Nærværende afsnit indeholder omtale af fusionsdirektivet, der også omhandler spaltning og tilførsel af aktiver og aktieombytning. I nærværende afsnit omtales derfor også - i et vist omfang - spaltning og tilførsel af aktiver. Aktieombytning omtales i afsnit S.G.18.

FUL § 15 indeholder reglerne om fusion mellem et selskab, der er hjemmehørende her i landet, og et selskab, der er hjemmehørende i udlandet, og fusion mellem selskaber, der alle er hjemmehørende i udlandet.

Ifølge FUL § 15, stk. 1, har de fusionerende selskaber adgang til beskatning efter reglerne i FUL § 15, stk. 2-4. Bestemmelsen giver selskaberne mulighed for beskatning efter reglerne i FUL § 15, stk. 2-4.

FUL § 15, stk. 6 vedrører beskatning af selskabsdeltagerne i forbindelse med udenlandske fusioner, der ikke er omfattet af bestemmelsens stk. 2-4. Efter vedtagelsen af lov nr. 343 af 18. april 2007 skal der ved sådanne fusioner med fusionsdato fra og med den 1. januar 2007 ikke gives meddelelse om den gennemførte transaktion, idet det nu i fusionsskatteloven er forudsat, at FUL §§ 9 og 11 altid finder anvendelse (succession på aktionærsiden).

Ved udenlandske fusioner omfattet af FUL § 15, stk. 6, med fusionsdato fra og med den 1. januar 2007, skal der således heller ikke gives meddelelse. Det er dog forudsat, at den udenlandske transaktion i tilstrækkeligt omfang kan sidestilles med en fusion efter de danske regler. Skatteyderen kan efterfølgende, efter de almindelige regler for ligning, blive anmodet om at redegøre for, at den transaktion, der er gennemført, i tilstrækkelig omfang ligner en dansk fusion.

Dokumenter
Ved fusioner efter reglerne i FUL § 15, stk. 2-4 finder formforskrifterne i FUL § 6 tilsvarende anvendelse. 

Ved udenlandske transaktioner kan rejses det spørgsmål, hvilke selskabsretlige dokumenter, der skal indsendes. Dette vil typisk være de dokumenter, der skal indsendes efter det pågældende lands lovgivning. Disse dokumenter kan helt eller delvist kræves oversat til dansk ved en autoriseret oversættelse. Dog kan der i visse tilfælde være behov for indsendelse af yderligere dokumenter, såfremt dette findes nødvendigt.

Ved udenlandske fusioner omfattet af FUL § 15, stk. 6, med fusionsdato fra og med den 1. januar 2007, skal der ikke indsendes oplysninger om den gennemførte transaktion, idet FUL § 9 og 11 altid finder anvendelse. Dette gælder dog kun hvis den udenlandske fusion i tilstrækkeligt omfang ligner den tilsvarende danske. Skatteyder kan efterfølgende efter de almindelige regler for ligning, blive anmodet om at redegøre for, at den transaktion, der er gennemført, i tilstrækkelig omfang ligner en dansk fusion.

Udenlandske selskaber i dansk sambeskat-
ning
Når der er valgt international sambeskatning og udenlandske selskaber indgår i dansk sambeskatning skal en fusion mellem de sambeskattede selskaber anses for omfattet af FUL kapitel 1, hvis betingelserne i kapitel 1 er opfyldt. Se hertil SKM2004.340.TSS Det danske selskab A ejede 100 pct. af aktiekapitalen i det udenlandske selskab B, mens B ejede 100 pct. af aktiekapitalen i de udenlandske selskaber C, D og E. Selskaberne B, C og D indgik i en dansk sambeskatning med det danske selskab A som moderselskab. Told- og Skattestyrelsen udtalte, at selskaberne B, C og D kunne fusionere efter bestemmelserne i fusionsskattelovens kapitel 1, da de var omfattet af dansk sambeskatning, mens E, der ikke var omfattet af dansk sambeskatning, kunne fusionere efter bestemmelsen i fusionsskattelovens § 15, stk. 2.

I TfS 2000, 846 er redegjort for en præjudiciel forelæggelse for EF-domstolen vedrørende fortolkning af FUL § 15 c, stk. 2/fusionsdirektivets artikel 2, litra c) og i) om tilførsel af aktiver. Der henvises til afsnit S.D.1.1, hvor artiklen er nærmere beskrevet.

Øvrig praksis
TfS 1998, 449 LR omhandler et tilfælde, hvor en aktionær ansøgte om tilladelse til succession på aktionærsiden, jf. FUL § 15, stk. 6, i forbindelse med en fusion mellem 2 udenlandske selskaber. Ligningsrådet gav afslag på ansøgningen, da man ikke på baggrund af det modtagne materiale kunne vurdere, om der var tale om en skattefri fusion i fusionsskattelovens forstand. Senere fremskaffedes fornøden dokumentation, og tilladelse blev givet, jf. TfS 2000, 833 LR. Afgørelsen var da, efter de daværende regler, bindende for alle danske aktionærer i de pågældende selskaber.

I TfS 2000, 239 LR anmodedes om tilladelse til succession for danske aktionærer i 2 schweiziske selskaber. Tilladelse blev givet, da der var fremskaffet fornøden dokumentation. Også denne afgørelse var efter de daværende regler bindende for alle danske aktionærer.

I SKM2001.192.TSS fik en dansk aktionær tilladelse til at bruge FUL §§ 9 og 11 i forbindelse med fusion af to selskaber, hjemmehørende på Jersey, Kanaløerne. Told- og Skattestyrelsen fandt på baggrund af det indsendte materiale, at den fusionsprocedure, som blev fulgt ved den foreliggende fusion i vidt omfang svarede til den procedure, der skal følges ved en fusion mellem danske selskaber. Ligeså SKM2001.191.TSS, hvor 2 danske aktionærer fik tilladelse til succession på aktionærsiden, idet den fusionsprocedure, der blev fulgt ved fusionen mellem 2 amerikanske selskaber også i vidt omfang svarede til den procedure, der skal følges ved fusion mellem danske selskaber. Afgørelserne er i begge tilfælde bindende for alle danske aktionærer i de pågældende selskaber.

SKM2002.58.TSS. I forbindelse med fusionen af to brasilianske selskaber, hvorved Companhia Riograndense de Telecomunicaçóes overdrog sin formue som helhed til Brasil Telecom S/A, ansøgte en dansk aktionær i selskab 1 om tilladelse til at anvende fusionsskattelovens § 15, stk. 6, vedrørende skattemæssig succession i aktiernes anskaffelsessum. Told- og Skattestyrelsen fandt, at fusionen af de brasilianske selskaber havde så mange lighedspunkter med en dansk fusion, at ansøgningen om skattemæssig succession på aktionærsiden kunne imødekommes. Der var herefter succession for alle danske aktionærer, der var fuldt skattepligtige til Danmark. Afgørelsen er bindende for alle danske aktionærer i det indskydende brasilianske selskab.

SKM2004.370.TSS. Told- og Skattestyrelsen kunne ikke imødekomme en ansøgning efter fusionsskatteloven § 15, stk. 6. Told- og Skattestyrelsen fandt, at der forelå en fusion som defineret i fusionsskatteloven § 1, stk. 3. Betingelsen i fusionsskatteloven § 2 var imidlertid ikke opfyldt. Efter fusionsskatteloven § 2 er det en betingelse for beskatning efter reglerne i fusionsskatteloven, at selskabsdeltagerne i det indskydende selskab alene vederlægges med aktier eller anparter i det modtagende selskab og eventuelt en kontant udligningssum. Aktionæren i det indskydende selskab blev ikke vederlagt med aktier i det modtagende selskab, men derimod med aktier i det modtagende selskabs moderselskab.

Omklassifice-
ring af den
amerikanske
omstrukture-
ringsmodel
"forward tri-
angular merger"
SKAT har ved tre tidligere afgørelser, SKM2003.261.TSS, SKM2003.469.TSS samt SKM2003.471.TSS, kvalificeret den amerikanske omstruktureringsmodel "forward triangular merger" som en fusion. Ved SKM2007.529.SKAT vedrørende omstrukturering af nogle amerikanske selskaber, har SKAT fundet , at den beskrevne omstruktureringsmodel - vurderet efter danske skattemæssige regler - må anses for en aktieombytning.

Se afsnit S.G.18.3.

Grænseover-
skridende fusion
Indtil ikrafttræden af Rådets forordning nr. 2157/2001 af 8. oktober 2001 om statut for det europæiske selskab (SE-selskabet) blev der altid meddelt afslag på ansøgninger om grænseoverskridende fusioner. Baggrunden herfor var, at grænseoverskridende fusioner ikke selskabsretligt kunne gennemføres. En grænseoverskridende fusion gik derfor i praksis altid over en selskabsretlig likvidation. Likvidation anses for at være så forskellig fra fusion, at der med en likvidation inde i billedet ikke foreligger en fusionslignende transaktion. Derfor kunne tilladelse ikke meddeles. I TfS 1998, 797 LR nægtedes således tilladelse til, at en grænseoverskridende fusion, som indebar en selskabsretlig likvidation af et svensk selskab, kunne foretages skattefrit. Likvidationen medførte, at der ikke var tale om en fusionslignende situation.

Efter ikrafttræden den 8. oktober 2004 af forordningen om SE-selskaber er der nu mulighed for gennemførelse af grænseoverskridende fusioner. Forordningen har direkte virkning i medlemslandene. I Danmark er forordningens bestemmelser suppleret af Lov nr. 363 af 19. maj 2004 om det europæiske selskab.

I SKM2006.79.SKAT meddeltes tilladelse til skattefri fusion af et dansk selskab med søsterselskaber i Norge, Finland og Sverige. Ved fusionen omdannedes det svenske modtagende selskab til SE-selskab med hjemsted i Sverige. Tilladelsen til skattefri fusion gælder alene de aktiver og passiver i det indskydende selskab, der ved fusionen knyttes til den danske filial af det svenske SE-selskab, og derved forbliver under dansk beskatning.

SKM2007.820.SR vedrørte en fusion mellem et danske selskab og et nystiftet selskab i X-land. Spørgsmålet var, om betingelsen i fusionsskattelovens § 5 var opfyldt, når fusionsdatoen i X-land afveg fra skæringsdatoen for det modtagende selskabs regnskabsår samt om der kunne anvendes en anden værdi end handelsværdien ved fastsættelse af ombytningsforholdet. Skatterådet bekræftede, at fusionen opfyldte betingelserne for at kunne gennemføres skattefrit under forbehold om, at fusionen alene omfatter aktiver og passiver, der forbliver under dansk beskatning.

I SKM2007.932.LSR drev et tysk selskab virksomhed i Danmark gennem en filial. Filialen blev afhændet til nye tyske ejere. Det blev antaget, at der var knyttet en kundekreds til den danske filial, og at der skulle ske goodwill-beskatning i forbindelse med afståelse af filialen.

SKM2008.917.SR Et A/S ønsker at foretage en intern grænseoverskridende skattefri fusion med dets søsterselskaber i Sverige og Norge med det svenske selskab som det modtagende selskab. Ved fusionen omdannes det svenske selskab til et SE-selskab. Aktiviteterne i det danske selskab vil herefter blive drevet i en eksisterende dansk filial af det svenske selskab. Skatterådet bekræfter, at fusionen efter fusionsskattelovens regler kan anses for skattefri.

Ved tilladelse til udenlandske transaktioner kan rejses det spørgsmål, hvilke selskabsretlige dokumenter, der skal indsendes. Tilladelsen vil typisk blive betinget af indsendelse af de dokumenter, der skal indsendes efter det pågældende lands lovgivning. Disse dokumenter kan helt eller delvist kræves oversat til dansk ved en autoriseret oversættelse. Tilladelsen vil dog typisk yderligere blive betinget af indsendelse af yderligere dokumenter, såfremt dette findes nødvendigt til bedømmelse af sagen.

Skatteunddra-
gelse / skat-
teundgåelse
Fusionsdirektiv 90/434/EØF, der er ændret ved direktiv 2005/19/EF, gælder for fusioner, spaltninger og tilførsel af aktiver uanset, om den pågældende transaktioner er gennemført med eller uden tilladelse.

For så vidt angår EF-dommen C 351/05 Kofoed-sagen - henvises til S.G.18.5.1.

Nedenstående tekst er alene rettet mod spaltning og tilførsel af aktiver, hvortil der er givet tilladelse.

Bestemmelserne i FUL § 15 a, stk. 1, 2. pkt., og FUL § 15 c, stk. 1, 2. pkt, om tilladelse til spaltning og tilførsel af aktiver må forstås i overensstemmelse med fusionsdirektivets artikel 11, stk. 1, litra a. Efter denne bestemmelse kan en medlemsstat afslå helt eller delvis at anvende bestemmelserne i direktivets artikel 4-10 (om skattemæssig succession) eller inddrage adgangen til at anvende dem, såfremt en spaltning eller en tilførsel af aktiver som hovedformål eller som et af hovedformålene har skatteunddragelse eller skatteundgåelse. (Den officielle danske oversættelse af artikel 11, stk. 1 før nedennævnte ændring, hvor der stod »skattesvig eller skatteunddragelse« var misvisende, jf. svaret på spørgsmål 30 og 31 i Skatteudvalgets henvendelse af 10. dec. 1991 (L 20 - bilag 27)). Før nedennævnte ændring af artikel 11, stk. 1, fastslog denne artikel, at såfremt en fusion, en spaltning eller en tilførsel af aktiver ikke blev foretaget ud fra forsvarlige økonomiske betragtninger, såsom omstrukturering eller rationalisering af aktiviteterne i de selskaber, der deltager i transaktionen, ville dette skabe formodning om, at hovedformålet eller et af hovedformålene med transaktionen er skatteunddragelse eller skatteundgåelse. Ved direktiv 2005/19/EF om ændring af direktiv 90/434/EØF er ordlyden af artikel 11, stk. 1, litra a, omformuleret således: "... forholder det sig sådan, at en af de i artikel 1 nævnte transaktioner ikke foretages af gyldige forretningsmæssige årsager, som f.eks. omstrukturering eller rationalisering af aktiviteterne i de selskaber, som deltager i transaktionen, kan der være grund til at formode, at hovedformålet eller et af hovedformålene med transaktionen er skatteunddragelse eller skatteundgåelse". Ifølge direktiv 2005/19/EF skal EU medlemsstaterne sætte de nødvendige love og administrative bestemmelser i kraft for at efterkomme den nævnte bestemmelsen i direktivet inden den 1. januar 2007.

Rådet og Kommissionen har ved vedtagelsen af direktivet i et Rådsprotokollat til artikel 11, stk. 1, erklæret, at en medlemsstat kan gøre brug af muligheden i denne artikel, hvis f.eks. en spaltning medfører, at det spaltede selskab opdeles mellem dets aktionærer, eller hvis en tilførsel efterfølges af et hurtigt salg af de værdipapirer, der er udstedt til gengæld for tilførslen. Med henblik herpå kan medlemsstaten gøre anvendelsen af bestemmelserne i artiklerne 4 og 9 om fusion, spaltning og tilførsel af aktiver afhængig af en forhåndsgodkendelse.

Tilladelse til anvendelse af reglerne i henholdsvis FUL § 15 b, stk. 1 og 2, og FUL § 15 d kan nægtes, hvis en spaltning eller en tilførsel af aktiver må antages at have skatteunddragelse eller skatteundgåelse som sit hovedformål eller som et af hovedformålene.

Vilkår
Der kan fastsættes særlige vilkår for spaltningen eller tilførslen af aktiver med henblik på at imødegå skatteunddragelse eller skatteundgåelse.

Det må bero på en konkret vurdering under hensyn til den til enhver tid gældende skattelovgivning, om spaltning eller tilførsel af aktiver må antages at have skatteunddragelse eller skatteundgåelse som hovedformål eller som et af hovedformålene. Det må i givet fald bero på en konkret vurdering, om anmodningen må afvises, eller om det er tilstrækkeligt at fastsætte særlige vilkår, herunder hvilke vilkår, der må anses for nødvendige og tilstrækkelige. Vilkårene kan tilsigte at imødegå omgåelse af anden skattelovgivning end fusionsskatteloven. Vilkårene kan også tilsigte at imødegå omgåelse af reglerne i fusionsskatteloven.

Som eksempel kan nævnes vilkår om, at selskabsdeltagerne i det indskydende selskab henholdsvis de indskydende selskaber ikke må afstå de aktier i det modtagende selskab, som de modtager i forbindelse med en spaltning henholdsvis tilførsel af aktiver, inden for et vist tidsrum, f.eks. inden for 3 år.

Har omstruktureringen udover formål, der tilgodeser aktionærernes personlige interesser, tillige et for selskabet erhvervsmæssigt formål, kan tilladelsen gøres betinget af vilkår, der på én gang tilgodeser det erhvervsmæssige i transaktionen og udelukker utilsigtede muligheder. At opstille vilkår er således muligheden for at regulere en transaktion, så den kommer til at opfylde lovens krav og formål. Ønske om generationsskifte og lignende vil i nogle tilfælde ikke i sig selv være udtrykt for, at selskabet har et erhvervsmæssigt formål med omstruktureringen. Se afgørelserne SKM2004.73.TSS samt SKM2005.26.TSS, hvor Told- og Skattestyrelsen fandt, at hovedformålet eller et af hovedformålene bag konstruktionerne var skatteundgåelse eller skatteunddragelse. Ejertidsvilkår kan også tænkes stillet f.eks. ved tilførsel af aktiver fra et udenlandsk selskab, hvor det indskydende selskab ikke er skattepligtig her i landet af fortjeneste ved afståelse af de modtagne aktier.

Der kan efter en konkret vurdering dispenseres fra et stillet vilkår eksempelvis fra et vilkår om, at selskabsdeltagerne i det indskydende selskab henholdsvis det indskydende selskab ikke må afstå de aktier i det modtagende selskab, som de modtager i forbindelse med en spaltning henholdsvis en tilførsel af aktiver, inden for et vist tidsrum. Dette kan tænkes at ske i forbindelse med videreoverdragelse af aktierne med succession, f.eks. efter reglerne i ABL § 36 eller ved tilførsel af aktiver eller ved ombytning af aktierne i forbindelse med fusion, spaltning eller aktieombytning. Dette kan efter omstændighederne også tænkes at ske i forbindelse med en skattepligtig overdragelse af aktierne til tredjemand.

Selv om der er givet tilladelse til en spaltning eller en tilførsel af aktiver, uden, at der er fastsat særlige vilkår, vil den lokale told- og skatteforvaltning kunne afslå at anvende reglerne i henholdsvis FUL § 15 b, stk. 1 og 2, og FUL § 15 d, såfremt det efterfølgende viser sig, at forudsætningerne for tilladelsen er faldet bort.

FUL § 15, stk. 2
Reglerne i FUL § 15, stk. 2 finder anvendelse, når et udenlandsk aktie- eller anpartsselskab eller et selskab, der er omfattet af begrebet »selskab i en medlemsstat« i fusionsdirektivets artikel 3, ophører ved fusion med et dansk selskab.

Ny tekst startI relation til begrebet "selskab i en medlemsstat" se ministersvar på spørgsmål 10, høringssvar til L 84, vedrørende en grænseoverskridende skattefri tilførsel af aktiver mellem et EØS-Land og Danmark. Svaret lyder således: "Det er således nærmere Skatteministeriets opfattelse, at selskaber beliggende i EØS-lande ikke kan påberåbe sig fusionsskattedirektivets bestemmelser, eftersom direktivet forudsætter en gensidighed mellem en stats rettigheder og forpligtelser i henhold til direktivet." http://www.ft.dk/samling/20101/lovforslag/l84/bilag/1/920846/index.htm. Ny tekst slut

Ved »et dansk selskab« forstås ifølge forarbejderne et dansk aktie- eller anpartsselskab. Udenlandske selskaber, der i kraft af, at ledelsens sæde er placeret i Danmark, er fuldt skattepligtige her i landet i medfør af SEL § 1, stk. 6, sidestilles med danske aktie- eller anpartsselskaber, når de opfylder betingelserne for at være »et selskab i en medlemsstat«, jf. nedenfor.

Begrebet »selskab i en medlemsstat« er i fusionsdirektivets artikel 3 defineret som ethvert selskab,

  1. der antager en af de former, der er nævnt i et bilag til direktivet
  2. som ifølge skattelovgivningen i en medlemsstat anses for at være hjemmehørende i denne stat i skatteretlig forstand og som i henhold til overenskomst om dobbeltbeskatning med tredjeland ikke anses for at være hjemmehørende uden for Fællesskabet,
  3. som desuden uden valgmulighed og uden fritagelse er omfattet af en af de former for skat, der er nævnt i direktivets artikel 3, litra c, eller enhver anden form for skat, der træder i stedet for en af de nævnte former for skat.

Listen over de selskaber, der er omhandlet i artikel 3, litra a, medtager for Danmarks vedkommende alene selskaber, der i dansk ret benævnes »aktieselskab« og »anpartsselskab«. Det vil sige, at for Danmarks vedkommende vil aktieselskaber og anpartsselskaber, der er skattepligtige efter SEL § 1, stk. 1, nr. 1, kunne opfylde betingelserne for at være »et selskab i en medlemsstat«.

Ifølge FUL § 15, stk. 2, finder kapitel 1 tilsvarende anvendelse, når et udenlandsk selskab ophører ved fusion med et dansk selskab.

Se i relation til § 15, stk. 2 afgørelsen SKM2009.42.SR. Skatterådet anerkendte, at en sammenlægning af det  danske selskab A og det finske søsterselskab B Oy, der begge var ejet af et hollandsk holdingselskab, kunne anses som en fusion i overensstemmelse med fusionsskattelovens § 15, stk. 2. Det finske søsterselskab havde frem til fusionen fungeret som agent i Finland for det danske selskab A. Selskaberne ønskedes fusioneret med det danske selskab A som fortsættende selskab. Ved fusionen ville det finske B Oy overdrage samtlige aktiver og passiver til det danske selskab A, og derved blive omdannet til et fast driftssted i relation til A. Da det danske selskab A ikke ønskede international sambeskatning, ville driftsstedet ikke blive omfattet af dansk beskatning.

Reglerne i FUL § 8, stk. 1-4  om den skattemæssige behandling af de aktiver og passiver, der ved fusionen er i behold i det indskydende selskab, finder dog ikke anvendelse på alle det udenlandske indskydende selskabs aktiver og passiver m.v. Reglerne i FUL § 8, stk. 5, om den skattemæssige behandling af aktiver og passiver som det modtagende selskab ikke har erhvervet fra det indskydende selskab, og reglerne i FUL § 8, stk. 6, om underskudsfremførsel, finder derimod fuldt ud tilsvarende anvendelse.

Reglerne i FUL § 8, stk. 1-4 finder alene anvendelse på aktiver og passiver m.v., der ved fusionen bliver knyttet til et dansk selskab.

Reglerne finder ikke anvendelse på eventuelle aktiver og passiver, der ved fusionen går ud af den danske beskatningsret. Fortjeneste og tab på sådanne aktiver og passiver skal medregnes ved indkomstopgørelsen for det indskydende selskabs sidste indkomstår, jf. reglerne i SEL § 7.

Reglerne i FUL § 8, stk. 1-4 kan kun finde anvendelse på aktiver og passiver, for hvilke der eksisterer en dansk skattemæssig værdi, hvori der kan succederes. Det vil sige aktiver og passiver, der allerede er undergivet dansk beskatning. Reglerne kan derfor finde anvendelse i den situation, hvor det indskydende udenlandske selskab har aktiver og passiver m.v., der er knyttet til et fast driftssted her i landet, som ved fusionen bliver overtaget af det modtagende danske selskab og knyttet til dette selskabs afdelinger her i landet. Reglerne kan også finde anvendelse i den situation, hvor det udenlandske indskydende selskab var et datterselskab af det modtagende danske selskab, og det udenlandske indskydende selskab ved sidste skatteansættelse forud for fusionen, var sambeskattet med det modtagende danske selskab, jf. SEL § 31. For så vidt angår begrebet »fast driftssted« henvises til afsnit S.A.2.2.

For så vidt angår det indskydende udenlandske selskabs aktiver og passiver i udlandet, det være sig i hovedkontoret eller i et fast driftssted i en anden stat, gælder, at der ved beskatningen i den stat, hvor hovedkontoret eller det faste driftssted er beliggende, kan ske succession efter disse landes skatteregler. Der er ikke i fusionsdirektivet taget stilling til grundlaget for beregning af afskrivninger, fortjeneste eller tab ved beskatningen af sådanne aktiver og passiver i det modtagende selskabs medlemsstat.

I FUL § 15, stk. 2, 4. pkt., har det været bestemt, at i de tilfælde, hvor det indskydende udenlandske selskab ved sidste skatteansættelse forud for fusionen ikke var sambeskattet med det modtagende danske selskab, skal det indskydende udenlandske selskabs aktiver og passiver, der ved fusionen bliver knyttet til det modtagende danske selskabs faste driftssted i udlandet, ved opgørelsen af det modtagende danske selskabs skattepligtige indkomst her i landet anses for anskaffet til handelsværdien på fusionsdatoen. Det faste driftssted i udlandet kan være et, der opstår ved fusionen, men det kan også være et udenlandsk fast driftssted, som det modtagende danske selskab har i forvejen.

Ved lov nr. 1215 af 27. december 2003 (L 27 03/04) ændredes FUL § 15, stk. 2, 4. pkt. således, at de af det indskydende selskabs aktiver og passiver, der bliver tilknyttet det modtagende selskabs faste driftssted i udlandet, og som ikke i forvejen er omfattet af dansk beskatning, ved opgørelsen af det modtagende selskabs skattepligtige indkomst her i landet anses for anskaffet til de i SEL § 4 A, stk. 1 og 2, og § 8 B angivne anskaffelsessummer og anskaffelsestidspunkter.

Lov nr. 1215 af 27. december 2003 har virkning for indkomstår, der påbegyndes efter den 9. oktober 2003, jf. dog følgende:

For afskrivningsberettigede aktiver, der er erhvervet inden den 9. oktober 2003, anvendes de hidtidige anskaffelsessummer og anskaffelsestidspunkter. Ved fastsættelse af anskaffelsessummer og anskaffelsestidspunkter for afskrivningsberettigede aktiver, som erhverves den 9. oktober 2003 eller senere, anvendes bestemmelserne i SEL § 8 B og § 31, stk. 6.

For immaterielle aktiver, som er inddraget under dansk beskatning eller erhvervet i indkomståret 1997 eller senere, men inden den 9. oktober 2003, ansættes en anskaffelsessum svarende til anskaffelsessummen efter SEL § 4 A, stk. 1, 2. og 3 pkt., § 8 B, § 31, stk. 5, 2. og 3. pkt. og § 31, stk. 6, med fradrag af samtlige fratrukne afskrivninger. Anskaffelsessummen efter fradrag af afskrivninger kan dog ikke blive negativ. Ved afståelse medregnes genvundne afskrivninger med et beløb svarende til summen af foretagne afskrivninger efter skattepligtens indtræden, dog højst forskellen mellem salgssummen og den netop beskrevne anskaffelsessum. Fortjeneste kan højst medregnes med et beløb svarende til forskellen mellem salgssummen og handelsværdien på tidspunktet for inddragelse under dansk beskatning eller erhvervelsen.

Dette gælder ved afståelse af immaterielle aktiver den 9. oktober 2003 eller senere. For igangværende indkomstår, der ikke er udløbet den 9. oktober 2003, kan der for imaterielle aktiver afskrives efter de hidtil gældende regler.

Se nærmere ikrafttrædelsebestemmelsen i § 4 i lov nr. 1215 af 27. december 2003.

Aktiverne og passiverne i det udenlandske faste driftssted skal ved opgørelsen af det modtagende danske selskabs skattepligtige indkomst anses for anskaffet på de tidspunkter, hvor de er erhvervet af det indskydende selskab. Aktiverne og passiverne i det udenlandske faste driftssted skal ligeledes anses for erhvervet i spekulationshensigt eller som led i næring, såfremt de må anses for erhvervet af det indskydende udenlandske selskab i spekulationshensigt eller som led i næring. Det vil sige, at successionsreglerne, i det omfang det er muligt, skal finde tilsvarende anvendelse på disse aktiver og passiver.

For at sikre, at der ikke ved afståelse af aktiverne og passiverne i det udenlandske faste driftssted gives dobbeltbeskatningslempelse for den udenlandske skat af fortjenesten inden fusionen, som ikke beskattes her i landet, har der i LL § 33, stk. 3, været regler, der begrænser dobbeltbeskatningslempelsen til den del af den udenlandske skat, der vedrører fortjenesten efter fusionen. LL § 33, stk. 3 er ophævet ved lov nr. 1215 af 27. december 2003.

Der henvises til afsnit S.D.6 om genbeskatning af underskud, herunder afsnit S.D.6.2.4 om fusion.

FUL § 15, stk.3
Reglerne i FUL § 15, stk. 3, finder anvendelse, når et udenlandsk selskab ophører ved fusion med et udenlandsk selskab og såvel det indskydende selskab som det modtagende selskab er omfattet af begrebet »selskab i en medlemsstat« i fusionsdirektivets artikel 3. For så vidt angår begrebet »selskab i en medlemsstat« i fusionsdirektivets artikel 3 henvises til afsnit S.D.1.12.2.

Ifølge FUL § 15, stk. 3, finder fusionsskattelovens kapitel 1 tilsvarende anvendelse ved fusion mellem udenlandske selskaber.

Reglerne i FUL § 8, stk. 1-4, om den skattemæssige behandling af de aktiver og passiver, der ved fusionen er i behold i det indskydende selskab, finder dog ikke anvendelse på alle det indskydende selskabs aktiver og passiver m.v. Reglerne i FUL § 8, stk. 5, om den skattemæssige behandling af aktiver og passiver som det modtagende selskab ikke har erhvervet fra det indskydende selskab, og reglerne i FUL § 8, stk. 6, om underskudsfremførsel, finder derimod fuldt ud tilsvarende anvendelse.

Reglerne i FUL § 8, stk. 1-4 finder alene anvendelse på de af det indskydende udenlandske selskabs aktiver og passiver m.v., der ved fusionen bliver knyttet til det udenlandske modtagende selskabs faste driftssted eller faste ejendom her i landet. Det vil sige i det tilfælde, hvor det udenlandske indskydende selskab har aktiver m.v., der er knyttet til et fast driftssted her i landet, som ved fusionen bliver overtaget af det udenlandske modtagende selskab og knyttet til dette selskabs faste driftssted her i landet. Det faste driftssted kan være et, der opstår ved fusionen, men det kan også være et fast driftssted, som det modtagende udenlandske selskab havde i forvejen. Det vil endvidere sige i det tilfælde, hvor det indskydende udenlandske selskab har en fast ejendom her i landet, som ved fusionen bliver overdraget til det udenlandske modtagende selskab, uanset at ejendommen ikke bliver knyttet til et fast driftssted her i landet.

For så vidt angår begrebet »fast driftssted« henvises til afsnit S.A.2.2.

Reglerne i FUL § 8, stk. 1-4 finder ikke anvendelse på eventuelle aktiver og passiver, der ved fusionen går ud af den danske beskatningsret. Fortjeneste og tab på sådanne aktiver og passiver skal medregnes ved indkomstopgørelsen for det indskydende selskabs sidste indkomstår, jf. reglerne i SEL § 7.

FUL § 15, stk. 4
Reglerne i FUL § 15, stk. 4, finder anvendelse, når et dansk selskab ophører ved fusion med et udenlandsk selskab og såvel det indskydende danske selskab som det modtagende udenlandske selskab er omfattet af begrebet »selskab i en medlemsstat« i fusionsdirektivets artikel 3. Direktiv 90/434/EØF. Ny tekst startSe om modtagende selskaber udenfor EU, bl.a. selskaber i EØS lande som Norge, ministersvar nr. 10 til L 84/2010: Svaret lyder således: "Det er således nærmere Skatteministeriets opfattelse, at selskaber beliggende i EØS-lande ikke kan påberåbe sig fusionsskattedirektivets bestemmelser, eftersom direktivet forudsætter en gensidighed mellem en stats rettigheder og forpligtelser i henhold til direktivet."Ny tekst slut

Om begrebet »selskab i en medlemsstat« i fusionsdirektivets artikel 3 og begrebet »dansk selskab« henvises til afsnit S.D.1.12.2.

Ifølge FUL § 15, stk. 4, finder fusionsskattelovens kapitel 1 tilsvarende anvendelse, når et dansk selskab ophører ved fusion med et udenlandsk selskab.

Reglerne i FUL § 8, stk. 1-4, om den skattemæssige behandling af de aktiver og passiver, der ved fusionen er i behold i det indskydende selskab, finder dog ikke anvendelse på alle det indskydende selskabs aktiver og passiver m.v. Reglerne i FUL § 8, stk. 5, om den skattemæssige behandling af aktiver og passiver som det modtagende selskab ikke har erhvervet fra det indskydende selskab, og reglerne i FUL § 8, stk. 6, om underskudsfremførsel, finder derimod fuldt ud tilsvarende anvendelse. Ny tekst startSe dog om bortfusionering af et indskydende dansk moderselskab og fortabelsen af muligheden for at selskabets sambeskattede datterselskaber efterfølgende kunne udnytte det indskydende selskabs underskud, afgørelsen SKM2010.782.SRNy tekst slut.

Reglerne i FUL § 8, stk. 1-4, finder alene anvendelse på de af det indskydende danske selskabs aktiver og passiver m.v., der ved fusionen bliver knyttet til det modtagende udenlandske selskabs faste driftssted eller faste ejendom her i landet. Det faste driftssted kan være et, der opstår ved fusionen, men det kan også være et fast driftssted, som det modtagende udenlandske selskab havde i forvejen.

Reglerne i FUL § 8, stk. 1-4 finder ikke anvendelse på aktiver og passiver, der ved fusionen går ud af den danske beskatningsret. Det vil f.eks. sige anlægsaktier (typisk datterselskabsaktier), der ikke bliver knyttet til det udenlandske modtagende selskabs faste driftssted her i landet, men til hovedkontoret i udlandet. Det vil også sige aktiver i det indskydende danske selskabs faste driftssteder i udlandet. Fortjeneste og tab på sådanne aktiver og passiver skal medregnes ved indkomstopgørelsen for det indskydende selskabs sidste indkomstår, jf. reglerne i SEL § 5.

Ny tekst startAfgørelsen SKM2010.782.SR vedrørte en grænseoverskridende moder/datterselskabfusion af det udenlandske (EU land) D som modtagende selskab, og det danske datterselskab C som indskydende selskab. Det indskydende danske selskab C var moderselskab til et dansk datterselskab, og var sambeskattet med dette selskab og dets datterdatterselskaber. SR fandt, at fusionen opfyldte betingelserne i FUL § 15, stk. 4. Da ingen af C's aktiver og passiver efter fusionen var knyttet til et fast diftssted i Danmark, skulle der ske ophørsbeskatning af C jf. SEL § 5. Da aktiverne og passiverne i C endvidere gik ud af den danske sambeskatningskreds, skulle der foretages en delårsopgørelse i C på det tidspunkt hvor selskabet udtrådte af sambeskatningen jf. SEL § 31, stk. 3. Endelig kunne underskuddet i C frem til den skattemæssige fusionsdato ikke anvendes af de tidligere med C sambeskattede selskaber efter fusionen. Skatterådet var ikke enig i SKAT's indstilling om, at fusionen skulle medføre likvidationsbeskatning af C, jf. LL § 16A, stk. 3, nr. 1, litra a. Skatterådet fandt ikke at der var hjemmel til likvidationsbeskatning. (Se vedrørende foranstående lovforslag L 84, 2010/11 vedrørende nyt § 15, stk. 4, 3. pkt.)Ny tekst slut

Ny tekst startAfgørelsen SKM2010.772.SR (Forældet. Se ovenfor SKM2010.782.SR.) vedrørte en grænseoverskridende moder/datterselskabsfusion af det udenlandske C som modtagende selskab, og det danske datterselskab D som indskydende selskab. Det indskydende danske selskab D var moderselskab til et dansk datterselskab B, og var sambeskattet med dette selskab. SR fandt, at fusionen opfyldte betingelserne i FUL § 15, stk. 4. Skatterådet fandt imidlertid, at likvidationsprovenuet, nærmere aktierne i datterdatterselskabet B, skulle behandles efter LL § 16 A, stk. 3. Det var SR's opfattelse, at fusionsdirektivet ikke hindrer en udbyttebeskatning af likvidationsprovenuet, når udbyttebeskatningen ikke skal frafaldes eller nedsættes efter moder/datterselskabsdirektivet som følge af, at den retmæssige ejer af udbyttet ikke er omfattet af direktivet. Udlodningen ansås herefter for omfattet af SEL § 2, stk. 1, litra c, jf. LL § 16 A, stk. 3, nr. 1, litra a. Endvidere henviste SR til fusionsdirektivets misbrugsklausul i artikel 11. Endelig bemærkede SR, at indeholdelsespligten ikke kan undgås blot ved at udlodde andet end likvider.Ny tekst slut

Ny tekst startAfgørelsen SKM2010.522.SR vedrørte et dansk holdingselskab der fusionerede ind i et cypriotisk selskab. Eneaktionæren var en dansker bosiddende i Schweiz. Holdingselskabet var moderselskab til 5 underliggende danske datterselskaber, og selskabets eneste aktiver var aktiebesiddelse. Holdingselskabet ønskede at stifte et cypriotisk datterselskab, nærmere et Limited der var sammenligeligt med et dansk aktie- eller anpartsselskab og omfattet af begrebet selskab i en medlemsstat i artikel 3 i direktiv 90/434/EØF. Efter stiftelsen ønskedes det danske holdingselskab via en omvendt lodret fusion fusioneret ind i det 100% ejede cypriotiske selskab. Det cypriotiske selskab ville ikke have noget fast driftssted i Danmark efter fusionen. Fusionen skulle ske som en skattefri fusion efter reglerne i FUL § 15, stk. 4, således at reglerne i FUL kap. 1 fandt anvendelse. FUL § 8, stk. 1 - 4 finder dog kun anvendelse på det indskydende selskabs aktiver og passiver, der knyttes til et fast driftssted eller fast ejendom i Danmark. Skatterådet fandt, at den beskrevne påtænkte grænseoverskridende fusion mellem det danske holdingselskab og "Limited", kunne gennemføres som en skattefri fusion efter fusionsskattelovens § 15, stk. 4. SR bemærkede, at det også for grænseoverskridende fusioner gælder, at såfremt en grænseoverskridende fusion ikke kan gennemføres selskabsretligt, vil denne heller ikke kunne gennemføres skatteretligt. SR fandt at tidspunktet for ophøret henholdsvis etableringen af koncernforbindelsen skulle anses for skattemæssig fusionsdato, således at der pr. dette tidspunkt skulle foretages delårsopgørelse efter selskabsskattelovens § 31, stk. 3.Ny tekst slut

I afgørelsen SKM2006.79.SKAT fusionerede et dansk selskab med søsterselskaber i Norge, Finland og Sverige. Selskaberne var alle ejet af et svensk holdingselskab. Ved fusionen omdannedes det svenske modtagende selskab til et SE-selskab med hjemsted i Sverige. SKAT gav tilladelse til fusionen med forbehold om, at tiladelsen til fusionen alene omfattede de aktiver og passiver, som forblev under dansk beskatning. For øvrige aktiver og passiver skulle der ske beskatning i henhold til SEL § 5.

I afgørelsen SKM2009.786.SR planlagdes en fusion mellem det indskydende danske selskab A A/S og dets engelske moderselskab B A/S. Hele det danske selskabs virksomhed med udgivelse af magasiner, herunder goodwill og andre immaterielle aktiver, ønskedes overdraget til det engelske moderselskab, dog således at hele virksomheden blev knyttet til det engelske selskabs faste driftssted i Danmark. Hele virksomheden skulle således forblive under dansk beskatning. Både det danske selskab og det engelske selskab var omfattet af fusionsdirektivet, og derfor kvalificeret til at deltage i en skattefri fusion. Skatterådet fandt at det var godtgjort, at samtlige det danske selskabs aktiver og passiver blev knyttet til det faste driftssted i Danmark, hvorfor betingelsen i FUL. § 15, stk. 4 var opfyldt. Se vedr. samme forhold afgørelsen SKM2008.602.SR.

Fusionsdirektivets artikel 10, stk. 1, bestemmer, at når der i forbindelse med fusion, spaltning eller tilførsel af aktiver blandt de tilførte aktiver er et fast driftssted, der tilhører det indskydende selskab, og som er beliggende i en anden medlemsstat end dette, så skal denne anden medlemsstat fraskrive sig enhver ret til at beskatte dette faste driftssted. Den stat hvori det faste driftssted er beliggende, og den stat, hvori det modtagende selskab er hjemmehørende, skal anvende direktivets bestemmelser på denne tilførsel af aktiver, som om det indskydende selskab var hjemmehørende i den førstnævnte stat.

Artikel 10, stk. 2, bestemmer, at uanset bestemmelsen i stk. 1 har den medlemsstat, hvor det indskydende selskab er hjemmehørende, når den anvender globalindkomstprincippet, ret til at beskatte overskud eller kapitalvinding, der opstår i det faste driftssted ved fusionen, spaltningen eller tilførslen af aktiver. Det er en forudsætning, at den tillader fradrag af den skat, som i mangel af direktivets bestemmelser ville have været pålagt dette overskud eller denne kapitalvinding i den medlemsstat, hvor det faste driftssted er beliggende, og for samme beløb, som den ville have gjort, hvis denne skat faktisk var opgjort og indbetalt.

I overensstemmelse hermed er det i LL § 33, stk. 3 bestemt, at den danske beskatning af fortjeneste og tab i det indskydende danske selskabs faste driftssted i en anden EU-medlemsstat skal nedsættes efter de gældende regler i LL § 33, stk. 1 og 2, om fradrag for betalt skat eller efter reglen i DBO'en med den medlemsstat, hvor det faste driftssted er beliggende. Nedsættelsen skal ske med den skat, som denne medlemsstat kunne have pålignet overskud eller kapitalvinding i det faste driftssted ved overdragelsen, såfremt fusionen, spaltningen eller tilførslen ikke var omfattet af fusionsdirektivet.

Det påhviler det modtagende selskab at indhente oplysninger fra den medlemsstat, hvor det faste driftssted er beliggende, om størrelsen af den skat, som denne stat ville have opkrævet, såfremt fusionen, spaltningen eller tilførslen ikke havde været omfattet af fusionsdirektivet.

Er § 15, stk. 4
i strid med fælles-
skabsretten ?

I sagen SKM2009.542.SR stadfæstet af LSR i SKM2010.817.LSR var spørgsmålet, om ophørsbeskatningen i FUL § 15, stk. 4 jf. SEL § 5 af det indskydende og ophørende danske selskab var en diskrimination af det modtagende tyske selskabs nationalitet. Selskabet påstod, at eftersom EU lovgivning går forud for dansk lovgivning må det konkluderes,  at selskabsskattelovens § 5 ikke kan finde anvendelse i forhold til det indskydende danske selskab ved en fusion med et modtagende tysk selskab. Selskabet mente derfor ikke, at der var noget juridisk grundlag for beskatning af det indskydende danske selskab i forbindelse med fusionen. SKAT udtalte, at  EF domstolssagen Oy AA C-231/05 netop anerkendte, at en regel, der sikrede beskatningsgrundlaget i et medlemsland ikke stred mod artikel 43, og at formålet med fusionsskatteloven § 15, stk. 4 netop er at sikre beskatningsgrundlaget. Hvis et aktiv er opbygget i Danmark med fradragsret for de udgifter der er afholdt i forbindelse hermed, vil den danske skattebase vilkårligt blive omfordelt til andre medlemsstater, hvis det pågældende aktiv kan overføres uden realisationsbeskatning, samtidig med at de indtægter der flyder af aktivet ikke kan beskattes i Danmark. Det var derfor SKATs vurdering, at bestemmelsen i fusionsskatteloven § 15, stk. 4 ikke var i strid med fællesskabsretten. Da ingen af det indskydende danske selskabs aktiver eller passiver blev tilknyttet et fast driftssted i Danmark, skulle der, jf. fusionsskatteloven § 15, stk. 4 ske beskatning jf. selskabsskatteloven § 5, ved det danske selskabet fusion med det fortsættende tyske selskab. I relation til spørgsmålet om, hvorvidt bestemmelsen var i strid med etableringsretten i artikel 43 udtale SKAT, at en restriktion for etableringsfriheden vil være tilladt, hvis den er begrundet i tvingende almene hensyn, at den er egnet til at sikre gennemførelse af det ønskede mål, og ikke går ud over hvad der er nødvendigt for at nå det. SKAT fandt med henvisning til Oy AA-dommen, at de danske exitskatteregler ikke går videre, end hvad der er nødvendigt for at nå formålet. Skatterådet tiltrådte SKAT's indstilling. Ny tekst startLSR Udtalte følgende: "Den ordning med udskydelse af beskatningen af kapitalvinding ved de tilførte værdier, indtil de rent faktisk realiseres, som gælder for de af disse værdier, der knyttes til dette faste driftssted, gør det muligt at undgå at beskatte den derved fremkomne kapitalvinding, samtidig med at det sikres, at den siden hen, når den realiseres, bliver beskattet i den stat, hvor det indskydende selskab er hjemmehørende. Dette suppleres af præmis 46 og 47 i EF-Domstolens afgørelse C-470/04 N, hvoraf det fremgår, at beskatning af kapitalgevinster ud fra et territorialprincip kan være et legalt hensyn. Videre fremgår det af bl.a. C-446/03 Marks & Spencer præmis 46 og 49, at hensynet til en afbalanceret fordeling af beskatningskompetencen mellem medlemsstaterne samt hensynet til at undgå skatteunddragelse kan udgøre legale hensyn. Dette er tillige gentaget i C-231/05 Oy AA. Bestemmelsen i fusionsskattelovens § 15, stk. 4, sikrer således i overensstemmelse med fusionsdirektivet, at der på den ene side kan foretages grænseoverskridende fusioner med succession mellem selskaber omfattet af artikel 3 i direktiv 90/434/EØF og på den anden side, at de kapitalgevinster, der er oparbejdet i Danmark, mens der for virksomheden i øvrigt har været adgang til danske fradrag og afskrivninger mv., bliver beskattet i Danmark. Der ses herefter ikke grundlag for at ændre Skatterådets besvarelse, således at de nævnte fusioner, der følger af den omhandlede anmodning om bindende svar, hvor aktiver og passiver mv. efter fusionen ikke vil blive allokeret til et fast driftssted i Danmark, vil udløse ophørsbeskatning, jf. fusionsskattelovens § 15, stk. 4, jf. selskabsskattelovens § 5. Ny tekst slut

FUL § 15, stk. 5
Reglerne i FUL § 15, stk. 5, finder anvendelse, når et dansk selskab i andre tilfælde end de, der er omfattet af FUL § 15, stk. 4, ophører ved fusion med et udenlandsk selskab. Ny tekst startDvs. hvor et dansk selskab ophører ved fusion med et udenlandsk selskab uden for fusionsskattedirektivets anvendelsesområde.Ny tekst slut

Ifølge FUL § 15, stk. 5, finder reglerne i FUL §§ 9 og 11 tilsvarende anvendelse ved beskatning af selskabsdeltagerne i det indskydende selskab. Det vil sige, at der sker beskatning af selskabsdeltagerne i det indskydende danske selskab i forbindelse med fusionen, i det omfang aktierne eller anparterne i det indskydende selskab vederlægges med andet end aktier eller anparter i det modtagende udenlandske selskab.

Der sker derimod ikke beskatning af selskabsdeltagerne i forbindelse med fusionen i det omfang aktierne eller anparterne i det indskydende selskab ombyttes med aktier eller anparter i det modtagende selskab.

Det vil endvidere sige, at aktierne eller anparterne i det modtagende selskab ved et senere salg behandles som om de var erhvervet på samme tidspunkt og for samme anskaffelsessum som de ombyttede aktier eller anparter. Det indskydende danske selskab skal i disse tilfælde ophørsbeskattes efter reglerne i SEL § 5.

FUL § 15, stk. 6
FUL § 15, stk. 6, finder anvendelse ved fusion af selskaber og foreninger, der alle er hjemmehørende i udlandet, men hvor de fusionerende udenlandske selskaber ikke alle er hjemmehørende i en EU-stat, eller hvor et eller flere af de fusionerede EU-selskaber ikke er omfattet af begrebet selskab i artikel 3 i direktiv 90/434/EØF. Ifølge FUL § 15, stk. 6 finder bestemmelserne i FUL §§ 9 og 11 tilsvarende anvendelse ved beskatning af de danske selskabsdeltagere i det indskydende selskab. Der er således succession på aktionærniveau.

Såfremt det indskydende udenlandske selskab der ophører ved fusion eller spaltning er begrænset skattepligtig til Danmark, eksempelvis via en filial, ophører den begrænsede skattepligt til Danmark samtidig med at det udenlandske selskab ophører i hjemlandet, og selskabets aktiver derved overføres til et andet udenlandsk selskab. Foranstående medfører, at der sker sædvanlig ophørsbeskatning i relation til filialen mv. i henhold til SEL § 7. (Se modsat ovenfor under FUL § 15, stk. 3 om succession, hvis der er tale om fusion mv. af EU-selskaber der opfylder betingelserne i artikel 3 i fusionsbeskatningsdirektivet.)

FUL § 15, stk. 6 forudsætter, at den udenlandske omstrukturering svarer til en omstrukturering efter danske regler. Se følgende afgørelser: 

I SKM2007.711.SR fandt Skatterådet, at de canadiske regler om amalgamation har sådanne lighedspunkter med en fusion, at sammenlægningen af to canadiske datterselskaber D1 og D2, var omfattet af FUL § 15, stk. 6.

I SKM2009.44.SR fandt Skatterådet, at en udenlandsk omstrukturering ikke svarede til en omstrukturering efter danske regler. "Fusionen" skulle gennemføres via 3 selvstændige transaktioner. SKAT henviste til, at det var den enkelte transaktion der skulle svare til en efter danske normer godkendt transaktionstype. Da omstruktureringen således ikke svarede til en omstrukturering efter danske regler, kunne den ikke få effekt som en skattefri transaktion i relation til den danske beskatning. Transaktionen kunne derfor ikke kvalificeres som en fusion efter fusionsskattelovens § 1, stk. 3. På baggrund heraf kunne successionsreglen i fusionsskattelovens § 15, stk. 6, jf. bestemmelsens henvisning til § 9 og 11, derfor ikke anvendes af de danske aktionærer. 

skat.dk er Skatteforvaltningens digitale indgang til selvbetjening og vejledning om skatter og afgifter