I henhold til ABL § 38 indtræder skattepligten for fysiske personer i følgende tilfælde:

  1. Når en persons fulde skattepligt efter KSL § 1, ophører som følge af fraflytning, medmindre personen i stedet bliver begrænset skattepligtig af erhvervsvirksomhed med fast driftssted her i landet, jf. KSL § 2, stk. 1, nr. 4, og aktierne indgår som del af denne erhvervsvirksomhed. Ny tekst startFysiske personer, som er omfattet af KSL § 2, stk. 1, nr. 4, er kun skattepligtige af næringsaktier.  Ny tekst slut
  2. Når en person efter bestemmelserne i en DBO bliver hjemmehørende i en fremmed stat, Færøerne eller Grønland. Dette gælder ikke, hvis personen efter flytningen af sit skattemæssige hjemsted fortsat ejer aktierne som en del af en erhvervsvirksomhed med fast driftssted her i landet. Det er en betingelse for at der skal ske fraflytningsbeskatning, at aktierne efter ændringen af skattemæssigt hjemsted, ikke mere kan beskattes i Danmark. Efter dobbeltbeskatningsaftalen med Grønland og Kina har Danmark fortsat beskatningsretten til danske aktier, hvis personen har dobbeltdomicil, og derfor skal der ikke ske fraflytningsbeskatning af danske aktier, hvis en person bliver hjemmehørende i Grønland eller Kina og har dobbeltdomicil.
  3. Når aktier - som ejes af en person, som en del af en erhvervsmæssig virksomhed med fast driftssted her i landet, jf. KSL § 2, stk. 1, nr. 4 - enten udgår af det faste driftssteds skattepligtige virksomhed, eller aktionæren ophører med at drive erhvervsmæssig virksomhed her i landet gennem det faste driftssted. Dette gælder dog ikke, hvis aktionæren bliver fuldt skattepligtig her til landet.

I de under pkt. 1 og pkt. 2 anførte tilfælde indtræder skattepligten på tidspunktet for skattepligtsophøret hhv. på tidspunktet for flytningen af det skattemæssige hjemsted. I det under pkt. 3 anførte tilfælde indtræder skattepligten på det tidspunkt, hvor aktierne udgår af virksomheden, eller hvor virksomheden ophører.

En tandlæge ønskede at likvidere sit selskab og flytte til udlandet. Selskabet likvideres pr. 30. december 2002 med endelig udlodning af likvidationsprovenu efter proklamaets udløb (3 måneder). Pr. 30. december 2002 flytter tandlægen med hustru til Frankrig, hvor de har 2 ejendomme, der dels udlejes og dels anvendes til privat beboelse. Parrets eneste ejendom i Danmark er solgt med overtagelse pr. 1. januar 2003. Ligningsrådet sagde, at beskatning af aktieavancen skal ske på det tidligste tidspunkt af fraflytningstidspunktet den 30. december 2002 og den endelige udlodning af likvidationsprovenuet i 2003. Eftersom parrets skattepligt er ophørt pr. 30. december 2002 er avancen skattepligtig på det tidspunkt, SKM2003.214.LR

En person, der er begrænset skattepligtig her til landet af en erhvervsvirksomhed med fast driftssted her i landet, jf. KSL § 2, stk. 1, nr. 4, og som ejer aktierne som en del af denne erhvervsvirksomhed, beskattes Ny tekst startkun af næringsaktier. Ny tekst slut

Østre Landsret har ved dom af 24.9.2007 (SKM2007.716.ØLR) fastslået, at fraflytterbeskatningen - efter at der ikke længere skal stilles sikkerhed ved fraflytning til et andet EU-land (eller et andet nordisk land) - ikke kan anses at stride mod EU-retten.