Investeringsforeninger er foreninger, som anbringer medlemmernes midler i aktier, obligationer og lign.

Beskatningen af investeringsforeninger og deres medlemmer afhænger i første omgang af, om der er udstedt omsættelige beviser (certifikater) for medlemmernes indskud. Er en investeringsforening ikke certifikatudstedende, er den kontoførende. Vedrørende investeringsbeviser i kontoførende foreninger henvises til afsnit S.G.22.

Certifikater skal fremtræde som særskilte dokumenter med et bestemt pålydende, således at certifikatets ejer er berettiget til at få del i foreningens overskud og formue i forhold til certifikatets pålydende.

Den skattemæssige behandling af udbytter, samt avancer og tab fra kontoførende investeringsforeninger behandles i afsnit S.G.22

Udbytte fra certifikatudstedende investeringsforeninger behandles i afsnit S.F.3.1.

Om beskatning i forbindelse med afståelse af investeringsbeviser i udloddende foreninger se afsnit S.G.12. I afsnit S.G.15 omtales behandlingen af fortjeneste og tab i de særlige akkumulerende foreninger, der ikke er omfattet af ABL § 19 (der omhandler aktier og investeringsforeningsbeviser m.v., udstedt af et investeringsselskab).  Fortjeneste og tab på aktier og investeringsforeningsbeviser m.v., der er udstedt af et investeringsselskab, jf. ABL § 19, omtales i afsnit S.G.9.1. 

Både de certifikatudstedende investeringsforeninger og de kontoførende investeringsforeninger er omfattet af selskabsskatteloven. I afsnit S.A.1.8. behandles spørgsmålene om den subjektive skattepligt og kvalifikationen af foreningerne. I afsnit S.C.4. behandles spørgsmålet om den objektive skattepligt for investeringsforeninger. Se dog afsnit S.A.1.8.3 vedrørende investeringsselskaber.

Investeringsforeningers skattemæssige klassifikation fremgår af SKAT's hjemmeside i internettet - se www.skat.dk - Rådgiver - Juridiske vejledninger - Årets skattemæssige klassifikation og afkast fra Ny tekst startinvesteringsforening-/ selskab 2009 indberetningen 2010.Ny tekst slut

De certifikatudstedende investeringsforeninger opdeles i udloddende og akkumulerende investeringsforeninger. Denne opdeling har betydning for såvel investeringsforeningens skattepligt som for beskatningen af det udbytte medlemmerne modtager fra foreningen.

Investeringsforeningers skattemæssige klassifikation fremgår af SKAT's hjemmeside i internettet - se www.skat.dk - Rådgiver - Juridiske vejledninger - Årets skattemæssige klassifikation og afkast fra Ny tekst startinvesteringsforening-/ selskab 2009 indberetningen 2010.Ny tekst slut

Afdelinger
Investeringsforeninger er typisk opdelt i adskilte afdelinger med hver sin formue. Når dette er tilfældet, behandles hver afdeling skattemæssigt som en selvstændig forening.

En investeringsforening er akkumulerende, såfremt foreningen ikke opfylder betingelserne for at være udloddende, se afsnit S.A.1.8.1, og heller ikke er omfattet af reglerne i ABL § 19 om investeringsselskaber, se afsnit S.A.1.8.3.

Disse investeringsforeninger er skattepligtige efter selskabsskattelovens § 1 stk. 1 nr. 5 a. 

Udbytte fra en akkumulerende investeringsforening beskattes hos personer som kapitalindkomst, jf. PSL § 4 stk. 1 nr. 4 og § 4 a stk. 1 nr. 1. 

Definition af udloddende forening
LL § 16 C, stk. 1 definerer udloddende investeringsforeninger. Om definitionen af udloddende investeringsforeninger samt om minimumsudlodningens bestanddele, se afsnit S.A.1.8.1.1.

Definition af aktiebaseret udloddende investeringsforening 
For de udloddende investeringsforeninger sondres mellem aktiebaserede og øvrige udloddende foreninger. Aktiebaserede foreninger defineres i ABL § 21, stk. 3-6, se også afsnit S.G.12. Der foretages endnu en sondring i forbindelse med udloddende foreninger. Det drejer sig om de særlige obligationsbaserede foreninger. Se mere om disse nedenfor om indeholdelse af udbytteskat.

Beskatning af udbytte fra aktiebaseret udloddende investeringsforening

Personer
For personer medregnes udbyttet enten til aktieindkomsten, til kapitalindkomsten, til den personlige indkomst, eller er skattefrit, jf. nedenfor.

ABL §
Dog beskattes udbyttet fra en forening som kapitalindkomst, hvis beviset er omfattet af ABL § 19, jf. PSL § 4, stk. 1, nr. 4 og PSL § 4 a stk. 2.

ABL § 17
Er investeringsbeviset omfattet af ABL § 17 om næring, beskattes udbyttet som personlig indkomst, jf. PSL § 4, stk. 5 uanset beviset skulle være omfattet af ABL § 19.

Selskaber
Ny tekst startFra og med 1. januar 2010 skal selskaber altid medregne det fulde udbytte til den skattepligtige indkomst, idet den tidligere 66 pct.-regel i SEL § 13, stk. 3, er ophævet ved lov nr. 525 af 12. juni 2009.Ny tekst slut For ABL § 19-beviserne kan der under visse betingelser ske nedsættelse efter SEL § 17, stk. 3, såfremt investeringsforeningen er eller har været hjemmehørende i udlandet. Se afsnit S.C.1.2.4.5. for selskabers skattepligt af udbytte fra investeringsforeninger, samt afsnit S.E.2.2. vedrørende udbytte fra udlandet. 

Udbytte fra udloddende investeringsforeninger der ikke er aktiebaserede
 Udbytte fra udloddende investeringsforeninger medregnes til den skattepligtige indkomst efter LL § 16 A, stk. 1. Til udbytte henregnes også den del af minimumsudlodningen efter LL § 16 C, der ikke udloddes, Ny tekst startjf. LL § 16 A, stk. 2 nr. 3.Ny tekst slut

Udlodninger fra en delvis kapitalnedsættelse i en investeringsforening er ligeledes omfattet af LL § 16 A, se hertil SKM2002.165.LSR.

Baggrunden for reglerne er, at medlemmet af foreningen så vidt muligt beskattes af udlodninger fra foreningen, som om medlemmet havde foretaget investeringen selv. Det tilstræbes eksempelvis, at afkast, der ville have været skattefrit ved en direkte investering, også er skattefrit som udlodning fra foreningen. I overensstemmelse hermed er den skattemæssige behandling af udlodninger fra udloddende investeringsforeninger afhængig af den investering, som danner baggrund for udlodningen.

Udloddende investeringsforeninger opgør via minimumsudlodningen de indtægter og avancer, der ville være skattepligtige for personer ved direkte investering. Foreningerne kan ligeledes i vidt omfang foretage fradrag i udlodningen for de tab, der ville være fradragsberettigede hos personer ved direkte investering, jf. LL § 16 C. På denne måde tilstræbes det, at medlemmet beskattes som var investeringen foretaget direkte, samt at beskatningen sker med det fulde beløb (der sker ikke geninvestering af afkastet uden fornyet indskud i foreningen af beskattede midler). Endelig kommer beskatningen til at foregå i samme periode, som afkastet optjenes. Se om minimumsudlodningens indhold afsnit S.A.1.8.1.1.

Personer 
LL § 16 A, stk. Ny tekst start1-5,Ny tekst slut PSL § 4, stk. 1, nr. 4 og 18, samt PSL § 4 a, stk. 1, nr. 3 indeholder reglerne for beskatning af udlodninger fra udloddende investeringsforeninger hos personer uden for næring, jf. nærmere nedenfor. Reglerne sikrer en opdeling af udlodningerne i en skattefri del, en aktieindkomstbeskattet del og en kapitalindkomstbeskattet del. Opdelingen er foretaget efter transparensprincippet, jf. ovenfor. PSL § 4 a, stk. 1, nr. 3 fastlægger hvilken del af den skattepligtige udlodning, der skal medregnes som aktieindkomst og dermed også hvilken del, der medregnes som kapitalindkomst. Opgørelsen tager sit udgangspunkt i den del af udlodningerne, der er skattepligtig efter LL § 16 A. Det vil for næringsskattepligtige efter KGL § 13 sige hele udlodningen (se nedenfor), mens en vis del af udlodningen for øvrige personer er skattefri, jf. LL § 16 A, stk. 4-7.

Den skattefri del af udlodningen
LL § 16 A, Ny tekst startstk. 4 nr. 3 og stk. 5Ny tekst slutfastsætter den skattefri del af udlodningen. Bestemmelsen indeholder regler om beregning af et maksimumsbeløb for den skattefri del af udlodningen. Efter LL § 16 A, Ny tekst startstk. 5Ny tekst slut opgøres den skattefri del som hele udlodningen fratrukket den del af minimumsudlodningen, som består af indtægter, der hos personer ved en direkte investering ville blive beskattet som kapitalindkomst eller som aktieindkomst. Dvs. hvis foreningen kun udlodder beløb omfattet af minimumsudlodningen, udgøres beløbet (opgjort efter Ny tekst startstk. 5Ny tekst slut) kun af gevinst på blåstemplede obligationer. Udlodder foreningen mere end minimumsudlodningen udgøres beløbet (efter Ny tekst startstk. 5Ny tekst slut) af gevinst på blåstemplede obligationer og disse frivillige udlodninger. Efter LL § 16 A, Ny tekst startstk. 5 Ny tekst slutopgøres den skattefri del af udlodningen som den del af udlodningen, der stammer fra årets nettogevinster på blåstemplede obligationer minus visse administrationsudgifter, jf. LL § 16 A Ny tekst startstk. 5 Ny tekst slutog § 16 C stk. 4 og stk. 5 nr. 4. Den skattefri del af udlodningen kan altså maksimalt andrage foreningens gevinster på blåstemplede obligationer.

Aktie- og kapitalindkomst
For personer udenfor næring (jf. KGL § 13) tager PSL § 4 a, stk. 1, nr. 3 derfor udgangspunkt i minimumsudlodningen fraregnet gevinst og tab på blåstemplede obligationer (minimumsudlodningens nr. 10 i LL § 16 C stk. 3). Gevinst og tab på sådanne ville være skatteopgørelsen uvedkommende, såfremt de var opnået ved direkte investering for personen (transparensprincip). Herfra fratrækkes gevinster, der indgår i minimumsudlodningens nr. 1-5 samt 7-8. Tilbage er altså beløb, der medregnes efter minimumsudlodningens nr. 6 (gevinst fratrukket tab ved afståelse af aktier) + nr. 9 (aktieudbytte), samt beløb som foreningen vælger at udlodde, selvom disse ikke er omfattet af minimumsudlodningen (frivillige udlodninger).

   

Reguleringer efter LL § 16 C, stk. 4-6
I gennemgangen ovenfor er der - for overblikkets skyld - ikke nævnt reguleringer af minimumsudlodningens forskellige beløb efter LL § 16 C, stk. 4-6. Disse stykker rummer regler for fradrag i minimumsudlodningen. Stk. 4 vedrører bestemte typer tab på fordringer i fremmed valuta, investeringsforeningsbeviser i foreninger omfattet af ABL § 22, stk. 3 (obligationsbaserede foreninger, der alene investerer i fordringer i fremmed valuta, jf. dog afsnit S.G.12.2), samt aktier omfattet af ABL § 19. Stk. 4 nævner derudover, i hvilke dele af udlodningen disse tab kan fradrages. Stk. 5 handler om fradrag for foreningens administrationsomkostninger, samt i hvilke dele af udlodningen disse kan fradrages. Stk. 6 vedrører fremførsel af et eventuelt negativt beløb opgjort efter stk. 3-4. Se for en uddybning S.A.1.8.1.1.

ABL § 17
Er beviset omfattet af ABL § 17 beskattes hele udlodningen som personlig indkomst, jf. PSL § 4, stk. 5, selvom beviset også kunne være omfattet af ABL § 19.

Næringsdrivende efter KGL § 13
For næringsdrivende efter KGL § 13 opgøres aktie- og kapitalindkomst på samme måde som for øvrige personer. Dog er det hele minimumsudlodningen - inkl. LL § 16 C, stk. 3, nr. 10 (gevinst på blåstemplede fordringer) - der indgår i fordelingen mellem de to indkomstarter, jf. LL § 16 A stk. 5. Dette medfører, at også gevinst fra blåstemplede obligationer, der udloddes gennem en investeringsforening beskattes som kapitalindkomst for denne personkreds. Var investeringen foretaget direkte var disse gevinster beskattet som personlig indkomst. Der er altså her et brud på transparensprincippet.

Brud på transparensprincip
Udgangspunktet er beskatning efter transparensprincippet. Dette fraviges dog på enkelte punkter. For det første er det ejertiden for investeringsforeningsbeviset, der er afgørende for, om dette er ejet i 3 år eller mere. Transparensprincippet er ikke i sig selv en beskatnings- eller fradragshjemmel, men blot et underliggende udgangspunkt for beskatning af udbytte. Der kan derfor heller ikke med hjemmel i transparensprincippet modregnes kildeartsbegrænsede tab på aktier i udlodninger fra foreningen, selvom disse måtte stamme fra gevinst på tilsvarende aktier. Selvom en person, der personligt havde foretaget investering i begge aktieposter, ville have kunnet modregne tab på den ene post i gevinst på den anden, jf. ABL § Ny tekst start13 ANy tekst slut, er det ikke muligt at modregne et personligt tab i udlodning af foreningens gevinst. Se hertil SKM2002.151.LR.

Også på andre punkter vil transparensprincippet kunne blive brudt.

Selskaber, foreninger og fonde
Transparensprincippet er også udslagsgivende for selskabers, foreningers og fondes skattepligt af udlodninger fra udloddende investeringsforeninger. Se afsnit S.C.1.2.4.5. for en nærmere gennemgang af reglerne i selskabsbeskatningsloven og afsnit S.H.12.3 for reglerne i fondsbeskatningsloven.

Se endvidere SKM2002.165.LSR vedrørende begrænsningen for anvendelsen af transparensprincippet i et tilfælde hvor en investeringsforening udelukkende investerede i obligationer.

Indeholdelse af udbytteskat
Udloddende investeringsforeninger, jf. LL § 16 C, stk. 1, skal mindst indeholde udbytteskat i minimumsudlodningen som nævnt i LL § 16 C, stk. 2 eller 15, jf. KSL § 65, stk. 3, 2. pkt.

Obligationsbaserede udloddende investeringsforeninger, jf. ABL § 22, stk. 2, er undtaget fra pligten til at indeholde udbytteskat, jf. KSL § 65, stk. 3, 3. pkt.

Vedrørende udlodning til investeringsselskaber, se afsnit S.F.3.2.

Skatterådet har i et bindende svar (SKM2008.243.SR) bekræftet, at en bevisudstedende og udloddende investeringsforening, der har skiftet status fra en blandet afdeling til en udloddende obligationsafdeling, ikke længere skal indeholde udbytteskat ved udbetaling af udbytte.

Ny tekst startLandsskatteretten har i SKM2009.452.LSR fastslået, at de danske regler om udbytteskat ikke kan anses for diskriminerende i relation til EU's regler om arbejdskraftens frie bevægelighed. Der var ikke grundlag for at antage, at den forskellige behandling af udbytter fra her i landet hjemmehørende selskaber til hhv. et udenlandsk investeringsinstitut og en dansk udloddende investeringsforening indebar en diskrimination af sammenlignelige situationer.Ny tekst slut

Obligationsbaseret investeringsforening
En udloddende investeringsforening anses for obligationsbaseret, hvis den opfylder kravene i ABL § 22, stk. 2. Efter denne bestemmelse må obligationsbaserede foreninger udelukkende anbringe midler i fordringer omfattet af kursgevinstloven og evt. aktier i egne administrationsselskaber, foreningens administrationsbygninger og finansielle kontrakter omfattet af KGL kap. 6. Undtagelsen for pligten til at indeholde udbytteskat gennemførtes, fordi en direkte investering i den type aktiver en obligationsbaseret investeringsforening kan investere i, ikke som direkte investering ville medføre indeholdelse af udbytteskat.

Kontoførende forening
 I visse tilfælde skal en kontoførende forening også indeholde udbytteskat, jf. KSL § 65, stk. 3. Efter denne bestemmelse skal en kontoførende investeringsforening indeholde udbytteskat, hvis den erhverver udbytte, som der ikke er indeholdt udbytteskat i efter bestemmelsen i stk. 4. Denne bestemmelse bemyndiger skatteministeren til at fastsætte regler om, at der ikke skal indeholdes udbytteskat i udbytter, der ikke skal medregnes ved modtagerens skattepligtige indkomst.

Definition af investeringsselskaber
For en nærmere definition af investeringsselskaber henvises til afsnit S.A.1.8.3.

Investeringsforeningers skattemæssige klassifikation fremgår af SKAT's hjemmeside i internettet - se www.skat.dk - Rådgiver - Juridiske vejledninger - Årets skattemæssige klassifikation og afkast fra Ny tekst startinvesteringsforening-/ selskab 2009 indberetningen 2010.Ny tekst slut

Udbytte fra investeringsselskaber
Personer
Udbytter, tab og avancer fra aktier omfattet af ABL § 19, beskattes som kapitalindkomst hos personer, jf. PSL § 4, stk. 1, nr. 4 og 5 samt PSL § 4 a stk. 1 nr. 1. Se i øvrigt afsnit S.G.9.1. Ved udbetalingen indeholdes udbytteskat, jf. KSL § 65, stk. 3, se dog nedenfor.

Selskaber
Udbytter fra investeringsselskaber medregnes til selskabers skattepligtige indkomst jf. LL § 16 A. Ved udbetalingen indeholdes udbytteskat, jf. KSL § 65, stk. 3. 

Udbytte til investeringsselskaber
Der skal indeholdes en endelig udbytteskat på 15 pct. af udbytte, som danske selskaber betaler til selskaber eller investeringsforeninger, der er omfattet af ABL § 19, med mindre der er tale om udbytte i moder-/datterselskabsforhold eller udbytte fra obligationsbaserede foreninger, jf. KSL § 65, stk. 8, samt KSL bek. (bek. nr. Ny tekst start1247 af 11. december 2009 Ny tekst slut) § Ny tekst start34Ny tekst slut. Det forudsættes, at selskabet eller investeringsforeningen enten er medtaget på den i KSL bek. § Ny tekst start34 Ny tekst slut nævnte database, eller at investeringsforeningen har afleveret en bekræftelse fra told- og skatteforvaltningen om at være omfattet af den nævnte bestemmelse, jf. KSL bek. § Ny tekst start34 Ny tekst slut.

I henhold til den ved lov nr. 335 af 7. maj 2008 foretagne ændring af KSL § 65 stk. 3 og stk. 8 skal der dog ikke indeholdes udbytteskat i udlodninger fra udloddende investeringsforeninger eller investeringsselskaber til investeringsselskaber, omfattet af ABL § 19, hvis disse efter vedtægterne ikke kan investere i aktier eller andele i selskaber hjemmehørende her i landet, bortset fra aktier i det administrationsselskab, som forestår foreningens eller selskabets administration.   

Ovennævnte regler skal imødegå, at personer og selskaber i udlandet undgår beskatning af udbytte fra aktier i danske selskaber ved at placere aktierne i et investeringsselskab, akkumulere udbytterne skattefrit i investeringsselskabet og derefter sælge aktierne uden begrænset skattepligt.