Fradragsret for uddelinger
Fonde, brancheforeninger og i et vist omfang arbejdsmarkedssammenslutninger kan ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst foretage fradrag for uddelinger, jf. FBL § 4, stk. 1 og 2, samt § 9, stk. 1. Fradraget foretages i den efter FBL § 3 opgjorte indkomst, dvs. efter bl.a. reduktion af rente- og udbytteindtægter m.v. med bundfradraget.

Om afgrænsningen mellem driftsomkostninger, uddelinger og rene formuedispositioner, der ikke kan fradrages, henvises til afsnit S.H.16.2 samt nedenfor.

Reglerne i FBL § 4, der efter FBL § 9, stk. 1, til en vis grad også gælder for arbejdsmarkedssammenslutninger, har til formål at sikre, at fonde og foreninger, der er omfattet af fondsbeskatningsloven, har mulighed for at varetage de særlige formål og interesser som vedtægterne pålægger dem.

Det er ingen betingelse, at der er tale om uddeling af et nærmere fastsat pengebeløb. Uddelingen kan også bestå i fysiske aktiver eller lignende.

Fradragsretten for uddelinger til almenvelgørende eller almennyttige formål omfatter såvel eksterne som interne uddelinger.

Eksterne uddelinger
Eksterne uddelinger kan bestå i ydelser af legater eller gaver, i afkald på indtægter, f.eks. renteindtægter af et lån eller lejeindtægter ved ydelse af fribolig, eller i afholdelse af udgifter, der ikke kan henføres til driftsomkostningerne. Eksterne uddelinger er uddelinger til subjekter uden for fonden, hvor fonden ikke har nogen forventning om en modydelse, jf. afsnit S.H.16.2.

Interne uddelinger
Interne uddelinger er derimod karakteriseret ved, at fonden får en modydelse for uddelingen. Udgifter til forbedring eller udvidelse af en stiftelses bygninger, en forskningsfonds udgifter til forskning i eget regi eller et museums indkøb til egne udstillinger, kan således karakteriseres som en intern uddeling. En intern uddeling kan også bestå i, at fonden - i overensstemmelse med sit vedtægtsmæssige formål - afholder udgifter til erhvervelse af et materielt eller immaterielt aktiv.

Derudover vil en fonds afholdelse af udgifter, f.eks. lønudgifter, forskningsudgifter m.v., efter omstændighederne kunne anses for en intern uddeling.

Endelig kan afdrag på lån, der er optaget til finansiering af en anskaffelse eller forbedring m.v., der direkte tjener til fondens formål, betragtes som en fradragsberettiget intern uddeling, forudsat at beløbet ikke tillige fradrages som driftsomkostning eller gøres til genstand for skattemæssige afskrivninger, jf. TfS 1987, 11 DEP.

Se også TfS 1988, 437 DEP hvor udgifter til forbedringer ansås som fradragsberettigede uddelinger, mens udgifter til vedligeholdelse skulle fradrages som driftsomkostning. 

TfS 1988, 554 SD vedrørte en fond som hverken ansås for almenvelgørende eller almennyttig, hvilket ikke udelukkede, at nærmere angivne uddelinger og hensættelser kunne have denne karakter, jf. nærmere afsnit S.H.21.3.

I SKM2006.282.SR udtalte Skatterådet, at en fonds afholdelse af renoveringsudgifter (om- og tilbygning) vedrørende en fast ejendom, som fonden ejede og stillede til rådighed for fondens formål, kunne fradrages som en intern uddeling.

Se endelig SKM2004.72.LR, hvor Ligningsrådet fastslog, at en fonds interne uddelinger alene kan fratrækkes i medfør af FBL § 4, stk. 1, og ikke FBL § 4, stk. 2, dvs. i det omfang der er tale om en almenvelgørende eller almennyttig uddeling. Landsskatteretten har ved SKM2005.188.LSR stadfæstet Ligningsrådets afgørelse.

Ikke-fradragsberettigede dispositioner
Udlån, kaution eller anden sikkerhedsstillelse anses ikke for en uddeling. Derimod kan tab på udlån, f.eks. ved eftergivelse af lån, efter omstændighederne anses for en uddeling. Rene formuedispositioner, der foretages uden tilknytning til fondens eller foreningens formål, men som alene tjener som placering af frie midler i f.eks. aktier, obligationer m.v. eller fast ejendom, er hverken driftsomkostninger eller uddelinger. For så vidt angår driftsomkostninger henvises til afsnit S.H.16. Almindelige forbedringer af en bygning, som tilhører en fond eller en forening, kan således heller ikke anses for en uddeling, medmindre fondens formål ifølge vedtægterne netop er at drive og vedligeholde bygningen.

Ny tekst startI SKM2011.196.SR udtalte Skatterådet, at det ikke anses for en uddeling i fondsskatteretlig henseende, såfremt en fond tegner hele kapitalen i et udenlandsk selskab, og dette selskab erhverver en fast ejendom for det indskudte beløb. Skatterådet fandt, at der ville være tale om en skattemæssig neutral investering. Hvis fonden erhvervede ejendommen direkte, ville der også være tale om en investering og ikke en uddeling.Ny tekst slut

Enkelt uddelinger
Uddelingen anses for foretaget, når der foreligger en retsgyldig forpligtelse for fonden til at præstere uddelingen, dvs. når modtageren får kendskab til uddelingen. Dette gælder uanset om udbetaling eller overgivelse af uddelingen først finder sted i det efterfølgende indkomstår, jf. FBL § 4, stk. 3, 1. pkt. Fonden vil således kunne fradrage en uddeling på det tidspunkt, hvor der er afgivet bindende tilsagn om ydelsen, TfS 1987, 566 DEP og TfS 1990, 240 LSR.

I SKM2006.177.LSR påtænkte en fond, at uddele studie- og rejselegater, som var betinget af, at modtageren forpligtede sig til at donere en vis procentdel - ca. 1,5 pct. - af sin indkomst til fonden de første 5 år efter endt uddannelse. Landsskatteretten fandt, at fonden i udbetalingsåret kunne fradrage hele udbetalingen, selvom en del heraf indirekte ville blive tilbagebetalt. Landsskatteretten gjorde dog opmærksom på, at en konsekvens af fradraget ved udbetalingen var, at de efterfølgende donationer ville skulle kvalificeres som skattepligtige for fonden.

Fradragsretten og dermed den retlige forpligtelse til at præstere uddelingen anses for indtrådt, uanset at uddelingen endnu ikke kan fastsættes beløbsmæssigt. Det er dog et krav, at uddelingens størrelse kan opgøres efter objektive kriterier, og at hverken giver eller modtager har mulighed for at påvirke størrelsen af uddelingen.

Uddelinger af nettokursgevinster efter FL § 9, stk. 2, vil først kunne ske efter regnskabsårets udløb. Fonden vil kunne få fradrag for uddelingen af nettokursgevinsten, uanset at denne først kan opgøres beløbsmæssigt efter indkomstårets udgang. Det er dog en betingelse, at fonden ved den foretagne uddeling må anses for endeligt at have forpligtet sig til uddeling. Forpligtelsen skal være endeligt påtaget inden indkomstårets udløb. Det er dog et krav, at uddelingens størrelse kan opgøres efter objektive kriterier, og at hverken giver eller modtager har mulighed for at påvirke størrelsen af uddelingen.

I SKM2001.474.LSR var en fond i følge vedtægterne forpligtet til at udnytte adgangen i medfør af FL § 9, stk. 2, til at uddele årets nettokursgevinster. Fradragsretten blev anerkendt i det år, hvor forpligtelsen i henhold til vedtægterne påhvilede fonden, uanset at uddelingen først kunne opgøres og udbetales i det efterfølgende år. Det blev ved afgørelsen tillagt betydning, at uddelingernes størrelse kunne opgøres efter objektive kriterier og at den vedtægtsmæssige forpligtelse var legatmodtagerne bekendt. På dette grundlag fandt Landsskatteretten, at legatmodtagerne havde opnået et retskrav på uddelingerne.

SKM2002.580.LSR vedrørte en fond, som ifølge fundatsen var forpligtet til at uddele samtlige nettokursgevinster. Den nærmere beslutning om fordelingen af årets nettokursgevinster blev imidlertid først truffet efter indkomstårets udløb, hvorfor Landsskatteretten fandt, at fonden først havde påtaget sig en retlig forpligtelse på dette tidspunkt. Som følge heraf kunne fonden ikke foretage fradrag for årets uddelinger af nettokursgevinster i medfør af FBL § 4, stk. 2.

Successive uddelinger
Ved successive uddelinger, der strækker sig over flere indkomstår, har fonden eller foreningen valgfrihed mellem at fratrække uddelingerne på det tidspunkt, hvor fonden eller foreningen er retligt forpligtet til at foretage uddelingen eller på de tidspunkter, hvor de enkelte rater forfalder, jf. FBL § 4, stk. 3, 2. pkt. Det én gang valgte fradragstidspunkt efter FBL § 4, stk. 3, 2. pkt., kan ikke ændres for den konkrete uddeling, jf. bestemmelsens 3. pkt. Fonden er dog ikke bundet til samme princip ved forskellige løbende uddelinger.

Fradrag for uddelinger og hensættelser skal ikke foretages i nogen bestemt rækkefølge.

Tilbageførsel
Tilbageføres overskydende midler fra en klausuleret uddeling til en fond, skal det konkret afgøres, om fondens skatteansættelse for udbetalings- eller fradragsåret bør genoptages, jf. TfS 1988, 253 LR. Ved denne afgørelse bør henses til, om fonden som følge af tilbageførslen under forkerte forudsætninger har foretaget fradrag efter FBL § 4, stk. 1 og 2, eller efter FBL § 5, stk. 1. Der bør endvidere henses til, om uddelingen er foretaget af en hensættelse, således at der ved en tilbageførsel bør foretages en efterbeskatning i henhold til FBL § 4, stk. 6, for genoptagelsesåret.

Ved en flerårig uddeling må en tilbageførsel af en uddeling fortrinsvis anses for at vedrøre det eller de seneste uddelingsår.

Medfører disse hensyn ikke, at en genoptagelse er påkrævet, kan tilbageførslen indtægtsføres i fonden i tilbageførselsåret, medmindre andet taler imod.

I henhold til FBL § 4, stk. 1, og FBL § 9, stk. 1, kan fonde og foreninger - herunder arbejdsmarkedssammenslutninger - fradrage uddelinger til almenvelgørende eller på anden måde almennyttige formål, jf. dog prioriteringsreglen i FBL § 6, jf. afsnit S.H.24 nedenfor.

Fradrag finder sted i den efter FBL §§ 3 og 8 opgjorte indkomst, dvs. efter bundfradrag, fradrag for driftsomkostninger og for fremført underskud fra tidligere år, fremført efter ligningslovens § 15.

Almenvelgørende eller almennyttige formål
Begrænsningen til almenvelgørende eller på anden måde almennyttige formål administreres i overensstemmelse med de retningslinier, der er lagt til grund ved administrationen af bestemmelserne i LL § 8 A, LL § 12, BAL § 3, stk. 2 og SEL § 3, stk. 2. Det forhold, at en forening m.v. ikke kan godkendes som værende almenvelgørende eller på anden måde almennyttig efter LL § 8 A, idet foreningen f.eks. ikke kan opfylde kravet til antal gavegivere, er ikke nødvendigvis ensbetydende med, at foreningen ikke kan betragtes som almenvelgørende eller på anden måde almennyttig efter f.eks. boafgiftsloven.

Videre kreds
For at et formål kan anses for almenvelgørende eller på anden måde almennyttigt kræves, at den kreds af personer eller institutioner, der kan komme i betragtning ved uddelingerne, er afgrænset efter retningslinier af et objektivt præg. Formålet skal endvidere komme en vis videre kreds til gode.

I betænkning om fonde afgivet af det af Justitsministeriet den 14. juli 1978 nedsætte udvalg fremgår følgende vedrørende praksis omkring LL § 8 A i relation til begrebet "en vis videre kreds": "Det må kræves, at den virksomhed vedkommende forening m.v. udøver, ikke blot omfatter personer inden for et lokalt eller på anden måde stærkt begrænset område, men er til fordel for en videre kreds af personer, f.eks. i hele landet eller større dele af dette. I praksis lægges der vægt på befolkningstallet i vedkommende område."

En fond, som i henhold til vedtægterne alene kan uddele til personer med tilknytning til f.eks. en bestemt virksomhed/aktieselskab, uddeler ikke til en ubestemt videre kreds. Af Landsskatterettens praksis kan det således konstateres, at der er nægtet fradrag efter FBL § 4, stk. 1 i sager, hvor modtagerne i henhold til fundatsen skulle være ansat i en bestemt virksomhed eller et bestemt selskab, ligesom Landsskatteretten i en ikke offentligjort afgørelse har fastslået, at en fonds udsmykning af lokaliteter, bygninger, anlæg m.v., der tilhørte en virksomhed, tilgodeså virksomhedens erhvervsmæssige interesser, idet virksomheden - som alle andre virksomheder - havde en erhvervsmæssig og økonomisk interesse i, at bygninger m.v. udsmykkes. Da udsmykningerne herudover kun kom en begrænset snæver personkreds tilgode (medarbejderne på virksomheden), kunne udgifterne til udsmykningen ikke anses for almennyttige.

Økonomisk trang
For at et formål kan anses for almenvelgørende, er det en forudsætning, at støtten ydes til personer indenfor en videre kreds, der er i økonomisk trang.

Fremherskende opfattelse
Almennyttige formål foreligger, når formålet ud fra en almindeligt fremherskende opfattelse kan karakteriseres som nyttigt. Blandt sådanne almennyttige formål kan nævnes sociale, kunstneriske og andre kulturelle formål, miljømæssige, videnskabelige - herunder forskningsmæssige eller sygdomsbekæmpende - humanitære, undervisningsmæssige, religiøse eller nationale øjemed. Også idrætsforeninger og dyreværnsorganisationer vil kunne anses for almennyttige.

Derimod vil organisationer, der varetager politiske, økonomiske eller erhvervsmæssige interesser, ikke kunne anses for almennyttige. Der kan i den forbindelse henvises til f.eks. TfS 1989, 657 LSR, hvor en fond ikke kunne fradrage en hensættelse til studierejser, da der ikke med hensættelsen var tale om støtte til personer i økonomisk trang (almenvelgørende formål) eller støtte, der kom en videre kreds til gode (almennyttigt formål). Bidrag til sådanne organisationer vil derfor kun kunne fradrages, hvis fradragsretten kan støttes på LL § 13, eller der er tale om en driftsudgift eller en vedtægtsmæssig uddeling, der er skattepligtig for modtager, jf. FBL § 4, stk. 2.

SKM2003.15.ØLR angik en fond, hvis midler skulle anvendes til støtte ved uddannelse af civile erhvervsflyvere, herunder efteruddannelse af private flyvere, der ønsker erhvervsmæssig uddannelse. Vedtægterne indholdt herudover ikke nogen begræsning i den kreds, der var berettiget til at modtage støtte, og fondens formål måtte herefter anses for at komme en vis videre kreds til gode. Da uddannelsesformålet ikke knyttede sig til en bestemt virsomhed, forening eller lignende, men sigtede mod at danne grundlag for et bestemt erhvervsmæssigt virke, måtte formålsbestemmelsen i sin helhed anses for at være almennyttig.

I SKM2006.166.LSR fastslog Landsskatteretten, at en erhvervsdrivende fond, der havde til formål at fremme succesfuld anvendelse af aluminium, ikke var berettiget til fradrag for hensættelser efter FBL § 4, stk. 4, da fondens formål ikke kunne anses for almennyttigt. Ved vurderingen blev der lagt vægt på ordlyden af fondens fundats, hvoraf det fremgik, at formålet var at fremme "succesfuld anvendelse af aluminium og derigennem fremme en god erhvervsmæssig udvikling".

Fonde omfattet af LL § 7, nr. 22 
Fonde, der er godkendt efter LL § 7, nr. 22, dvs. fonde, der er godkendt af Socialministeren, og hvis formål det er at varetage et socialt eller sygdomsbekæmpende arbejde, betragtes i relation til fondsbeskatningsloven som almennyttige. Fonde, der tillige har til formål at støtte andre formål end socialt og sygdomsbekæmpende arbejde, kan opnå en delvis godkendelse af socialministeren. I så fald skal fonden foretage en regnskabsmæssig opdeling af ydelserne, og de ydelser, som gives til andre formål, er ikke omfattet af skattefritagelsesbestemmelsen i LL § 7, nr. 22.

Hjemlede uddelinger
Fra et fondsretligt synspunkt må der stilles krav om, at det almenvelgørende eller almennyttige formål skal fremgå af den uddelende fonds vedtægter. Det følger af FL § 6, stk. 1, nr. 3 og 8, at der i fondens vedtægt skal optages bestemmelse om fondens formål og overskudsanvendelse, ligesom det efter FL § 29, stk. 1, påhviler fondsbestyrelsen at anvende overskuddet til de formål, der er fastsat i vedtægten. Der er således et fondsretligt forbud imod at foretage uddelinger til ikke-vedtægtsmæssige formål.

Dette krav kan dog ikke opretholdes for så vidt angår arbejdsmarkedssammenslutninger omfattet af FBL § 1, stk. 1, nr. 3, eller brancheforeninger omfattet af FBL § 1, stk. 1, nr. 2, jf. TfS 1993, 587 LSR, hvor en arbejdsmarkedssammenslutning, omfattet af FBL § 1, stk. 1,  nr. 3, blev anset for berettiget til fradrag for uddelinger til almenvelgørende eller almennyttige formål efter FBL § 4, stk. 1, uanset at sådanne formål ikke var hjemlet i sammenslutningens vedtægter.

For foreninger omfattet af FBL § 1, stk. 1, nr. 2 eller 3  er der i øvrigt ikke noget krav om, at stifteren uigenkaldeligt skal afskære sig fra at disponere over midlerne, og foreningens medlemmer kan derfor beholde råderetten herover. Der er således ingen fondsretlige krav om, at foreningens vedtægter skal indeholde nærmere regler om overskudsanvendelse, hvorfor der heller ikke skatteretligt opstilles krav herom.

Uddelinger til udenlandske organisationer
Det er i almindelighed uden betydning for spørgsmålet om, hvorvidt et formål kan anses for almenvelgørende eller på anden måde almennyttigt, om det udøves her i landet eller i udlandet. Det er dog som hovedregel en betingelse, at administrationen af de midler, der kommer formålet til gode, finder sted her i landet. Hvis beslutningen om, hvilke formål midler fra en fond eller forening omfattet af fondsbeskatningsloven skal tjene, ligger i en udenlandsk organisation, kan støtten i almindelighed ikke anses for ydet til et almenvelgørende eller almennyttigt formål. Er der tale om midler til en udenlandsk organisation, og hvor myndighederne i det pågældende land skønner, at organisationens midler forvaltes forsvarligt, kan det være uden betydning, at administrationen ligger i udlandet.

Konkret vurdering
Uanset om der er tale om en fond eller en forening, skal skattemyndighederne foretage en selvstændig vurdering af, hvorvidt formålet må anses for almenvelgørende eller almennyttigt, ligesom der skal foretages en vurdering af de enkelte uddelinger, jf. udtalelsen i TfS 1994, 404 DEP, som er en kommentar til den ovenfor nævnte afgørelse i TfS 1993, 587 LSR.

I SKM2011.350.SR fandt Skatterådet, at en fond - vurderet på grundlag af sin formålsbestemmelse - kunne betragtes som almennyttig. Rådet udtalte dernæst, at den omstændighed, at en fond ifølge sine vedtægter har et almennyttigt eller almenvelgørende formål, ikke i sig selv indebærer, at fonden vil kunne fradrage enhver uddeling i medfør af FBL § 4, stk. 1. Adgangen til at fradrage en uddeling efter denne bestemmelse forudsætter, at uddelingen efter en konkret vurdering i sig selv er enten almennyttig eller almenvelgørende.

I SKM2011.232.SR fandt Skatterådet, at en fond kunne fradrage udgiften til køb og opførelse af to ejendomme som en intern uddeling i medfør af FBL § 4, stk. 1. Bygningerne skulle opføres som led i et projekt, der havde til formål at give personer med spastisk lammelse en almindelig hverdag. Bygningerne skulle dels indrettes med en række beboelseslejemål med henblik på udlejning til personer både med og uden spastisk lammelse, dels indrettes med erhvervslejemål med henblik på udlejning til f.eks. supermarkedsdrift.

En fond, der efter sin fundats havde til formål at erhverve og bevare et bestemt slot, kunne ikke generelt anses som almenvelgørende eller på anden måde almennyttig, hvilket ikke udelukkede, at nærmere angivne uddelinger kunne have denne karakter, jf. TfS 1988, 554 SD, som er stadfæstet af Landsskatteretten.

En fond, der havde til formål at yde støtte til forsknings- og uddannelsesaktiviteter i tilknytning til en læreanstalt kunne ikke fradrage købesummen for en ejerlejlighed, der skulle stilles til rådighed for gæsteprofessorer, som en uddeling i medfør af FBL § 4, stk. 1. Derimod ansås udgifterne vedrørende ejerlejligheden i den periode, hvor en gæsteprofessor havde lejligheden til rådighed, som en fradragsberettiget uddeling, jf. FBL § 4, stk. 1, se TfS 1990, 278 LR.

En arbejdsmarkedsorganisation havde organiseret en hjælpefond, en dispositionsfond og en uddannelsesfond. Da fondene ikke var egentlige fonde, skulle uddelinger fra disse derfor opfylde betingelserne i FBL § 4, stk. 1, jf. FBL § 9, stk. 1, om fradragsret for almenvelgørende eller almennyttige uddelinger. Da en ubestemt videre kreds ikke kunne komme i betragtning som modtagere af uddelinger fra hjælpefonden og uddannelsesfonden, og da udbetalingerne havde nær sammenhæng med fagforeningsmæssige formål, kunne uddelingerne fra disse fonde ikke fradrages ved indkomstopgørelsen, jf. TfS 1996, 314 HRD.

Se tillige TfS 1994, 432 LR, refereret under afsnit S.H.3, samt TfS 1996, 511 LSR, hvor en arbejdsgiversammenslutnings uddelinger gennem en hjælpefond til medlemmerne ikke ansås for almenvelgørende eller på anden måde almennyttige, og hvor uddelingerne således ikke kunne fradrages efter FBL § 4, stk. 1.

Fonde og de i FBL § 1, stk. 1, nr. 2 nævnte foreninger kan ved opgørelsen af indkomsten efter FBL § 3 desuden fradrage uddelinger til andre vedtægtsmæssige formål end almenvelgørende eller på anden måde almennyttige formål, jf. FBL § 4, stk. 2. Denne fradragsret findes derimod ikke for arbejdsmarkedssammenslutninger, jf. FBL § 9, stk. 1.

En betingelse for at foretage fradrag efter FBL § 4, stk. 2 er, at modtageren af uddelingen er skattepligtig heraf. Der kan enten være tale om skattepligt efter KSL §§ 1 eller 2, efter SEL §§ 1 eller 2 eller efter FBL § 1, stk. 1, nr. 1, 2 eller 4. Uddelinger til arbejdsmarkedssammenslutninger kan derimod ikke fradrages. Det skyldes, at uddelingen er skattefri for arbejdsmarkedssammenslutningen. Dette gælder dog ikke, såfremt der er tale om egentlige driftsomkostninger, som kan fradrages efter FBL § 3, f.eks. kontingentindbetalinger fra en erhvervsdrivende fond til en arbejdsgiverorganisation, jf. herom bemærkningerne til lovforslag nr. L 109 fremsat den 5. december 1985.

I SKM2002.170.LSR kunne en fond ikke fradrage en uddeling til et erhvervsråd, idet betingelsen om, at uddelingen skal være skattepligtig for modtageren, ikke var opfyldt. Erhvervsrådet var en ikke-erhvervsdrivende forening omfattet af SEL § 1, stk. 1, nr. 6. Se også SKM2004.72.LR, hvor Ligningsrådet fastslog, at en fonds vedtægtsmæssige uddelinger til vedligeholdelse, forbedring m.v. af de af fonden ejede ejendomme ikke kunne fradrages i medfør af FBL § 4, stk. 2. Landsskatteretten har ved SKM2005.188.LSR stadfæstet Ligningsrådets afgørelse.

Til godtgørelse af, at modtager er skattepligtig af uddelingen, kræves ingen særlig dokumentation. Det er desuden ikke en betingelse, at modtager rent faktisk beskattes af uddelingen. Skattefrihed for uddelingen kan f.eks. skyldes modtagers indtægtsforhold eller andre særlige fradragsregler m.v. Skattepligt hos modtager anses at foreligge i de tilfælde, hvor en for modtager skattefri ydelse medfører bortfald af en fradragsberettiget udgift. Et tilfælde af denne art foreligger f.eks., hvor en forening som nævnt i FBL § 1, stk. 1, nr. 2, vederlagsfrit tilbyder en konsulenttjeneste, som modtager kunne have fradraget udgiften til. Landsskatteretten har i TfS 1995, 14 LSR statueret, at det er modtagerens nærmere bestemte subjektive skattepligt, som er afgørende for, hvorvidt fonden har fradragsret for uddelingen. Der var med andre ord ikke hjemmel til at nægte fradrag efter FBL § 4, stk. 2, selv om modtagerfonden opnåede skattefritagelse efter FBL § 3, stk. 3.

Afgørelsen offentliggjort i SKM2007.382.LSR angik en moderfond med to datterselskaber. Fondens formål var bl.a. at fortsætte den virksomhed, som fondsstifteren hidtil havde drevet samt at yde støtte til nærmere angivne formål. I den konkrete sag påtænkte fonden at uddele midler/nærmere angivne aktiver til datterselskaberne. I kendelsen fastslog Landsskatteretten, at i henhold til FBL § 4, stk. 2, kan visse fonde og foreninger foretage fradrag for uddelinger, der sker til fyldestgørelse af vedtægtsmæssige formål, der ikke er almenvelgørende eller på anden måde almennyttge, når modtageren af disse er skattepligtig heraf. Ifølge fondens fundats er fondens formål at fortsætte den ved oprettelsen overdragne virksomhed samt at yde støtte til nærmere angivne formål. Ifølge fundatsen kan fondens virksomheder udøves gennem selskaber, som helt eller delvist ejes af fonden. Datterselskaberne ejes af fonden og driver den i fundatsen nævnte virksomhed. De påtænkte uddelinger til datterselskaberne må herefter anes for at ske til støtte af den i fundatsen anførte virksomhed og dermed til fyldestgørelse af et af fondens vedtægtsmæssige formål. Da datterselskaberne er skattepligtige i henhold til selskabsskattelovens § 1, anses de påtænkte uddelinger for omfattet af FBL § 4, stk. 2.

I TfS 1994, 137 LR fandt Ligningsrådet, at et sumbeløb, der afløste en løbende ydelse fra en fond, skulle beskattes hos de berettigede, der til gengæld kunne fradrage beløbet efter PBL § 18. Fonden havde fradrag for afløsningssummen efter FBL § 4, stk. 2.

Såfremt uddelingen består af en gave til en anden fond, og gaven ikke medregnes til den modtagende fonds skattepligtige indkomst, jf. FBL § 3, stk. 3, har den uddelende fond alligevel fradragsret for uddelingen, jf. FBL § 4, stk. 2, 2. pkt. Dette gælder dog ikke, såfremt der foreligger gensidige gaver mellem fondene, jf. afsnit S.H.14.1.

Om fastlæggelse af begrebet uddeling henvises til afsnit S.H.16.2 og afsnit S.H.21.1.

Hovedregel
Bestyrelser for fonde og foreninger, der er skattepligtige efter fondsbeskatningsloven eller pensionsafkastbeskatningsloven, skal hver måned foretage indberetning om størrelsen af uddelinger foretaget i en kalendermåned for hver enkelt modtager, se nærmere herom i SKL § 7 B, stk. 1.

Undtagelser
Der er dog en række uddelinger, som ikke skal indberettes i medfør af SKL § 7 B, jf. § 15 i bekendtgørelse nr. 1198 af 9. december 2009. Følgende uddelinger skal ikke indberettes:

  • Uddelinger til fysiske personer, der ikke er skattepligtige af uddelingen efter KSL §§ 1 eller 2
  • Uddelinger til fysiske personer, hvis uddelingen efter LL § 7, nr. 22 ikke skal medregnes til modtagerens skattepligtige indkomst
  • Uddelinger til juridiske personer, hvis uddelingen ikke skal medregnes til modtagerens skattepligtige indkomst

Rejse- og studielegater
Også uddelinger, som muligvis vil være skattefrie for modtageren i medfør af eksempelvis LL § 7 K (rejse- og studielegater), skal således indberettes, jf. at disse ikke er undtaget fra indberetningspligten i henhold til ovennævnte bekendtgørelse.

Manglende indberetning
Manglende indberetning medfører ikke, at fonden kan nægtes fradrag, jf. TfS 1994.255, hvor en fond havde foretaget fradrag for vedtægtsmæssige uddelinger af julekurve m.v., men ikke havde opfyldt oplysningspligten efter skattekontrolloven. Det blev i sagen konkluderet, at der ikke var hjemmel til at nægte fradrag under henvisning til den manglende indberetning, idet manglende opfyldelse af oplysningspligten var sanktioneret med tvangsbøder, hvilket middel ikke havde været anvendt.