Hvor hovedaktionærens ejendom (eller lokaler heri) udlejes til selskabet, kan der ikke godkendes større fradrag for husleje, end hvad der kunne opnås ved udleje til fremmede, idet beløb herudover må karakteriseres som maskeret udbytte. Der må ved bedømmelsen tages hensyn til, om lejemålet omfatter lys, varme, rengøring, vedligeholdelse m.v.

Har hovedaktionæren selv lejet en ejendom eller nogle lokaler og fremlejer en del heraf til selskabet for en større leje, end han selv betaler, anses merlejen for maskeret udbytte eller yderligere løn.

Tilsvarende regler gælder, såfremt hovedaktionæren ejer driftsmidler, biler m.v., som udlejes til selskabet. Efter praksis, jf. LSRM 1980, 100 LSR, vil merlejen dog ofte kunne betragtes som yderligere løn til hovedaktionæren.

I SKM2009.625.BR drejede sagen sig om, i hvilket omfang sagsøgeren (anpartsselskabet) havde anvendt arealet i kælderen i hovedanpartshaverens ejendom erhvervsmæssigt. Skatteministeriet havde i overensstemmelse med de i skønsrapporten fastsatte m2-priser anerkendt, at lejen kunne fastsættes til kr. 62.400,00 for indkomståret 2001 og kr. 66.420,00 for indkomståret 2002. Sagsøgeren påstod, at Skatteministeriet skulle anerkende, at fradrag for udgifter til leje udgjorde kr. 104.000,00 i 2001 og kr. 110.600,00 i 2002. Retten lagde vægt på, at bevisbyrden for fradrag i henhold til statsskattelovens § 6, stk. 1, litra a, påhvilede sagsøgeren, og at bevisbyrden var skærpet, da udgifterne knyttede sig til dispositioner mellem interesseforbundne parter. Efter bevisførelsen fandt retten det ikke godtgjort, at sagsøgeren havde påtaget sig udgifter til leje på sådanne forretningsmæssige vilkår og med en sådan sammenhæng med sagsøgerens virksomhed, at der kunne opnås yderligere fradrag. Skatteministeriets påstand blev taget til følge.

Såfremt selskabet som lejer afholder udgifter til ombygning eller indretning af det lejede, og der derved er tilført den pågældende ejendom en varig forbedring, må værdien af forbedringen betragtes som en udlodning i skattemæssig henseende.

TfS 1994, 444 VLD : Et selskab, der havde lejet lokaler i kælderen i hovedaktionærens ejendom, afholdt i forbindelse med indflytningen udgifter til gulvreparation. Landsretten fandt, at der i den forbindelse ikke var tilført ejendommen en forbedring, eller at forbedringen i hvert fald var for beskeden til, at den kunne anses for maskeret udlodning til hovedaktionæren.

I TfS 1999, 805 VLD havde selskabet afholdt ombygningsudgifter i hovedaktionærens ejendom, der var udlejet til et datterselskab. Efter lejekontrakten tilfaldt bygningsmæssige ændringer ejeren ved lejemålets ophør. Skattemyndighederne fandt, at der var tilført ejendommen varige forbedringer, og henførte en skønsmæssig andel af udgifterne til beskatning hos hovedaktionæren som maskeret udlodning. Landsretten tiltrådte, at der var sket en forøgelse af ejendommens værdi, som var skattepligtig for hovedaktionæren som maskeret udlodning. Landsretten fandt endvidere ikke grundlag for en tilsidesættelse af skattemyndighedernes skøn over størrelsen af udlodningen. Udlodningen ansås for sket i det år, hvor anskaffelserne var bogført og ikke først ved lejemålets ophør.

I SKM2001.495.HR var skatteyderen ejer af halvdelen af anpartskapitalen i et selskab og samtidigt ejer af en ideel halvpart i en ejendom, som var lejet ud til selskabet. Skattemyndighederne vurderede, at udgifter til en ombygning af ejendommen afholdt af selskabet tilførte ejendommen en værdiforøgelse, og beskattede skatteyderen af halvdelen heraf. Vestre Landsret fandt ikke grundlag for at tilsidesætte skattemyndighedernes skøn, og ansættelsen fastholdtes. Skatteyderen begrænsede sin påstand for Højesteret til alene at angå spørgsmålet om gyldigheden af skatteforbeholdet.

skat.dk er Skatteforvaltningens digitale indgang til selvbetjening og vejledning om skatter og afgifter