Ved rentefri eller lavt forrentede lån opnår debitor en løbende rentefordel. Gives sådanne lån inden for gaveafgiftskredsen, er der ikke i BAL hjemmel til at foretage en kapitalisering af den løbende rentefordel og beregne gaveafgift af den kapitaliserede værdi.

En aktiebeholdning blev overdraget fra far til datter således, at halvdelen af overdragelsessummen blev givet som gave, medens der for retsbeløbet blev udstedt et gældsbrev, der skulle afdrages med lige store årlige afdrag over 10 år og forrentes med den til enhver tid gældende mindsterente. Skattekursen i henhold til cirkulære nr. 185 af 17. 11. 1982 var anvendt som grundlag for handelsværdien. Anvendelse af skattekursen i henhold til omtalte cirkulære forudsatte kontant berigtigelse. Da berigtigelsen delvist var sket ved udstedelse af gældsbrev, hvis kursværdi måtte antages at ligge under pari, var aktierne ikke overdraget til handelsværdien, således som den kunne opgøres efter ovennævnte cirkulære, og dermed ikke overdraget mod et vederlag, der modsvarede aktiernes værdi. Det måtte derfor antages, at faderen derved havde ydet datteren en gave svarende til kursforskellen op til pari, jf. TfS 2000, 369.

En skatteyder ville efter sin separation udstede et gældsbrev til sin svigermor for et lån på 225.000 kr., bl.a. på vilkår, at gælden først skulle afdrages og forrentes med 6 pct. p.a. fra 1. april 1993, og første termin skulle betales den 11. dec. 1993, hvilken termin dækkede perioden 1. april til 11. dec. 1993. Normalrenten var på stiftelsestidspunktet 8 pct. p.a. Ligningsrådet fandt, at lånet måtte anses som en indkomstskattepligtig gave til skatteyderen, og at værdien af gaven svarede til forskellen mellem lånets hovedstol og fordringens kursværdi på stiftelsestidspunktet.

I en sag, hvor der var ydet rentefrie lån mellem to brødre, der ikke var omfattet af kredsen i den dagældende AAL § 44, fandt LSR, at der på baggrund af praksis ikke skulle ske beskatning af rentefordelen. LSR fandt heller ikke, at der skulle ske beskatning efter KGL''s regelsæt, ligesom der heller ikke i praksis var tilstrækkeligt grundlag for at overføre rentefikseringsmodellen, jf. SL § 4, litra e, til familieforhold, hvor der til forskel fra koncernforhold ikke var tale om en overordnet dispositionsret over den samlede økonomi, jf. TfS 1997, 791.

Anfordringslån
Anfordringslån medfører hverken indkomstskattepligt eller gaveafgiftspligt for låntageren.

Der antages ikke i disse situationer at være fornøden hjemmel til efter bestemmelserne i KGL at beskatte långiveren af de kursgevinster, der løbende opnås ved afdrag på lånet. Dette udelukker dog ikke, at man i aftaler af gensidig bebyrdende karakter, som fx ved salg af fast ejendom eller andre formuegoder, beskatter kursgevinst, hvis der som led i købesummens berigtigelse udstedes et rentefrit eller lavt forrentet pantebrev eller gældsbrev. Der henvises i øvrigt til A.D.2. Se artikel i TfS 1988, 446. Derimod har Ligningsrådet i SKM 2003.545.LR fundet, at beskatning kunne ske efter KGL"s regelsæt i et tilfælde, hvor en skatteyder ønskede at gøre 2 forrentede anfordringslån af hver 1 mio. kr. ydet til en niece, rentefrie.