Fusion foreligger, når et selskab overdrager sin formue som helhed til et andet selskab eller sammensmeltes med dette, jf. FUL § 1, stk. 3.

Bestemmelsen omfatter såvel fusion mellem uafhængige selskaber, dvs. selskaber med hver sin kreds af deltagere (vandret fusion), som fusion mellem moder- og datterselskaber, hvad enten det er moderselskabet, der er det modtagende selskab (lodret fusion), eller det er datterselskabet, der er det modtagende selskab (omvendt lodret fusion). Bestemmelsen omfatter også blandede tilfælde, hvor det modtagende selskab har en større eller mindre aktiepost i det indskydende selskab. Bestemmelsen blev ikke ændret i forbindelse med gennemførelsen af fusionsdirektivet, idet reglerne i fusionsdirektivets artikel 2, litra a ikke indebærer nogen ændring af den hidtil gældende forståelse af begrebet fusion.

Bestemmelsen i FUL § 1, stk. 3 forstås i overensstemmelse med artikel 2, litra a, i fusionsdirektivet, hvorefter der ved fusion forstås den transaktion, hvorved:

  • et eller flere selskaber som følge af og samtidig med deres opløsning uden likvidation overfører deres samlede aktiver og passiver til et andet eksisterende selskab ved, at de tildeler deres selskabsdeltagere aktier eller anparter i det andet selskab og eventuelt en kontant udligningssum på højst 10 pct. af disse værdipapirers pålydende værdi, eller, når der ikke eksisterer en pålydende værdi, deres bogførte værdi,
  • to eller flere selskaber som følge af og samtidig med deres opløsning uden likvidation overfører deres samlede aktiver og passiver til et selskab, som de opretter ved at tildele deres selskabsdeltagere aktier eller anparter i det nye selskab og eventuelt en kontant udligningssum på højst 10 pct. af disse værdipapirers pålydende værdi, eller, når der ikke eksisterer en pålydende værdi, deres bogførte værdi,
  • et selskab som følge af og samtidig med sin opløsning uden likvidation overfører sine samlede aktiver og passiver til et selskab, som sidder inde med samtlige aktier eller anparter i dets kapital.

Angående det i direktivbestemmelsen anførte om den maksimale udligningssum, se afsnit S.D.1.4, der omtaler de nugældende regler om kontante udligningssummer. De danske regler adskiller sig i den relation fra direktivets artikel 2, litra a.

SKAT har ved tre tidligere afgørelser, SKM2003.261.TSS, SKM2003.469.TSS samt SKM2003.471.TSS, kvalificeret den amerikanske omstruktureringsmodel "forward triangular merger" som en fusion. Ved SKM2007.529.SKAT vedrørende omstrukturering af nogle amerikanske selskaber, har SKAT vurderet, at den beskrevne omstruktureringsmodel, vurderet efter danske skattemæssige regler, må anses for en aktieombytning jf. SKM2007.530.SKAT. Ny tekst startSe samme problemstilling i SKM2009.44.SR vedr. sammenlægning af 3 udenlandske selskaber. Sammenlægningen/fusionen skete via 3 deltransaktioner. Transaktionerne blev ikke anset for en fusion efter danske regler.Ny tekst slut

Ny tekst startSKM2009.44.SR.  Påtænkt sammenlægning af de udenlandske selskaber A,  B og C kunne ikke anses for en fusion efter danske regler.  Der var tale om selskaber der kunne sidestilles med danske aktie- og anpartsselskaber. "Fusionen" skulle gennemføres via 3 selvstændige transaktioner. SKAT henviste til, at ved vurderingen af  udenlandske transaktioner,  er det den enkelte transaktion, der skal svare til en efter danske normer anerkendt transaktionstype. Hvis transaktionen gennemføres i flere led, skal hvert enkelt led vurderes separat. Summen af hvert enkelt led kan således ikke samlet medføre, at resultatet anerkendes efter danske normer. En i udlandet gennemført omstrukturering skal således svare til en omstrukturering efter danske regler, før den kan få effekt som en skattefri transaktion i den danske beskatning. SKAT fandt ikke at dette var tilfældet, hvorfor transaktionerne ikke kunne  kvalificeres som en fusion efter fusionsskattelovens § 1, stk. 3. På baggrund heraf, kunne successionsreglen i fusionsskattelovens § 15, stk. 6, jf. bestemmelsens henvisning til § 9 og 11, derfor ikke anvendes af de danske aktionærer. SKAT fandt imidlertid, at successionsreglen i aktieavancebeskatningslovens § 36 A kunne finde anvendelse for de danske aktionærer. Skatterådet tiltrådte SKAT's indstilling.Ny tekst slut