Anvendelsesområdet
LL § 5 I omhandler tilfælde, hvor skattepligtige personer eller selskaber m.v., herunder selskaber m.v. omfattet af SEL § 31 eller § 32, samt fonde m.v. omfattet af FBL § 1, oppebærer indkomst i udlandet gennem et fast driftssted, fra et sambeskattet selskab, eller fra en fast ejendom. I sådanne tilfælde skal der for hvert enkelt faste driftssted, datterselskab og faste ejendom foretages en sammenligning mellem beregningsgrundlaget for den udenlandske skat og den skattepligtige indkomst efter danske regler. I det omfang den skattepligtige indkomst opgjort efter danske regler er større end beregningsgrundlaget for den udenlandske skat, skal der ved den danske indkomstopgørelse eventuelt foretages yderligere fradrag. Der skal dog ikke foretages yderligere fradrag i et sådant omfang, at den danske skattepligtige indkomst i f.eks. et fast driftssted bliver negativ.

Formålet med LL § 5 I
Formålet med reglen er at forhindre, at begrænsningen i creditlempelsen omgås ved at gemme afskrivninger til senere indkomstår, således at den udenlandske indkomst i forhold til den danske skatteberegning bliver gjort kunstig høj. Reglen kunne medføre tab af credit i situationer, hvor den udenlandske skat som følge af andre regler end afskrivningsreglerne er fremrykket i forhold til den danske skat af samme indkomst.

Flere driftssteder m.v.
Hvis skatteyderen har flere udenlandske driftssteder, datterselskaber eller faste ejendomme i den samme fremmede stat, skal det udenlandske beregningsgrundlag og den korresponderende skattepligtige indkomst efter danske regler opgøres efter de hovedprincipper, der anvendes ved beregning af dobbeltbeskatningslempelse. Dette indebærer f.eks., at der normalt skal ske en puljning af, dels samtlige faste driftssteder og faste ejendomme i den fremmede stat for sig, og dels samtlige datterselskaber omfattet af SEL § 31 for sig.

Beregningsgrundlaget for den udenlandske skat
Beregningsgrundlaget for den udenlandske skat vil svare til årets skattepligtige indkomst opgjort efter udenlandske regler, idet det bemærkes at underskud fra tidligere indkomstår, der efter udenlandske regler fremføres til brug i det pågældende år ikke skal fragå det udenlandske beskatningsgrundlag.

I tilfælde, hvor eksempelvis et udenlandsk selskab både betaler selskabsskat til staten og til en lokal myndighed, og hvor beregningsgrundlaget for de to skatter er forskellige, skal der som udgangspunkt anvendes et gennemsnitligt beregningsgrundlag. Når de forskellige beregningsgrundlag, hvori den samme indkomst indgår, ikke beskattes ens, anvendes dog det vægtede gennemsnit beregnet i forhold til størrelsen af skatten af hvert beregningsgrundlag. Tilsvarende gælder for faste driftssteder og faste ejendomme. I gennemsnitsberegningerne indgår kun de typer af indkomstskatter, der kan opnås lempelse for. Beregningsgrundlaget for andre skatter end indkomstskatter, således f.eks. formueskatter og arbejdsgiverfinansierede sociale bidrag, er uden betydning.

Det er alene beregningsgrundlaget for den udenlandske skat i den stat, hvor det faste driftssted er beliggende eller det sambeskattede selskab er hjemmehørende, der anvendes. Der tages således ikke hensyn til beregningsgrundlaget i en eventuel 3. stat, hvorfra det faste driftssted eller datterselskabet oppebærer indtægter.

Beregningsgrundlaget for den danske skat
Den danske skattepligtige indkomst af den udenlandske indkomst opgøres efter de almindelige regler herom, herunder efter nettoprincippet i LL § 33 F, og uden hensyn til underskud, der i Danmark fremføres fra tidligere indkomstår. Den skattepligtige indkomst for eksempelvis et fast driftssted i land X skal heller ikke reduceres med det aktuelle indkomstårs underskud (negative komponenter) fra virksomhed i Danmark eller fra land Y.

De fradrag, der skal foretages, er fradrag for afskrivninger og for udgifter, der efter de almindelige regler kan vælges fradraget i det pågældende eller i et senere indkomstår (frit periodiserbare udgifter). Både løbende afskrivninger og straksafskrivninger samt forskudsafskrivninger er omfattet af bestemmelsen. Som eksempler på frit periodiserbare udgifter kan nævnes visse forskningsudgifter og udgifter til markedsundersøgelser, jf. LL § 8 B og § 8 I, der enten kan straksafskrives eller aktiveres og herefter afskrives over 5 år.

Der skal ikke foretages fradrag med mere end hvad der efter danske regler er muligt, hvilket bl.a. betyder, at der i relation til afskrivninger højst skal afskrives med de maksimale satser i afskrivningsloven.

Hvis fradragsmulighederne overstiger de bundne fradrag kan skatteyderen frit vælge, hvilke aktiver der skal afskrives på eller hvilke frit periodiserbare udgifter, der ønskes fradraget, herunder om der skal foretages yderligere afskrivninger eller benyttes yderligere frit periodiserbare udgifter. Skatteyderen er dog forpligtet til, at udnytte dette valg således, at den danske skattepligtige indkomst kommer så tæt på det udenlandske beregningsgrundlag som muligt uden at den danske skattepligtige indkomst bliver negativ eller mindre end det udenlandske beregningsgrundlag.

Sammenligningsgrundlaget
Ved sammenligningen af beregningsgrundlaget for den udenlandske skat og den danske skattepligtige indkomst omregnes det udenlandske beregningsgrundlag til danske kroner ved udløbet af indkomståret (ultimokurs).