En gave kan foreligge fx som en aktuel overdragelse af et formuegode, som et løfte om en fremtidig ydelse eller som en eftergivelse af gæld, og gaveydelsen kan bestå i såvel overdragelse af ting som arbejdsydelser og brugsrettigheder, se fx SKM2009.123.BR Ny tekst startog SKM2010.459.ØLR. Ny tekst slutDer foreligger også en gave, når et gode overføres fra en persons formue til en andens mod et vederlag, der afviger fra handelsværdien. I civilretten defineres en gave traditionelt som en hel eller delvis vederlagsfri formuefordel, der ydes som et udslag af gavmildhed, i gavehensigt. I skattelovgivningen findes derimod ingen definition af, hvad der entydigt skal forstås ved en gave. Det er dog en ufravigelig betingelse i skatteretten for at behandle en ydelse som en gave, at der foreligger en vederlagsfri formuefordel.

Hvis der ikke foreligger oplysning om gavemiljø, foretages der kun indkomstbeskatning, når der åbenbart er misforhold mellem hovedydelsen og vederlaget. I praksis sker der derfor kun beskatning, hvis det fastsatte vederlag klart afviger fra handelsværdien. Hvis den ene part ved indgåelse af en aftale gør en god forretning kan besparelsen ikke beskattes, når vederlaget ifølge parterne tilsigter at udgøre fuldt vederlag.

I øvrigt er det en betingelse for, at en gave anses for ydet, at gaveløftet er kommet til gavemodtagerens kundskab, således at denne har fået et endeligt og ubetinget retligt krav over for giveren, se fx Skat 1989.4.315. (TfS 1989, 176) Ny tekst startog SKM2010.675.BRNy tekst slutEn gave skal medtages ved indkomstopgørelsen, når modtageren er underrettet om gaven, se nærmere herom A.B.7.1.7.

Værdien af det overdragne formuegode ansættes efter et skøn over værdien i handel og vandel på overdragelsestidspunktet.

Ved overdragelse af aktiver, hvor der skal beregnes afgift efter BAL, finder værdiansættelsen sted efter de i skd.cirk. nr. 185 af 17. nov. 1982 fastsatte retningslinier, se t&s nyt 1991.6.327 (TfS 1991, 128) og SKM 2002.87.LSR. Om værdiansættelse af gaveoverdragne mælkekvoter se SKM 2002.133.LSR. Der er efter KSL § 33 D mulighed for at beregne passivposter ved skatte- og gaveafgiftspligtige gaveoverdragelser med succession. Se SKM2001.28.LSR om delvis gaveoverdragelse af en aktiebeholdning fra far til søn med succession, hvor passivposten skulle beregnes på grundlag af hele den overdragne aktiebeholdning.

Hvis gaven hidrører fra udlandet, er det dens værdi her i landet, der skal lægges til grund ved indkomstopgørelsen, lsr. 1957.18 og 1959.119.

Eksempler på at gavebeskatning ikke gennemføres
Det er en betingelse for at beskatte en ydelse som gave, at der ikke er betalt vederlag, eller dog kun delvis vederlag. I praksis sker der dog kun beskatning, hvis det fastsatte vederlag klart afviger fra handelsværdien. Hvor den ene part ved indgåelse af en aftale gør en god forretning, kan besparelsen ikke beskattes, når vederlaget ifølge parterne tilsigter at udgøre fuldt vederlag.

Ved en - helt eller delvis - vederlagsfri overdragelse af et formuegode kan der foreligge sådanne konkrete forhold, at gavebeskatning ikke kommer på tale.

En skatteyder erhvervede vederlagsfrit fra en kommune en parcel på 369 m2, der havde været benyttet som vandværksgrund. Parcellen var naboparcel til skatteyderens ejendom. Under hensyntagen til de ved erhvervelsen påtagne forpligtelser og udgifter bl.a. til planering, beplantning mv. fandt LSR, at der ikke var tilflydt skatteyderen nogen skattepligtig erhvervelse (gave), lsr. 1981.165.

En skatteyder modtog et beløb fra sin afdøde mands broder i USA. Beløbet ansås ikke for en indkomstskattepligtig gave, da det var ydet efter formløse optegnelser vedrørende beløbets anvendelse efter yderens død, lsr. 1978.56.

Selv om der ikke kan ske beskatning ud fra et gavesynspunkt, kan beskatning dog ofte gennemføres ud fra andre synspunkter, idet det overdragne gode kan anses som et supplement til løn, leje eller renteindtægter eller som maskeret udbytte fra et aktie- eller anpartsselskab.

Bidrag til valgkampagne
Skatteministeren har i forbindelse med behandlingen af Justitsministeriets forslag til ændring af lov om private bidrag til politiske partier og offentliggørelse af politiske partiers regnskaber afgivet følgende udtalelse (uddrag):

Spm. nr. 61 af 3. maj 1995:

der udbedes en uddybning af justitsministerens afsluttende bemærkning under forslagenes 1. behandling, hvorefter tilskud til enkeltkandidater er skattepligtig....

Skatteministerens svar:

Det kan indledningsvis bemærkes, at offentligt ydet støtte til et politisk parti eller en politisk kandidat uden for partierne er skattefri, jf. § 13 i lov om økonomisk støtte til politiske partier mv. For så vidt angår private bidrag til politiske partier samt til de enkelte kandidater både i og uden for partierne gælder derimod de almindelige skattemæssige regler.

  1. Et politisk parti er omfattet af skattepligten efter SEL § 1, stk. 1, nr. 6. Skattepligten omfatter dog alene indtægter, som erhverves af partiet ved erhvervsmæssig virksomhed. Et bidrag, som et politisk parti får af en privatperson eller fra en privat virksomhed, vil således som følge af dets ikke-erhvervsmæssige karakter være skattefrit for partiet.  
  2. Privat ydet støtte til en kandidat uden for partierne eller til en bestemt politiker inden for et parti er personlig indkomst for den pågældende efter SL § 4, jf. PSL § 3.  Er situationen den, at en politiker til fordel for sit parti giver afkald på et bidrag, som den pågældende har modtaget fra privat side, vil bidraget være skattepligtigt for politikeren, da denne ved afkaldet disponerer over bidraget. Der er ikke hjemmel for politikeren til at fradrage bidraget ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst.

Når en privatperson eller en privat virksomhed ønsker at yde et bidrag til en politiker, vil situationen dog formentlig normalt være den, at bidraget gives til partiet, som kanaliserer det ud til den enkelte kandidat til brug for dennes politiske arbejde. Der vil derfor i praksis typisk ikke være noget beskatningsproblem.

Et beløb, som et parti bruger i en valgkampagne for at promovere en af partiets politikere, betragtes nemlig ikke som en indtægt for denne og skal derfor ikke medregnes til den pågældendes personlige indkomst. Formentlig af denne grund er (var) det anført i ligningsvejledningen, at de bidrag en folketingskandidat modtager til sin valgkampagne, ifølge praksis ikke beskattes. ...., TfS 1995, 620.

Se endvidere TfS 1997, 553 og TfS 1997, 554, hvori henholdsvis Skatteministeriet og skatteministeren redegør for den skattemæssige behandling af støtte til kandidater i forbindelse med kommunevalg, herunder støtteannoncer i blade og aviser.

Formuedeling mellem papirløse samlevende
HRD af 18. nov. 1985 (skd. 77.997) tager stilling til spørgsmålet om en person, der efter ophævelse af et papirløst samliv, modtager værdier fra den tidligere partner, skal betale indkomstskat heraf.

Dommen fastslår, at ydelser betalt efter samlivets ophør er skattepligtige, såfremt modtageren ikke har et retskrav på kompensation. (Dommen er kommenteret i UfR 1986.B.129).

HRD af 3. april 1986 (Skat 1986.4.261) (TfS 1986, 210) drejede sig også om den skattemæssige behandling af aktiver modtaget i forbindelse med ophævelse af papirløst samlivsforhold.

En kvinde, der i ca. 15 år havde levet sammen med en mand, med hvem hun havde 9 børn, ophævede samlivet og flyttede med børnene. Ved samlivets ophør overdrog manden en bil til kvinden og ydede hende forskellige kontante beløb, der bl.a. blev anvendt til køb af en fast ejendom, ligesom han til børnene betalte underholdsbidrag efter aftale. Kvinden blev ikke anset for indkomstskattepligtig af det modtagne. HR antog, at kvinden under det mangeårige samliv gennem arbejde i hjemmet og i mandens virksomhed i betydeligt omfang havde bidraget til at sikre de formueværdier, som forelå ved samlivets ophør, og at de overdragne værdier var ydet for at sætte kvinden i stand til at opretholde et hjem for sig selv og børnene.

Den skattemæssige betydning af, at der efter samlivets ophør erlægges en ydelse, når modtageren har et retskrav på kompensation, fremgår af VLD af 9. april 1981 (skd. 58.295). Sagen vedrørte et papirløst par, der boede sammen fra 1970 til 1977. I 1973 var de flyttet ind i en villa, som den mandlige part havde skøde på. I 1975 indgik parret en overenskomst om ligedeling af friværdien af villaen ved samlivets ophævelse, og i henhold hertil havde den kvindelige part i 1977 modtaget 70.000 kr., som hun var blevet beskattet af. Begge parter havde under samlivet haft indtægter og i fællesskab betalt ydelserne på huset og de øvrige leveomkostninger. Landsretten fandt intet grundlag for at statuere, at der forelå en skattepligtig gave, idet det i præmisserne bl.a. anføres, at: "sagsøgerinden efter omstændighederne også uden indgåelse af en overenskomst som den pågældende på grundlag af almindelige retsgrundsætninger på tilsvarende måde kunne have fået et krav på andel i provenuet ved salg af ejendommen eller i friværdien i ejendommen."

I TfS 1994, 164 fandt LSR, at en kvinde, der i forbindelse med en samlivsophævelse havde fået et beløb fra samleveren på kr. 370.000, måtte anses for skattepligtig af beløbet efter SL § 4. Sagen vedrørte et papirløst par, der havde levet sammen i 5½ år. Parret havde ikke børn. Efter ophævelsen af det papirløse samliv, havde parterne indgået aftale om, at samleveren betalte 370.000 kr. til kvinden til fuld og endelig afgørelse af hendes økonomiske krav i anledning af samlivsophævelsen. Under samlivet havde kvinden selv haft indtægt, ligesom hun havde modtaget løn fra det af samleveren dominerede selskab. Kvindens indsats under samlivet havde hovedsageligt bestået i almindeligt hjemmearbejde og deltagelse i repræsentation. LSR fandt det ikke godtgjort, at kvinden under de foreliggende omstændigheder kunne antages at have et retskrav på kompensation.

En puljepasningsordning er en dagpasningsordning, hvor forældrene påtager sig en forpligtelse til at arbejde et vist antal dage om året i daginstitutionen.

Ligningsrådet har udtalt, at såfremt forældre gratis udfører arbejde i en puljepasningsordning, bør der i ligningsmæssig praksis ses bort fra den økonomiske fordel, der kan opnås ved, at et barn er tilmeldt ordningen.

skat.dk er Skatteforvaltningens digitale indgang til selvbetjening og vejledning om skatter og afgifter