Aktieavancebeskatningslovens regler gælder for gevinst og tab ved afståelse. Ved afståelse forstås salg, bytte, bortfald og andre former for afhændelse, jf. ABL § 30.  Begrebet afståelse dækker ikke kun avanceopgørelser efter realisationsprincippet, men også de situationer, hvor avanceopgørelsen sker efter lagerprincippet.

Det forhold, at aktierne ikke længere eksisterer som følge af selskabets konkurs eller en tvangsopløsning af selskabet, er omfattet af begrebet afståelse.

Hvis en aktionær afstår aktier i et selskab, der er under likvidation, behandles en sådan afståelse som andre afståelser, forudsat at der er tale om en reel afståelse.

Ved afståelse tænkes først og fremmest på almindeligt frit salg.

De generelle principper for fastlæggelse af afståelsessum og -tidspunkt behandles under afsnit S.G.2.4 henholdsvis afsnit S.G.2.5.

I afsnit S.G.2.6 omtales en række afståelsessituationer nærmere med henblik på fastlæggelse af afståelsessum og -tidspunkt.

I visse tilfælde kan der opstå tvivl om, hvorvidt en transaktion eller ændring i selskabets forhold er at ligestille med afståelse.

Ligningsrådet har i en bindende forhåndsbesked SKM2003.425.LR fastslået, at der vil ske en skattepligtig erhvervelse, jf. SL § 4, hver gang en andelshavers ejerandel forøges, og en skattepligtig afståelse, jf. ABL § 1, hver gang en andelshavers ejerandel formindskes. Af andelsselskabets vedtægter ville det fremgå at andelshavernes ejerandele løbende skulle reguleres, således at ejerandelene afhang af andelshavernes omsætning med selskabet.

En ombytning af aktier med aktier i et andet selskab sidestilles med afståelse. Aktieombytningen kan dog være omfattet af successionsreglen i § 36 eller § 36 A, således at selve ombytningen ikke udløser en afståelsesbeskatning.

Ombytning af aktier i samme selskab, men med forskellige rettigheder, sidestilles med salg, uanset aktierne har samme kursværdi.

Ombytning af ældre aktier med nye aktier i samme selskab, således at de ældre aktier og de nye aktier i realiteten er identiske, sidestilles ikke med afståelse

De nye aktier anses for erhvervet på samme tidspunkt og for samme anskaffelsessum som de ældre aktier.

TfS 1999, 172 DEP. Departementet har på forespørgsel udtalt, at et selskabs redominering fra DKK til EURO ikke er at anse som en afståelse af aktierne. Udbetaling af eventuel difference behandles som udbytte, jf. LL § 16 A.

Vedrørende skattefri aktieombytning efter ABL § 36 eller 36 A, se afsnit S.G.18.

Foretages der vedtægtsændringer i et selskab, sidestilles dette efter praksis med overdragelse af aktier, når aktierne efter vedtægtsændringen vurderes at have en anden identitet.

Dette er dog kun tilfældet, når vedtægtsændringen medfører en formueforskydning mellem selskabets aktionærer. Formueforskydningen kan bestå i, at to aktieklasser bytter formuefordele, med det resultat, at ingen bliver beriget.

Det beror på en konkret bedømmelse af sagens omstændigheder, om ændringen er af en sådan karakter, at den må sidestilles med en afståelse. Ved denne vurdering vil der navnlig blive henset til indholdet af ændringerne, herunder om de rettigheder, der er knyttet til en aktiepost, gennem en vedtægtsændring får et væsentligt andet indhold, således at der reelt ikke længere er identitet mellem aktierne før og efter ændringen.

I bedømmelsen vil desuden indgå aktionærkredsens sammensætning - herunder om selskabet er ejet af få aktionærer, der eventuelt har interessefællesskab, eller om selskabet er ejet af en bred kreds af investorer, således som det er tilfældet med en række børsnoterede selskaber - sammenholdt med bevæggrundene for vedtægtsændringerne, og hvad der skattemæssigt og økonomisk i øvrigt opnås herved.

Ændres de økonomiske rettigheder knyttet til en aktieklasse, f.eks. ved ophævelse af en ret til forlods at modtage udbytte, mens der formelt ikke foretages ændringer i andre aktieklasser, vil også aktier tilhørende andre aktieklasser kunne anses for afstået, idet ændringen medfører en forskydning af de økonomiske rettigheder, som også berører de aktier, som ikke umiddelbart er berørt af vedtægtsændringen.

I forbindelse med vedtægtsændringer kan der statueres afståelse, uanset om aktierne fysisk set ombyttes eller ej.

Ændring af stemmeret
Vedtægtsændringer, der alene angår aktiernes stemmeret - eksempelvis hvor der til en aktieklasse efter vedtægtsændring knyttes stemmeret, som i Revision og Regnskabsvæsen 1981 Skattemæssige Meddelelser 187 SD, eller hvor der foretages opdeling i aktieklasser med forskellig stemmeret eller forskydning i en eksisterende aktieklasseopdeling som i TfS 1988, 705 LR - fører kun undtagelsesvis til, at der skattemæssigt anses at foreligge afståelse. Ligeledes i TfS 1992, 130 LR, hvor formålet med vedtægtsændringen var at begrænse A-aktiernes stemmeret til forholdet 10:1, i overensstemmelse med § 67, stk. 1 i aktieselskabsloven, jf. lovbekendtgørelse nr. 9 af 9. januar 2002 om aktieselskaber (ASL). Tilsvarende gælder, såfremt vedtægtsændringen medfører ophævelse af eksisterende aktieklasser med forskellige stemmerettigheder, med mindre der foreligger særlige forhold. Se i denne forbindelse TfS 1992, 345 LR.

Se TfS 1993, 285 LSR. I et børsnoteret selskab, hvor A-aktierne havde forhøjet stemmeværdi og B-aktionærerne forlods havde ret til 8 pct. udbytte, hvorefter der blev udbetalt 8 pct. til A-aktionærerne, ville man ophæve aktieklasserne ved en vedtægtsændring kombineret med udstedelse af fondsaktier til de tidligere A-aktionærer. 3 af aktionærerne ejede hver mere end 10 pct. af aktiekapitalen, svarende til ca. 16,5 mio. kr. A-aktier og ca. 15 mio. kr. B-aktier. 12,5 mio. kr. A-aktier var fordelt mellem godt en halv snes efterkommere af selskabets stifter, og endelig var 5 mio. kr. A-aktier samt ca. 110 mio. kr. B-aktier fordelt over en bred kreds af aktionærer. Det blev over for Landsskatteretten oplyst, at den samtidige gennemførelse af vedtægtsændringen og udstedelse af friaktier var forretningsmæssigt betinget, idet A-aktionærerne skulle give afkald på vedtægtsmæssige rettigheder, der historisk havde betinget en høj kurs, hvilket skulle kompenseres, jf. at A-aktierne pr. 25. juni 1990 var noteret til kurs 1.100, og B-aktierne til kurs 246. Efter sammenlægningen forventedes værdien af A-aktierne at falde væsentligt. Landsskatteretten bemærkede, at den påtænkte disposition efter de foreliggende oplysninger ikke havde til formål at foretage en aktuel eller fremtidig indkomstforvridning mellem aktionærgrupperne. Landsskatteretten fandt ikke, at en vedtægtsændring, hvorefter forskellen mellem rettighederne for A-aktier og B-aktier blev ophævet, således at A-aktierne og B-aktierne fik samme stemmeværdi og samme udbytteret, kunne anses for afståelse af aktier omfattet af ABL § 1, stk. 2. Landsskatteretten fandt endvidere, at den påtænkte udstedelse af fondsaktier i overensstemmelse med vedtægternes bestemmelse herom, såvel før som efter den påtænkte vedtægtsændring, måtte anses som en udvidelse af såvel A- som B-kapitalen, således at en vedtagelse om, at alene A-aktionærerne skulle have ret til fondsaktier, måtte anses som en ikke-vedtægtsmæssig skævdeling, jf. herved princippet i Højesterets dom, refereret i TfS 1986, 462 HRD. Efter de foreliggende oplysninger om de aktuelle kurser på henholdsvis A- og B-aktier og de forventede kurser på aktierne efter den planlagte vedtægtsændring, sammenholdt med størrelsen af den påtænkte kapitaludvidelse, fandt retten imidlertid, at det måtte lægges til grund, at der for såvel A- og B-aktionærerne ved den foreslåede vedtagelse af kapitaludvidelse og fordeling af fondsaktier var tilsigtet en økonomisk udligning af konsekvenserne af den planlagte vedtægtsændring, således at der ikke var grundlag for at anse B-aktionærernes andele af fondsaktier for afstået i skattemæssig henseende med fortjeneste eller tab som følge, jf. ABL § 1, stk. 2. Der kunne med andre ord ikke gennemføres afståelsesbeskatning i den foreliggende situation.

Se endvidere TfS 1985, 170 LSR samt Revision og Regnskabsvæsen 1969 Skattemæssige Meddelelser p. 45 DEP.

Andre ændringer
Vedtægtsændringer der medfører en ændret udbytteudlodning til forskellige aktionærklasser anses normalt at indebære en så væsentlig indholdsmæssig ændring, at disse tilfælde skattemæssigt vil blive sidestillet med afståelse, med mindre vedtægtsændringen efter en konkret bedømmelse må tillægges mindre betydning. Se TfS 1992, 310 LR.

I TfS 1989, 78 LR havde vedtægtsændringen udelukkende til formål at gennemføre et generationsskifte i selskabet mellem en fader og hans to sønner uden formel overdragelse af aktier.

I forbindelse med en vedtægtsændring var aktiekapitalen i faderens helejede selskab forhøjet fra nominelt 100.000 kr. til nominelt 500.000 kr. Samtidig blev kapitalen opdelt i A- og B-aktier med maksimal stemmeret til B-aktierne, ligesom det blev bestemt, at den fremtidige værditilvækst udelukkende skulle tilfalde B-aktierne, idet A-aktierne kun kunne indløses for en fast pris med tillæg af pristalsregulering. Kapitalforhøjelsen på nominelt 400.000 kr. gennemførtes således, at faderen modtog nominelt 200.000 kr. fondsaktier, fordelt ligeligt på A- og B-aktier, mens hans hidtidige beholdning på 100.000 kr. blev ændret til A-aktier. De to sønner tegnede hver nominelt 100.000 kr. B-aktier til pari. Ligningsrådet fandt, at der i dette tilfælde forelå afståelse af de af faderen, indtil vedtægtsændringen, tilhørende aktier i selskabet.

Ny tekst startI SKM2010.763.SR bekræftede Skatterådet, at en vedtægtsændring, hvor fire aktieklasser med forskellige økonomiske rettigheder blev sammenlagt, ikke medførte afståelsesbeskatning. I afgørelsen blev der lagt vægt på, at formålet var at gøre selskabet klar til en børsnotering, der var tale om uafhængige parter og aktionærerne havde oprindeligt aftalt, at de økonomiske rettigheder ikke skulle være gældende i tilfælde af en børsnotering.Ny tekst slut

Ny tekst start

I SKM2010.631.SR fandt Skatterådet, at den konkrete vedtægtsændring ikke ændrer A-anpartshavernes rettigheder i selskabet. Vedtægtsændringen vil henset til B-anparters rettigheder ikke medføre en formueforskydning mellem anpartshaverne. Ændringen vil endvidere ikke indebære en ændring af A-anparternes stemmeret ligesom disse udbytteudlodning ikke ændres, da den nye anpartsklasse ikke modtager udbytte. På den baggrund fandt Skatterådet, at vedtægtsændringerne, der alene vedrører oprettelse af B-anparter, ikke anses som overdragelse af anparter, da A-anparterne efter vedtægtsændringen ikke vurderes at have en anden identitet.

Ny tekst slut

Ny tekst startI SKM2010.595.SR fandt Skatterådet, at en vedtægtsændring, hvor B-aktiernes udbyttepræference ophæves ikke kan medføre skattemæssige konsekvenser, da ændringen vil være minimal og ikke i praksis vil have en formueforrykkende effekt. Vedrørende en vedtægtsændring, hvor en del af A-aktierne ændres til B-aktier, finder Skatterådet, at der skal ske afståelsesbeskatning for de A-aktier, der bliver ændret til B-aktier, da der sker en ombytning af A-aktier med B-akter.Ny tekst slut

SKM2010.288.SR bekræfte Skatterådet, at ligestilling pr. 1. januar 2010 af A- og B-anparter i ABC-ejendomme ApS med hensyn til udbytte, jf. vedtægternes § 4, stk. 2, kan ske uden skattemæssige konsekvenser for ABC eller selskabets aktionærer til trods for, at ABC ikke i årene 2005- 2009 forlods har udloddet det i vedtægternes § 4, stk. 2 nævnte beløb på DKK 4.175.000 i udbytte til indehaveren af A-anparterne, og at der ikke gennemføres en ekstraordinær udlodning af udbytte inden 1. januar 2010. Skatterådet bekræfter endvidere, at en overdragelse pr. 1. januar 2010 af F Holding ApS' anparter i A-ejendomme ApS, B-ejendomme ApS og C-ejendomme ApS til henholdsvis A Invest ApS, B Invest ApS og C Invest ApS kan gennemføres uden skattemæssige konsekvenser for aktionærerne eller de selskaber, hvori der sker ejerskifte, når det lægges til grund, at overdragelse af anparterne sker til handelsværdi og handelsværdien af anparterne fastsættes med udgangspunkt i selskabets indre værdi pr. 31. december 2009, hvor værdien af selskabets ejendomme korrigeres til den seneste offentliggjorte ejendomsvurdering og der korrigeres for værdien af udskudt skat på ejendommene. Skatterådet bekræfter ligeledes, at en overdragelse af F Holding ApS' anparter i ABC af nominel DKK 41.000, til henholdsvis A Invest ApS, B Invest ApS og C Invest ApS kan gennemføres uden skattemæssige konsekvenser for aktionærerne eller de selskaber, hvori der sker ejerskifte, når det lægges til grund, at overdragelsen sker til handelsværdi, og handelsværdien af anparterne fastsættes med udgangspunkt i selskabets indre værdi pr. 31. december 2009, hvor værdien af selskabets ejendomme korrigeres til den seneste offentliggjorte ejendomsvurdering og der korrigeres for værdien af udskudt skat på ejendommene.

I SKM2010.22.SR blev der i forbindelse med en spaltning gennemført vedtægtsændringer, således at A-aktierne fremover kun kunne afstås til kurs pari og var underlagt udbyttemaksimering. Endvidere skete der en ændring af fordelingen af aktiekapitalen på A-aktier og B-aktier. Derudover blev det vedtaget, at overgang af A-aktierne kun kunne ske til kurs pari. Ved en nedsættelse af aktiekapitalen eller likvidation af selskabet, var ejere af A-aktier ikke berettigede til at modtage udlodning udover kurs pari, idet de ikke havde andel af selskabets reserver. A-aktierne blev endelig underlagt en udbyttemaksimering på 5 % af A-aktiekapitalen i årligt udbytte. Stemmerettighederne blev ikke ændret ved vedtægtsændringen. Skatterådet bekræftede, at vedtægtsændringerne i forbindelse med spaltningen ikke udløste avancebeskatning.

I SKM2010.2.SR bekræftede Skatterådet, at den beskrevne vedtægtsændring og efterfølgende kapitalforhøjelse ikke udløste beskatning af selskabets nuværende aktionærer eller indtrædende aktionærer. Skatterådet udtalte, at udbytte i forbindelse med en forlods udbytteret skulle fastsættes forretningsmæssigt forsvarligt henset til selskabets kapitalforhold. Skatterådet bekræftede i den forbindelse, at saldoen for forlods udbytteret ikke påvirkedes, bortset fra rentetilskrivningen, såfremt selskabet realiserede underskud et regnskabsår. Skatterådet bekræftede, at bestemmelserne i vedtægterne om forlods udbytteret kunne ophæves, når den forlods udbytteret var udløbet eller udloddet fuldt ud uden skattemæssige konsekvenser.

I SKM2009.791.SR bekræftede Skatterådet, at en vedtægtsændring, der bl.a. indebar en opdeling af kapitalen i A- og B-aktier under de givne omstændigheder ikke indebærer afståelse af aktierne. Endvidere udtalte Skatterådet, at B-aktiernes ret til forlods udlodning i tilfælde af likvidation konkret kun havde en marginal betydning, men dog alligevel skulle tillægges en vis værdi. Omvendt ville den mindre stemmeværdi for B-aktionærerne formentlig trække i den anden retning. Dette indebar samlet, at A- og B-aktier under de konkrete omstændigheder måtte anses for at have samme værdi. Endelig bekræftede Skatterådet, at en udelukkende kontant vederlæggelse af enkelte aktionærer ved en spaltning ikke nødvendigvis indebar en formueforskydning mellem aktionærerne.

I SKM2008.600.SR bekræftede Skatterådet, at A- og B-aktieforholdet i selskabet kunne ophæves uden skattemæssig virkning. Det blev lagt til grund for afgørelsen, at der kun var én aktionær i selskabet på tidspunktet for vedtægtsændringen, og der skete derfor ingen formueforskydning mellem aktionærer. Den udtrædende aktionær påvirkedes heller ikke af vedtægtsændringen, da en eventuel afståelsesbeskatning som følge af vedtægtsændring forudsætter, at aktionæren er aktionær på tidspunktet for vedtægtsændringen.

I SKM2008.476.SR bekræftede Skatterådet, at selskabets aktionærer og warrantsejere uden skattemæssige konsekvenser kunne opdele aktiekapitalen i 2 anpartsklasser med forskellige udbytte- og likvidationsrettigheder. Det blev lagt til grund for afgørelsen, at vedtægtsændringen ikke medførte en formueforskydning mellem selskabets aktionærer, og den påtænkte vedtægtsændring medførte derfor ikke, at der skattemæssigt ansås at foreligge afståelse. 

I SKM2008.232.SR bekræftede Skatterådet, at en vedtægtsændring, hvor aktionærerne opgav deres aktiers særlige rettigheder, så der fremover kun ville være én aktieklasse, ikke ville medføre afståelsesbeskatning. SKAT havde ud fra en konkret vurdering fundet, at vedtægtsændringen ikke ville medføre nogen formueforskydning mellem aktionærerne.

I SKM2004.416.LR påtænkte en eneanpartshavers holdingselskab at lade eneanpartshaverens to børn´s holdingselskaber nytegne anparter i eneanpartshaverens holdingselskabs helejede datterselskab. Tegningskursen på anpartsposterne oversteg imidlertid børnenes holdingselskabers betalingsevne. I forbindelse med nytegningen skulle vedtægterne derfor ændres, således at børnenes holdingselskaber kunne tegne anparter, der tålte de andre anparters forlods ret til udbytte. Den forlods udbytteret ville reducere værdien af børnenes holdingselskabers anpartsposter, således at værdien af anpartsposterne svarede til holdingselskabernes betalingsevne. Ligningsrådet fandt, at den forlods udbytteret skulle fastsættes i forhold til det beløb, som de indtrædende anpartshavere fik del i ved nytegningen. De indtrædende anpartshavere skulle således give afkald på den del af deres udbytte, der svarede til deres uberettigede andel af selskabets værdi, dvs deres ejerandel af (selskabets værdi + tegningsbeløbet) fratrukket tegningsbeløbet. Resultatet blev fordelt på ejerandelen for at finde det beløb, som den hidtidige anpartshavers holdingselskab skulle have i forlods udbytte. Det forlods udbytte skulle tillægges en passende forrentning.

Resultatet ændrer den tidligere nedenfor gengivne offentliggjorte praksis på området, idet beregningsmetoden i SKM2003.66.LR. ikke fandtes anvendelig i nærværende sag.

Se også SKM2003.134.LR, hvor en aktionær ønskede at indskyde ny kapital i et eksisterende selskab ved kontant indskud til en kurs tæt på pari, idet de aktier der udstedtes herved skulle tåle, at de hidtidige aktier var tillagt en forlods udbytteret. Aktionærerne ville aftale i en aktionæroverenskomst, at den forlods udbytteret kun kunne eksekveres op til et aftalt maksimum på 4.825.000 kr. og senest på generalforsamlingen i 2005. Ligningsrådet blev anmodet om at bekræfte, at den nye aktionær ville få en skattemæssig anskaffelsessum på sine aktier opgjort som den kontante anskaffelsessum for disse uden nogen form for tillæg f.eks. for goodwillværdi. Ligningsrådet blev endvidere anmodet om at bekræfte, at den hidtidige aktionær ville opretholde sit hidtidige anskaffelsestidspunkt og sin hidtidige anskaffelsessum. Den hidtidige aktionær anses ikke for at have solgt sine aktier. Forespørger forventede ikke nogen stillingtagen til værdiansættelsen mellem parterne. Under nærmere anførte forudsætninger vedrørende værdiansættelsen tiltrådte Ligningsrådet aktionærernes opfattelse af de skattemæssige konsekvenser.

TfS 1994, 133 LSR. Et selskab A's aktiekapital var fordelt på nominelt 226.000 kr., som tilhørte klagerens moder, og 174.000 kr., som tilhørte klageren. Aktiekapitalen var ikke opdelt i forskellige aktieklasser, og ingen aktier havde særlige rettigheder. Den 23. juni 1987 solgte moderen sin aktiepost til selskabet B, som var 100 pct. ejet af klageren, og i den forbindelse blev vedtægterne ændret i A, hvorved aktiekapitalen blev fordelt på nominelt 174.000 kr. A-aktier og nominelt 226.000 kr. B-aktier. Der var ikke udloddet udbytte fra selskabet A før vedtægtsændringen, og derefter blev der alene udloddet udbytte til B-aktierne. Efter vedtægtsændringen fik A-aktierne forhøjet stemmeværdi, idet hver A-aktiebeløb på 500 kr. fik 10 stemmer, og hver B-aktiebeløb på 500 kr. fik 1 stemme, medens B-aktionærerne kunne tillægges forlods ret til udbytte. Ved kapitaludvidelse havde aktionærerne fortegningsret til nye aktier i egen aktieklasse, og ved selskabets opløsning havde B-aktierne ret til forlods dækning for deres pålydende med tillæg af manglende kumulativt udbytte for tidligere regnskabsår.

Landsskatteretten fandt, at en vedtægtsændring med det ovenfor anførte indhold indebar en så væsentlig og afgørende ændring af de rettigheder, der var knyttet til samtlige aktier i selskabet, at samtlige de af aktionærerne hidtil ejede aktier skattemæssigt måtte anses for afstået, jf. ABL § 1, stk. 2. Der var henset til, at klageren ved aktieoverdragelsen til selskabet B fik bestemmende indflydelse i selskabet, samt at hensynet til konsolidering af koncernen ikke fandtes at kunne begrunde den stedfundne vedtægtsændring, hvorved den trufne disposition ikke fandtes forretningsmæssig begrundet, men alene fandtes foretaget i hovedaktionærens interesse. Landsskatteretten bemærkede, at afståelseskursen skulle ansættes til handelskursen for aktierne.

TfS 1994, 773 LR. I en bindende forhåndsbesked fandt Ligningsrådet, at en vedtægtsændring, hvorefter forkøbsretten skulle ske til handelsværdi, ikke vil blive anset som afståelse.

TfS 1994, 832 LR. Ligningsrådet fandt i en anden bindende forhåndsbesked, at nogle påtænkte ændringer af vedtægterne for X A/S ikke medførte, at samtlige aktier i selskabet skulle anses for afstået, jf. ABL § 1, stk. 2.

TfS 1994, 696 DEP. Departementet blev spurgt, hvorvidt en investeringsforenings overgang fra akkumulerende til udloddende investeringsforening ville udløse afståelsesbeskatning hos investeringsforeningens medlemmer. Departementet udtalte, at en sådan ændring ikke ville medføre afståelsesbeskatning, forudsat det indbyrdes forhold mellem medlemmerne ikke blev forrykket som følge af overgangen.

I en række tilfælde er der taget stilling til, om et aktiesalg med tilbagekøb efter salget kan sidestilles med et egentligt salg.

Finder salget og genkøbet sted samme dag, vil salget typisk ikke kunne tillægges skattemæssig virkning. Er der gået flere dage mellem salget og tilbagekøbet, kræves der særlige grunde for at tilsidesætte salget. Det afgørende vil være, om der i den mellemliggende periode har været en reel mulighed for kurssvingninger. Der kan ved afgørelsen også lægges vægt på, om salget er sket ad normale kanaler (bank eller vekselerer) eller rent privat. Den omstændighed, at der er udfærdiget sædvanlig børsnota, er ikke i sig selv tilstrækkeligt grundlag for at godkende salget som et reelt salg. Se UfR 1965, 802 ØLD, LSRM 1966, 82 LSR, LSRM 1966, 83 LSR og LSRM 1984, 105 LSR, TfS 1992, 5 LSR samt SKM2003.221.ØLR.

I TfS 1999, 289 HRD fandt Højesteret at et salg med efterfølgende tilbagekøb ikke kunne tilsidesættes. Et selskab overdrog i november en post børsnoterede aktier til en hovedaktionær til børskursen. 2½ måned senere tilbagesolgte hovedaktionæren aktierne til selskabet til overkurs. Ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst havde selskabet fratrukket det tab på aktierne, der blev realiseret ved salget. Højesteret bemærkede, at der i perioden fra salget til tilbagekøbet var reel mulighed for ændring i børskursen, som ikke ville være uden betydning for parterne, selv om disse var interesseforbundne. Der var herefter - uanset om salget og tilbagekøbet udelukkende eller fortrinsvis måtte være begrundet i skattemæssige overvejelser - ikke grundlag for at tilsidesætte salget.

Er der truffet aftale om salg af aktier, således at sælgeren har ret til på et senere tidspunkt at tilbagekøbe aktierne til en bestemt pris, må det vurderes, om der foreligger to adskilte aftaler, der skal behandles efter reglerne i henholdsvis aktieavancebeskatningsloven og kursgevinstloven.

Lån til eje af børsnoterede aktier
Ligningsrådet har ved flere lejligheder taget stilling til såkaldte aktielån. Et aktielån går ud på at en låntager låner en post børsnoterede aktier af en långiver. Låntager opnår en ejers fulde råden over aktierne og skal ved aftalens udløb tilbagelevere samme mængde aktier i samme fondskode til långiver. Aktielån kan anvendes til flere formål, herunder bl.a. baisse-spekulationer (spekulation i faldende kurser). Ved en baissespekulation låner låntager aktier for at sælge dyrt og genkøbe billigt inden tilbagelevering til långiver. Aktielån kan også anvendes i forbindelse med aktie-emissioner, hvor en emissionsbank låner aktier af en eksisterende aktionær for at kunne sende dem på markedet og dermed sikre en stabil kursudvikling. Herudover kan aktielån bruges til clearing af handler med aktier, hvorpå der er en lang afviklingstid ved almindelige køb og salg.

Se endvidere SKM2008.316.SR, SKM2008.168.SR og SKM2008.67.SR.

Konkrete standard vilkår
De principper Ligningsrådet har fastlagt gælder kun aftaler, der er indgået på nogle konkrete standardvilkår. Hvilke konkrete aftaler, der er tale om, fremgår af TfS 1999.408 og SKM2002.402.LR, jf. SKM2004.51.LSR.

Udlån er ikke realisation
I TfS 1999.408 LR afgjorde Ligningsrådet, at det ikke er en afståelse i aktieavancebeskatningslovens forstand, når långiver udlåner aktier. Såfremt låntager misligholder den indgåede låneaftale og långiver derfor i medfør af vilkårene må foretage dækningskøb anses de udlånte aktier dog for at være realiserede på udlånstidspunktet.

I SKM2009.65.SR bekræftede Skatterådet, at aktier udlånt af en investeringsforening i henhold til ISLA-aftalen ikke skatteretligt anses for afståede, og dermed fortsat skal anses for aktier ejet af investeringsforeningen i henhold til aktieavancebeskatningslovens § 21, stk. 3, nr. 1, ved afgørelsen af, om investeringsforeningen opfylder betingelserne for at have status som en aktiebaseret udloddende investeringsforening. Skatterådet bekræftede desuden, at betalinger modtaget af investeringsforeningen fra låntager som kompensation for manglende udbytte på aktier udlånt fra investeringsforeningen til låntager, jf. ISLA-aftalens punkt 6.1, af investeringsforeningen skal udloddes som aktieindkomst. Skatterådet bekræftede også, at værdipapirer som låntager stiller til sikkerhed til investeringsforeningen i henhold til ISLA-aftalen ikke skatteretligt anses for erhvervede af investeringsforeningen, og dermed ikke skal medregnes ved afgørelsen af, om investeringsforeningen i henhold til aktieavancebeskatningslovens § 21, stk. 3, opfylder betingelserne for at have status som en aktiebaseret udloddende investeringsforening. Skatterådet bekræftede endvidere, at renter modtaget af investeringsforeningen på de værdipapirer, som låntager stiller til sikkerhed til investeringsforeningen i henhold til ISLA-aftalen, ikke skatteretligt skal anses for indtjent af investeringsforeningen, og dermed heller ikke skal indgå i minimumsudlodningen, i det omfang investeringsforeningen i henhold til ISLA-aftalen skal viderebetale sådanne renter til låntager. Skatterådet kunne dog ikke bekræfte, at det ikke ville ændre på besvarelsen af spørgsmål 1-4, hvis der mellem investeringsforeningen og låntager en eller flere gange indgås aftale om at forlænge et aktieudlån i op til 6 måneder.

I SKM2009.553.SR tog Skatterådet stilling til 6 spørgsmål vedrørende obligationsudlån og virkningerne heraf.

I SKM2010.266.SR kunne Skatterådet ikke bekræfte, at Danmark alene kan beskatte udbytte udloddet på aktier i danske selskaber med 15 %, jf. artikel 10 i dobbeltbeskatningsoverenskomsten mellem Danmark og Storbritannien, når aktierne på tidspunktet for beslutningen om udlodning af udbyttet er udlånt til spørger som er skattemæssigt hjemmehørende i Storbritannien. Begrundelsen herfor er, at långiver fortsat skattemæssigt anses for ejer af aktierne, hvorfor udbyttet skal beskattes efter de regler der gælder for långiver, herunder en eventuel dobbeltbeskatningsoverenskomst mellem Danmark og den stat hvor långiver er hjemmehørende. Skatterådet kunne endvidere ikke bekræfte, at Danmark alene kan beskatte udbytte udloddet på aktier i danske selskaber med 15 %, jf. artikel 10 i dobbeltbeskatningsoverenskomsten mellem Danmark og Storbritannien når aktierne på tidspunktet for udlodningen af udbyttet var stillet til sikkerhed hos spørger. Skatterådet fandt, at aktierne - i lighed med aktier der udlånes til spørger - fortsat må anses for ejet af sikkerhedsstilleren og udbytte der udbetales til spørger på aktier modtaget til sikkerhed, må anses at tilkomme sikkerhedsstiller. Beskatningen af udbyttet skal således ske efter de regler der gælder for sikkerhedsstiller, herunder en eventuel dobbeltbeskatningsoverenskomst mellem Danmark og den stat, hvor sikkerhedsstiller er hjemmehørende.

Låntager skattepligtig af avance
I SKM2001.76.LR blev det afgjort, at låntager er skattepligtig efter aktieavancebeskatningsloven af gevinst eller tab ved en låneforretning. Udbytterefusioner og vederlag er personlig indkomst for långiver. Det blev ligeledes afgjort, at også de beløb som låntager overfører til långiver i henhold til aftalens vilkår om vederlag og udbytterefusioner, beskattes som personlig indkomst, hvis långiver er omfattet af personskatteloven, og som selskabsindkomst, hvis långiver er omfattet af selskabsskatteloven. Låntager har kun mulighed for at fradrage beløbene i sin skattepligtige indkomst i det omfang disse beløb kan anses som en driftsudgift for ham. Udbyttebeskatning følger den civilretlige ejer af aktien. Udbytteudbetalinger fra selskabet beskattes som udbytte hos den person, der civilretligt er berettiget til at modtage udbytte fra selskabet. 

Ved SKM2002.402.LR ændrede Ligningsrådet praksis med hensyn til beskatningshjemlen for låntagers gevinst og tab. Ved afgørelsen fastslog Ligningsrådet, at hjemlen til beskatning er SL § 4. Se også SKM2004.51.LSR, hvor Landsskatteretten tiltræder Ligningsrådets besvarelse af et spørgsmål i en bindende forhåndsbesked om at gevinst og tab ved aktielånsordninger må anses som omfattet af statsskattelovens § 4 f. Samtidig bekræfter Landsskatteretten at låntagere har fradragsret for vederlag herunder kompensation for udbytte til långiver i nærmere angivne situationer, hvilket var benægtet af Ligningsrådet.

Aktiebaserede investeringsforeninger
I SKM2001.360.LR blev det fastslået, at aktiebaserede udloddende investeringsforeninger, som udlåner aktier, fortsat kan medregne aktierne til den del af deres formue, der skal være placeret i værdipapirer omfattet af aktieavancebeskatningsloven og administrationsbygninger (se om 25 pct. reglen i afsnit S.G.12.1). Det bestemtes også i denne afgørelse, at vederlag og udbytterefusioner efter låneaftalen ikke indgår i foreningens minimumsudlodning efter LL § 16 C. Endelig udtalte Ligningsrådet i sagen, at alle aktier noteret på en FIBV børs kan udlånes på lige fod med danske børsnoterede aktier. (Om FIBV børser se afsnit S.G.3.2.1.).

Fradrag for omkostninger
For låntagere, der indgår aktielån som en del af deres næringsvej er der en formodning for, at vederlag og udbyttekompensation er driftsomkostninger. For andre skattepligtige kan vederlag og udbyttekompensation ikke fradrages. Det har ingen betydning, om aktierne er solgt videre eller ej, jf. SKM2002.402.LR.

Ved en overdragelse af en køberet er udgangspunktet, at de tilgrundliggende aktier ikke er overdraget før køberetten udnyttes. Dog kan køberetten være kædet sammen med låneaftale m.v. på en sådan måde, at aktierne anses for overdraget allerede på tidspunktet for køberettens overdragelse, og ikke først ved den senere udnyttelse.

Se TfS 1999, 214 H: En aktionær A havde indrømmet C en køberet til aktier i selskab B. A lånte af C et beløb svarende til det beløb, der skulle betales, hvis optionen blev udnyttet. Lånet var afdragsfrit og aktierne var deponeret til sikkerhed for lånet. Stemme- og fortegningsret i henhold til aktierne var ligeledes overdraget til C. A havde endvidere fraskrevet sig retten til at modtage udbytte på mere end 48 pct. for regnskabsårene frem til 1989, da køberetten tidligst kunne gøres gældende. I perioden frem til 1989 blev der - trods udsving i selskabets årsresultater - for hvert regnskabsår udbetalt aktieudbytte med netop denne procent, som væsentligt oversteg udbytteprocenten for de to regnskabsår forud for og efter perioden. De beløb, som derved tilfaldt A, svarede tilnærmelsesvis til den i gældsbrevet fastsatte rente. Uanset at A efter formuleringen af aftalen har påtaget sig en risiko for, at køberetten ikke ville blive udnyttet, havde A således efter de foreliggende omstændigheder i det væsentlige været stillet, som om aktierne blev solgt den 17/1 1984. Højesteret udtalte, at det under de foreliggende omstændigheder i 1984 må have stået som usandsynligt for parterne, at køberetten ikke - som også forudsat af dem - ville blive udnyttet. A måtte herefter stilles som om, han havde afstået aktierne på tidspunktet for køberettens indrømmelse.

Vedrørende forkøbsret til aktier: Et anpartsselskab modtog i forbindelse med et andelsselskabs salg af aktier et vederlag for at undlade at udnytte en forkøbsret til aktierne. Dette vederlag var omfattet af reglerne i aktieavancebeskatningsloven, idet forholdet blev sidestillet med køb og efterfølgende salg af aktier, jf. SKM2002.128.LSR.

Pantsætning af aktier med en efterfølgende salgsfuldmagt medførte ikke, at aktierne skulle anses for afstået, på trods af at panthaver samtidig med pantsætningen fik og udnyttede stemmeretten til aktierne, jf. SKM2002.520.VLR.