Gaver, der tilfalder grundkapitalen
Efter FBL § 3, stk. 6 er fonde kun skattepligtige af gaver, som er bestemt til uddeling.

Gaver, som ikke kan anvendes til uddeling - dvs. som tilfalder grundkapitalen (den bundne kapital) - skal således ikke medregnes til den skattepligtige indkomst, medmindre det i vedtægterne er bestemt, at kapitalen i løbet af et nærmere tidsrum skal anvendes til uddeling. En gave kan tilfalde grundkapitalen enten ved stiftelse af fonden eller ved en disposition, hvorved grundkapitalen udvides.

I afgørelsen offentliggjort som SKM2007.176.SR bekræftede Skatterådet bl.a., at et selskab kunne yde en gave til en fond uden skattemæssige konsekvenser for fonden, når gaven ville blive tillagt fondens grundkapital.

Reglerne om gavebeskatning i FBL § 3 skal ses i sammenhæng med fondsloven og erhvervsfondsloven.

De aktiver, der forelå ved fondens stiftelse samt aktiver, der modsvarer overskud, som er henlagt til konsolidering, kan efter FL § 9, stk. 1, kun uddeles med fondsmyndighedens samtykke, medmindre det i vedtægterne er bestemt, at kapitalen skal anvendes til uddeling i løbet af et nærmere fastsat tidsrum, jf. FL § 9, stk. 5. Tilsvarende gælder for så vidt angår gaver, medmindre giver har bestemt, at gaven skal anvendes til uddeling.

I erhvervsfondsloven anvendes udtrykket grundkapital, jf. EFL § 9, som omfatter den kapital, hvormed den erhvervsdrivende fond er registreret i Erhvervsstyrelsen. Nedsættelse af grundkapitalen kræver fondsmyndighedens samtykke, jf. EFL § 11, stk. 1. Grundkapitalen kan alene nedsættes med henblik på uddeling, hvis det fremgår af vedtægten, jf. EFL § 11, stk. 2. Gaver til erhvervsdrivende fonde tilfalder kun grundkapitalen, hvis gavegiver udtrykkeligt har bestemt dette.

Hvad enten der anvendes betegnelsen grundkapital, bunden kapital eller lign., dækker den skattemæssige anvendelse af begreberne over kapital, som ikke kan uddeles.

I SKM2002.211.LR udtalte Ligningsrådet, at en vederlagsfri overdragelse af samtlige aktier i et driftsselskab til en nystiftet fonds grundkapital var uden skattemæssige konsekvenser for fonden. Afgørende var, at aktierne i henhold til fundatsen skulle indgå i fondens grundkapital, at fondens formål stedse ville være at eje den fulde aktiekapital i selskabet, samt at der ikke var tillagt medlemmer af bestemte familier fortrinsret til uddelinger fra fonden eller fortrinsret til at indtage bestemte stillinger m.v.

TfS1994, 320 LR vedrørte en skattefri fusion af to fonde. Fusionen skulle gennemføres derved, at den indskydende fonds egenkapital - dvs. både den disponible og bundne kapital - skulle overføres til den disponible kapital i den modtagende fond. Det var oplyst, at den indskydende fond ikke havde modtaget gaver til udvidelse af den bundne kapital og derfor ikke havde fået fritagelse for beskatning af gaver efter fondsbeskatningslovens regler. Ligningsrådet fandt, at fusionen kunne gennemføres skattefrit i medfør af fusionsskattelovens § 14 c, stk. 1, nr. 1, idet overførslen ikke havde skattemæssig betydning. Afgørelsen er mere udførligt refereret under afsnit S.H.20.2.

Afgørelsen SKM2007.693.SR angik en fond, der ville få til formål at yde rentelettede lån til små og mellemstore virksomheder i deres etablerings-, begyndelse- eller ekspansionsfase. Såvel fondens disponible kapital som fondens grundkapital ville kunne anvendes til udlån. I forbindelse med stiftelsen af fonden ville der blive indskudt et større beløb. Stifteren af fonden overvejede enten at indskyde det samlede beløb som formel grundkapital i fonden eller at lade en del af beløbet indskyde som grundkapital og lade resten af kapitalen indskyde som en reservefond, der ikke ville være grundkapital, men som dog ikke ville kunne gøres til genstand for uddeling. Baggrunden for, at stifteren overvejede kun at lade en del af midlerne tilgå den bundne kapital, var, at det af EFL § 50, jf. opløsningsbekendtgørelsens § 10, fremgår, at fonden er forpligtet til at reetablere sin kapital, hvis mere end 50 pct. af grundkapitalen er tabt. Som følge af den aktivitet, som fonden skulle foretage - nemlig udlån af penge - ville der være en ikke helt ringe risiko for, at fonden ville lide tab. Fonden ville derfor meget let komme i en situation, hvor fonden ville opleve kapitaltab og dermed krav om reetablering af kapitalen. Hvis en del af indskuddet derfor kunne registreres som ikke-grundkapital, men som dog fortsat ikke kunne gøres til genstand for uddeling, ville stifteren i vidt omfang have imødegået denne risiko for kapitaltab. Fonden anmodede dels Skatterådet om at bekræfte, at fonden ikke ville blive beskattet af tilskud/gaver, som ville tilfalde fondens grundkapital og dels om at bekræfte, at fonden ikke ville blive beskattet af tilskud, såfremt tilskuddet blev givet til fonden som kapital, der ikke kunne uddeles, men uden at tilgå fondens grundkapital. Ved Skatterådets vurdering af sagen blev der lagt vægt på, at det af FBL § 3, stk. 3 fremgår, at det alene er gaver, som skal anvendes til uddeling, eller hvor det af fondens vedtægter fremgår, at kapitalen i løbet af et nærmere tidsrum skal anvendes til uddeling, som skal medregnes ved opgørelsen af fondens skattepligtige indkomst. Henset til ovenstående meddelte Skatterådet, at det var Rådets opfattelse, at tilskud/ gaver, som tilfalder enten fondens grundkapital eller anden vedtægtsbestemt bunden kapital vil være skattefri for fonden.

I SKM2009.530.LSR gav Landsskatteretten klager medhold i, at en fond ikke var skattepligtig af gaver, der ikke skulle anvendes til udlodning, men skulle tilfalde fondens grundkapital, uagtet at giver havde fået fradrag for gaven efter ligningslovens § 8 H.

 

Uddeling af grundkapitalen
Uddeling af den bundne kapital med fondsmyndighedens samtykke indebærer, at der uddeles af gaver, der i sin tid var skattefri, fordi de ikke skulle uddeles. Uddelingen af den bundne kapital (grundkapitalen) indebærer, at forudsætningen for skattefrihed ikke længere er til stede. Der må derfor ske beskatning af den del af den bundne kapital, som uddeles.

I SKM2007.693.SR (refereret ovenfor) var det at foretage udlån en del af fondens formål. Udlån, kaution og anden sikkerhedsstillede anses efter praksis ikke som en uddeling. Af anmodningen om bindende svar fremgik bl.a., at der i relation til fondens udlån ville være en ikke helt ringe risiko for, at fonden ville lide tab. Tab på udlån kan i visse tilfælde anses som en uddeling. Henset til fondens formål var det Skatterådets vurdering, at fondens eventulle tab på udlån måtte karakteriseres som en uddeling. Skatterådet meddelte derfor, at i det omfang fonden taber en del af reservefonden/den del af kapital, som er bunden i henhold vil vedtægterne, som konsekvens af, at fonden lider tab på udlån, svarer dette til forbrug af bundne midler. Da grundkapitalen/den vedtægtsmæssige bundne kapital var skattefri for fonden ved stiftelsen som følge af, at de bundne midler netop ikke skulle anvendes og således ville være urørlige, vil forbrug af reservefonden medføre, at forbruget skal indtægtsføres i det år, hvor forbruget sker.

I det år hvor fonden forbruger af reservefonden/de bundne midler som konsekvens af, at fonden lider tab, vil fonden således kunne få fradrag for tabet som en uddeling efter reglen i FBL § 4, samtidig med at fonden skal indtægtsføre et tilsvarende beløb ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst.

Beskatning i ovennævnte situation må ske på uddelingstidspunktet, således at der er parallelitet mellem fradraget for uddelingen og beskatningen af den frigivne bundne kapital.

Gaver til uddeling
Da en del gaver senere uddeles, omfatter skattefriheden ikke gaver, hvorom det er bestemt, at gaven skal anvendes til uddeling, eller det i vedtægten er bestemt, at kapitalen i løbet af et nærmere fastsat tidsrum skal anvendes til uddeling, jf. FBL § 3, stk. 6.

Modtager en fond en gave fra en anden fond, som er beregnet til videreuddeling, er den modtagende fond skattepligtig af gaven, jf. FBL § 3, stk. 6, 1. pkt.

Fradragsret
Det er i FBL § 4, stk. 2, præciseret, at der er fradragsret for en fonds uddelinger til en anden fond med et ikke almennyttigt eller almenvelgørende formål, selvom den modtagende fond på grund af reglen i FBL § 3, stk. 6, ikke skal medregne uddelingen (gaven) til den skattepligtige indkomst. Dette gælder dog ikke, såfremt der foreligger gensidige gaver mellem fondene.

 

Ved familiefonde forstås fonde, i hvis vedtægter der tillægges medlemmer af bestemte familier fortrinsret til uddelinger fra fonden eller fortrinsret til at besætte bestemte stillinger m.v. - dog ikke hverv som medlem af bestyrelsen - jf. FL § 7 og EFL § 8.

Gaver til uddeling
Efter FBL § 3, stk. 6, 1. pkt. er familiefonde skattepligtige af gaver, som anvendes til uddeling, eller hvorom det i vedtægten er bestemt, at kapitalen i løbet af et nærmere bestemt tidsrum skal anvendes til uddeling. Er der tale om en gave, som helt eller delvist senere skal uddeles, betales der således almindelig indkomstskat af den del af gaven, som anvendes til uddeling.

Gaver, der tilfalder grundkapitalen
Desuden er familiefonde skattepligtige af gaver, hvorved fondens grundkapital udvides, jf. FBL § 3, stk. 6, 2. pkt.

Gaver, som tilfalder grundkapitalen i forbindelse med stiftelse af en familiefond, pålægges en afgift på 20 pct. af gavens værdi, jf. FBL § 3, stk. 6, 3. pkt. Afgiftspligtige gaver indgår - i modsætning til skattepligtige gaver - ikke i den indkomst, der reduceres med bundfradraget efter FBL § 3, stk. 2.

Fonde med blandede formål
Fonde, der både varetager familiemæssige formål og andre formål, behandles skattemæssigt som familiefonde. Opnår en blandet ikke-erhvervsdrivende familiefond fondsmyndighedens tilladelse til at foretage en opdeling af fondens bundne kapital i adskilte afdelinger, således at de familiemæssige formål adskilles fra de øvrige formål, er fonden dog ikke skattepligtig af gaver, som tilfalder grundkapitalen i den ikke-familiemæssige afdeling, jf. TfS 1988, 138 DEP samt nedenstående bindende svar fra Skatterådet.

SKM2007.527.SR bekræftede Skatterådet, at en gave fra fondsstifteren, som ville blive tillagt fondens bundne aktiver/grundkapital i en nyoprettet særskilt afdeling, der ikke skulle varetage familiemæssige formål, ikke ville have skattemæssige konsekvenser for fonden og ikke ville udløse skat eller kompenserende afgift efter FBL § 3.

For at afdelinger kan anerkendes som adskilte, skal der for den enkelte afdeling føres særskilt regnskab med angivelse af bunden og disponibel kapital samt angivelse af indtægter, udgifter og gaver.

Erhvervsstyrelsen har som fondsmyndighed for fonde omfattet af erhvervsfondsloven oplyst, at grundkapitalen i en erhvervsdrivende fond ikke kan opdeles i forskellige afdelinger, jf. TfS 1998, 105 DEP.

Civilstyrelsen har ligeledes oplyst, at styrelsen ikke længere ønsker at anerkende oprettelsen af en sådan ny selvstændig afdeling med opdeling af kapital m.v. Begrundelsen er, at dette skaber uklarhed og administrativt besvær ved adskillelsen af fondenes kapitaler i flere depoter m.v.

I stedet har styrelsen i SKM2008.916.SR oplyst, at styrelsen var indstillet på at godkende en ordning, hvor det årlige afkast opdeles, således at forskellige brøkdele henførtes til forskellige formål.

Skatterådet kunne således i den konkrete sag bekræfte, at en gave til en familiefonds grundkapital, hvor gaven er betinget af en vedtægtsændring hvorefter, at kapitalen og afkastet heraf skulle anvendes til almennyttige formål, ville være skattefri. Om betaling af afgift, se afsnit S.H.25.

Skattesubjekterne
Efter FBL § 3 A, stk. 1 skal fuldt skattepligtige fonde m.v., der foretager indskud i en lavt beskattet udenlandsk fond eller trust betale en indskudsafgift på 20 pct. Dette gælder dog kun den del af de årlige indskud, der overstiger 10.000 kr.

Bestemmelsen omfatter fuldt skattepligtige personer, selskaber m.v., og fonde m.v. omfattet af KSL § 1, SEL § 1, FBL § 1, samt dødsboer, der skiftes her i landet, jf. DBSL § 1, stk. 2. Derudover finder reglen anvendelse, hvis en person, et selskab m.v., som tidligere har været fuldt skattepligtig i Danmark, bliver fuldt skattepligtig påny, og inden for de sidste 5 år forud for den fulde skattepligts genindtræden har indskudt midler i en udenlandsk lavt beskattet fond eller trust, jf. FBL § 3 A, stk. 4.

Tilsvarende gælder, hvis et selskab eller en forening m.v., som personen på indskudstidspunktet kontrollerede, jf. FBL § 3 A, stk. 3, i denne periode har foretaget sådanne indskud. Begrænset skattepligtige personer, dødsboer, selskaber og fonde er ikke i øvrigt omfattet af reglen.

Udenlandsk fond eller trust
Det er en betingelse, at indskuddet er foretaget i en udenlandsk stiftet eller oprettet fond eller trust. Som en fond anses et udenlandsk retssubjekt, der har samme karakteristika som en dansk fond.

Afgrænsning
Afgrænsningen af, hvornår der foreligger en fond eller ej er overensstemmende med den fondsdefinition, som i øvrigt anvendes i Danmark, jf. nærmere afsnit S.H.2 og S.H.4.

I modsætning til fonde er trusts ikke selvstændige juridiske personer. De enkelte staters eller lavskattezoners trustregler kan være meget varierende. Der er dog visse fællestræk, som går igen de fleste steder.

I den typiske trust optræder tre persongrupper. En stifter, en bestyrer (trustee) og nogle begunstigede.

Som oftest opstilles der ikke egentlige formkrav - såsom registrering og lignende i offentlige registre - til truststiftelser, men der vil normalt foreligge et stiftelsesdokument.

Etablering af trusten foretages ved, at stifteren overdrager midler til en eller flere bestyrere, der skal fordele midlerne og afkastet heraf blandt en kreds af begunstigede, som stifteren har opregnet i stiftelsesdokumentet.

Civilretligt vil bestyreren efter trustens etablering stå som ejer af de midler, der er overført til trusten. Bestyrerens rådighed over disse midler vil imidlertid være begrænset til at handle i overensstemmelse med de retningslinier, der er fastlagt af stifteren. Endvidere vil bestyrerens kreditorer ikke have mulighed for at søge fyldestgørelse i trustmidlerne. I langt de fleste tilfælde vil bestyreren være en lokal advokat, revisor eller et egentlig professionelt bestyrerselskab hjemmehørende i det pågældende skattely.

Forskelle i de enkelte staters civilretlige regler om fonde eller trusts har normalt ikke betydning for om der er tale om en udenlandsk fond eller trust. Efter nogle landes selskabsretlige lovgivning er der dog mulighed for at sætte fonden eller trusten på aktier eller andre omsættelige andele. En sådan fond eller trust betragtes ikke som en fond eller trust i FBL § 3 A's forstand. Dette indebærer bl.a., at udenlandske investeringsforeninger, som benævnes »fond« eller »trust«, men som i det væsentligste er opbygget og fungerer som et dansk selskab eller en dansk investeringsforening, ikke er omfattet af reglen. I stedet finder bestemmelserne i FBL § 12, LL § 16 H eller SEL § 32 - forudsat at betingelserne er opfyldt - anvendelse.

Ny tekst startEn familiefond på Cypern, som blev planlagt stiftet, blev anerkendt som et selvstændigt skattesubjekt. Indskud i en udenlandsk fond/trust vil efter reglen i FBL § 3 A kunne udløse en afgift på 20 %, men i den konkrete sag planlagde stifteren at lade et af ham ejet selskab udlåne et beløb til familiefonden. Skatterådet fandt, at der ville være tale en et reelt låneforhold, hvorfor lånet ikke kunne anses for "indskud" i den udenlandske fond i relation til afgistsreglen i FBL § 3 A. SKM2011.75.SRNy tekst slut

Skatterådet har i 2009 taget stilling til en række udenlandske trusts. Sammenfattende kan det konkluderes, at der ikke på forhånd kan opstilles en generel definition af en dansk skattemæssig kvalifikation af udenlandske trusts. Det må i stedet vurderes konkret, hvad trusts skal betragtes som skattemæssigt, og hvem der efter dansk ret kan anses for at have retlig adkomst til aktiverne og afkastet i de pågældende trusts.

I SKM2009.748.SR bekræftede Skatterådet, at de udbetalinger, som spørgerne modtog fra den i sagen omtalte trust, skulle anses som værende arv fra afdøde til spørgerne. Der blev i besvarelsen lagt særlig vægt på det forhold, at aktiverne i trusten skulle realiseres så hurtigt, som det var muligt, og efterfølgende udbetales til de begunstigede. Det var derfor sammenfattende Skatterådets vurdering, at organiseringen med trusten mest mindede om afviklingen af et dødsbo.

I SKM2009.474.SR kunne Skatterådet bekræfte, at spørgerne ikke ville være skattepligtige af indkomst oppebåret af trusten. Skatterådet fandt, at trusten måtte betragtes som en båndlagt kapital med aktuel ejer, hvor ejeren dog var en anden end spørgerne. Skatterådet fandt endvidere, at en anden trust, der blev spurgt til, måtte betragtes som en gave direkte fra stifter til den begunstigede.

I SKM2009.249.SR kunne Skatterådet bekræfte, at spørger ikke ville være skattepligtig af indkomst oppebåret af trusten. Skatterådet kunne endvidere bekræfte, at spørger skulle medregne udbetalingerne fra trusten som kapitalindkomst. Skatterådet begrundede dette med, at trusten måtte sidestilles med en båndlagt kapital uden aktuel ejer.

I bindende svar offentliggjort som SKM2007.504.SR skulle Skatterådet bl.a. vurdere, hvorvidt der efter danske retsregler forelå en selvstændig juridisk enhed, og hvorvidt udskillelsen af stifterens midler til den udenlandske trust måtte anses for at opfylde de skattemæssige krav til en effektiv og uigenkaldelig overdragelse. I det konkrete tilfælde var det Skatterådets vurdering, at den pågældende trust skulle anses for at være en selvstændig juridisk enhed. Skatterådet lagde vægt på, at midlerne var overført til trusten på en sådan måde, at stifteren såvel inter vivos som mortis causa var afskåret fra at råde over disse, at administrationen af trusten var overgivet til et af stifteren uafhængigt og professionelt trustadministrationsselskab, og at midlerne ikke på nogen måde kunne tilbageføres til stifteren, dennes ægtefælle eller mindreårige børn under nogen omstændigheder.

Indskud
FBL § 3 A forudsætter, at der ved indskuddet er sket en sådan endelig udskillelse af midlerne fra indskyderens egen formue, at det i skattemæssig henseende er anerkendt, at personen ikke efter indskuddet fortsat skal beskattes af afkastet. Er dette ikke tilfældet, er der ikke tale om et »indskud« i bestemmelsens forstand.

Både indskud, der foretages i forbindelse med selve stiftelsen, og senere indskud, udløser afgift. Bestemmelsen er ikke begrænset til indskud af kontante midler, men omfatter indskud af aktiver af enhver art. Indskud i en udenlandsk fond eller trust, som ikke foretages af personen selv, men af et udenlandsk selskab eller forening m.v., som kontrolleres af personen, anses for foretaget af personen selv, jf. FBL § 3 A, stk. 3. Kontrol defineres i denne forbindelse på samme måde som i SEL § 32, stk. 6, jf. afsnit S.D.5.1.

Ny tekst startEt indskud fra en udenlandsk stiftung, hvor A var begunstiget, ind i en anden nystiftet udenlandsk foundation, som A havde stiftet, blev ikke anset for foretaget af A eller fra A's formue. A ansås ikke for at besidde stemmeflertallet i den nystiftede foundation. En donation fra X Stiftung til Y Foundation ansås at være en transaktion mellem to selvstændige skattesubjekter uden hjemsted i Danmark og ville føægelig ikke medføre danske skatter eller afgifter for hverken X Stiftung, Y Foundation, A eller de efter Y Foundations fundats begunstigede personer, herunder afgift efter FBL § 3 A. SKM2009.101.SRNy tekst slut

Lavere beskatning end efter danske regler
Om indkomsten i en udenlandsk fond eller trust beskattes væsentligt lavere end efter danske regler, afgøres ud fra en sammenligning med de danske fondsbeskatningsregler. For så vidt angår trusts vil der skulle foretages en sammenligning mellem beskatningen af bestyreren og de danske fondsbeskatningsregler. Der skal anlægges en konkret vurdering af såvel beskatningsprocentens størrelse som af det beskatningsgrundlag, hvoraf skatten beregnes. Der kan ikke angives nogen fast grænse for, hvad der antages at være lav beskatning i relation til FBL § 3 A.

Hvis den udenlandske fond eller trust ud fra en konkret vurdering anses for lavt beskattet, vil indskud i fonden være afgiftspligtige. Dette gælder, uanset om fonden efterfølgende udlodder midler, der ville have været fradragsberettigede efter danske regler.

En udenlandsk fond eller trust anses automatisk for at være lavt beskattet, hvis der er mulighed for at aftale skattesats eller skattegrundlag med skattemyndighederne i den stat, hvori fonden eller trusten er hjemmehørende. Dette gælder, uanset om fonden eller trusten har udnyttet en indgået DBO. Tilsvarende gælder, når skattereglerne i den pågældende stat er indrettet efter, hvor indskyderen er hjemmehørende, jf. FBL § 3 A, stk. 5.

Midlerne anvendes almenvelgørende eller almennyttigt
Indskyderen vil kunne ansøge om dispensation fra afgiften, såfremt indskuddet foretages i en udenlandsk fond eller trust, hvis midler anvendes i almenvelgørende eller på anden vis almennyttigt øjemed til fordel for en større kreds af personer, jf. FBL § 3 A, stk. 2. Ansøgning om dispensation skal indsendes til den lokale told- og skatteforvaltning.

Det er op til indskyderen at dokumentere, at den udenlandske fond eller trust anvender sine midler til almenvelgørende eller almennyttige formål. Det kan eksempelvis ske ved, at indskyderen fremlægger vedtægter og regnskaber fra fonden eller trusten. Der kan dog alene lægges vægt på vedtægter o.lign., hvis de afspejler den reelle aktivitet. Afgrænsningen af, om en fond eller trust må anses for almenvelgørende eller almennyttig, foretages efter de samme kriterier, som lægges til grund for bedømmelsen om fradragsadgang efter FBL § 4, stk. 1, jf. nærmere afsnit S.H.21.3.

Indskudsafgiften
Afgiften er 20 pct. af den del af indskuddet, der årligt overstiger 10.000 kr. Hvis indskyderen ikke fuldt ud ejer (kontrollerer) det udenlandske selskab eller den udenlandske forening m.v., der foretager et indskud i en udenlandsk fond eller trust, jf. FBL § 3 A, stk. 3, skal der ikke svares afgift af hele indskuddet, men kun af den samlede direkte og indirekte forholdsmæssige andel set i forhold til indskyderens ejerandel på tidspunktet for indskuddet. Eksempel: En person (P) har 80 pct. af aktierne i et udenlandsk selskab (S). S har igen 80 pct. af aktierne i et andet udenlandsk selskab (D). D indskyder 1 mio. kr. i et udenlandsk lavtbeskattet udenlandsk fond. P har en indirekte ejerandel på 64 pct. i D (80 pct. gange 80 pct.) og kontrollerer derved D. P skal betale indskudsafgift på 20 pct. af 640.000 kr., dvs. i alt 128.000 kr.

Forfaldstidspunkt og meddelelsespligt
Afgiften forfalder til betaling, når indskuddet foretages, jf. FBL § 3 A, stk. 6. Indskyderen skal samtidig med at det afgiftspligtige indskud foretages give meddelelse herom til den lokale told- og skatteforvaltning.

Der skal ikke foretages meddelelse, hvis der efter 10.000 kr.'s-reglen ikke skal betales afgift. Indgives der en ansøgning om dispensation om fritagelse for indskudsafgiften til den lokale told- og skatteforvaltning, jf. FBL § 3 A, stk. 2, er meddelelsespligten opfyldt.

Betaling af afgiften
Indbetaling skal ske til den lokale told- og skatteforvaltning. Betaling af afgiften vil blive anset for rettidig, såfremt den finder sted senest en måned efter, at indskuddet er foretaget, jf. FBL § 3 A, stk. 6.

Brancheforeninger
Brancheforeninger skal altid medregne gaver til den skattepligtige indkomst.

Arbejdsmarkeds-
sammenslutninger
Arbejdsmarkedssammenslutninger skal ikke medregne gaver ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst, jf. nærmere afsnit S.H.18.1.