I dette afsnit omtales praksis vedrørende tilførsel af aktiver. Afsnittet er opdelt i 3 grupper. Afsnit S.D.3.5.1 omtaler de afgørelser, hvor der er givet tilladelser uden fastsættelse af vilkår. Afsnit S.D.3.5.2 omtaler afgørelser, hvor der er givet tilladelser med vilkår. Afsnit S.D.3.5.3 omhandler tilfælde, hvor der er givet afslag.

TfS 1993, 517 LR. Et selskab, der havde regnskabsperiode fra 1/9 til 31/8 fik tilladelse til tilførsel af aktiver til et nystiftet datterselskab pr. 1/4 1993. Datterselskabets første regnskabsår var 1/4 1993 til 31/8 1994.

I TfS 1995, 286 LR gav Ligningsrådet tilladelse til tilførsel af aktiver i forbindelse med et selskabs overdragelse af rettigheder, varelager, likvider og tilgodehavender til et datterselskab.

I TfS 1996, 668 LR blev der givet tilladelse til tilførsel af aktiver, idet betingelsen om, at det modtagende selskab skal kunne fungere ved hjælp af egne midler var opfyldt.

TfS 1997, 661. Ligningsrådet gav tilladelse til tilførsel af aktiver i et tilfælde, hvor ejendommene skulle forblive i det indskydende selskab. Dette gjaldt såvel de ejendomme, der var udlejet til tredjemand, som den ejendom, der benyttedes af selskabet selv, herunder af den overførte gren af virksomheden. Afgørelsen er ligeledes omtalt under afsnit S.D.3.5.2, idet der i relation til et andet forhold i sagen blev stillet vilkår.

TfS 1997, 941 LR. Et selskab M A/S ønskede at tilføre to virksomhedsgrene til to eksisterende datterselskaber D 1 A/S og D 2 A/S. Det ene datterselskab D 2 A/S  havde en gæld til et andet koncernselskab. I forbindelse med tilførslen overtog M A/S tilgodehavendet mod D 2 A/S. Ved Ligningsrådets  behandling af sagen var gælden helt nedbragt. Lånemuligheden hos moderselskabet skulle fungere som en løbende kassekredit. Kassekreditforholdet blev ført på markedsvilkår. Ligningsrådet gav tilladelse til tilførslen.

TfS 2000, 274 TSS. Efterfølgende omstændighed dokumenterede, at det modtagende selskab allerede på tilførselsdatoen kunne fungere ved hjælp af egne midler.

I TfS 1999, 737 TSS blev der meddelt tilladelse til skattefri tilførsel af aktiver, idet en oprindelig ansøgning, hvorefter det ene af de 2 indskydende selskaber i henhold til vedtægterne i det modtagende selskab blev tildelt fortrinsret til udbytte, blev ændret, således at de indskydende selskaber alene blev vederlagt med aktier i det modtagende selskab.

I sagen refereret i TfS 1999, 785 LR anmodede selskab I om tilladelse til skattefri tilførsel af aktiver. Ved tilførslen skulle hele den eksisterende driftsaktivitet i I overføres til det i forvejen helejede datterselskab D1. En fast ejendom skulle forblive i selskab I, og efter tilførslen skulle D1 leje lokaler til driften af aktiviteten. D1 havde forinden transaktionen en negativ egenkapital, men ved de tilførte nettoaktiver, blev denne rekonstrueret. Da de aktier, som I modtog som vederlag ved tilførslen, værdiansattes efter de samme principper som i virksomhedsomdannelsesloven, indebar rekonstruktionen, at en afståelse af aktierne lige efter tilførslen ville realisere tab. Ligningsrådet fandt, at fusionsskattelovens objektive betingelser for at anse det udskilte for en selvstændig gren af virksomheden var opfyldt, og eftersom det samtidig var oplyst, at de modtagne aktier ved tilførslen ikke påtænktes afstået, fandtes der ikke grundlag for at stille vilkår for tilladelsen.

TfS 2000, 616 LR vedrørte et forsikringsselskab, der drev forskellig virksomhed. Under hensyntagen til de krav, som selskabet var underlagt efter forsikringslovgivningen, fandt Ligningsrådet, at posterne datterselskabsaktier, børsnoterede aktier og fordringer kunne fordeles mellem det indskydende selskab og det modtagende selskab på den mest hensigsmæssige måde med henblik på overholdelse af forsikringslovgivningens regler. Afgørelsen var ikke udtryk for en ændring af praksis for grenafgrænsning ved datterselskabsaktier.

I TfS 2000, 547 LR betingede Ligningsrådet en tilladelse af, at låneprovenu og låneforpligtelse enten forblev i det indskydende eller samlet blev tilført det modtagende selskab. Der var ikke tale om et særligt vilkår, men et krav om, at transaktionen skulle opfylde grenkravet i FUL § 15 c, stk. 2. Se tillige SKM2002.620.EFD refereret under S.D.3.2.4-5.

I SKM2001.77.LR blev der søgt om tilladelse til at lade medarbejdere, der var beskæftiget i driften, forblive i det indskydende selskab efter tilførslen. Alternativt blev der søgt om tilladelse til at lade medarbejderne indgå i tilførslen. Ligningsrådet fandt, at det ville stride mod grendefinitionen at tillade, at medarbejderne skulle forblive i det indskydende selskab. Medarbejderne skulle medtages, og der kunne således gives tilladelse til det alternativt ansøgte.

I SKM2009.410.SR  bekræfter Skatterådet, at en omdannelse af P/S A til et aktieselskab skattemæssigt kan blive betragtet som en tilførsel af aktiver efter fusionsskatteloven, hvorved der er fuld succession i forbindelse med omdannelsen til aktieselskab. Sagen omtales tillige under afsnit S.D.3.2.3.

TfS 1993, 57 LR. Ligningsrådet gav tilladelse, men fastsatte vilkår, idet de ved tilførslen modtagne aktier skulle sælges tilbage til det udstedende selskab i nær tilknytning til tilførslen. Ifølge vilkåret skulle det indskydende selskab i 3 år regnet fra stiftelsen opretholde det nystiftede selskab som helejet datterselskab.

TfS 1993, 239 LR. Ligningsrådet gav tilladelse til overdragelse af en interessentskabsandel, idet det modtagende selskab i tilknytning til tilførslen erhvervede den resterende andel af interessentskabet. Det indskydende selskab ville ikke være skattepligtig til Danmark ved salg af de modtagne aktier, og tilladelsen blev betinget af, at det modtagende selskab blev opretholdt som et 100 pct. ejet datterselskab i mindst 3 år.

TfS 1993, 279. Et selskab, der fremover skulle være moderselskab for 3 nystiftede datterselskaber, fik tilladelse til at tilføre sine aktiviteter til selskaberne. Ligningsrådet satte som vilkår, at tilførslen af den aktivitet, hvortil der var knyttet goodwill, skulle omfatte samtlige og udelukkende de til denne gren af virksomheden hørende aktiver og passiver, herunder goodwill.

I TfS 1995, 152 LR gav Ligningsrådet tilladelse til tilførsel af aktiver på vilkår af, at der blev tilført yderligere aktiver eller foretaget regulering over passiverne, således, at det kunne godtgøres, at der på tidspunktet for tilførslen var dækning i egenkapitalen for hele den udskudte skat.

I sagen refereret i SKM2001.75.TSS har Told- og Skattestyrelsen i forhold til en konkret sag overvejet, hvorvidt det modtagende selskab i en skattefri tilførsel af aktiver kunne fungere ved hjælp af egne midler, jf. FUL § 15 c, stk. 2, 2. pkt., når den af selskabet valgte nominelle anpartskapital ikke ville være intakt, såfremt al udskudt skat blev opført i balancen. Det kan herefter ikke forventes, at styrelsen vil imødekomme en ansøgning om tilladelse til skattefri tilførsel af aktiver, hvor det modtagende selskab ikke har dækning for hele den udskudte skat i den ikke-bundne egenkapital.

I TfS 1995, 69 LR gav Ligningsrådet tilladelse til, at en dansk filial af et udenlandsk selskab foretog tilførsel af aktiver. Tilførslen skete i forbindelse med overførsel af driften i den danske filial til et nystiftet datterselskab. Der blev stillet vilkår om 3 års ejerskab af aktierne i det modtagende danske selskab.

TfS 1996, 669 LR. Ligningsrådet gav et selskab tilladelse til skattefri tilførsel af aktiver i forbindelse med en række omstruktureringer inden for koncernen. Tilladelsen blev givet på vilkår af, at moderselskabets kautioner overfor de nye datterselskaber blev ophævet. Det skulle således samtidig med indsendelse af de endelige dokumenter vedlægges erklæringer om, at moderselskabets kautionsforpligtelser overfor datterselskaberne var ophævet.

TfS 1996, 821 LR omhandler et tilfælde, hvor et selskab drev virksomhed med 2 aktiviteter, der var særskilt registreret i selskabets bogholderi. Selskabet ønskede ved apportindskud at udskille de 2 aktiviteter i 2 datterselskaber, således at selskabet alene skulle være et holdingselskab med administrative funktioner. I forbindelse med opdelingen ønskede selskabet, at en del af selskabets debitormasse skulle forblive i holdingselskabet, mens resten skulle overføres til et datterselskab. Ligningsrådet fandt, at opdelingen af debitorer ikke kunne anses som en selvstændig forretningsdel, og at varedebitorer som helhed udgør en integreret del af virksomheden. Ligningsrådet stillede det vilkår, at samtlige debitorer skulle overføres til datterselskabet.

I TfS 1994, 924 LR gav Ligningsrådet et selskab, der drev virksomhed indenfor cykel- og knallertbranchen, tilladelse til tilførsel af aktiver i forbindelse med omstruktureringer indenfor koncernen M A/S med henblik på en klarere opdeling af forretningsområderne. Tilladelse blev givet på vilkår af, at aktierne i datterselskabet C A/S, der var et hvilende selskab, ikke blev omfattet af tilførslen.

I TfS 1997, 661 LR stillede Ligningsrådet vilkår om, at en mellemregning mellem det indskydende selskab og det modtagende selskab udgik i forbindelse med tilførslen. Mellemregningen var i strid med vederlæggelseskravet i FUL § 15 c, stk. 2.

TfS 1998, 119 LR. Et selskab A A/S drev virksomhed med produktion og salg af spilleautomater. A A/S ønskede at udskille drifts- og salgsaktiviteterne til et nystiftet selskab B A/S, hvorefter A A/S skulle fungere som et holding- og finansieringsselskab. I forbindelse med overdragelsen af drifts- og salgsaktiviteterne skulle A A/S's debitorer og driftsmidler forblive i holding- og finansieringsselskabet, medens resten skulle overføres til B A/S. Ligningsrådet fandt, at driftsmidlerne og debitorerne udgjorde en integreret del af virksomheden, hvorefter disse skulle følge virksomhedsgrenen.

I TfS 1998, 679 LR havde et selskab anmodet om tilladelse til at tilføre en gren af sin virksomhed til et nystiftet selskab i henhold til fusionsskattelovens regler. Aktiviteten i den pågældende gren var finansiel leasing. I forbindelse med tilførslen blev der foretaget en modregning i tilgodehavender vedrørende finansiel leasing med henblik på at etablere en hensættelse til imødegåelse af tab på leasingkontrakterne. Hensættelsen skulle ved tilførslen forblive i det indskydende selskab. Til gengæld fik det modtagende selskab regresret mod det indskydende selskab for eventuelle tab på leasingkontrakterne. Ligningsrådet gav tilladelse til tilførsel af aktiver med vilkår om, at hensættelsen tillige overførtes til det modtagende selskab, og at der ikke etableredes en regresret mod det indskydende selskab, for så vidt angik de leasingkontrakter, der var indgået på tilførselstidspunktet.

TfS 1998, 825 LR. Ligningsrådet gav tilladelse til, at 3 selskabers ideelle ejerandele i et kommanditselskab skattefrit kunne tilføres et nystiftet selskab, jf. FUL § 15 c, idet samtlige andele i kommanditselskabet blev overdraget til et nyt selskab. Tilladelsen blev gjort betinget af, at 2 passivposter, i form af skyldig udlodning og mellemregning til de indskydende selskaber, udgik af åbningsbalancen for det modtagende selskab, idet vederlag udelukkende måtte ske i form af aktier.

TfS 1999, 297 LR. Der blev givet tilladelse til, at et selskab A skattefrit kunne tilføre hele sin driftsaktivitet til et nystiftet selskab B. Tilladelsen blev givet under forudsætning af, at et låneprovenu stort 541.000 kr. med tilhørende gældsforpligtelse - som skulle optages af det tilførende selskab umiddelbart inden tilførslen - enten samlet skulle forblive i det indskydende selskab eller samlet skulle overføres til det modtagende selskab, idet betingelserne i FUL § 15 c ellers ikke kunne anses for opfyldt.

I TfS 2000, 238 LR fandt Ligningsrådet, at aktierne i 3 direkte ejede datterselskaber skulle tilføres det modtagende selskab, da de varetog opgaver, der knyttede sig til den udskilte aktivitet. Andre datterselskaber, der var holdingselskaber for en række selskaber, kunne og skulle ikke indgå i tilførslen, da holdingselskaberne ikke hørte til den overførte gren. Aktierne i datterdatterselskaber, der alene varetog opgaver for den udskilte gren, kunne og skulle heller ikke indgå i tilførslen, da de ikke var direkte ejet af det indskydende selskab.

Overtrædelse af vilkårSKM2001.73.LR. Ligningsrådet ændrede indkomstopgørelsen for selskab A for indkomståret 1997, jf. SSL § 19. Selskabet havde i marts 1997 gennemført en skattefri tilførsel af aktiver efter at have indhentet tilladelse fra Ligningsrådet. Ligningsrådet havde i sin tilladelse stillet vilkår om, at provenuet fra et forud for tilførslen optaget lån skulle holdes sammen med forpligtelsen til at tilbagebetale lånet. Provenu og tilbagebetalingsforpligtelse blev herefter placeret i det modtagende selskab - selskab B. Ca. 2 måneder efter gennemførelsen af tilførslen, blev der i selskab B gennemført en kapitalnedsættelse med udlodning udelukkende til selskab A. Told- og Skattestyrelsen fandt, at kapitalnedsættelsen med udlodning var at anse som en overtrædelse af det stillede vilkår og som en tilsidesættelse af kravet i FUL § 15 c om, at vederlag ved en skattefri tilførsel af aktiver udelukkende må erlægges i aktier eller anparter. Ligningsrådet var enig heri. Den gennemførte tilførsel af aktiver blev herefter anset som skattepligtig med de skattemæssige konsekvenser, der følger heraf. Se tillige EF-Domstolens afgørelse i sagen refereret i SKM2002.620.EFD under afsnit S.D.3.2.5.

SKM2006.574.LSR. Told- og Skattestyrelsen meddelte tilladelse til skattefri tilførsel af aktiver pr. 1. januar 2005 med det vilkår, at A A/S ikke afhændede aktier i modtagende selskab, B A/S, i mindst 3 år regnet fra tidspunktet for vedtagelsen af den skattefri tilførsel af driftsaktiviteterne. Selskabet indbragte sagen for Landsskatteretten med påstand om at fastsættelsen af vilkåret var i strid med proportionalitetsprincippet. Det blev gjort gældende, at muligheden for at omgå aktieavancebeskatning ved A A/S's afståelse inden for 3 år af aktier i B A/S var fuldstændig uvæsentlig og ikke en reel mulighed. Ved en opgørelse efter gennemsnitsmetoden skulle der foretages en fordeling mellem gamle og nye aktier i forholdet 5/395 (=1/79) svarende til, at ca. 1,2 % af den tilførte værdi skulle henføres til de gamle aktier. Landsskatteretten kunne ikke tiltræde synspunktet om at det fastsatte vilkår, som tilsigtede at eliminere muligheden for skatteundgåelse, var i strid med proportionalitetsprincippet. Der blev henset til, at tilførslen af aktiver skete til overkurs, at der ikke var grundlag for at antage at der ikke skete overførsel af værdier fra vederlagsaktierne til de eksisterende aktier, samt at der var taget forbehold for værdiansættelserne af de overførte aktiver og passiver.

I TfS 1996, 101 LR blev en ansøgning om tilførsel af aktiver ikke imødekommet. Det fremgik af den fælles åbningsbalance, at det modtagende selskab havde en egenkapital på 500.000 kr. og en bankgæld på 8.384.000 kr. Revisor oplyste på forespørgsel, at moderselskabet ville etablere en mellemregningskonto med datterselskabet i form af udlån til det nye datterselskab. Der ville endvidere blive givet tilbagetrædelsesret overfor banken. Ligningsrådet fandt, at der ikke var tale om en selvstændig gren af en virksomhed, som kunne fungere ved hjælp af egne midler.

I TfS 1996, 167 LR, vurderedes det, at det pågældende datterselskab ikke kunne fungere ved hjælp af egne midler. Datterselskabet var tyndt kapitaliseret. Likviditetsbehovet skulle finansieres ved lån fra moderselskabet. Der blev derfor givet afslag på ansøgning om tilførsel af aktiver.

TfS 1997, 705 LR. A A/S ønskede som led i et generationsskifte at udskille driftsaktiviteten til B A/S. B A/S var inden tilførslen stiftet med en aktiekapital på 1 mio. kr. som A-kapital. A A/S, hvis aktiekapital kun bestod af én aktieklasse, skulle i forbindelse med tilførslen vederlægges med B-aktier i B A/S. Særegen for B-aktierne var foruden reduceret stemmeværdi på 1/10, at B-aktierne ved kapitalnedsættelser, indløsning, likvidation m.v. højst kunne indbringe en værdi på pari - med tillæg af indekseringstillæg på 6 pct. udbytte årligt. Ligningsrådet fandt, at man ved den pågældende tilførsel af aktiver omgik gældende praksis angående afståelsesbeskatning ved vedtægtsændringer, idet den påtænkte disposition i B A/S ikke ville kunne gennemføres i form af vedtægtsændringer i A A/S, uden at der forelå afståelsesbeskatning. Ansøgningen kunne som følge heraf ikke imødekommes.

TfS 1998, 598 LR. Ligningsrådet meddelte afslag på en ansøgning om tilførsel af aktiver. Ligningsrådet henså til, at selskabet anmodede om tilladelse til at foretage tilførsel af aktiver pr. den 1. juli 1997, hvilken dato ikke var sammenfaldende med skæringsdatoen for det modtagende selskabs regnskabsår. Det er skæringsdatoen for det modtagende selskabs årsregnskab, der henvises til i FUL § 5 - ikke skæringsdatoen for skatteregnskabet. Sagen vedrørte et af de i praksis sjældent forekomne tilfælde, hvor det selskabsretlige regnskabsår ikke var sammenfaldende med det skattemæssige indkomstår. Betingelsen i FUL § 5 var således ikke opfyldt, og der var derfor ikke hjemmel til at imødekomme det ansøgte.

I TfS 1998, 599 LR blev der givet afslag på en ansøgning om tilførsel af aktiver, da vederlaget hovedsageligt skete med andet end aktier i det modtagende selskab. Der var i åbningsbalancen en mellemregning, som fandtes i strid med vederlagskravet i FUL § 15 c, stk. 2.

TfS 2000, 66 LR omhandlede et selskab A, der ønskede at overføre sin ideelle andel i et kommanditselskab til et eksisterende selskab B pr. 1. januar 1999. Ultimo 1999 skulle den resterende ideelle andel overdrages til B med almindelig realisationsbeskatning fra et udenlandsk selskab. Ligningsrådet fandt, at der ikke var tale om en gren af en virksomhed, når samtlige ideelle andele ikke ved selve tilførslen blev samlet i et selskab.

I TfS 2000, 547 LR betingede Ligningsrådet en tilladelse af, at låneprovenu og låneforpligtelse enten forblev i det indskydende eller samlet blev tilført det modtagende selskab. Der var ikke tale om et særligt vilkår, men et krav om, at transaktionen skulle være omfattet af FUL § 15 c, stk. 2. I samme afgørelse ønskedes afsat skyldigt udbytte tilført det modtagende selskab. Herved skulle det modtagende selskab afholde en udgift for det indskydende selskab, hvorved der reelt ydes det indskydende selskab et kontantvederlag. Ligningsrådet betingede tilladelsen af, at afsat skyldigt udbytte skulle forblive i det indskydende selskab. Se tillige EF-Domstolens afgørelse i sagen refereret i SKM2002.620.EFD under afsnit S.D.3.2.4 og afsnit S.D.3.2.5

TfS 2000, 568 LR. Tilbagesalg til udstedende selskab anset for kontantvederlag, da det skulle ske i umiddelbar tilknytning til stiftelsen.

SKM2006.9.SKAT. Et selskab omfattet af selskabsskatteloven § 1 ansøgte om tilladelse til at foretage en skattefri tilførsel af aktiver. Det ansøgte kunne ikke imødekommes, idet SKAT fandt, at tilførslen som hovedformål havde skatteundgåelse.

SKM2006.10.SKAT. Et selskab omfattet af selskabsskatteloven § 3 ansøgte om tilladelse til at foretage en skattefri tilførsel af aktiver. Da selskabet var fritaget for beskatning efter selskabsskatteloven § 3, kunne det ansøgte ikke imødekommes

SKM2009.144.LSR. En sygesikringsforening var ikke omfattet af selskabsbegrebet i fusionsskattedirektivet, og foreningen kunne derfor ikke foretage skattefri tilførsel af aktiver efter reglerne i fusionsskatteloven. Foreningen blev beskattet som en forening i henhold til SEL § 1, stk. 1, nr. 6. Foreningen blev herefter alene beskattet af indtægt ved erhvervsmæssig virksomhed og af fortjeneste eller tab ved afhændelse mv. af formuegoder, herunder aktier mv., der har eller har haft tilknytning til denne virksomhed.

Efterfølgende udlodning af udbytteEn udlodning af udbytte fra det modtagende selskab til det indskydende selskab i tiden efter en skattefri tilførsel af aktiver kan efter omstændighederne anses for at udgøre et kontant vederlag. Da der efter FUL § 15 c, stk. 2, alene er mulighed for at vederlægge det indskydende selskab med aktier eller anparter i det modtagende selskab og ikke tillige en kontant udligningssum, kan en sådan udlodning derfor få konsekvenser for en gennemført tilførsel af aktiver. Såfremt man påtænker at gennemføre en udlodning af udbytte fra det modtagende selskab til det indskydende selskab efter gennemførelsen af en skattefri tilførsel af aktiver, bør sagen påny forelægges for Told- og skatteforvaltningen  som foretager en samlet bedømmelse af sagens konkrete omstændigheder.

I sagen refereret i SKM2002.213.TSS ønskede det modtagende selskab i en skattefri tilførsel af aktiver at udlodde udbytte på baggrund af selskabets 2. regnskabsår. Told- og Skattestyrelsen fandt efter en samlet konkret vurdering, at den del af udbytteudlodningen, der ikke kunne henføres til årets overskud, reelt udgjorde kontant vederlag for den foretagne tilførsel. Da dette var i strid med FUL § 15 c, stk. 2, udtalte Told- og Skattestyrelsen, at konsekvensen af en gennemførelse af den påtænkte udbytteudlodning ville være, at tilladelsen til skattefri tilførsel af aktiver ville blive tilbagekaldt, hvorefter tilførslen ville blive betragtet som en skattepligtig virksomhedsoverdragelse.

I sagen refereret i SKM2001.341.TSS påtænkte det modtagende selskab i en skattefri tilførsel af aktiver at udlodde udbytte for det første regnskabsår efter tilførslen. Told- og Skattestyrelsen fandt efter en samlet konkret vurdering, at den del af udbytteudlodningen, som ikke kunne henføres til årets overskud, reelt udgjorde kontantvederlag for den foretagne tilførsel. Told- og Skattestyrelsen havde lagt vægt på, at udbytteudlodningen indgik som en integreret og forudsat del af det samlede, planlagte generationsskifte i det indskydende selskab, at over ca. 2/3 af midlerne fra udbytteudlodningen stammede fra den ved selskabets stiftelse opståede overkurs, at det indskydende selskab som en følge af udbytteudlodningen fik tilført likvide midler for 944 t.kr., selvom årets overskud i det modtagende selskab kun udgjorde 317 t.kr., samt at den del af udbytteudlodningen, der ikke kunne henføres til årets overskud, dvs. 627 t.kr., derfor reelt udgjorde kontant vederlag for den foretagne tilførsel af aktiver. Gennemførelse af den påtænkte udbytteudlodning ville derfor medføre, at Told- og Skattestyrelsens tilladelse til skattefri tilførsel af aktiver ville blive tilbagekaldt, hvorefter den foretagne tilførsel i så fald skulle behandles som en skattepligtig virksomhedsoverdragelse.

I sagen refereret i SKM2001.342.TSS påtænkte det modtagende selskab at udlodde udbytte for det første regnskabsår efter tilførslen. Det var Told- og Skattestyrelsens opfattelse, at udbytteudlodningen indgik som en integreret og forudsat del af det samlede, delvise generationsskifte i det indskydende selskab. Desuden lagdes vægt på, at over halvdelen af midlerne fra udbytteudlodningen stammede fra den ved selskabets stiftelse opståede overkurs, at det indskydende selskab som en følge af udbytteudlodningen fik tilført likvide midler for ca. 1.7 mio. kr., selvom selskabets andel af årets overskud kun udgjorde ca. 700.000 kr., samt at den del af udbytteudlodningen, der ikke kunne henføres til årets overskud, dvs. ca. 1 mio. kr., derfor reelt udgjorde kontantvederlag for den foretagne tilførsel af aktiver.

I sagen refereret i SKM2003.228.LSR tiltrådte Landsskatteretten en afgørelse fra Told- og Skattestyrelsen, hvorved en tilladelse til skattefri tilførsel af aktiver var blevet tilbagekaldt i et tilfælde, hvor det modtagende selskab havde foretaget en udbytteudlodning efter selskabets 1. regnskabsår. Af udbytteudlodningen hidrørte ca. 40 pct. fra midlerne fra overkursen ved den gennemførte skattefri tilførsel af aktiver, hvilket blev anset for at være i strid med vederlagsforbudet i FUL § 15 c, stk. 2. Retten udtalte, at det påhvilede parterne at godtgøre, at udbytteudlodningen ikke indgik i en forud planlagt disponering i forbindelse med omstruktureringen.

I sagen refereret i SKM2005.87.LSR stadfæstede Landsskatteretten en afgørelse fra Told- og Skattestyrelsen, hvorved en udlodning af udbytte på baggrund af det modtagende selskabs første regnskabsår medførte en tilbagekaldelse af den af Told- og Skattestyrelsen meddelte tilladelse til skattefri tilførsel af aktiver. Landsskatteretten lagde vægt på det faktum, at den foretagne udbytteudlodning ikke i det hele kan henføres til årets overskud, ligesom der på ansøgningstidspunktet forelå planer om en kapitaludvidelse i det modtagende selskab, samt at der blev indgået aftale om kapitalforhøjelse og ret til forlods udbytte. Landsskatteretten fandt, når henses til den tidsmæssige sammenhæng mellem dispositionerne, at den foretagne udbytteudlodning var at anse som en forudsat og integreret del af den foretagne tilførsel af aktiver. Den del af udlodningen, der oversteg årets resultat betragtedes som kontantvederlag i strid med fusionsskattelovens § 15 c, hvorefter den foretagne transaktion ikke var en tilførsel af aktiver i fusionsskattelovens forstand.

I sagen refereret i SKM2006.403.SKAT foretog et selskab B ApS en skattefri tilførsel af aktiver til sit datterselskab, C A/S, og et nystiftet selskab, D ApS. I det efterfølgende år foretog C en udlodning til B ApS, der oversteg årets resultat. Da den del af udlodningen der oversteg årets resultat, ikke oversteg den ikke bundne egenkapital i C A/S fra før tilførslen, blev udlodningen ikke anset for at være i strid med den meddelte tilladelse.

For så vidt angår den formelle påstand fastslog landsretten, at ved lov nr. 166 af 24. marts 1999 § 22, blev kompetencen efter Fusionsskattelovens § 15 c overført fra Ligningsrådet til Skatteministeren, der efterfølgende ved sagsudlægningsbekendtgørelse nr. 520 af 25. juni 2002 § 14, stk. 1, nr. 3 udlagde kompetencen til Told- og Skattestyrelsen.

Materielt blev det lagt til grund, at der umiddelbart før tilførslen blev optaget et kortfristet banklån svarende til den opgjorte egenkapital i det indskydende selskab. Provenuet af dette banklån var i modsætning til tilbagebetalingsforpligtelsen ikke omfattet af tilførslen. Der blev ikke oplyst nogen organisationsmæssig eller forretningsmæssig begrundelse for låneoptagelsen, der alene havde til formål at slanke balancen. Landsretten fandt at en sådan opdeling af låneprovenue og den dertil hørende tilbagebetalingsforpligtelse indebærer en tilsidesættelse af grenkravet i fusionsskattelovens § 15 c, stk. 2, hvorfor Ligningsrådets tilladelse alene af den grund har været uden hjemmel i bestemmelsen.

I SKM2007.843.DEP redegør Skatteministeriet for baggrunden for at tage bekræftende til genmæle i en sag, hvor der umiddelbart efter en aktieombytning blev udloddet udbytte: EF-domstolen slog i dommen C 351/05 fast, at udbytte deklareret umiddelbart efter en aktieombytning uden at der forelå en retligt forpligtende aftale herom ikke kunne anses for en kontant udligningssum. EF-Domstolen slog endvidere fast at EU-retten ikke er til hinder for, at de nationale myndigheder og domstole anvender nationale retsprincipper fortolket i overensstemmelse med fusionsskattedirektivets artikel 11 til at nægte adgang til at anvende fusionsskattedirektivets bestemmelser ved omgåelse og misbrug, selv når fusionsskattedirektivets artikel 11 ikke direkte er implementeret i national ret. Under hensyn til Landsskatterettens kendelse i TfS 1999.491 - der kom til det modsatte resultat - har Skatteministeriet i den konkrete sag valgt at tage bekræftende til genmæle. Sagen er tillige refereret i afsnit S.G.18.5.1.

SKM2009.91.ØLR. Sagsøgeren anmodede i 1999 om skattefri tilførsel af aktiver til et nystiftet datterselskab. Det blev oplyst, at det var tanken, at et canadisk selskab herefter skulle stille kapital til rådighed for det nystiftede selskab ved en kapitaludvidelse på ca. 63 mio. kr., hvoraf ca. 41 mio. kr. skulle tegnes i løbet af 1999, mens restbeløbet skulle tegnes senest 18 måneder senere. Den skattefri tilførsel af aktiver blev gennemført den 8. juni 1999, og den forudsatte kapitaludvidelse blev gennemført den 20. juli 1999. På generalforsamlingen i det nystiftede selskab den 23. december 1999 blev det besluttet at udlodde et beløb på kr. 19.265.200,- (4 mio. CAD) til sagsøgeren. Årets resultat efter skat i det nystiftede selskab udgjorde knap 2 mio. kr. Skattemyndighederne havde tilbagekaldt den meddelte tilladelse til skattefri tilførsel af aktiver under henvisning til, at den efterfølgende udlodning måtte anses for at udgøre en kontant vederlæggelse til det indskydende selskab i strid med fusionsskattelovens (daværende) regler.

Landsretten fandt det på grundlag af bevisførelsen ikke godtgjort, at der var indgået en bindende aftale om udlodning af 4 mio. CAD som tillæg til betalingen af de indskudte aktiver. Landsretten tiltrådte imidlertid, at den forlods udlodning ikke kunne anses for at have haft en forretningsmæssig baggrund, og at det på det grundlag måtte antages, at det var et hovedformål at opnå skatteundgåelse i forbindelse med en omgåelse af grænsen for kontantvederlæggelse i fusionsskattelovens § 15 c, stk. 2. Landsretten fandt, at en sådan omgåelse kan rammes af fusionsskattedirektivets artikel 11, hvis principper finder anvendelse på tilladelser efter fusionsskattelovens § 15 c, stk. 1, og tilsvarende må finde anvendelse i relation til spørgsmålet om tilbagekaldelse af sådanne tilladelser.

I SKM2009.484.HR fandt Højesteret  ikke, at en tilbageførsel af udestående debitorer i henhold til en kautionsforpligtelse for det indskydende selskab kunne medføre, at de udestående debitorer ikke blev anset for reelt at være skudt ind i det modtagende selskab, og tilbageførslen kunne derfor ikke anses for stridende mod fusionsskattelovens § 15 c. Dommen omtales yderligere i S.D.3.2.5.