Det fremgår af SEL § 31, stk. 1, 1. pkt., at de selskaber mv., der skal undergives obligatorisk, national sambeskatning, er selskaber og foreninger m.v. omfattet af

  • SEL § 1, stk. 1, nr. 1-2 a, 2 d-2 i, 3 a-5 og 5 b,
  • SEL § 2, stk. 1, litra a og b eller
  • kulbrinteskattelovens § 21, stk. 4.

Med andre ord er de relevante skattesubjekter:

  • aktie- og anpartsselskaber, jf. SEL § 1, stk. 1, nr. 1,
  • andre selskaber, i hvilke ingen af deltagerne hæfter personligt for selskabets forpligtelser, og som fordeler overskuddet i forhold til deltagernes i selskabet indskudte kapital, jf. SEL § 1, stk. 1, nr. 2,
  • sparekasser, andelskasser, sammenslutninger af andelskasser efter §§ 89-96 i lov om finansiel virksomhed og foreninger oprettet i henhold til § 207 i lov om finansiel virksomhed, jf. SEL § 1, stk. 1, nr. 2 a,
  • DSB, jf. SEL § 1, stk. 1, nr. 2 d,
  • elselskaber, hvorved i denne lov forstås selskaber m.v., i hvis aktiviteter indgår produktion, transport, handel eller levering af elektricitet, jf. nærmere SEL § 1, stk. 1, nr. 2 e,
  • kommuner, der driver netvirksomhed og øvrig virksomhed, som enten er omfattet af elforsyningslovens § 2, stk. 1, eller undtaget efter § 2, stk. 4, fra elforsyningslovens bestemmelser (elnæringsvirksomhed), jf. nærmere SEL § 1, stk. 1, nr. 2 f,
  • Energinet Danmark, jf. SEL § 1, stk. 1, nr. 2 g,
  • Vandforsyningsselskaber, der er omfattet af § 2, stk. 1, i lov om vandsektorens organisering og økonomiske forhold, og spildevandsforsyningsselskaber, hvorved i denne lov forstås selskaber m.v., der for andre og mod betaling behandler og transporterer spildevand. Skattepligten gælder uanset vand- henholdsvis spildevandsforsyningsselskabets organisationsform. Indregistrerede aktieselskaber omfattes dog af nr. 1. Hvis aktivitet som nævnt i 1. pkt. udøves af et interessentskab, et kommanditselskab eller et kommanditaktieselskab, beskattes henholdsvis interessenterne, komplementaren og kommanditisterne efter reglerne i denne bestemmelse, jf. SEL § 1, stk. 1, nr. 2 h,
  • Naviair, jf. SEL § 1, stk. 1, nr. 2 i,
  • brugsforeninger, jf. nærmere SEL § 1, stk. 1, nr. 3 a,
  • foreninger, hvis formål er at fremme medlemmernes fælles erhvervsmæssige interesser gennem deres deltagelse i foreningens virksomhed som aftagere, leverandører eller på anden lignende måde, og som ikke er omfattet af SEL § 1, stk. 1, nr. 2, 3 eller 3 a, jf. SEL § 1, stk. 1, nr. 4,
  • gensidige forsikringsforeninger, der ikke er omfattet af §§ 294-303 i lov om finansiel virksomhed, jf. nærmere SEL § 1, stk. 1, nr. 5,
  • fonde og foreninger som nævnt i § 216 i lov om finansiel virksomhed, Kreditforeningen af Kommuner i Danmark og Dansk Eksportfinansieringsfond, jf. SEL § 1, stk. 1, nr. 5 b,
  • faste driftssteder beliggende her i landet, jf. nærmere SEL § 2, stk. 1, litra a, herunder danske selskaber, der omkvalificeres efter SEL § 2 A.
  • faste ejendomme beliggende her i landet, jf. nærmere SEL § 2, stk. 1, litra b.
  • selskaber, der alene er skattepligtige til Danmark efter kulbrinteskattereglerne, jf. kulbrinteskattelovens § 21, stk. 4. Disse virksomheder er nu i relation til reglerne om national og international sambeskatning sidestillet med faste driftssteder - på samme måde som fast ejendom er sidestillet med faste driftssteder. Lovændringen har virkning for indkomståret 2007 og senere indkomstår. 

Derimod kan andelsforeninger, der er skattepligtige efter SEL § 1, stk. 1, nr. 3, investeringsforeninger, der er skattepligtige efter SEL § 1, stk. 1, nr. 5 a, andre foreninger mv., der er skattepligtige efter SEL § 1, stk. 1, nr. 6, .samt fonde og foreninger, der er skattepligtige efter fondsbeskatningsloven, ikke indgå i sambeskatningen. Uanset at disse foreninger m.v. ikke kan indgå i selve sambeskatningen, kan foreningerne m.v. eventuelt indgå i vurderingen af, hvorvidt selskaber m.v. i øvrigt er koncernforbundne, jf. SEL § 31 C, se nærmere herom afsnit S.D.4.1.1.2.

Den obligatoriske sambeskatning omfatter således alle ovenstående danske koncernforbundne selskaber og foreninger mv. Danske selskaber skal forstås i modsætning til selskaber, der i henhold til SEL § 31 A, stk. 14, er udenlandske selskaber. Udenlandske selskaber er defineret som selskaber, der er hjemmehørende i en fremmed stat, på Færøerne eller i Grønland, herunder efter bestemmelserne i en dobbeltbeskatningsoverenskomst.

Koncernforbundne udenlandske selskabers faste driftssteder, herunder danske selskaber, der omkvalificeres efter SEL § 2 A, og faste ejendomme i Danmark skal ligeledes indgå i den obligatoriske sambeskatning.

Udenlandske selskaber med ledelsens sæde i Danmark, jf. SEL § 1, stk. 6, skal også indgå i den obligatoriske, nationale sambeskatning. Dette fremgår af skatteministerens kommentar til henvendelse af 18. april 2005 fra Foreningen af Statsautoriserede Revisorer (L 121, bilag 18, side 17).

Danske selskaber med ledelsens sæde i udlandet skal imidlertid også indgå i den obligatoriske, nationale sambeskatning. Dette fremgår af skatteministerens svar af 4. januar 2006 til Foreningen af Statsautoriserede Revisorer vedr. L 121 (Skatteudvalget, alm. del 2006 - bilag 74). Dette skyldes efter skatteministerens opfattelse, at reglen i SEL § 31 A, stk. 14, hvorefter sådanne selskaber skal betragtes som udenlandske selskaber, ikke gælder i en national sambeskatning, hvor reglerne findes i SEL § 31. Territorialprincippet i SEL § 8, stk. 2, gælder naturligvis også i disse tilfælde, således at indkomst fra selskabets eventuelle faste driftssteder eller fast ejendom i udlandet ikke medregnes i Danmark.

Det fremgår af SEL § 31, stk. 1, 1. og 2. pkt., at det er en betingelse for, at selskaber mv. undergives obligatorisk national sambeskatning, at selskaberne mv. er koncernforbundne. Ved koncernforbundne selskaber og foreninger mv. forstås selskaber og foreninger mv., der på noget tidspunkt i indkomståret tilhører samme koncern, jf. SEL§ 31 C.

Nugældende regler

Ved §§ 6 og 7 i den nye selskabslov, jf. lov nr. 470 af 12/6 2009, og ved § 1, nr. 36, i følgeloven til selskabsloven, jf. lov nr. 516 af 12/6 2009, er koncerndefinitionen i selskabslovgivningen og i årsregnskabsloven blevet ændret.

Som en konsekvens heraf er også koncerndefinitionen i sambeskatningsreglerne blevet justeret, så den lægges op ad koncerndefinitionen i regnskabslovgivningen. Formålet med ændringen er, at koncerner skal kunne anvende den samme koncerndefinition både ved skatteberegningen efter sambeskatningsreglerne og ved aflæggelse af koncernregnskabet. På den baggrund er  bestemmelserne i selskabsskattelovens § 31 C, stk. 1-7, blevet nyaffattet, jf. § 18, nr. 2, i følgeloven. Ordlyden er ganske vist ikke på alle områder den samme som i IAS 27, men det skyldes alene, at ordlyden er tilpasset strukturen i danske virksomheder. Der er dermed ikke tiltænkt materielle forskelle. Foranstående ændringer er trådt i kraft d. 1. marts 2010, og vil have virkning for indkomstår, der begynder d. 1. marts 2010 eller senere. Se om ikrafttrædelse BEK nr 186 af 24/02/2010.

Den justerede koncerndefinition vil overordnet set kun i mindre omfang føre til ændringer i kredsen af selskaber, der omfattes af sambeskatningsreglerne. Der er dog nuanceforskelle mellem den hidtidige og den justerede koncerndefinition, idet det nu tillægges afgørende betydning, hvem der reelt har bestemmende indflydelse i et selskab, uagtet om der formelt besiddes ejerandele. Afgørende er altså ikke længere hvem der "besidder" ejerandelene. Bemærk hertil at den ny selskabsskattelovs § 31 C, stk. 4 bestemmer, at der foreligger bestemmende indflydelse, selv om moderselskabet ikke ejer et flertal af stemmerettighederne, "hvis moderselskabet har råderet over mere end halvdelen af stemmerettighederne i kraft af en aftale med andre investorer......." Se til foranstående SKM2009.388.LSR. Landsskatteretten kommer i afgørelsen frem til, at der er tale om en koncern, blot man formelt "besidder"/ejer stemmeflertallet. Dette uanset eksistensen af en aftale mellem aktionærerne om, at de uanset ejerandel har lige mange stemmer. I den nye koncerndefinition er der som udgangspunkt stadig tale om en koncern hvis et moderselskab ejer mere end 50% af stemmerne i datterselskabet. Dette gælder dog ikke, hvis det jf. stk. 3 klart kan påvises, at "et sådant ejerforhold ikke udgør bestemmende indflydelse".

Bemærk i relation til ejeraftaler, at hvor et krav om enighed eller vetoret kun gælder visse beslutninger, må det afhænge af en konkret vurdering, hvorvidt flertalsaktionæren reelt har bestemmende indflydelse i selskabet. Forudsætningen for at ejeraftaler kan tilægges retsvirkning er selvfølgelig, at de overholdes. Hvis aftalen ikke overholdes, vendes der tilbage til udgangspunktet om, at der er tale om en koncern, hvis M ejer > 50% af stemmerne i D. Jf. selskabslovens § 82 er ejeraftaler ikke bindende for selskabet og de beslutninger, der træffes på generalforsamlingen. En flertalsaktionær kan derfor i princippet vælge at bryde en indgået ejeraftale og få vedtaget en beslutning på generalforsamlingen.

Skatterådet tog i SKM2010.677.SR stilling til om en aktionæroverenskomst, hvori det var aftalt, at en række beslutninger krævede 100% repræsentation og tilslutning i bestyrelsen, medførte obligatorisk sambeskatning efter både den nuværende og tidligere affattelse af SEL § 31 C. Skatterådet fandt, efter en konkret vurdering af aktionæroverenskomsten, at der ikke ville eksistere sambeskatning, hverken efter den nuværende eller tidligere affattelse af SEL § 31 C.

I SKM2011.307.SR bekræftede Skatterådet, at et administrationsselskab der besad mellem 75% og 80% af både stemmer og kapital i en række underliggende datterselskaber, ville vedblive med at være sambeskattet i indkomståret 2011 uanset ændringen af koncerndefinitationen i SEL § 31 C. Af de fremlagte ejeraftaler fremgik, at en række beslutninger i de underliggende datterselskaber skulle træffes med enten kvalificeret flertal eller enstemmighed. De omhandlede beslutninger knyttede sig dog primært til udvidelse eller indskrænkelse af selskabernes aktivitet og ikke til den daglige drift. Administrationsselskabet blev derfor anset for både at besidde flertallet af stemmerne og have bestemmende indflydelse. Undtagelsesbestemmelsen i SEL § 31 C, stk. 3 fandt ikke anvendelse.

I SKM2011.82.SR kunne Skatterådet ikke bekræfte, at der skulle etableres sambeskatning mellem datterselskabet E ApS og fire overliggende holdingselskaber, da ingen selskaber havde bestemmende indflydelse i datterselskabet E ApS. Situationen var, at A Aps, B ApS, C ApS og D ApS hver især ejede 25 % af kapitalen i datterselskabet E ApS, medens stemmerne var fordelt med 500 stemmer hver til A ApS og C ApS og 125 stemmer hver til B ApS og D ApS. Herudover var der et gældsforhold mellem holdingselskaberne, hvor A ApS var långiver og B ApS, C ApS og D ApS var låntagere. Låntagerne kunne opsige lånet med 10 dages varsel.  A ApS var via en håndpantsætningserklæring tillagt retten til, at udpege ledelsen i B ApS, C ApS og D ApS så længe gældsforholdet bestod, men ikke stemmerettighederne i selskaberne, medmindre der skete misligholdelse af gældsbrevet. Det var repræsentantens opfattelse, at A ApS' ret til at udpege ledelsen i de andre holdingselskaber medførte bestemmende indflydelse og dermed koncernforbindelse efter SEL § 31 C, stk. 4. Skatterådet fandt derimod efter en konkret vurdering, at hele formålet med konstruktionen var at opnå skattemæssige fordele, idet renteudgifterne i de låntagende selskaber kunne modregnes i renteindtægterne i det långivende selskab via sambeskatning. Endvidere kunne A ApS' bestemmende indflydelse ikke antages reelt at blive udøvet, før en eventuel misligholdelse af gældsbrevet. Dette gjaldt også selvom A ApS måtte blive tillagt en vedtægtsbestemt ret til at udpege ledelsen i de andre holdingselskaber.    

Selskabsskattelovens § 31 C er nu affattet således:

»Et selskab, en fond, en trust eller en forening m.v. (moderselskabet) udgør sammen med et eller flere datterselskaber en koncern. Et selskab kan kun have ét direkte moderselskab. Hvis flere selskaber opfylder et eller flere af kriterierne i stk. 2-6, er det alene det selskab, som faktisk udøver den bestemmende indflydelse over selskabets økonomiske og driftsmæssige beslutninger, der anses for at være moderselskab.

Stk. 2.Bestemmende indflydelse er beføjelsen til at styre et datterselskabs økonomiske og driftsmæssige beslutninger.

Stk. 3.Bestemmende indflydelse i forhold til et datterselskab foreligger, når moderselskabet direkte eller indirekte gennem et datterselskab ejer mere end halvdelen af stemmerettighederne i et selskab, medmindre det i særlige tilfælde klart kan påvises, at et sådant ejerforhold ikke udgør bestemmende indflydelse.

Stk. 4.Ejer et moderselskab ikke mere end halvdelen af stemmerettighederne i et selskab, foreligger der bestemmende indflydelse, hvis moderselskabet har

1) råderet over mere end halvdelen af stemmerettighederne i kraft af en aftale med andre investorer,

2) beføjelse til at styre de finansielle og driftsmæssige forhold i et selskab i henhold til en vedtægt eller aftale,

3) beføjelse til at udpege eller afsætte flertallet af medlemmerne i det øverste ledelsesorgan og dette organ besidder den bestemmende indflydelse på selskabet eller

4) råderet over det faktiske flertal af stemmerne på generalforsamlingen eller i et tilsvarende organ og derved besidder den faktiske bestemmende indflydelse over selskabet.

Stk. 5.Eksistensen og virkningen af potentielle stemmerettigheder, herunder tegningsretter og købsoptioner på kapitalandele, som aktuelt kan udnyttes eller konverteres, skal tages i betragtning ved vurderingen af, om et selskab har bestemmende indflydelse.

Stk. 6.Ved opgørelsen af stemmerettigheder i et datterselskab ses der bort fra stemmerettigheder, som knytter sig til kapitalandele, der besiddes af datterselskabet selv eller dets datterselskaber.

Stk. 7.Et selskab skal holdes ude af sambeskatningen, hvis der er fradraget eller vil kunne fradrages tab på fordringer mod selskabet efter kursgevinstlovens § 4, stk. 5, af et koncernforbundet selskab.«

Stk. 8 vedrørende konkurs bibeholdes uændret. 

I SKM2010.687.SR bekræftede Skatterådet, at der skulle etableres sambeskatning mellem A ApS og C ApS, som følge af A ApS' ret til - jf. en anpartshaveroverenskomst - at udpege flertallet i det øverste ledelsesorgan i C ApS. Ingen af anpartshaverne i C ApS ejede mere end halvdelen af stemmerne. Koncernforbindelsen mellem A ApS og C ApS blev statueret som følge af bestemmelsen i SEL § 31 C, stk. 4, nr. 3. Se også SKM2010.688.SR, hvor retten til at udpege direktøren medførte koncernforbindelse og dermed sambeskatning jf. SEL § 31 C, stk. 4 nr. 3. Det fremgik af vedtægterne, at selskabet ikke havde bestyrelse, men blev ledet af en direktør.

Skatterådet svarede i SKM2010.733.SR benægtende på, at en regnskabsmæssig konsolidering efter IAS 1 medførte koncernforbindelse efter SEL § 31 C og dermed obligatorisk sambeskatning for de underliggende danske selskaber. Hvorimod der ville være tale om koncernforbindelse efter SEL § 31 C og dermed obligatorisk national sambeskatning jf. SEL § 31, såfremt koncernen var forpligtet til regnskabsmæssig konsolidering efter IAS 27.

I SKM2011.843.SR blev det påtænkt at lave en konstruktion, hvor Y ApS og Z ApS hver ejede 50 pct. af kapitalen og stemmerettighederne i X A/S. Y ApS ville blive tillagt retten til at udpege bestyrelsesformanden og direktionen frem til d. 30. juni 2016 og skulle derfor sambeskattes med X A/S frem til dette tidspunkt. Fra d. 1. juli 2016 ville retten til at udpege bestyrelsesformanden og direktionen overgå til Z ApS, hvorfor Z ApS og X A/S skulle sambeskattes fra dette tidspunkt.

Tidligere regler

SEL § 31 C indeholder to koncerndefinitioner. Udgangspunktet er, at den koncerndefinition, der er beskrevet i SEL § 31 C, stk. 1-6, og som svarer til koncerndefinitionen i årsregnskabsloven, anvendes, jf. nærmere nedenfor.

Udgangspunktet fraviges dog ved bestemmelsen i SEL § 31 C, stk. 7, hvorefter moderselskaber, der ved aflæggelse af koncernregnskabet anvender de internationale regnskabsstandarder, som er nævnt i artikel 4 vedrørende børsnoterede selskabers koncernregnskaber i Rådets forordning om anvendelse af internationale regnskabsstandarder (Rådets forordning1606/2002/EF af 19. juli 2002), og som efter denne standard er koncernens ultimative moderselskab, skal anvende koncerndefinitionen, der findes i de internationale regnskabsstandarder, som er nævnt i forordningen.

Koncerndefinitionen i SEL § 31 C, stk. 1-6, der som udgangspunkt skal anvendes, er følgende:

Et moderselskab udgør sammen med datterselskaberne en koncern, jf. SEL § 31 C, stk. 1.

Ifølge SEL § 31 C, stk. 2, er et selskab, en fond, en trust eller en forening mv. et moderselskab, hvis det

  1. besidder flertallet af stemmerettighederne i et selskab (datterselskab),
  2. er selskabsdeltager og har ret til at udnævne eller afsætte et flertal af medlemmerne i et andet selskabs (datterselskabs) øverste ledelsesorgan,
  3. er selskabsdeltager og har ret til at udøve en bestemmende indflydelse over et andet selskabs (datterselskabs) driftsmæssige og finansielle ledelse på grundlag af vedtægter eller aftale med denne,
  4. er selskabsdeltager og på grundlag af aftale med andre deltagere råder over flertallet af stemmerettighederne i en anden virksomhed (datterselskab) eller
  5. besidder kapitalandele i et andet selskab (datterselskab) og udøver en bestemmende indflydelse over dettes driftsmæssige og finansielle ledelse.

Et selskab eller forening m.v., med hvilket et moderselskab har en af de i SEL § 31 C, stk. 2, nævnte forbindelser, er et datterselskab, jf. SEL § 31 C, stk. 3.

Ved opgørelsen af stemmerettigheder og rettigheder til at udnævne eller afsætte medlemmer af ledelsesorganer medregnes rettigheder, der besiddes af moderselskabet og detsdatterselskaber, jf. SEL § 31 C, stk. 4. Indirekte ejede stemmerettigheder medregnes således ved opgørelsen af stemmerettigheder.

SKM2010.209.SR. Skatterådet bekræftede, at Selskabet A ApS, B ApS og C A/S skulle sambeskattes efter reglerne i SEL § 31 (national sambeskatning) i indkomståret 2009, idet den formelle besiddelse af stemmeflertallet efter de dagældende regler og praksis var tilstrækkeligt til at statuere koncernforbindelse, også selvom stemmeflertallet var begrænset som følge af en aktionæroverenskomst.

I SKM2009.712.SR blev et selskab (D A/S) anset for at være moderselskab for et andet selskab (B A/S), fordi D A/S ved en aktionæroverenskomst blev tildelt rettentil at udpege flertallet af bestyrelsen i B A/S. Et andet selskab (J A/S) ejede direkte 50 pct. og indirekte 25 pct., dvs. i alt 75 pct. af kapitalen i B A/S, men kontrollerede ikke flertallet afstemmerettighederne i selskabet. J A/S' direkte og indirekte ejerandel på 75 pct. blev ikke anset for at udgøre bestemmende indflydelse over B A/S' driftsmæssige og finansielle ledelse. Der blev herved henset til, at J A/S havde indgået en aktionæroverenskomst med de øvrige aktionærer i B A/S, hvorefter D A/S, hvis indirekte ejerandel var 17,5 pct.,havde retten til at udpege flertallet af bestyrelsen i B A/S.

I SKM2008.408.LSR fandt Landsskatteretten, at der ikke kunne godkendes sambeskatning mellem C Holding ApS og A Aps, da C Holding Aps ikke besad flertallet af stemmerne i A Aps eller på anden måde udøvede bestemmende indflydelse over selskabet, jf. SEL§ 31 C, stk. 3, jf. stk. 1, nr. 1-5 og stk. 4. C Holding ApS ejede 50 pct. af A ApS. C Holding ApS ejede desuden 50 pct. af B Holding ApS, som ejede de resterende 50 pct. af A ApS. C Holding ApSejede således direkte og indirekte 75 pct. af kapitalen i A ApS, men da C Holding ApS ikke besad flertallet af stemmerne i B Holding ApS, skulle dette selskabs stemmerettigheder i A ApS ikkemedregnes.

Ved opgørelsen af stemmerettigheder i et datterselskab ses der bort fra stemmerettigheder, som knytter sig til aktier eller anparter, der besiddes af datterselskabet selv eller dets datterselskaber, jf. SEL § 31 C, stk. 5. Dette skal ses i sammenhæng med, at der efter selskabslovgivningen ikke udøves stemmeret vedrørende egne aktier, jf. således ASL§ 67, stk. 3.

Koncerndefinitionen fra årsregnskabsloven medfører, at udgangspunktet for vurderingen af, om der er koncernforbindelse, bliver, om det ene selskab direkte eller indirekte besidder ellerpå anden måde råder over flertallet af stemmerettigheder i det andet selskab. Er dette tilfældet er de to selskaber koncernforbundne.

Grundbestemmelsen er således den samme som i årsregnskabsloven (og lov om finansiel virksomhed). Bestemmelsen findes også i ASL § 2 og ApSL § 3. Praksis vedrørendedisse bestemmelser vil derfor have indflydelse på fortolkningen af bestemmelsen i SEL § 31 C. Skatteministeren har dog understreget, at den lignende skattemyndighed kan foretage enselvstændig efterprøvelse af, om der foreligger en koncern. Se bilag 16 til lovforslag L 121 fremsat 2. marts 2005 (kommentar til henvendelse fra Ernst & Young).

Et moderselskab kan efter koncerndefinitionen også være et datterselskab. I så fald findes en eller flere subkoncerner. I koncernen vil der dog være et selskab, der ikke er et datterselskab af andre selskaber. Dette selskab benævnes i sambeskatningsreglerne som det ultimative moderselskab, og er moderselskab til alle de andre koncernselskaber. Ved ultimativt moderselskab forstås således det selskab, som er moderselskab uden at være datterselskab, jf. § 31 C, jf. SEL § 31, stk. 1, 4. pkt.

Flere moderselskaber
Det fremgår direkte af koncerndefinitionen i SEL § 31 C, stk. 3, 2. pkt. at et datterselskab ikke kan have mere end ét moderselskab. Derved kan et selskab ikke indgå i mere end én koncern på samme tid.

Et selskab kan således ikke indgå i to forskellige sambeskatninger på samme tid, selv om regnskabsreglerne helt undtagelsesvis fører til, at et selskab indgår i to forskellige koncerner. Hvis situationen opstår på grund af forskelle mellem årsregnskabsloven og internationale regnskabsstandarder (IAS/IFRS) vil sidstnævnte som udgangspunkt skulle lægges til grund.

Reglen indebærer også, at to koncerner skal anvende samme konsolideringstidspunkt i de tilfælde, hvor et selskab skifter moderselskab. Hvis en koncern sælger et datterselskab til en anden koncern, vil tidspunktet, hvor datterselskabet udgår af sambeskatning i den sælgende koncern, således være sammenfaldende med det tidspunkt, hvor datterselskabet indtræder i sambeskatningen i den købende koncern.

Der gælder ikke en særlig rangfølge for koncernindikatorerne i SEL § 31 C, stk. 2, nr. 1-5. Hvis flere selskaber opfylder en af betingelserne for at være et moderselskab,f.eks. fordi et selskab besidder flertallet af stemmerettighederne, mens et andet selskab har ret til at udnævne flertallet af bestyrelsen, skal der ske en konkret vurdering af datterselskabetskoncernforhold. I den forbindelse vil de faktiske forhold veje tungere end de rent formelle. Dette fremgår af skatteministerens kommentar til et høringssvar fra Advokatrådet. Se bilag1 til lovforslag L 110 fremsat 13. december 2006 (oversigt over høringssvar med kommentarer).

Vetoretter
I mange tilfælde vil aktionærerne i et selskab have aftalt i en aktionæroverenskomst, at visse beslutninger eller eventuelt alle beslutninger kræver enighed mellem aktionærerne, selvom den ene aktionær formelt besidder flertallet af stemmerettighederne i selskabet. En vetoret udgør således ikke i sig selvbestemmende indflydelse, men kan eventuelt blokere for en anden aktionærs bestemmende indflydelse.

I SKM2011.42.SR bekræftede Skatterådet, at Y A/S, der efter udnyttelse af warrants, besad 51 % af stemmerne i datterselskabet A ApS, skulle sambeskattes med A ApS. B ApS havde 49 % af stemmerne i A ApS samt nogle vetorettigheder. Vetorettighederne ændrede dog ikke ved ledelsens kompetence til at styre den daglige drift, hvorfor A A/S som følge af den bestemmende indflydelse efter SEL § 31 C, stk. 3 skulle sambeskattes med A ApS.

I SKM2009.388.LSR var et selskab (G1 ApS) ejet af selskabet H1 A/S og personen AE med hhv. 75 pct. og 25 pct. H1 A/S og AE havde indgået en anpartshaveroverenskomst, hvorefter parterne var enige om at have lige mange stemmer i tilfælde afstemmeafgivning. Landsskatteretten fastslog, at H1 A/S som ejer af 75 pct. af G1 ApS besad flertallet af stemmerettighederne, og dermed skulle anses som moderselskab efter SEL § 31 C, stk. 1,nr. 1.

I SKM2009.445.SR var et selskab (C A/S) ejet af A ApS og B ApS med 50 pct. afsåvel aktier som stemmerettigheder til hver aktionær. Skatterådet bekræftede først og fremmest, at A ApS ville opfylde definitionen på et moderselskab, hvis det afaktionæroverenskomsten fremgik, at A ApS har ret til at udpege flertallet af bestyrelsesmedlemmerne. Skatterådet blev desuden spurgt, om A ApS fortsat ville være moderselskab, hvis det fremgik af aktionæroverenskomsten, at visse dispositioner af afgørende betydning krævede, at begge aktionærer eller et flertal i bestyrelsen var enige i dispositionen. Af SKATsindstilling, som blev fulgt af Skatterådet, fremgår det, at som SEL § 31 C, stk. 2, nr. 2, er formuleret, er der ikke mulighed for at tage de faktiske omstændigheder med ibetragtning. Da A ApS udpeger flertallet af bestyrelsen anser SKAT det for usandsynligt, at B ApS vil få indflydelse i kraft af "vetoretten". A ApS ville derfor fortsat være moderselskab. Afgørelsen er en berigtigelse af SKM2009.375.SR, som derfor er ophævet.

I SKM2008.688.SR fandt Skatterådet ikke, at den "vetoret", selskabet C A/S var tillagt, kunne sidestilles med en ret til at udøve bestemmende indflydelse over den driftsmæssige og finansielle ledelse i B A/S, jf. SEL § 31 C, stk. 2, nr. 3. Selskaberne A A/S og BA/S skulle derfor sambeskattes. Vetoretten bestod i, at der ikke kunne træffes bestyrelsesbeslutning om et forslag, uden at mindst ét af de bestyrelsesmedlemmer, som var udpeget af C A/S,tiltrådte det givne forslag.

I SKM2006.442.SR blev Skatterådet anmodet om at bekræfte, at selskabet A var koncernforbundet med det udenlandske selskab B efter SEL § 31 C, stk. 7, dvs. koncernforbundet efter de internationale regnskabsstandarder. A var ejet af fonden C og det udenlandske selskab B. Cejede 35 pct. af aktiekapitalen, mens B ejede 65 pct. af aktiekapitalen. Alle aktier i A var tillagt samme rettigheder. C og B havde indgået en aktionæroverenskomst, der regulerede nogle nærmere opregnede forhold. Bl.a. var det aftalt, at en ændring af virksomhedsområdet/territoriet krævede enighed mellem B og C. B indgik i en koncern, hvis ultimative moderselskab, D, var notet på Euronext Paris og New York Stock Exhange, og D anvendte således IAS som nævnt i artikel 4 i rådets forordning. A indgik ifølge det oplyste fuldt ud i konsolideringen. Skatterådet fandt derfor, at koncerndefinitionen i IAS fandt anvendelse ved afgørelsen af, hvorvidt B og A var koncernforbundne, jf. SEL § 31 C, stk. 7. Skatterådet fandt ikke, at det ud fra de forelagte oplysninger klart kunne påvises, at B's ejerskab af stemmeflertallet ikke udgjorde bestemmende indflydelse, idet Skatterådet konkret skønnede, at B ved indgåelse af aktionæroverenskomsten ikke kunne anses for at have fralagt sig den bestemmende indflydelse. Skatterådet fandt derfor ud fra en samlet konkretvurdering af de forelagte oplysninger, at B og A var koncernforbundne, jf. SEL § 31 C, stk. 7.

Øvrig praksis

I SKM2007.558.SR bekræftede Skatterådet, at der mellem et moderselskab (A) og etselskab (E), der var ejet 100 % af et selskab (C), der var ejet 51 % af moderselskabet eksisterer sambeskatning i 2007. Skatterådet bekræftede endvidere, at der mellem moderselskabet (A) oget selskab (F), der var ejet 50 % af moderselskabets 100 % ejede datterselskab (D) eksisterer sambeskatning i 2007. Koncernforbindelsen med F blev begrundet med, at bestyrelsesformanden i F havde denafgørende stemme ved stemmelighed, og bestyrelsesformanden blev udpeget af D.

Herudover bekræftede Skatterådet, at en indsendt aktieoverdragelsesaftale med overtagelsesdag den 1. januar 2008 ikke bevirker, at sambeskatningen mellem moderselskabet og et datterselskab afbrydes. Endelig bekræftede Skatterådet, at en option med et nærmere specificeret indehold ikke ville afbryde sambeskatningen mellem moderselskabet og et datterselskab. Det blev understreget i afgørelsen, at tidspunktet for ophøret af koncernforbindelsen efter SEL § 31 C følger konsolideringsreglerne for koncernregnskabet og kan ligge på et senere tidspunkt end retserhvervelsestidspunktet. Det er således det regnskabsmæssige konsolideringstidspunkt - og ikke aftaletidspunktet - der anvendes ved afgørelsen af, hvornår et koncernforhold er etableret eller ophørt.

I SKM2006.107.SR skulle Skatterådet tage stilling til, om der var etableret koncernforbindelse mellem nogle selskaber efter SEL § 31 C, stk. 2, nr. 1 og/eller 2. Skatterådet blev bedt om, at bekræfte, at en obligatorisk national sambeskatning ville omfatte selskaberne A, B, C og D. A ejede 100 pct. af såvel kapitalen som stemmerettighederne i B, hvorfor A og B var koncernforbundne, jf. SEL§ 31 C, stk. 2, nr. 1. Spørgsmålet var i stedet, om A skulle inddrage datterselskabet C og dermed også dettes datterselskab D, hvori C ejede 52 pct. af stemmerettighederne, i den obligatoriske sambeskatning. A ejede 50 pct. af såvel kapitalen som stemmerettighederne i C. Ifølge en aktionæroverenskomst indgået mellem A og den anden aktionær i C, havde A imidlertid ret til at udnævne flertallet af medlemmerne af C's bestyrelse. Skatterådet kom derfor frem til, at A var koncernforbundet med C, jf. SEL § 31 C, stk. 2, nr. 2, hvorfor såvel C som det med C koncernforbundne selskab, D, skulle indgå i den obligatoriske nationale sambeskatning, jf. SEL § 31, stk. 1. Skatterådet kunne således bekræftes,at den obligatoriske nationale sambeskatning ville omfatte selskaberne A, B, C og D.

I sagen SKM2006.106.SR skulle Skatterådet blandt andet tage stilling til, på hvilket tidspunkt en koncernforbindelse efter SEL § 31 C, stk. 2, nr. 1, var ophørt henholdsvis etableret. I sagen skulle der gennemføres en skattefri ophørsspaltning af B A/S. Ophørsspaltningen skulle ske til tre modtagende nystiftede selskaber, herunder blandt andet A A/S. I forbindelse med spaltningen skulle blandt andet samtlige aktier i det helejede datterselskab AA A/S indskydes i A A/S. Spaltningen blev vedtaget den 3. juni 2005 med selskabsretlig virkning pr. 1. januar 2005. Spørgsmålet var herefter, hvornår koncernforbindelsen, jf. SEL § 31 C, stk. 2, nr. 1, mellem B A/S og AA A/S skulle anses for ophørt henholdsvis, hvornår koncernforbindelsen, jf. SEL § 31 C, stk. 2, nr. 1, mellem A A/S og AA A/S skulle anses for etableret. Skatterådet kom frem til, at tidspunktet for vedtagelsen af spaltningenskulle anses for tidspunktet for ophøret henholdsvis etableringen af koncernforbindelsen. Også i sagen SKM2006.105.SR kom Skatterådet frem til, at koncernforbindelsen, jf. SEL § 31 C, stk. 2, nr. 1, mellem et indskydende selskab i en skattefriophørsspaltning og et helejet datterselskab først skulle anses for ophørt på tidspunktet for vedtagelsen af spaltningen. Se i samme retning SKM2006.498.SR og SKM2006.526.SR. Se endvidere vedrørende datoen for etablering henholdsvis ophør af koncernforbindelse SKM2006.335.SR.

I SKM2007.298.SR fandt Skatterådet, at selskabet D ApS var moderselskab ihenhold til SEL § 31 C, stk. 2, nr. 2) og nr. 5). D ApS var således koncernforbundet med A A/S, hvorfor Skatterådet fandt, at sidstnævnte selskab skulle indgå i denobligatoriske nationale sambeskatning.

SKM2007.372.SR: To spørgsmål vedrørende koncernforbindelsen efter SEL § 31 C blev afvist, idet de ikke på baggrund af de foreliggende oplysninger kunne besvares med fornøden sikkerhed, jf. SFL § 24, stk. 2.

I SKM2008.861.SR kunne Skatterådet bekræfte, at selskabet A A/S kunne sambeskattes med moderselskabet B A/S, jf. SEL § 31 C. B A/S havde ikke mere end 50 % af stemmerettighederne i A A/S, men B A/S havde ret til at indstille 3 bestyrelsesmedlemmer i A A/S ud af en bestyrelse på 3-5 medlemmer.

Sambeskat-
ningskredsen
Det skal bemærkes, at selskaber og fonde kan være en del af koncernen, uden at de indgår i sambeskatningen. Sambeskatningen omfatter kun de selskaber og foreninger m.v., der er nævnt i SEL § 31, stk. 1, og § 31 A, stk. 1, se henholdsvis S.D.4.1.1.1. og S.D.4.2.1.1.

De i SEL § 31, stk. 1, eller § 31 A, stk. 1, nævnte selskaber m.v. skal endvidere indgå i sambeskatningen, hvis der er koncernforbindelse, medmindre der er hjemmel til at holde dem ude af sambeskatningen, enten fordi de skal holdes ude af sambeskatningen, se afsnit S.D.4.1.1.3., eller fordi de kan holdes ude af sambeskatningen, jf. SEL § 31 C, stk. 6, se nedenfor. Se endvidere SKM2006.105.SR, hvor Skatterådet blandt andet udtalte, at den nationale sambeskatning er obligatorisk for de selskaber mv., der er opregnet i SEL § 31, stk.1, og da det i sagen omhandlede selskab, M, var et anpartsselskab og derfor omfattet af SEL § 1, stk. 1, nr. 1, jf. SEL § 31, stk. 1, skulle M deltage i den obligatoriske nationale sambeskatning, medmindre M kunne holdes ude af sambeskatningen efter de særlige bestemmelser i SEL § 31 C.

Selskaber, der kan holdes ude af sambeskat-
ningen 

Bestemmelsen om, at selskaber under nærmere angivne betingelser kan holdes uden for sambeskatningen jf. den tidligere affattelse af SEL § 31 C, stk. 6 (nedenfor), er ophævet ved ændringen af SEL § 31 C, jf. lov nr. 516 af 12/6 2009.

Ifølge SEL § 31 C, stk. 6, kan et selskab holdes ude af sambeskatningen, hvis

  1. det er et datterselskab og betydelige og vedvarende hindringer i væsentlig grad begrænser moderselskabets udøvelse af sine rettigheder over datterselskabets aktiver eller ledelse,
  2. det er et datterselskab og de nødvendige oplysninger ikke kan indhentes inden for en rimelig frist eller uden uforholdsmæssigt store omkostninger eller
  3. det er et datterselskab, der ikke tidligere er indgået i sambeskatningen, og moderselskabet udelukkende besidder kapitalandelene i datterselskabet med henblik på efterfølgende at overdrage det.

SEL § 31 C, stk. 6, finder ikke anvendelse, hvis det ultimative moderselskab aflægger koncernregnskab efter de internationale regnskabsstandarder, jf. SEL § 31 C, stk. 7. Seogså SKM2008.483.SR.

SEL § 31 C, stk. 6, indeholder tre tilfælde, hvor datterselskaber kan holdes ude af sambeskatningen. De tre tilfælde svarer til undtagelserne i ÅRL § 114. Den fjerdeundtagelse i ÅRL er ikke medtaget, idet fonde ikke kan indgå i en sambeskatning, jf. SEL § 31, stk. 1. Skatteministeren har under behandlingen af lov nr. 426 af 6. juni 2005(lovforslag L 121) uddybet de tre undtagelser i svaret på spørgsmål 45 fra Folketingets Skatteudvalg.

Den første undtagelse er datterselskaber, hvor der er betydelige og vedvarende hindringer, som i væsentlig grad begrænser moderselskabets udøvelse af sine rettigheder overdatterselskabets aktiver eller ledelse. Undtagelsen sigter til de tilfælde, hvor moderselskabet i realiteten er frataget muligheden for at udøve de rettigheder, der er grundlaget forkoncernforholdet. Der kan f.eks. være tale om en dattervirksomhed, der har hjemsted i et land, der på grund af undtagelsestilstand eller krig lægger retlige eller faktiske hindringer ivejen for udøvelsen af bestemmende indflydelse på dattervirksomhedens ledelse eller ligefrem båndlægger væsentlige aktiviteter af betydning for erhvervsaktiviteterne.

Endvidere omfatter bestemmelsen tilfælde, hvor modervirksomheden nok besidder flertallet af stemmerne i den pågældende virksomhed, men er forhindret i at udøve bestemmende indflydelse på grund af f.eks. et stemmeloft.

Bestemmelsen finder kun anvendelse, når der er tale om udefra kommende hindringer. Selvskabte hindringer eller passivitet berettiger derimod ikke til anvendelse af bestemmelsen.

Den anden undtagelse er datterselskaber, hvor de nødvendige oplysninger ikke kan indhentes inden for en rimelig frist eller uden uforholdsmæssige store omkostninger. Det skal bemærkes, at denne undtagelse ikke finder anvendelse ved små mangler eller ved uvæsentlige mangler - i disse tilfælde foretages der i stedet en skønsmæssig ansættelse af indkomsten. Undtagelsen finder således udelukkende anvendelse ved store og væsentlige mangler. Undtagelsen kan dog finde anvendelse i tilfælde, hvor væsentlige oplysninger er tilintetgjort ved udefra kommende begivenheder. I den forbindelse skal det erindres, at Skatterådet kan afbryde international sambeskatning, hvis der ikke udleveres de nødvendige oplysninger til brug for skatteansættelsen eller skatteberegningen, se S.D.4.3.3.

Den tredje undtagelse er datterselskaber, der ikke tidligere har indgået i sambeskatningen, og hvor moderselskabet udelukkende besidder kapitalandelene i datterselskabet med henblik på efterfølgende at overdrage det. Det forudsættes, at der er tale om en reel hensigt til overdragelse, og at kapitalandelene søges solgt, således at bestemmelsen normalt kunfår betydning for besiddelser i et eller to år. Fortsætter besiddelsen udover en sådan periode, må dattervirksomheden inddrages i koncernregnskabet.

Bestemmelsen finder ikke anvendelse, hvis dattervirksomheden allerede har været konsolideret og nu sættes til salg. Sådanne dattervirksomheder indgår i konsolideringen indtildet endelige salg er gennemført - og der ikke længere er bestemmende indflydelse.

Bestemmelsen forudsætter, at der er tale om midlertidig besiddelse. Der findes ingen præcis angivelse af, hvor lang tidsperioden kan være. Tidsperioden vil afhænge af den enkelte virksomhed. Eksempelvis vil ventureselskaber, der som vedtægtsbestemt formål og som aktivitet erhverver kapitalandele med henblik på videresalg, kunne have en lidt længere tidsperiode end andre selskaber. Tidsperioden kan dog normalt ikke overskride 2-3 år og kriterierne skal være opfyldte, hvilket vil sige, at kapitalandele udelukkende skal besiddes medhenblik på videresalg. Der skal således være en reel hensigt til at sælge dattervirksomheden, dvs. at ledelsen i koncernen aktivt skal lede efter en køber. Sælges dattervirksomheden ikke - og viser det sig at der ikke var en reel hensigt om at sælge - kan datterselskabet inddrages i sambeskatningen med tilbagevirkende kraft ved genoptagelse af tidligere indkomstår.

Bestemmelsens ordlyd omfatter tilfælde, hvor et datterselskab overtages med henblik på kreditors midlertidige drift af debitors virksomhed til afvikling af tidligere ydede udlån.Disse situationer kan være omfattet af 2. pkt. i den foreslåede nr. 3 og datterselskabet skal i givet fald holdes udenfor sambeskatningen. Se afsnit S.D.4.1.1.3.

I SKM2006.105.SR kom Skatterådet frem til, at der ikke i SEL § 31 C, stk. 6, er hjemmel til at holde det ultimative moderselskab ude af sambeskatningen, idet bestemmelserne i SEL § 31 C, stk. 6, om hvilke selskaber der kan holdes ude af sambeskatningen, alle vedrører datterselskaber. Det ultimative moderselskab er imidlertid det selskab, der ermoderselskab uden at være datterselskab, jf. SEL § 31, stk. 1, 4. pkt.

I SKM2008.483.SR fandt Skatterådet, at selskabet A A/S og A A/S´ danske datterselskab, B A/S, ikke kunne holdes ude af sambeskatningen med andre koncernforbundne selskaber, herunder C ApS, jf. SEL § 31 C, stk. 6.

Efter ændringen af SEL § 31 C, jf. lov nr. 516 af 12/6-2010, fremgår bestemmelsen nu af SEL § 31 C, stk. 7.

Hvis der er fradraget eller vil kunne fradrages tab på fordringer mod selskabet efter KGL § 4, stk. 5, af et koncernforbundet selskab, skal selskabet holdes ude af sambeskatningen, jf. SEL § 31 C, stk. 6, nr. 3, 2. pkt., der finder tilsvarende anvendelse, hvis koncerndefinitionen i SEL § 31 C, stk. 7, anvendes, jf. SEL § 31 C, stk. 7, sidste pkt.

Baggrunden for bestemmelsen er, at KGL § 4, stk. 5, giver skattepligtige, der driver finansieringsvirksomhed, fradrag for tab på fordringer i koncernforbundne selskaber, hvis koncernforholdet er etableret midlertidigt med henblik på at afvikle tilgodehavendet eller omstrukturere virksomheden i selskabet. Nægtelsen af sambeskatning skal forhindre, at finansieringsvirksomheden også opnår fradrag for underskuddet i selskabet via sambeskatning.

Et selskab, der tages under konkursbehandling, skal holdes ude af sambeskatningen fra og med det indkomstår, hvori konkursdekretet afsiges, jf. SEL § 31 C, stk. 8. Hvis selskabet er et udenlandsk selskab, der er omfattet af international sambeskatning, finder reglerne om genbeskatning af underskud i SEL § 31 A, stk. 10, anvendelse ved ophøret af sambeskatning. Denne regel fandtes tidligere i KKSL § 4, stk. 3, men er flyttet til SEL § 31 C, stk. 8, med virkning for sambeskattede selskaber, hvor konkursdekretet er afsagt den 5. december 2007 eller senere. Derved kan bestemmelsen anvendes i tilfælde, hvor konkursskatteloven ellers ikke finder anvendelse - nemlig når et selskabs konkurs ikke behandles efter konkursreglerne i et af de nordiske lande. Ændringen indebærer, at et udenlandsk selskab, der indgår i en dansk sambeskatning, udgår af sambeskatningen fra begyndelsen af det indkomstår, hvori konkursdekretet afsiges - uanset hvilket lands konkursregler, der anvendes ved behandlingen af konkursen.

SEL § 3 A indebærer, at indkomst i et aktieselskab anses for indtjent af det livsforsikringsselskab, den pensionskasse eller den pensionsfond, der er direkte eller indirekte ejer af aktieselskabet (ejendomsdatterselskabet), hvis aktieselskabets aktiver i gennemsnit over indkomståret for mindst 90 procents vedkommende består af fast ejendom. Dette medfører, at ejendomsdatterselskabet, der beskattes efter SEL § 3 A, ikke kan indgå i en sambeskatning. Livsforsikringsselskabet kan derimod godt indgå i sambeskatningen. I disse tilfælde skal opgørelsen efter SEL § 3 A foretages forinden sambeskatningsopgørelsen, hvorved indkomsten i ejendomsdatterselskabet indgår i den samlede sambeskatningsindkomst. Det bemærkes, at hvis ejendomsselskabet eksempelvis har udenlandske ejendomme (eller faste driftssteder), medregnes disse kun i den danske indkomstopgørelse, hvis der er valgt international sambeskatning efter SEL § 31 A, jf. nærmere SEL § 8, stk. 2.

Alle selskaber i en sambeskatning omfattet af SEL § 31 eller SEL § 31 A skal have samme indkomstår som administrationsselskabet, jf. SEL § 31, stk. 4 eller § 31 A, stk. 4. Dette fremgår af SEL § 10, stk. 5, 1. pkt. Alle selskaber i sambeskatningen skal opgøre den skattepligtige indkomst for samme periode som administrationsselskabet uanset regnskabsåret efter selskabsretlige regler, jf. § 10, stk. 5, jf. SEL § 31, stk. 5.

Hvis et selskab ved etablering af koncernforbindelsen har et indkomstår, der afviger fra administrationsselskabets indkomstår, omlægges selskabets indkomstår, jf. SEL § 10, stk. 5, 2. pkt., efter reglerne i SEL § 10, stk. 1-4, så det udløber samtidig med administrationsselskabets indkomstår. Der er tale om en obligatorisk omlægning af indkomståret. SEL § 10, stk. 1-4, indeholder regler om selskabers indkomstår - herunder om omlægning af indkomstår. Principperne i disse regler skal også gælde ved omlægning af indkomstår som følge af, at der etableres koncernforbindelse mellem to selskaber. Det indebærer blandt andet, at omlægningen skal ske, så alle indkomstperioder kommer til beskatning, og således at intet indkomstår overspringes eller dubleres. Der henvises vedrørende reglerne i SEL § 10, stk. 1-4, til DJV afsnit C.D.2.1.2.

Skatterådet kan tillade, at omlægning af indkomstår ved etablering af koncernforbindelsen sker på anden måde end foreskrevet i SEL § 10, stk. 5, hvis administrative hensyn til selskaberne taler herfor og der ikke opnås særlige skattemæssige fordele herved, jf. SEL § 31 B, stk. 1. Se herom afsnit S.D.4.3.2.2, hvor også Skatterådets afgørelser om omlægning af administrationsselskabets indkomstår er omtalt. Skatterådet har givet told- og skatteforvaltningen bemyndigelse til at træffe afgørelse i disse sager, jf. SEL § 31 B, stk. 1, 4.  pkt. og BEK nr. 464 af 22. maj 2007 om administrationsselskabers omlægning af indkomstår.

Hvis administrationsselskabets indkomstår ønskes omlagt, således at det følger eksempelvis et datterselskabs indkomstår, er det derfor told- og skatteforvaltningen, der kan tillade dette, jf. SEL § 31 B, stk. 1., 4. pkt., og BEK nr. 464 af 22. maj 2007. Se herom afsnit S.D.4.3.2.1.

Det bemærkes, at ifølge årsregnskabsloven skal koncernregnskabet have samme balancedag som modervirksomhedens årsregnskab. Et datterselskab skal efter ÅRL § 15, stk. 5, have samme regnskabsår som moderselskabet. Etableres der et koncernforhold, skal regnskabsåret omlægges for at opnå samme regnskabsår i koncernen.

Da koncerndefinitionen, jf. S.D.4.1.1.2, er den samme koncerndefinition som definitionen af en koncern i årsregnskabsloven, må det formodes, at sambeskattede selskaber i den nationale sambeskatning vil have samme regnskabsår efter regnskabsreglerne.

Det fremgår som nævnt af SEL § 10, stk. 5, at alle selskaber i en sambeskatning omfattet af SEL § 31 eller SEL § 31 A skal have samme indkomstår som administrationsselskabet, jf. SEL § 31, stk. 4, eller SEL § 31 A, stk. 4.

Hvis et nystiftet selskab etablerer koncernforbindelse med et andet selskab i sin første indkomstperiode og denne indkomstperiode vedrører et indkomstår, der endnu ikke er påbegyndt af det andet selskab, indtræder sambeskatningen dog først med virkning for det nystiftede selskabs første indkomstår.

Eksempler

Eksempel 1: Datterselskabet og administrationsselskabet befinder sig i samme indkomstår på tidspunktet for koncernforbindelsens etablering

SEL § 10, stk. 5, 2. pkt.: "Hvis et selskab ved etableringen af koncernforbindelsen har et indkomstår, som afviger fra administrationsselskabets indkomstår, omlægges selskabets indkomstår efter reglerne i stk. 1-4, så det udløber samtidig med administrationsselskabets indkomstår."

Selskab A, der ikke er koncernforbundet med andre selskaber, har et indkomstår, der følger kalenderåret. Selskabet etablerer koncernforbindelse den 1. maj 2006 med selskab B, hvis indkomstår 2006 løber fra 1. juli 2005 - 30. juni 2006. A er administrationsselskab.

Ved etableringen af koncernforbindelsen er indkomståret 2006 for B ikke afsluttet. Derfor forlænges indkomståret 2006 for B, således at det slutter samtidig med indkomståret for A, dvs. 31. december 2006. Indkomståret 2006 for B løber herefter fra 1. juli 2005 - 31. december 2006. Ved opgørelsen af sambeskatningsindkomsten for indkomståret 2006 medregnes hele indkomsten i A og indkomsten i B i perioden 1. maj - 31. december 2006. Indkomsten i B for perioden 1. juli 2005 - 30. april 2006 selvangives særskilt af selskab B.

Visning af billede: Franks billede

   

Eksempel 2: Datterselskabet har påbegyndt et indkomstår, der endnu ikke er påbegyndt af administrationsselskabet på tidspunktet for koncernforbindelsens etablering

Som eksempel 1, men koncernforbindelsen etableres den 1. september 2005.  Ved etableringen af koncernforbindelsen er indkomståret 2005 afsluttet for B. Derfor skal indkomsten i B for indkomståret 2005 selvangives efter de almindelige regler, og etableringen af koncernforbindelsen mellem A og B får først virkning for indkomståret 2006. Indkomståret 2006 for B skal omlægges, således at det slutter samtdig med indkomståret 2006 for A, dvs. 31. december 2006. Indkomståret 2006 for B udgør herefter perioden 1. juli 2005 - 31 december 2006.

Ved opgørelsen af sambeskatningsindkomsten for 2006 medregnes hele indkomsten i A fra 1. januar 2006 - 31. december 2006 og indkomsten i B i perioden 1. september 2005 - 31. december 2006. Indkomsten i B for perioden 1. juli 2005 - 31. august 2005 selvangives særskilt af selskab B.

 

Visning af billede: eks_2_bem

 

Eksempel 3: Administrationsselskabet har påbegyndt et indkomstår, der endnu ikke er påbegyndt af datterselskabet

SEL § 10, stk. 5, 3. pkt.: "Hvis administrationsselskabet ved etableringen af koncernforbindelsen med et andet selskab har påbegyndt et indkomstår, som ikke er påbegyndt for det pågældende selskab, anses det pågældende selskabs indkomstår for at være udløbet på tidspunktet for etableringen af koncernforbindelsen."

Det kan forekomme, at administrationsselskabet i en koncern på tidspunktet for etableringen af koncernforbindelse har påbegyndt et indkomstår, som endnu ikke er påbegyndt for det nye selskab i koncernen. Det nye koncernselskabs indkomstår skal i disse tilfælde anses for at være udløbet på tidspunktet for etableringen af koncernforbindelsen. Det nye koncernselskab påbegynder samtidig et nyt indkomstår, der skal udløbe samtidig med administrationsselskabets indkomstår.

Selskab A, der ikke er koncernforbundet med andre selskaber, har et indkomstår, der følger kalenderåret. Selskabet etablerer koncernforbindelse den 1. september 2005 med selskab B, hvis indkomstår 2005 løber fra 1. juli 2004 - 30. juni 2005. B er administrationsselskab.

Ved etableringen af koncernforbindelsen har B påbegyndt indkomståret 2006, mens A stadig er i indkomståret 2005. Hvis A's indkomstår 2005 blev forlænget til udløbet af B's indkomstår, ville A komme til at springe enten indkomståret 2005 eller indkomståret 2006 over. Derfor anses indkomståret 2005 for A i stedet for udløbet pr. 31. august 2005.

Herefter udgør indkomståret 2005 for A perioden 1. januar 2005 - 31. august 2005. Der er ikke koncernforbindelse med andre selskaber i denne periode og indkomsten for indkomståret 2005 selvangives efter de almindelige regler af A.

Indkomståret 2006 for A skal udløbe samtidig med B's indkomstår. Det vil sige, at indkomståret 2006 for A omfatter perioden 1. september 2005 - 30. juni 2006. Ved opgørelsen af sambeskatningsindkomsten for indkomståret 2006 indgår indkomsten i A for denne periode og indkomsten i B i perioden 1. juli 2005 - 30. juni 2006.

 

Visning af billede: eks_3_bem

 

Eksempel 4: Nystiftet datterselskab etablerer koncernforbindelse med andet selskab i sit første indkomstår, og dette indkomstår er endnu ikke påbegyndt af det andet selskab

Nystiftede selskaber har i dag ofte et første indkomstår, som omfatter en indkomstperiode på mere end 12 måneder. Det første indkomstår kan således omfatte en indkomstperiode på op til 18 måneder, jf. SEL § 4, stk. 2. Et nystiftet selskab skal i disse tilfælde først inddrages i sambeskatningen med virkning for det nystiftede selskabs første indkomstår.

En koncern består af moderselskabet A og det helejede datterselskab C. A er administrationsselskab, og selskabernes indkomstår følger kalenderåret. Den 1. september 2005 stiftes selskabet B ved indskud af aktierne i C. Herefter er A ejer af B, som igen ejer C. B's første indkomstperiode løber fra 1. september 2005 - 31. december 2006 og vedrører indkomståret 2006.

Den særlige regel for nystiftede selskaber indebærer, at B først indtræder i sambeskatningen i indkomståret 2006. Det svarer til behandlingen i de tilfælde, hvor et selskab med bagudforskudt indkomstår erhverves af et selskab, hvis indkomstår følger kalenderåret.

 

Visning af billede: eks_4_bem

 

Eksempel 5: Nystiftet administrationsselskab etablerer koncernforbindelse med andet selskab i sit første indkomstår, og dette indkomstår er endnu ikke påbegyndt af det andet selskab

Som eksempel 4, men i stedet stiftes B ved indskud af aktierne i A, således at B ejer A, som igen ejer C.

B indtræder også i dette tilfælde først i sambeskatningen for indkomståret 2006, selv om B som øverste moderselskab i sambeskatningen skal være administrationsselskab. Det indebærer, at sambeskatningsindkomsten for indkomståret 2005 opgøres på baggrund af indkomsten i A og C i perioden 1. januar 2005 - 31. december 2005. For indkomståret 2006 opgøres sambeskatningsindkomsten på baggrund af indkomsten i A og C i perioden 1. januar 2006 - 31. december 2006 og indkomsten i B i perioden 1. september 2005 - 31. december 2006.

 

 

Visning af billede: eks_5_bem

I SKM2008.923.SR behandlede Skatterådet spørgsmålet om, hvornår der ville blive etableret sambeskatning mellem et administrationsselskab, der blev stiftet i forbindelse med en skattefri aktieombytning og de ombyttede selskaber. Administrationsselskabet blev stiftet i perioden mellem den 1. juli 2008 og den 30. september 2008. Administrationsselskabet skulle have indkomstår svarende til kalenderåret, og administrationsselskabets indkomstår 2009 ville derfor vare fra tidligst 1. juli 2008 til 31. december 2009. Det følger af SEL § 10, stk. 5, 4. pkt., at i de tilfælde, hvor administrationsselskabet er nystiftet, og dets indkomstperiode vedrører et indkomstår, som ikke er påbegyndt for de øvrige selskaber i sambeskatningskredsen, skal de øvrige selskaber fortsætte det påbegyndte indkomstår og vil først indtræde i sambeskatningen fra tidspunktet for indtrædelse i samme indkomstår som administrationsselskabet. Selskaberne D ApS' og G ApS' indkomstår 2008 sluttede 30. september 2008. Indkomståret 2009 ville derfor begynde den 1. oktober 2009 for disse to selskaber. D ApS' og G ApS' indkomstår 2009 ville dog blive omlagt til afslutning 31. december 2009. Selskaberne E A/S, F ApS og H ApS sluttede deres indkomstår 2008 den 31. december 2008. Selskaberne ville indgå i sambeskatningskredsen fra den 1. januar 2009. Disse selskaber havde allerede indkomstår 1. januar - 31. december, hvorfor de ikke skulle omlægge deres indkomstår.

Bagudforskudt indkomstår - opløsning

Hvis et selskab med bagudforskudt indkomstår opløses, finder SEL § 5, stk. 2, tilsvarende anvendelse, jf. SEL § 10, stk. 5, 5. pkt. Se herom i DJV afsnit C.D.1.5.1.2. Hvis en koncern har bagudforskudt indkomstår, forlænges det sidste indkomstår for det selskab, der opløses i perioden efter indkomstårets udløb, men inden kalenderårets udløb. Det sidste indkomstår for selskabet, der opløses, udgør herefter hele perioden fra indkomståret begyndelse, indtil opløsningen finder sted. Et bagudforskudt indkomstår udløber inden den 31. december i det kalenderår, som indkomståret træder i stedet for.

Det er Skatteministeriets opfattelse, at såfremt et administrationsselskab med bagudforskudt indkomstår opløses, forlænges indkomståret til opløsningen finder sted, jf. SEL § 5, stk. 2, for både administrationsselskabet og underliggende datterselskaber. Det følger af SEL § 10, stk. 5, at alle selskaber i en sambeskatning omfattet af § 31 eller § 31 A skal have samme indkomstår som administrationsselskabet, jf. § 31, stk. 4, eller § 31 A, stk. 4, samt af SEL § 31, stk. 5, at alle selskaber i sambeskatningen skal opgøre den skattepligtige indkomst for samme periode som administrationsselskabet uanset regnskabsåret efter selskabsretlige regler.

Det fremgår af SEL § 31, stk. 2, 1. pkt., at for sambeskattede selskaber opgøres en sambeskatningsindkomst, der består af summen af den skattepligtige indkomst for hvert enkelt selskab omfattet af sambeskatningen opgjort efter skattelovgivningens almindelige regler med de undtagelser, der gælder for sambeskattede selskaber.

Uanset ejerandel er det således hele indkomsten i et koncernforbundet selskab, der medregnes ved opgørelsen af sambeskatningsindkomsten. Dette skal ses i sammenhæng med reglerne om fordeling af skatter mv. mellem de koncernforbundne selskaber, jf. SEL § 31, stk. 6. 

Sambeskatningsindkomsten opgøres efter, at der i hvert enkelt selskab er modregnet fremførselsberettigede underskud fra tidligere indkomstperioder, jf. SEL § 31, stk. 2, 3. pkt., se nærmere S.D.4.1.2.3 om anvendelsen af underskud under sambeskatning.  

LL § 5 G - dobbelt dip
I henhold til LL § 5 G, stk. 1, kan skattepligtige omfattet af KSL § 1 eller DBSL § 1, stk. 2, SEL § 1 eller FBL § 1 ikke opnå fradrag for udgifter, der efter udenlandske skatteregler kan fradrages i indkomst, som ikke indgår ved beregning af dansk skat. Tilsvarende gælder, hvis fradrag for udgiften efter udenlandske skatteregler kan overføres til fradrag i indkomst oppebåret af koncernforbundne selskaber m.v., jf. KGL § 4, stk. 2, hvis indkomst ikke indgår ved beregningen af dansk skat. Vedrørende LL § 5 G, stk. 1, henvises til DJV afsnit C.D.2.3.3.1.

Det fremgår af SEL § 31, stk. 3, 1. pkt., at hvis der ikke har været koncernforbindelse med et selskab hele året, medregnes indkomsten i den del af indkomståret, hvor der har været koncernforbindelse, jf. SEL § 31 C, ved opgørelsen af sambeskatningsindkomsten. På det tidspunkt, hvor koncernforbindelsen etableres eller ophører, jf. SEL § 31 C, foretages således en indkomstopgørelse efter skattelovgivningens almindelige regler for den periode af det pågældende selskabs indkomstår, der er forløbet, som om perioden udgør et helt indkomstår, jf. SEL § 31, stk. 3, 3. pkt. De skattemæssige værdier og valg af periodiseringsprincipper m.v., der er lagt til grund ved indkomstopgørelsen på dette tidspunkt, anvendes ved indkomstopgørelsen for den resterende del af indkomståret, jf. SEL § 31, stk. 3, 4. pkt.

I sambeskatningsindkomsten medregnes således indkomst optjent af selskabet i den del af indkomståret, hvor der er koncernforbindelse, jf. SEL § 31 C. Det betyder, at der skal foretages en opdeling af indkomsten i selskabet på det tidspunkt, hvor et selskab - uden at skattepligten til Danmark ophører - udtræder henholdsvis indtræder i en sambeskatning. Opdelingen kan ikke føre til, at samme udgift eller samme indtægt fradrages henholdsvis indtægtsføres to gange i samme indkomstår.

I SKM2006.105.SR blev Skatterådet blandt andet spurgt om, hvorvidt nogle selskaber, der efter det oplyste skulle sambeskattes med selskabet A som administrationsselskab i perioderne 1. januar 2005 - 13. juni 2005 samt 9. september 2005 - 31. december 2005, og med selskabet M som administrationsselskab i perioden 14. juni 2005 - 8. september 2005, kunne opgøre en forholdsmæssig skattepligtig indkomst for den del af året, hvor M var administrationsselskab. Skatterådet udtalte, at der ifølge SEL § 31, stk. 3, skulle udarbejdes perioderegnskaber for de tre perioder, da der ikke var koncernforbindelse mellem de øvrige selskaber og A henholdsvis M i hele indkomståret. Der er således ikke i SEL § 31 hjemmel til, at de øvrige selskaber i sambeskatningen kunne opgøre en forholdsmæssig skattepligtig indkomst som en forholdsmæssig del af årets samlede skattepligtige indkomst i sambeskatningen for perioden, hvor M var administrationsselskab.

Det skal bemærkes, spørgsmålet om koncernforbindelsens etableringstidspunkt i den pågældende sag nu er reguleret af SEL § 31, stk. 3, 6.-9. pkt., jf. nedenfor.

Underskud i delperioden

I SKM2008.528.LSR tog Landsskatteretten stilling til opgørelsen af sambeskatningsindkomsten og fordeling af underskud for de tre perioder i indkomståret 2005 for den samme koncern som i SKM2006.105.SR. Underskud fra en tidligere delperiode i samme indkomstår skulle i relation til opgørelsen af sambeskatningsindkomsten betragtes som underskud fra tidligere indkomstår.

Forholdsmæssige afskrivninger

Skattemæssige afskrivninger kan maksimalt foretages i forhold til, hvor stor en del indkomstperioden udgør af et kalenderår, jf. SEL § 31, stk. 3, 2. pkt. Dette gælder også straksfradrag for bygningsforbedringer efter AL § 18. Se herom nedenfor.

Bortset fra straksfradrag efter AL § 18 forhindrer bestemmelsen ikke et selskab i at udnytte en eventuel mulighed for at fradrage (straksafskrive) hele anskaffelsessummen for et aktiv i det indkomstår, hvor anskaffelsen finder sted, jf. eksempelvis AL § 6, hvis anskaffelsen har fundet sted i den relevante indkomstperiode. Hvis selskabet ikke ønsker at udnytte en sådan fradragsmulighed og i stedet ønsker at afskrive efter de almindelige regler, kan der kun afskrives forholdsmæssigt.

Hvis et selskab sælges fra en koncern til en anden koncern, kan der således som udgangspunkt ikke foretages et helt års skattemæssige afskrivninger både ved opgørelsen af den del af indkomsten, som skal medregnes i sambeskatningsindkomsten hos den sælgende koncern og den del, der skal medregnes hos den købende koncern. Det gælder dog kun, hvis de to indkomstperioder skal medregnes for samme indkomstår hos de to koncerner.

Hvis selskabets indkomstår afsluttes ved overdragelsen til en anden koncern, kan der således afskrives efter de almindelige regler, idet indkomstperioden, der skal medregnes hos den sælgende koncern, udgør hele det solgte selskabs indkomstår. Det vil eksempelvis være tilfældet, hvis den sælgende koncerns indkomstår følger kalenderåret, og selskabet den 1. september i indkomståret overdrages til en koncern med bagudforskudt indkomstår, der løber fra den 1. juli - 30. juni. I disse tilfælde vil det overdragede selskabs indkomstår skulle anses for afsluttet på tidspunktet for overdragelsen til den købende koncern, jf. reglerne i SEL § 10, stk. 5, om omlægning af indkomstår. Hvis reglerne om omlægning af indkomstår omvendt medfører, at det overdragne selskabs indkomstår forlænges, så indkomstperioden bliver længere end 12 måneder, beregnes de forholdsmæssige afskrivninger på baggrund af denne længere periode.

Eksempel

Et selskab sælges fra koncern A til koncern B pr. 1. juli 2008. Begge koncerner har indkomstår, der følger kalenderåret. Ved overdragelsen kan afskrivningsgrundlaget for selskabets produktionsejendom opgøres til 2.000.000 kr., mens driftsmiddelsaldoen kan opgøres til 1.000.000 kr. Selskabet har et skattemæssigt resultat før afskrivninger på 150.000 kr. i både perioden 1. januar 2008 - 30. juni 2008 og perioden 1. juli 2008 - 31. december 2008, dvs. et samlet skattemæssigt resultat for perioden 1. januar 2008 - 31. december 2008 på 300.000 kr.

De maksimale skattemæssige afskrivninger på ejendommen for et indkomstår ville udgøre 4 pct. af 2.000.000 kr., dvs. 80.000 kr. De maksimale afskrivninger på driftsmidler ville udgøre 25 pct. af 1.000.000 kr., dvs. 250.000 kr.

Den del af selskabets indkomst, som skal medregnes ved opgørelsen af sambeskatningsindkomsten for koncern A for indkomståret 2008 udgør:

Skattemæssigt resultat før afskrivninger

 150.000 kr.

Afskrivning på ejendommen,
halvdelen af 4 pct. af 2.000.000 kr.

  - 40.000 kr.

Afskrivning på driftsmidler,
halvdelen af 25 pct. af 1.000.000 kr.

- 125.000 kr.

- 15.000 kr.

Der er beregnet maksimale afskrivninger svarende til halvdelen af et fuldt indkomstårs afskrivninger, da koncernforbindelsen mellem koncern A og selskabet afbrydes efter præcist halvdelen af indkomståret.

Koncern B skal overtage de skattemæssige værdier m.v. efter indkomstopgørelsen i den første del af indkomstperioden. Det indebærer, at driftsmiddelsaldoen nedbringes med afskrivningerne for denne periode. Driftsmiddelsaldoen udgør herefter (1.000.000 - 125.000) = 875.000 kr. den 31. december - forudsat der ikke er købt eller solgt driftsmidler i perioden.

Den del af selskabets indkomst, som skal medregnes ved opgørelsen af sambeskatningsindkomsten for koncern B for indkomståret 2008 udgør:

Skattemæssigt resultat før afskrivninger

 150.000 kr.

Afskrivning på ejendommen,
halvdelen af 4 pct. af 2.000.000 kr.

  - 40.000 kr.

Afskrivning på driftsmidler,
halvdelen af 25 pct. af 875.000 kr.

- 109.375 kr.

625 kr.

Straksfradrag for bygningsforbedringer

SEL §31, stk. 3, 2. pkt., omfatter også straksfradrag for bygningsforbedringer efter AL § 18.

Straksfradraget skal beregnes af et forholdsmæssigt afskrivningsgrundlag.

Beregningen af straksfradraget i en delindkomstopgørelse er illustreret i nedenstående eksempel.

Eksempel:

Et selskab sælges den 1. juli. Både den sælgende og den købende koncern har et indkomstår, der følger kalenderåret. Selskabets indkomst fra den første delårsperiode fra 1. januar til 30. juni medregnes i sambeskatningsindkomsten hos den sælgende koncern. Indkomsten i perioden fra 1. juli til 31. december medregnes i sambeskatningsindkomsten hos den købende koncern.

I løbet af indkomståret afholder selskabet forbedringsudgifter på en afskrivningsberettiget bygning. Bygningens afskrivningsgrundlag er 10 mio. kr. I den første delårsperiode udgør forbedringsudgifterne 200.000 kr., mens de i anden delårsperiode udgør 500.000 kr.

Beregningsgrundlaget for straksfradrag udgør for begge perioder 6/12 af 10 mio. kr. = 5 mio. kr. Der kan således i begge perioder foretages fradrag for forbedringsudgifter mv., i det omfang udgifterne i perioden ikke overstiger 250.000 kr. (5 pct. af 5 mio. kr.).

For perioden fra 1. januar til 30. juni kan selskabet således fradrage 200.000 kr.

For perioden fra 1. juli til 31. december kan selskabet fradrage 250.000 kr., idet den uudnyttede del af straksfradraget fra den første periode ikke kan overføres til den anden indkomstperiode.

Indkomstopgørelsen i øvrigt

Hvis et selskab anvender lagerprincippet ved opgørelsen af tab og gevinst på nogle aktivtyper, vil det være værdien ved henholdsvis begyndelsen og afslutningen af den periode, hvor der er koncernforbindelse til selskabet, der skal anvendes ved opgørelsen af indkomsten for det pågældende indkomstår, der skal medregnes i koncernens sambeskatningsindkomst.

I det omfang en sælgende koncern ved opgørelsen af indkomsten i den første del af indkomståret træffer (andre) skattemæssige valg, vil disse valg være bindende for den købende koncern ved indkomstopgørelsen for den resterende del af indkomståret - og senere indkomstår - på samme måde, som hvis denne del af indkomsten (fortsat) skulle have været medregnet hos den sælgende koncern. Det gælder eksempelvis, hvor der er mulighed for at vælge mellem at aktivere visse typer af udgifter eller at fradrage udgifterne straks. En andet eksempel kan være valget mellem anvendelsen af faktureringsprincippet og produktionsprincippet i relation til igangværende arbejder.

Reglerne for indkomstopgørelsen i en del af indkomståret vil også have betydning i tilfælde, hvor et selskab ikke handles mellem to koncerner, men hvor forbindelsen til koncernen etableres/ophører uden, at selskabet er knyttet til en anden koncern. Dette er f.eks. tilfældet når et uafhængigt selskab der er ejet af en person, overdrages til et andet selskab, hvorved der etableres koncernforbindelse. I disse tilfælde vil selskabet have en særindkomst, som ikke skal indgå i sambeskatningsindkomsten for nogen koncern, og som selskabet selv skal selvangive. Ved opgørelsen af denne særindkomst vil selskabet skulle opgøre indkomsten på samme måde som illustreret ovenfor.

Der er ikke krav om, at sambeskattede selskaber skal periodisere indkomst efter samme principper. Valget træffes for det enkelte selskab i sambeskatningen. På et punkt vil periodiseringen af indkomsten dog afhænge af andre selskaber i sambeskatningen, idet de sambeskattede selskaber skal have samme indkomstår, jf. SEL §§ 10, stk. 5, og 31, stk. 5.

Omstruktureringer med tilbagevirkende kraft

Se mere uddybende om omstruktureringer med tilbagevirkende kraft i DJV afsnit C.D.5.2.4.

SEL § 31, stk. 3, 1.-4. pkt., gælder, uanset om det pågældende selskab i forbindelse med eller efter koncernforbindelsens ophør eller etablering deltager i en omstrukturering, der gennemføres med skattemæssig virkning tilbage til et tidspunkt før koncernforbindelsens ophør henholdsvis etablering, jf. SEL § 31, stk. 3, 5. pkt.

SEL § 31, stk. 3, 5. pkt., skal ses i sammenhæng med FUL § 5, stk. 3, og SEL § 8 A, stk. 2, 3. pkt., som rykker det skattemæssige virkningstidspunkt for en skattefri fusion, spaltning eller tilførsel af aktiver henholdsvis en skattepligtig fusion med tilbagevirkende kraft til tidspunktet for koncernforbindelsens ophør eller etablering, (det tidspunkt hvor omstruktureringen er vedtaget i de deltagende selskaber) hvis et selskab, der deltager i en omstrukturering er omfattet af SEL § 31, stk. 3.

Skatterådet har i SKM2010.624.SR ændret praksis vedrørende fusionsdatoen for fusion af uafhængige ikke-koncernselskaber, når disse fusioneres ind i en koncern. Det indebærer, at fusionsdatoen for et uafhængigt selskab, der fusioneres ind i en koncern er vedtagelsesdatoen. Dette medfører, at det uafhængige indskydende selskabs indkomst ikke kan føres ind i en koncern med tilbagevirkende kraft. Der skal således ikke længere praktiseres i overensstemmelse med SKM2009.58.SR og SKM2008.692.SR.

Se også SKM2010.625.SR. Skatterådet har besluttet, at der i relation til spaltningsdatoen for det indskydende selskab fremover skal praktiseres i overensstemmelse med afgørelsen SKM2008.188.SR, og ikke SKM2009.223.SR

Se mere uddybende om den skattemæssige fusions- og spaltningsdato m.v. i DJV afsnitC.D.5.2.4.

SKM2007.791.SR: Sagen vedrørte en udenlandsk koncern, som var ejet af 4 søskende. 3 af aktionærerne ønskede at etablere et dansk holdingselskab ved en skattefri aktieombytning, som herefter skulle spaltes til 3 holdingselskaber - et til hver aktionær. Undtagelsesbestemmelsen i FUL § 5, stk. 3, som omhandler delopgørelser opgjort efter SEL § 31, stk. 3, fandt efter Skatterådets opfattelse ikke anvendelse i den konkrete sag, idet der hverken etableredes eller ophørte koncernforbindelse i forbindelse med spaltningen. Den skattemæssige spaltningsdato var derfor datoen for den udarbejdede åbningsbalance for de modtagende selskaber. Se tilsvarende SKM2008.884.SR.

I SKM2006.526.SR var der tale om en fusion mellem 3 ikke-koncernforbundne selskaber, A, B og C. De 2 indskydende selskaber (A og B) indgik i hver sin sambeskatning med hver sit moderselskab (D og E), mens det modtagende selskab (C) ikke indgik i nogen sambeskatning. Fusionen skulle have virkning fra 1. januar 2006 og forventedes vedtaget på selskabernes generalforsamlinger den 1. juni 2006. I forbindelse med fusionen ville A og B's koncernforbindelse med deres respektive moderselskaber ophøre, og for disse selskaber kunne fusionen derfor først tillægges skattemæssig virkning fra tidspunktet for vedtagelsen af fusionen. A og B's indkomst i 2006 skulle derfor opgøres efter SEL § 31, stk. 3. Indkomsten for perioden 1. januar - 31. maj 2006 skulle indgå i sambeskatningsindkomsten for henholdsvis D- og E-koncernen, mens indkomsten for 1. juni - 31. december 2006 skulle indgå i indkomsten for det modtagende selskab C. For C kunne fusionen derimod tillægges skattemæssig virkning fra 1. januar 2006.

Omstrukturering med skuffeselskaber og nystiftede selskaber

Se mere uddybende om den skattemæssige fusions- og spaltningsdato m.v. i DJV afsnitC.D.5.2.4.

SEL § 31, stk. 3, 6.-9. pkt., har følgende ordlyd:

"Etableres koncernforbindelse ved erhvervelse af et selskab, som ikke har drevet erhvervsmæssig virksomhed forud for etableringen af koncernforbindelsen, og har selskabets egenkapital fra stiftelsen henstået som et ubehæftet kontant indestående i et pengeinstitut, anses koncernforbindelsen for etableret ved indkomstårets begyndelse, og hele selskabets indkomst for det pågældende indkomstår medregnes ved opgørelsen af sambeskatningsindkomsten. 6. pkt. finder tilsvarende anvendelse ved stiftelse af et nyt selskab, i det omfang selskabet ikke i forbindelse med stiftelsen tilføres aktiver eller passiver fra selskaber, som ikke er en del af koncernen. Hvis et selskab ved stiftelsen bliver ultimativt moderselskab, gælder 6. og 7. pkt. kun ved spaltninger som nævnt i 9. pkt. og ved aktieombytninger, hvor der ikke etableres eller ophører koncernforbindelse mellem andre selskaber. 1.-4. pkt. gælder ikke ved spaltning af et ultimativt moderselskab, som har ét direkte ejet datterselskab, og som i det pågældende indkomstår ikke har haft anden erhvervsmæssig aktivitet end at eje aktierne i datterselskabet, hvis de modtagende selskaber stiftes ved spaltningen eller er selskaber som nævnt i 6. pkt. og der ikke ved spaltningen etableres eller ophører koncernforbindelse mellem andre selskaber."

SEL § 31, stk. 3, 6.-7. pkt., omfatter de situationer, hvor et moderselskab etablerer et datterselskab ved nystiftelse eller via et skuffeselskab f.eks. ved en tilførsel af aktiver fra moderselskabet eller ved spaltning af et eksisterende datterselskab. I disse situationer anses koncernforbindelsen for etableret ved indkomstårets begyndelse uanset det faktiske erhvervelses- eller stiftelsestidspunkt. Det er dog en betingelse for de lempeligere regler, at det modtagende selskab ikke tilføres aktiver eller passiver fra selskaber, som ikke er en del af koncernen, jf. SEL § 31, stk. 3, 7. pkt.

Koncernforbindelsen med skuffeselskabet hhv. det nystiftede selskab må ikke ophøre

I SKM2008.858.SR skulle et ultimativt moderselskab (D) med to datterselskaber (E og F) spaltes til tre nystiftede holdingselskaber. Ingen af de nystiftede holdingselskaber ville herefter være koncernforbundet med E og F. Det var spørgerens opfattelse, at forholdet måtte være omfattet af SEL § 31, stk. 3, 6.-7. pkt., da spaltningen skete til nystiftede selskaber. Skatterådet fastslog imidlertid, at SEL § 31, stk. 3, 6.-7. pkt., ikke kunne anvendes, da der ikke var tale om etablering af koncernforbindelse inden for en allerede bestående sambeskatningskoncern. Koncernforbindelsen mellem moderselskabet D og datterselskaberne E og F skulle derfor anses for ophørt på tidspunktet for vedtagelsen af spaltningen.

Det nystiftede selskab bliver ultimativt moderselskab eller moderselskabet spaltes

Hvis et nystiftet selskab bliver ultimativt moderselskab, gælder reglen kun i to tilfælde, jf. SEL § 31, stk. 3, 8.-9. pkt.:

  1. Ved en aktieombytning, hvor der ikke - i forbindelse med aktieombytningen - etableres eller ophører koncernforbindelse mellem andre selskaber, og
  2. ved spaltning af et ultimativt moderselskab, som kun har ét direkte ejet datterselskab, og som i det pågældende indkomstår ikke har haft anden erhvervsmæssig aktivitet end at eje aktierne i datterselskabet. (Se mere om spaltning nedenfor.)

I disse situationer anses koncernforbindelsen mellem det nye ultimative moderselskab og de øvrige koncernselskaber ligeledes for etableret ved indkomstårets begyndelse uanset det faktiske erhvervelses- eller stiftelsestidspunkt.

Reglen medfører ikke et brud med princippet om, at indkomst vedrørende en periode før koncernetableringen, ikke kan flyttes ind i en koncern, og at indkomst vedrørende en periode, hvor der er koncernforbindelse, ikke kan flyttes ud af en koncern. I modsætning til eksisterende selskaber, der har en erhvervsmæssig aktivitet, er der ikke i skuffeselskaber eller nystiftede selskaber indkomst af særlig betydning.

Skuffeselskabets indkomst fra stiftelsen og frem til omstruktureringsdatoen

Indkomsten i et skuffeselskab medregnes i sambeskatningsindkomsten i den koncern, som skuffeselskabet er en del af ved udløbet af dets indkomstår.

Eksempel 1: Erhvervelse af et skuffeselskab

Erhverver en koncern med et indkomstår, der følger kalenderåret, den 1. maj 2007 et skuffeselskab, hvis indkomstår 2007 løber fra den 1. juli 2006 til den 30. juni 2007, vil skuffeselskabets indkomstår 2007 blive omlagt, så det slutter den 31. december 2007. Hvis koncernen den 1. juni 2007 foretager en tilførsel af aktiver fra et andet koncernselskab, der har været en del af koncernen hele indkomståret, til skuffeselskabet, vil tilførselsdatoen være den 1. januar 2007. Skuffeselskabet vil således succedere i det indskydende selskabs skattemæssige værdier pr. 1. januar 2007. Til skuffeselskabets indkomst medregnes hele (rente)indkomsten fra 1. juli 2006 og indkomsten vedrørende den tilførte gren af virksomheden fra den 1. januar til den 31. december 2007. Hele denne indkomst medregnes til sambeskatningsindkomsten.

Visning af billede: SD4122 eksempel 1

Som beskrevet skal der ikke udarbejdes delårsopgørelser for skuffeselskaber. Derfor skal hele indkomsten i et skuffeselskab for det pågældende indkomstår indgå i sambeskatningsindkomsten. Som det fremgår af eksemplet, vil det sige, at hele skuffeselskabets indkomst fra indkomstårets begyndelse skal medregnes i sambeskatningsindkomsten, uanset om skuffeselskabet har påbegyndt indkomståret før eller efter selskaberne i koncernen. Det har den konsekvens, at hvis skuffeselskabet i eksemplet er erhvervet fra en anden koncern, vil denne koncern ikke skulle medregne nogen del af indkomsten i skuffeselskabet for indkomståret 2007 til sambeskatningsindkomsten.

Hvis ovennævnte eksempel »vendes om«, således at det er koncernen, der har indkomstår fra den 1. juli til den 30. juni, og skuffeselskabet, der har kalenderårsregnskab, vil skuffeselskabets indkomstår ved erhvervelsen blive omlagt, så det slutter den 30. juni 2007. Tilførselsdatoen efter fusionsskattelovens § 5 vil være den 1. juli 2006, selv om skuffeselskabets skæringsdag er den 1. januar 2007. Til skuffeselskabets indkomst for indkomståret 2007 medregnes indkomsten vedrørende den tilførte virksomhed fra den 1. juli 2006 til den 30. juni 2007 og skuffeselskabets (rente)indkomst i dets indkomstår 2007, som løber fra den 1. januar 2007 til den 30. juni. Hvis skuffeselskabet er erhvervet fra en anden koncern, medregnes (rente)indkomsten indtil den 31. december 2006 i denne koncerns sambeskatningsindkomst. Derved undgås, at den sælgende koncerns selvangivne indkomst (for indkomståret 2006) ændres som følge af, at skuffeselskabet sælges til en koncern med bagudforskudt indkomstår.

Visning af billede: SD4122 eksempel 1 omvendt

Eksempel 2: Erhvervelse af et skuffeselskab

Koncern A køber et skuffeselskab af koncern B den 1. juli. Selskabet ejer pr. definition ikke afskrivningsberettigede aktiver og har kun haft renteindtægter af indskudskapitalen frem til 1. juli.

Skuffeselskabet anses for at have etableret koncernforbindelse med koncern A den 1. januar. Det indebærer, at renteindtægterne i perioden 1. januar - 1. juli medregnes hos koncern A i stedet for koncern B. Endvidere kan der foretages normale (fulde) afskrivninger på de afskrivningsberettigede aktiver, som skuffeselskabet eventuelt erhverver efter 1. juli.

Eksempel 3 : Stiftelse af et datterselskab

Et selskab stifter et datterselskab ved kontant indskud den 1. juli.

Der kan foretages normale (fulde) afskrivninger, uanset om datterselskabet er stiftet kontant eller ved apportindskud, idet selskaberne anses for at have været koncernforbundne hele indkomståret.

Spaltning af et ultimativt moderselskab

Ved en ophørsspaltning af et ultimativt moderselskab, vil samtlige datterselskaber blive anset for at have forladt koncernen på tidspunktet for vedtagelsen af spaltningen, og selskaberne skal derfor som udgangspunkt opgøre deres indkomst i det pågældende indkomstår efter reglerne i SEL § 31, stk. 3.

SEL § 31, stk. 3, 9. pkt., indeholder dog en væsentlig undtagelse hertil. Ved spaltning af et ultimativt moderselskab skal reglerne om delopgørelse ikke anvendes, hvis følgende betingelser alle er opfyldt:

  1. Moderselskabet har kun ét direkte ejet datterselskab
  2. Moderselskabet har i det pågældende indkomstår ikke haft anden erhvervsmæssig aktivitet end at eje aktierne i datterselskabet
  3. De modtagende selskaber stiftes ved spaltningen eller er skuffeselskaber
  4. Ved spaltningen etableres eller ophører der ikke koncernforbindelse mellem andre selskaber end dem, der i forvejen var koncernforbundne

Betingelsen om at moderselskabet kun må have ét direkte ejet datterselskab skal forhindre, at den underliggende koncern med tilbagevirkende kraft splittes ved spaltningen.

Betingelsen om, at moderselskabet i det pågældende indkomstår ikke må have haft anden aktivitet end at eje aktierne i datterselskabet, skal begrænse muligheden for at flytte indkomst ud af en koncern med tilbagevirkende kraft. Eksempelvis forhindrer reglen, at fortjeneste ved salg af fast ejendom kan flyttes ud af koncernen.

Skatteministeriet har præciseret, at det ikke udelukker anvendelsen af reglen, at overskydende likviditet anvendes til passiv kapitalanbringelse i obligationer og aktier. Udlån til koncernselskaber eller udførelse af administrative funktioner udelukkende for koncernselskaber betragtes heller ikke som erhvervsmæssig aktivitet i denne forbindelse. Se skatteministerens kommentar af 27. februar 2007 til henvendelse fra Foreningen af Statsautoriserede Revisorer (L 110, bilag 10, side 10).

Skatterådet bekræftede i SKM2011.633.SR, at betingelserne i SEL § 31, stk. 3, 9. pkt. var opfyldte og ophørsspaltningen kunne derfor foretages uden at der skulle opgøres en delårsindkomst.

I SKM2009.193.SKAT har SKAT præciseret, at der kan anvendes en bred fortolkning ved afgørelsen af, om en aktieinvestering er "anden erhvervsmæssig aktivitet". Det betyder, at grænsen i disse situationer reelt går ved koncernforbindelsen, jf. SEL § 31 C. Det kan dog tilføjes, at egentlig aktiv kapitalanbringelse såsom næringsvirksomhed med aktier naturligt ikke kan være omfattet af undtagelsen, da der er tale om erhvervsmæssig aktivitet.

I SKM2008.689.SR skulle der ske en spaltning af et ultimativt moderselskab, som havde ét datterselskab. Derudover besad selskabet 25 pct. af aktiekapitalen i et børsnoteret selskab, hvilket var selskabets hovedaktivitet. Endelig ejede selskabet en andel på 50 pct. i et partrederi samt en lille andel i et kommanditselskab. Selskabet deltog ikke aktivt i driften af hverken partrederiet eller kommanditselskabet. Skatterådet fandt, at andelene i partrederiet og kommanditselskabet var udtryk for deltagelse i en skattetransparent konstruktion, som måtte karakteriseres som erhvervsmæssig aktivitet.

I SKM2008.227.SR var der tale om en spaltning af et ultimativt moderselskab, som havde ét datterselskab og herudover alene besad tilgodehavender på datterselskabet, likvide midler samt to biler. De to biler blev anvendt af direktionen som firmabiler, ved at bilerne blev leaset ud til tredjemand, som stillede bilerne til rådighed for direktionsmedlemmerne. Skatterådet fandt, at moderselskabets ejerskab til to biler som leasinggiver medførte, at spaltningen faldt uden for SEL § 31, stk. 3, 9. pkt.

Betingelsen om, at der ikke ved spaltningen må etableres eller ophøre koncernforbindelse mellem andre selskaber, kan have betydning, når der er selskaber blandt aktionærerne i det ultimative holdingselskab. Hvis et sådant selskab - typisk som følge af at andre aktionærer vederlægges kontant - ved spaltningen bliver koncernforbundet med et eller flere af det ultimative moderselskabs datterselskaber, vil spaltningen ikke kunne gennemføres med skattemæssig tilbagevirkende kraft. Begrundelsen herfor er, at datterselskaberne ellers med tilbagevirkende kraft ville blive inddraget under sambeskatning med "aktionærselskabet" og andre selskaber, der er koncernforbundet med aktionærselskabet. Med andre ord skal det ikke være muligt med tilbagevirkende kraft at bringe indkomsten i datterselskaberne ind i sambeskatningsindkomsten for aktionærselskabets koncern.

SKM2007.918.SR: Et familieejet selskab A A/S ønskedes ophørsspaltet skattefrit efter de objektive regler uden tilladelse fra skattemyndighederne. Skatterådet kunne ikke bekræfte, at spaltningen kunne gennemføres med skattemæssig virkning pr. 1/7 2007. Ophørsspaltningen af A A/S ville have skattemæssig virkning fra vedtagelsestidspunktet. Der skulle foretages delårsopgørelser i alle koncernens selskaber. Der blev lagt vægt på, at der var tale om en ophørsspaltning af det ultimative moderselskab A A/S. A A/S opfyldte ikke betingelsen om kun at have ét direkte ejet datterselskab, idet A A/S havde mange direkte helejede datterselskaber.

Underskud fra faste driftssteder
Underskud i et fast driftssted kan kun modregnes i andre selskabers indkomst, hvis reglerne i den fremmede stat, på Færøerne eller i Grønland, hvor selskabet er hjemmehørende, medfører, at underskud ikke kan medregnes ved beregningen af selskabets indkomstopgørelse i den fremmede stat, på Færøerne eller i Grønland, hvor selskabet er hjemmehørende, eller hvis der er valgt international sambeskatning efter SEL § 31 A, jf. SEL § 31, stk. 2, 2. pkt. Faste ejendomme sidestilles med faste driftssteder, jf. SEL § 31, stk. 1, 3. pkt. 

SEL § 31, stk. 2, 2. pkt., er en værnsregel, der skal forhindre, at et udenlandsk selskab kan opnå fradrag for den danske filials mv. underskud i såvel Danmark som i det udenlandske selskabs hjemland. Efter bestemmelsen kan underskud i en filial mv. således kun modregnes i andre selskabers indkomst, hvis reglerne i selskabets hjemland forhindrer, at underskuddet medregnes ved beregningen af selskabets indkomstopgørelse.

Hvis koncernen har valgt international sambeskatning efter SEL § 31 A, kan et eventuelt samlet underskud for det pågældende selskab, som har filialen mv. i Danmark, uanset bestemmelsen i SEL § 31, stk. 2, 2. pkt., modregnes i andre sambeskattede selskabers indkomst. LL § 5 G kan eventuelt finde anvendelse på det samlede underskud i selskabet, hvis underskuddet efter udenlandske regler kan overføres til modregning i indkomst, som ikke beskattes i Danmark.   

Underskuds-rækkefølgen
Sambeskatningsindkomsten opgøres efter, at der i hvert enkelt selskab er modregnet fremførselsberettigede underskud fra tidligere indkomstperioder, jf. SEL § 31, stk. 2, 3. pkt. Herved undgås, at et selskab skal betale kompensation for at udnytte underskud i et andet koncernselskab, selv om selskabet selv har uudnyttede underskud fra tidligere år, ligesom de selskaber, som har (sær)underskud fra tiden før indtræden i sambeskatning kun udnytte disse i selskabets egen positive indkomst, jf. nedenfor.

Er sambeskatningsindkomsten positiv, fordeles overskuddet forholdsmæssigt mellem de overskudsgivende selskaber, jf. SEL § 31, stk. 2, 4. pkt. Er sambeskatningsindkomsten for et indkomstår negativ, fordeles underskuddet forholdsmæssigt mellem de underskudsgivende selskaber og fremføres hos det pågældende selskab til modregning for efterfølgende indkomstår, jf. SEL § 31, stk. 2, 5. pkt. Uudnyttet underskud fremføres således hos det selskab, hvor underskuddet er opstået. Når selskabet ikke længere indgår i sambeskatningskredsen, kan underskuddet heller ikke længere modregnes i overskud hos de selskaber, som det pågældende selskab tidligere var sambeskattet med. Dette gælder også i de tilfælde, hvor selskabet udgår af sambeskatningen som følge af en solvent likvidation.

Inden for et indkomstår kan underskud i et selskab, der er opstået mens selskaberne er koncernforbundne, modregnes i overskud i et andet selskab, selv om selskaberne ikke har været koncernforbundet i hele indkomståret. Erhverver eksempelvis et selskab A med kalenderårsregnskab et andet selskab B pr. 1. juli 2007 kan et eventuelt underskud i B i perioden 1. juli 2007 - 31. december 2007 således modregnes i hele A's indkomst for indkomståret 2007, dvs. perioden 1. januar 2007 - 31. december 2007.

Underskud i et selskab vedrørende perioder inden sambeskatningen kan kun modregnes i overskud i det pågældende selskab, jf. SEL § 31, stk. 2, 6. pkt. Det gælder både underskud vedrørende tidligere indkomstår og - hvor koncernforbindelsen etableres i løbet af indkomståret - underskud opstået i indkomståret inden etableringen af koncernforbindelsen. Hvor koncernforbindelsen afbrydes i løbet af indkomståret, kan særunderskud fra tiden efter udtræden af sambeskatning ikke modregnes i overskud opstået, inden afbrydelsen af koncernforbindelsen - heller ikke selv om over og underskud vedrører samme indkomstår. 

Ny tekst startBemærkNy tekst slut

Der er vedtaget nye regler d. 13. juni 2012 om underskudsbegrænsning for selskaber, herunder sambeskattede selskaber. reglerne har virkning for indkomståret 2013, hvis dette indkomstår er påbegyndt d. 1. juli 2012 eller senere.

Efter modellen kan op til 7,5 mio. kr. altid modregnes i positiv skattepligtig indkomst, og det resterende underskud kan højst nedbringe den resterende indkomst med 60 pct. Modellen sikrer en vis skattebetaling uden at fratage selskaberne fradrag for udgifter, som de reelt har afholdt. Grænsen på 7,5 mio. kr. reguleres efter personskattelovens § 20.

 

For en nærmere gennemgang af reglerne se Den juridiske vejledning afsnit C.D.2.4.5.1 Generel begrænsning af selskabers underskud  - SEL § 12, stk. 2.

Sub-sambeskatning
Sambeskatningsreglerne giver mulighed for såkaldt subsambeskatning, der er en del af en allerede eksisterende sambeskatning, som er inddraget i en overordnet sambeskatning, se eksempelvis SKM2002.582.LSR og SKM2005.1.LR. En subsambeskatning kan eksempelvis opstå ved, at en eksisterende sambeskatning mellem et moderselskab (M1) og et datterselskab (D) udvides med et nyt overordnet moderselskab (M2). I dette tilfælde etableres en ny sambeskatning mellem M2, M1 og D, mens der opstår en subsambeskatning mellem M1 og D. Anerkendelsen af subsambeskatningen mellem M1 og D giver bedre muligheder for at anvende underskud, idet eksempelvis underskud i M1 opstået før udvidelsen af sambeskatningskredsen med M2, fortsat kan anvendes i overskud i D efter udvidelsen af sambeskatningskredsen.

Underskud i et selskab vedrørende tidligere indkomstår kan kun modregnes i overskud i et andet selskab, hvis underskuddet er opstået i et indkomstår, hvor de pågældende selskaber har været sambeskattet og sambeskatningen ikke efterfølgende har været afbrudt, jf. SEL § 31, stk. 2, 8. pkt. I alle tilfælde, hvor sambeskatningen har været afbrudt, betragtes underskud opstået inden genindtræden som selskabets særunderskud, uanset om underskuddene er opstået i tidligere perioder under sambeskatning med de samme selskaber.

Ved fremførsel af underskud modregnes de ældste underskud først, jf. SEL § 31, stk. 2, 7. pkt. Dette medfører blandt andet, at underskuddene i en ældre subsambeskatning prioriteres forud for modregningen af underskud i den nye overordnede sambeskatning.

I SKM2006.772.SR bekræfter Skatterådet, at en koncern kan etablere mellemadministrationsselskaber, der skal styre de enkelte underkoncerners skatteafregninger i forhold til administrationsselskabet. Skatterådet kan endvidere bekræfte en fordelingsprocedure for rentetillæg og skattegodtgørelse, idet proceduren er fast og gældende for alle selskaber i koncernen og den ikke stiller et selskab ringere end, hvis det var et enkelt selskab uden for sambeskatningen. Skatterådet kan derimod ikke bekræfte en model, hvorefter underskud først kan fordeles inden for en underkoncern, da selskabsskattelovens § 31, stk. 2, foreskriver fuld fordeling mellem alle selskaber.

I SKM2008.528.LSR tog Landsskatteretten stilling til opgørelsen af sambeskatningsindkomsten for indkomståret 2005 for et holdingselskab og et moderselskab i forbindelse med omstruktureringer i en koncern. Underskud fra en tidligere delperiode i samme indkomstår skulle i relation til opgørelsen af sambeskatningsindkomsten betragtes som underskud fra tidligere indkomstår.

I SKM2008.728.DEP har Skatteministeriet kommenteret en henvendelse fra FSR vedrørende lov nr. 343 af 18. april 2007 og lov nr. 344 af 18. april 2007, herunder vedrørende anvendelse af underskud i sambeskatning.

Eksempel på underskudsfremførsel:

Moderselskabet A ejer datterselskabet C som igen ejer datterselskabet D. Den 1. juli 2007 erhverver A endvidere datterselskabet B. Alle selskaber er danske og alle datterselskaber er ejet 100 pct. C og D er sambeskattede for indkomståret 2006.

De fremførte underskud fra 2006 og indkomsten i 2007 udgør følgende:

 Selskab

 Fremførte underskud 2006

 Indkomst 2007

 A

 - 100

 200

 B

 0

(01.01. - 30.06.) - 300
(01.07. - 31.12.) 200

 C

 - 100

- 50

 D

 - 50

150

Det giver følgende anvendelse af underskuddene:

Selskab

A

B

C

D

Indkomst til sambeskatning 2007

200

200

-50

150

Egne underskud fremføres

-100

-200

0

 -50

Indkomst herefter

100

0

-50

100

Underskud i 2007 fordeles 

-25

0

50

-25

Indkomst herefter

75

0

0

75

Underskud fra tidligere indkomstår modregnes

0

0

0

-75

Indkomst herefter

75

0

0

0

Underskud til fremførsel ultimo 2007

0

-100

-25

0

Ved opgørelsen af indkomsten for indkomståret 2007 fremføres først selskabernes egne underskud fra tidligere indkomstperioder. Det bemærkes, at B's indkomst i den første del af 2007 - inden koncernforbindelsen er etableret - fremføres til modregning i den positive indkomst, der er opnået i 2007 efter koncernforbindelsen er etableret.

Herefter fordeles underskuddene inden for indkomståret, dvs. at underskuddet i C i 2007 fordeles forholdsmæssigt mellem A og D, som har overskud efter fremførsel af egne underskud.

Til sidst fremføres underskud vedrørende tidligere indkomstår til modregning. C har været sambeskattet med D i 2006 og kan derfor fremføre underskuddet fra 2006 til modregning i D's overskud i 2007. Derimod kan underskuddet ikke modregnes i A's overskud i 2007, da A og C ikke var sambeskattet i 2006.

Den resterende del af B's underskud i 2007 fra perioden inden etableringen af koncernforbindelsen kan hverken modregnes hos A eller C, da underskuddet vedrører en periode, hvor B ikke har været sambeskattet med de pågældende selskaber. B's underskud skal derfor fremføres til modregning i senere års eventuelle overskud i B.

Inden for en sambeskatning er der to muligheder for at bortse fra underskud ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst:

  1. SEL § 31, stk. 7, som giver mulighed for at bortse fra underskud med henblik på at opnå lempelse i udlandet for dansk skat
  2. LL § 33 H, som giver mulighed for at bortse fra underskud med henblik på at opnå lempelse i Danmark for udenlandsk skat

SEL § 31, stk. 7 kan kun anvendes af sambeskattede selskaber og faste driftssteder, mens LL § 33 H kan anvendes af alle selskaber, uanset om de indgår i en sambeskatning eller ej.

Ny tekst startBemærkNy tekst slut

Folketinget har d. 13. juni 2012 vedtaget L173, der blandt andet indeholder et nyt regelsæt for underskudsbegrænsning af selskaber.

 

Underskudsbegrænsningen gælder fra og med indkomståret 2013, hvis indkomståret 2013 er påbegyndt d. 1. juli 2012 eller senere.

 

Den hidtidige regel i SEL § 31, stk. 7, fremgår efter vedtagelsen af L173 af SEL § 31, stk 9.

 

Der er endvidere indsat en regel, der regulerer samspillet mellem reglen om underskudsbegrænsning i SEL § 12, stk. 2 og reglen i LL § 33 H samt SEL § 31, stk. 9 om adgang til at bortse fra underskud for at opnå lempelse for udenlandske skatter.

Samspillet reguleres på den måde, at der ikke skal ske underskudsbegrænsning efter SEL § 12, stk. 2, hvis LL § 33 H, eller SEL § 31, stk. 9 anvendes til at forhøje den skattepligtige indkomst til et større beløb end reglerne om underskudsbegrænsning ville medføre.

 

LL § 33 H
Sambeskattede selskaber anses for en samlet enhed ved anvendelsen af LL § 33 H, jf. LL § 33 H, stk. 1, 5. pkt. Retten til at se bort fra underskud i LL § 33H skal således ske på sambeskatningsniveau. I sambeskatningen kan enkelte selskaber have underskud, som kun kan fremføres til modregning i selskabets egen indkomst (særunderskud) som følge af, at underskuddene er opstået inden koncernforbindelsens etablering. Der kan ikke bortses fra sådanne underskud, når særunderskuddet ikke kan modregnes i indkomsten fra den fremmede stat, hvori der opnås creditlempelse. LL § 33 H er nærmere beskrevet i DJV afsnit C.D.10.2.4.

I SKM2008.728.DEP har Skatteministeriet kommenteret en henvendelse fra FSR vedrørende lov nr. 343 af 18. april 2007 og lov nr. 344 af 18. april 2007, herunder vedrørende bortseelse fra underskud - LL § 33H.

SEL § 31, stk. 7
Af SEL § 31, stk. 7, fremgår, at ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst kan et sambeskattet fast driftssted i Danmark eller et sambeskattet datterselskab i Danmark vælge at se bort fra underskud, der overføres til modregning i dets indkomst fra andre sambeskattede selskaber eller faste driftssteder efter reglerne i stk. 2. Det er en betingelse, at det faste driftssteds henholdsvis datterselskabets indkomst medregnes ved indkomstopgørelsen i udlandet, og at den pågældende stats lempelse for den danske beskatning svarer til lempelsesmetoden i ligningslovens § 33. Det beløb, der ses bort fra, fordeles forholdsmæssigt på de enkelte underskudsgivende kilder og fremføres sammen med eventuelt resterende underskud til anvendelse i senere indkomstår efter reglerne i ligningslovens § 15.

SEL § 31, stk. 7, medfører, at der kan bortses fra underskud, når indkomsten i et fast driftssted i Danmark (eller et sambeskattet datterselskab) i Danmark medregnes ved indkomstopgørelsen i en anden stat. Det er en forudsætning, at den pågældende anden stat lemper for den danske skat efter det såkaldte creditprincip. Formålet er, at koncernen herved har mulighed for at udnytte muligheden for lempelse i den anden stat på samme måde, som hvis det faste driftssted ikke skulle sambeskattes med koncernens andre selskaber og faste driftssteder i Danmark. Underskuddene, der bortses fra, fremføres med henblik på udnyttelse i senere indkomstår i indkomst i Danmark.

Det faste driftssted kan undlade at benytte det underskud, der som følge af opgørelsen af sambeskatningsindkomsten efter § 31, stk. 2, overføres fra sambeskattede selskaber og faste driftssteder til modregning i det pågældende faste driftssteds indkomst. Det faste driftssted kan ikke vælge delvist at benytte det overførte underskud. Det overførte underskud skal enten benyttes fuldt ud eller slet ikke. Opgørelsen af sambeskatningsindkomsten og underskudsmodregningen sker fortsat efter gældende regler. Det indebærer, at sambeskatningsindkomsten opgøres efter, at der i hvert enkelt selskab og faste driftssted er modregnet fremførselsberettigede underskud fra tidligere indkomstperioder. Hvis det faste driftssted har underskud fra tidligere indkomstår, skal dette underskud således modregnes i positiv indkomst efter de almindelige regler. Det faste driftssted kan ikke undlade at fremføre egne uudnyttede underskud fra tidligere indkomstperioder. Det skyldes, at formålet med reglen er, at give det faste driftssted mulighed for at opnå lempelse i den anden stat på samme måde, som hvis det ikke skulle sambeskattes med koncernens øvrige selskaber og faste driftssteder. Det er det underskud, der overføres fra andre selskaber via sambeskatningen, som det faste driftssted kan vælge ikke at udnytte.

Hvis det faste driftssted vælger ikke at udnytte det underskud, som overføres fra andre selskaber via opgørelsen af sambeskatningsindkomsten, fordeles det uudnyttede underskud forholdsmæssigt på de underskudsgivende selskaber og faste driftssteder i forhold til de underskud, der indgår i sambeskatningsindkomsten. Underskuddene skal fordeles tilbage til de selskaber m.v., hvor de blev overført fra. Underskuddene fremføres herefter til anvendelse i senere indkomstår hos de pågældende selskaber - også i de tilfælde, hvor sambeskatningsindkomsten er positiv. Det underskud, som det faste driftssted vælger ikke at udnytte, kan ikke anvendes af andre overskudsgivende selskaber i sambeskatningen i det pågældende indkomstår. Det påvirker således ikke indkomsten i de overskudsgivende selskaber, hvis det faste driftssted vælger at benytte den foreslåede mulighed.

Når det faste driftssted ikke udnytter det overførte underskud, skal det heller ikke forpligte sig til at betale skatteværdien heraf til administrationsselskabet, jf. § 31, stk. 6.

Eksempel 1: Et udenlandsk moderselskab har et datterselskab og et fast driftssted i Danmark. Indkomsten i det faste driftssted medregnes ved den udenlandske indkomstopgørelse, hvor der lempes efter creditprincippet. Datterselskabet har et underskud på 200 og det faste driftssted har et overskud på 100. Det faste driftssted vælger ikke at udnytte det underskud på 100, som overføres fra datterselskabet ved opgørelsen af sambeskatningsindkomsten. Såvel det underskud, som der er bortset fra, som det resterende underskud fremføres til senere indkomstår (der er ingen andre overskudsgivende selskaber eller faste driftssteder). Sambeskatningsindkomsten bliver herefter 100, som i det hele vedrører det faste driftssted. Der betales en dansk skat på 25, som der kan gives lempelse for i udlandet.

Eksempel 2: Et udenlandsk moderselskab har to datterselskaber og et fast driftssted i Danmark. Indkomsten i det faste driftssted medregnes ved den udenlandske indkomstopgørelse, hvor der lempes efter creditprincippet. Datterselskab 1 har et underskud på 200, datterselskab 2 har et overskud på 300 og det faste driftssted har et overskud på 100. Ved opgørelsen af sambeskatningsindkomsten modregnes underskuddet i datterselskab 1 forholdsmæssigt i den positive indkomst i datterselskab 2 og det faste driftssted, som herefter har en positiv indkomst på henholdsvis 150 og 50. Hvis det faste driftssted vælger ikke at anvende det overførte underskud på 50, fremføres dette i stedet hos datterselskab 1 til senere indkomstår. Det kan ikke modregnes i datterselskab 2's positive indkomst på 150. Sambeskatningsindkomsten er herefter 250. Den danske skat af den del af indkomsten, der vedrører det faste driftssted (100), udgør 25. Denne skat kan der gives lempelse for i udlandet.

Udpegning
Af SEL § 31, stk. 4, 1. - 6. pkt., fremgår, at ved national sambeskatning udpeges det øverste moderselskab, der deltager i sambeskatningen, som administrationsselskab i sambeskatningen,jf. hertil også SKM2006.105.SR. Findes der ikke et dansk skattepligtigt øverste moderselskab, men flere sideordnede dansk skattepligtige søsterselskaber, udpeges et af søsterselskaberne, der deltager i sambeskatningen, som administrationsselskab. Såfremt administrationsselskabet ikke længere indgår i koncernen, eller såfremt et andet selskab bliver øverste danske moderselskab, skal der udpeges et nyt administrationsselskab. Administrationsselskabets rettigheder og forpligtelser overføres til det nye administrationsselskab. Det tidligere administrationsselskab skal forpligte sig til betaling af et beløb svarende til de forpligtelser, der overføres til det nye administrationsselskab. Betaling som nævnt i SEL § 31, stk. 4, 5. pkt., har ingen skattemæsssige konsekvenser for betaleren eller modtageren.

Skatteministeren har bekræftet, at en filial også kan være administrationsselskab, hvis der indgår søsterselskaber i sambeskatningen. Skatteministeren har desuden bekræftet, at det er muligt at vælge et nyt administrationsselskab i stedet for det oprindeligt valgte, selv om det hidtidige administrationsselskab stadig indgår i koncernen og selv om der ikke er sket ændringer i koncernens selskabsretlige opbygning. Se skatteministerens svar af 4. januar 2006 til Foreningen af Statsautoriserede Revisorer vedr. L 121 (Skatteudvalget, alm. del 2006 - bilag 74, side 17-18).

Ny tekst startI SKM2012.257.SR skete der en række ændringer i en familieejet koncern. Blandt andet blev en vedtægtsændring anset for at medføre, at administrationsselskabets bestemmende indflydelse ophørte. Som følge heraf blev et andet koncernforbundet selskab udnævnt til administrationsselskab.Ny tekst slut

Hæftelse
Videre fremgår det af SEL § 31, stk. 4, 7. - 11. pkt., at administrationsselskabet forestår indbetalingen af den samlede indkomstskat. Dette gælder også restskat, tillæg og renter. SKAT kan med frigørende virkning udbetale overskydende skat og godtgørelse til administrationsselskabet. Hvert enkelt sambeskattet selskab hæfter kun for den del af indkomstskatten, acontoskatten og restskatten samt tillæg og renter, der vedrører den del af indkomsten, som fordeles til selskabet. Når administrationsselskabet modtager betaling efter SEL § 31, stk. 6, til betaling af indkomstskatten m.v., overtager administrationsselskabet hæftelsen herfor.

Ingen af de sambeskattede selskaber i national sambeskatning hæfter således for mere end skatten af selskabets egen indkomst. Administrationsselskabet overtager dog hæftelsen med hensyn til indkomstskatten vedrørende andre selskaber fra og med det tidspunkt, hvor disse andre selskaber betaler skatten til administrationsselskabet efter bestemmelsen i SEL § 31, stk. 6, se nedenfor.

Administrationsselskabet skal forestå indbetalingen af den samlede indkomstskat af sambeskatningsindkomsten, men administrationsselskabet hæfter først for skatten af indkomst i andre selskaber fra og med det tidspunkt, hvor administrationsselskabet modtager skatten fra de andre sambeskattede selskaber. Indtil dette tidspunkt hæfter de andre sambeskattede selskaber selv for skatten, og skatten kan ikke inddrives hos administrationsselskabet. Ved betalingen af skatten til administrationsselskabet frigøres de andre sambeskattede selskaber for deres hæftelse.

Administrationsselskabet forestår tillige indbetalingen af acontoskatten. Her er det ligeledes det enkelte selskab, der hæfter for betalingen af acontoskatten, indtil selskabet har indbetalt acontoskatten til administrationsselskabet. Størrelsen af det enkelte selskabs acontoskattehæftelse baseres på et skøn over den forventede indkomst i det pågældende selskab. Skønnet baseres som udgangspunkt på gennemsnittet af de senest 3 indkomstårs indkomstskat for det enkelte selskab.

SKAT har udsendt et styresignal, hvor reglerne om hæftelse og fordeling af skat mellem de sambeskattede selskaber er beskrevet nærmere. Se SKM2009.759.SKAT.

Vedrørende hæftelse for restskatter, som følge af ligningsmæssige ændringer i datterselskaber med skattemæssigt underskud, se SKM2010.829.LSR. Landsskatteretten afgjorde, at administrationsselskabet hæftede for den opståede restskat.

Landsretten tog i SKM2012.9.ØLR stilling til en situation, hvor et administrationsselskab havde indbetalt acontoskat og udbytteskat på samtlige sambeskattede selskabers vegne. Sambeskatningen var i løbet af året ophørt. Skatten af administrationsselskabets egen indkomst var mindre end de indbetalte acontobeløb og administrationsselskabet fik ikke dækning for de indbetalte acontoskatter fra de øvrige sambeskattede selskaber. Landsretten afgjorde, at administrationsselskabet ikke kunne få tilbagebetalt den del af den indbetalte acontoskat, som oversteg administrationsselskabets egen skat, ligesom administrationsselskabet ikke kunne få tilbagebetalt udbytteskat, da der ikke var en overskydende skat i sambeskatningen.

Ny tekst startBemærkNy tekst slut

Hæftelsesreglerne er ændret markant efter vedtagelsen af L173 d. 13. juni 2012 og har virkning for indkomstår der påbegyndes d. 1. juli 2012 eller senere. Fremover gælder der en solidarisk hæftelse for sambeskattede selskaber.

Hæftelsen opdeles i 2 trin således, at administrationsselskabet og andre helejede selskaber af det ultimative moderselskab i sambeskatningen skal hæfte solidarisk for den del af indkomstskatten, acontoskatten og restskatten samt tillæg og renter, der vedrører den del af indkomsten, som fordeles til selskabet.

Afgørende for, om et selskab skal anses for helejet, er, hvorvidt hele selskabets kapital ved indkomstårets udløb er ejet af direkte eller indirekte af det ultimative moderselskab. Ejerandele, der besiddes af den i kursgevinstlovens § 4, stk. 2, nævnte aktionærkreds, medregnes ved opgørelsen af, om selskabet skal anses for helejet.

Det gælder endvidere, at de andre selskaber i sambeskatningen («minoritetsselskaberne«) kun skal hæfte subsidiært, dvs. at krav kun kan rettes mod disse selskaber, hvis der forgæves er forsøgt udlæg for skattebeløb hos de selskaber, der hæfter solidarisk, jf. ovenfor. Det krav, der kan gøres gældende mod disse selskaber er desuden begrænset til den del af kravet, der svarer til den andel af kapitalen i det hæftende selskab, der ejes direkte eller indirekt af det ultimative moderselskab.

Hvis et selskab udtræder af sambeskatningen, hæfter selskabet ikke for skattekrav vedrørende de øvrige selskaber, der er omfattet af sambeskatningen, fra tidspunktet for udtrædelsen af sambeskatningen. Fra tidspunktet for udtrædelsen hæfter det udtrædende selskab således kun for den del af skatten, der vedrører den del af indkomsten, som er fordelt til selskabet, svarende til den hæftelse selskabet er undergivet efter de hidtidige regler.

Frasælges et selskab ud af koncernen, hæfter det frasolgte selskab ikke for selskabsskat m.v., der relaterer sig til den tilbageværende del af koncernen fra tidspunktet for overdragelsen af selskabet. Opstår der derimod et skattekrav mod det frasolgte selskab, hæfter samtlige de selskaber fortsat, der indgik i sambeskatningen det pågældende indkomstår.< LABEL>    Ny tekst startEksempel Ny tekst slut

Administrationsselskabet A er sambeskattet med datterselskaberne B og C i år 1. Koncernen har kalenderårsregnskab. Administrationsselskabet A frasælger d. 1. marts år 2 datterselskabet C.

I år 3 forhøjer SKAT den skattepligtige indkomst for datterselskab B for indkomståret 1. I denne situation vil datterselskab C ikke hæfte for skattekravet. Administrationsselskab A og datterselskab B vil derimod hæfte for skattekravet. Forhøjer SKAT i år 3 den skattepligtige indkomst for datterselskab C for indkomståret 1, påhviler hæftelsen for skatten både A, B og C.

Hæftelsen ophører, uanset om udtrædelsen af sambeskatningen sker ved et egentligt frasalg af selskabet eller på anden måde, herunder som følge af omstrukturering, likvidation eller konkurs.

Hæftelsen ophører ikke for de tilbageværende selskaber, dvs. de selskaber, der ikke er udtrådt af sambeskatningen. Det gælder ligeledes, hvis sambeskatningen kun omfatter to selskaber, og sambeskatningen derfor ophører efter, at det ene selskab f.eks. sælges ud af koncernen. I denne situation ophører hæftelsen alene for det frasolgte (udtrædende) selskab.

Det foreslås endelig, at ophøret af hæftelsen for et udtrædende selskab ikke skal gælde, hvis den samme aktionærkreds, jf. kursgevinstlovens § 4, stk. 2, fortsat direkte eller indirekte råder over mere end halvdelen af stemmerettighederne efter selskabets udtræden.

Fordeling af indkomstskat
Det fremgår af SEL § 31, stk. 4, at administrationsselskabet skal betale hele indkomstskatten for danske selskaber samt faste driftssteder og ejendomme i Danmark, også i de tilfælde hvor det danske selskab ikke ejes fuldt ud. Indgår et dansk selskab eller et fast driftssted eller en fast ejendom ikke i sambeskatningen i hele indkomståret, skal administrationsselskabet dog kun betale indkomstskatten for den del af indkomståret, hvor selskabet/driftsstedet/ejendommen indgår i sambeskatningen. Selskabet/driftsstedet/ejendommen betaler selv skatten for den resterende del af indkomståret.

Eftersom administrationsselskabet således betaler hele indkomstskatten, dvs. også den del, der kan siges at vedrøre minoritetsaktionærernes andel af de andre selskaber, skal de danske selskaber samt faste driftssteder og faste ejendomme i Danmark, hvis indkomstskat betales af administrationsselskabet, forpligte sig til betaling af et beløb svarende til den betalte indkomstskat til administrationsselskabet, jf. SEL § 31, stk. 6, 5. pkt. Betalingen har ingen skattemæssige konsekvenser for hverken betaleren eller modtageren, jf. SEL § 31, stk. 6, 6. pkt.

Lempelsesreglerne skal anvendes på sambeskatningsniveau, dvs. ved skatteberegningen i administrationsselskabet. Hvis sambeskatningsindkomsten er 0, vil der ikke kunne opnås lempelse for udenlandsk kildeskat.

Administrationsselskabet skal ved opkrævningen af selskabsskatten hos de selskaber, der deltager i sambeskatningen, tage hensyn til de udenlandske skatter, som disse selskaber har betalt, og som har nedbragt skatten af sambeskatningsindkomsten. Se skatteministerens svar af 4. januar 2006 til Foreningen af Statsautoriserede Revisorer vedrørende L 121 (Skatteudvalget, alm. del 2006 - bilag 74, side 20-21).

Godtgørelse for underskud
Af hensyn til eventuelle minoritetsaktionærer og kreditorer i de underskudsgivende danske selskaber skal administrationsselskabet ved udnyttelse af underskud i danske selskaber forpligte sig til betaling af et beløb til underskudsselskabet svarende til skatteværdien (pt. 25 pct.) af det udnyttede underskud, jf. SEL § 31, stk. 6, 1. pkt. Dette skal ske senest på tidspunktet for rettidig skattebetaling efter SEL § 30.

Eftersom det ikke kun er administrationsselskabet, der har gavn af underskudsudnyttelsen, skal det danske selskab, som udnytter underskud, refundere betalingen over for administrationsselskabet. Danske selskaber og faste driftssteder i Danmark, som udnytter underskud i danske selskaber eller faste driftssteder i Danmark, skal således forpligte sig til betaling til administrationsselskabet af et beløb svarende til skatteværdien af underskudsudnyttelsen, jf. SEL § 31, stk. 6, 2. pkt.

Disse betalinger har heller ingen skattemæssige konsekvenser for betaleren eller modtageren.

Det er betaling af de pågældende beløb, der ingen skattemæssige konsekvenser har. Betales beløbet ikke senest på tidspunktet for rettidig skattebetaling efter SEL § 30, vil beløbet skule forrentes på markedsvilkår i overensstemmelse med armslængde-princippet. Renterne vil være fradragsberettigede for betaleren og skattepligtige for modtageren.

Efter SEL § 31, stk. 6, 3.-4. pkt., kan administrationsselskabet undlade betalingsforpligtelsen, hvis underskudsselskabet kompenseres for underskudsudnyttelsen af et andet koncernselskab, jf. SEL § 31 C. Selskabet, som udnytter underskuddet, kan i givet fald ligeledes undlade betalingsforpligtelsen efter SEL § 31, stk. 6, 2. pkt., over for administrationsselskabet. Det er en betingelse, at dette andet koncernselskab uden beskatning, jf. SEL § 31 D, kan yde tilskud til det selskab, der udnytter underskuddet

I SKM2006.772.SR bekræfter Skatterådet, at en koncern kan etablere mellemadministrationsselskaber, der skal styre de enkelte underkoncerners skatteafregninger i forhold til administrationsselskabet. Skatterådet kan endvidere bekræfte en fordelingsprocedure for rentetillæg og skattegodtgørelse, idet proceduren er fast og gældende for alle selskaber i koncernen og den ikke stiller et selskab ringere end, hvis det var et enkelt selskab uden for sambeskatningen. Skatterådet kan derimod ikke bekræfte en model, hvorefter underskud først kan fordeles inden for en underkoncern, da selskabsskattelovens § 31, stk. 2, foreskriver fuld fordeling mellem alle selskaber.

xAfsnittet er omskrevet og flyttet til Den juridiske vejledning. Se afsnit C.D.2.4.3.3 om skattefrie tilskud - SEL § 31 D.x