Beskatning som personlig indkomst finder efter PSL § 4, stk. 4, sted af udlodninger, efterbetalinger m.v. fra andelsforeninger omfattet af ABL § 18 i det omfang, udlodningen ikke udgør normal forrentning af en indbetalt andelskapital. I sidstnævnte tilfælde sker beskatningen for personer som kapitalindkomst, jf. PSL § 4 stk. 1 nr. 5.

ABL § 18 omfatter den skattemæssige behandling af gevinst og tab ved afståelse af andelsbeviser m.v. samt udlodning af likvidationsprovenu i andelsforeninger omfattet af SEL § 1, stk. 1, nr. 3. Det er foreninger, hvis formål er at fremme medlemmernes fælles erhvervsmæssige interesser gennem deres deltagelse i andelsforeningens virksomhed som aftagere, leverandører eller lign. Det er herudover et krav, at der skal være mindst 10 medlemmer, og at omsætningen med ikke-medlemmer ikke væsentligt eller længerevarende overstiger 25 pct. af den samlede omsætning. Se nærmere Den juridiske vejledning DJV Subjektiv skattepligt afsnit C.D.1.1.8.1., samt LV Selskaber og aktionærer afsnit S.G.1.2.

Det bemærkes, at ABL § 18 finder anvendelse, uanset hvornår andelsforeningen er stiftet og uanset medlemskabets varighed. Der kræves ikke dispensation fra ABL § 18, stk. 1 og 3, for at opnå beskatning efter ABL § 18, stk. 4, jf. afsnit S.G.10.4.

Vedrørende den skattemæssige behandling af udbytter og udbetaling af forud for det kalenderår hvor selskabet endeligt opløses, se afsnit S.F.1. 

Vedrørende den skattemæssige behandling af afståelsessummen ved tilbagesalg til udstedende selskab, se afsnit S.F.1. og S.G.20.3

 

Andelshavere i andelsforeninger omfattet af SEL § 1, stk. 1, nr. 3, skal, jf. ABL § 18, stk. 2, medregne fortjeneste eller tab ved udlodning af likvidationsprovenu i den skattepligtige indkomst, når udlodningen finder sted i det indkomstår, hvori andelsforeningen endeligt opløses.

Et andelsselskab eller en forening kan tidligst anses for endeligt opløst, når likvidationsregnskabet er godkendt. Se hertil TfS 1989, 684 LSR. 

Andelshavere, der afstår andelsbeviser omfattet af ABL 18, skal ligeledes, jf. ABL § 18, stk. 1, ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst medregne fortjeneste eller tab ved afståelsen.

Beløb som en andelsforening betaler til en andelshaver ved udtrædelsen af foreningen anses for vederlag for et tilbagesalg af andele til det udstedende selskab, jf. ABL § 18, stk. 1 og LL § 16 B stk. 1.

Personer omfattet af personskatteloven skal medregne udlodninger samt afståelsessummer efter LL § 16 B til den personlige indkomst, medmindre udlodningen udgør en normal forrentning af en indbetalt andelskapital, jf. PSL § 4, stk. 4. I sidstnævnte tilfælde medregnes beløbet i kapitalindkomsten, jf. PSL § 4, stk. 1, nr. 5.

Hvor en afståelse eller et likvidationsprovenu er omfattet af ABL § 18, stk. 1 eller stk. 2, finder reglerne i ABL § 9 (porteføljeaktier for selskaber) , §§ 12-14 (almindelige aktier for personer), § 17 (næringsaktier), § 17 A (aktier, ejet af kapitalfondspartnere), § 19 (aktier og investeringsforeningsbeviser udstedt af investeringsselskaber), § 31 (gave, arv og arveforskud), § 32 (indskud / udlodning fra pensionsopsparing), § 36 (aktieombytning) og § 47 (ejertidsnedslag for aktier, erhvervet før den 19. maj 1993 og hvor et salg den 18. maj 1993 havde skullet behandles efter de dagældende regler for salg af hovedaktionæraktier) ikke anvendelse, jf. ABL § 18, stk. 3.

 

Der gælder ikke særlige regler for avanceopgørelsen ved afståelse af andelsbeviser, jf. dog afsnit S.G.10.2.

Told- og skatteforvaltningen skal som led i den almindelige ligning afgøre, hvorvidt betingelsen for, at der ikke sker beskatning efter ABL § 18, stk. 1, er opfyldt, jf. ABL § 18, stk. 4.

Det er en forudsætning, at andelsforeningen er stiftet før den 22. maj 1987, og afståelse ikke er sket for at undgå likvidationsbeskatning. Se f.eks. SKM2004.405.LSR. ABL § 18, stk. 4 finder ikke anvendelse ved udlodning af likvidationsprovenu, men alene ved afståelse af andelsbeviser.

Finder ABL § 18, stk. 4  anvendelse, sker der beskatning efter ABL's almindelige regler.

Hvis andelsbeviset var ejet den 19. maj 1993 vil der for minoritetsaktionærer være adgang til at anvende handelsværdien den 19. maj 1993 som indgangsværdi. Valget skal træffes samlet for alle andelsbeviser m.v. i hver andelsforening. Ved en senere afståelse kan et fradragsberettiget eller modregningsberettiget tab dog ikke overstige forskellen mellem afståelsessummen og andelsbevisernes m.v. handelsværdi den 19. maj 1993, jf. ABL § 46, stk. 9.

Samlet vurdering
Ved afgørelsen af om ABL § 18, stk. 4 finder anvendelse, må der ses på de samlede omstændigheder omkring afståelsen. Forhold der i den forbindelse må tillægges betydelig vægt vil være, hvorvidt overdragelsen af andelen sker sammen med overdragelse af virksomheden (som videreføres) eller i forbindelse med driftsomlægning eller virksomhedsophør, samt om erhververen reelt er i stand til at udnytte andelen som et naturligt led i sin virksomhed, idet erhververen f.eks. driver samme slags virksomhed som overdrageren. Indtræder erhververen ved at overtage andelen, i en forpligtelse til at levere eller aftage et produkt taler dette for, at overtagelsen sker som led i en erhvervsvirksomhed.

Salg til udstedende forening
Såfremt der er tale om salg af andelen til den udstedende andelsforening, finder ABL § 18, stk. 4  som udgangspunkt ikke anvendelse, idet et sådant tilbagesalg må sidestilles med en delvis likvidation.

Salg via foreningen
Det kan efter andelsforeningens vedtægter være et krav, at overdragelsen af andelen skal ske gennem foreningen, således at overdragelsen dels vil fremtræde som en overdragelse fra andelshaveren til andelsforeningen dels som en overdragelse fra andelsforeningen til en erhverver, der reelt er i stand til at udnytte andelen som et naturligt led i sin virksomhed. Dvs. at situationen reelt er den, at andelsforeningen alene optræder som formidler. En sådan situation kan, alt efter de konkrete omstændigheder, være omfattet af ABL § 18, stk. 4. For at undgå forsøg på omgåelse af beskatning gennem vedtægtsændringer efter lovens ikrafttrædelse, kan beskatning efter ABL's almindelige regler ikke finde sted, såfremt overdragelse af andele, herunder overdragelse gennem andelsforeningen, kan finde sted som følge af en vedtægtsændring efter den 22. maj 1987.

Flere samtidige overdragelser
En række samtidige overdragelser foretaget af flere andelshavere i samme andelsforening vil kunne indikere, at overdragelsen sker med henblik på at undgå beskatning af likvidationsprovenu. I sådanne tilfælde finder ABL § 18, stk. 4  kun anvendelse under ganske særlige omstændigheder. 

Medlemskredsen
ABL § 18, stk. 4  finder ikke anvendelse, hvis andelsforeningens medlemskreds overvejende består af medlemmer, der er indbyrdes økonomisk forbundne. Dette vil f.eks. være tilfældet, såfremt den overvejende del af medlemskredsen består af koncernforbundne selskaber, søsterselskaber eller selskaber ejet af samme aktionærkreds.

LL § 16 B
Beskatning som personlig indkomst gælder endvidere for afståelsessummer vedrørende andelsbeviser og lignende i de nævnte andelsforeninger, når afståelse sker til den udstedende forening, jf. LL § 16 B og PSL § 4 stk. 4. Også i dette tilfælde dog kun når afståelsessummen overstiger en normal forrentning af andelskapitalen. Er der tale om afståelsessummer, som er omfattet af LL § 16 B, stk. 1, forudsætter beskatning af fortjeneste eller tab vedrørende afståelsessummer efter de almindelige regler i aktieavancebeskatningsloven, at der gives dispensation efter LL § 16 B, stk. 2 nr. 6 (i den ved lov nr. 525 af 12. juni 2009 fastsatte formulering) (for indkomståret 2009 og tidligere år LL § 16 B stk. 2) . I sådanne situationer finder ABL § 18, stk. 4, som udgangspunkt ikke anvendelse, idet udbetaling af sådanne afståelsessummer normalt må sidestilles med en delvis likvidation.

Praksis
I TfS 1997, 937 HD blev en andelshaver i og roedyrker til en sukkerfabrik anset for skattepligtig i medfør af ABL § 2 b, stk. 2 (dagældende), af den fortjeneste, som han opnåede ved at få sine andele i selskabet indløst, efter at det ved en generalforsamlingsbeslutning var vedtaget at sælge andelsselskabets sukkervirksomhed til et aktieselskab. Skatteyderen havde i 1989 fået sine andele i andelsselskabet indløst, hvorved han fra selskabet fik udbetalt 1.326.000 kr. På forespørgsel havde skattemyndighederne udtalt, at beløbet var skattepligtigt efter aktieavancebeskatningsloven. Landsretten fandt, ligesom skattemyndighederne, at indløsningen af hans andele var omfattet af ABL § 2 b, stk. 2 (dagældende), og landsretten fandt endvidere, at skatteyderen ikke havde krav på dispensation efter ABL § 2 b, stk. 5 (dagældende). Højesteret stadfæstede Landsrettens dom og bemærkede, at selv om der forud for generalforsamlingen var meddelt andelshavere dispensationer, der ikke var tilstrækkeligt begrundede, kunne dette ikke ud fra en lighedsgrundsætning medføre, at skatteyderen havde krav på dispensation.

Et selskab ønskede at udtræde af en indkøbsforening for i stedet at blive medlem af en anden kæde. Selskabet solgte sin andel i indkøbsforeningen tilbage til den udstedende forening - og fik dispensation efter LL § 16 B, stk. 2. Afståelsen behandles således efter ABL. ABL § 2 b, stk. 5 (dagældende) fandt ikke anvendelse fordi der ikke var tale om tilbagesalg som led i en videreformidling af andelsbeviset, jf. SKM2004.405.LSR.