Lån til eje af børsnoterede aktier
Ligningsrådet har ved flere lejligheder taget stilling til såkaldte aktielån. Et aktielån går ud på at en låntager låner en post børsnoterede aktier af en långiver. Låntager opnår en ejers fulde råden over aktierne og skal ved aftalens udløb tilbagelevere samme mængde aktier i samme fondskode til långiver. Aktielån kan anvendes til flere formål, herunder bl.a. baisse-spekulationer (spekulation i faldende kurser). Ved en baissespekulation låner låntager aktier for at sælge dyrt og genkøbe billigt inden tilbagelevering til långiver. Aktielån kan også anvendes i forbindelse med aktie-emissioner, hvor en emissionsbank låner aktier af en eksisterende aktionær for at kunne sende dem på markedet og dermed sikre en stabil kursudvikling. Herudover kan aktielån bruges til clearing af handler med aktier, hvorpå der er en lang afviklingstid ved almindelige køb og salg.

Se endvidere SKM2008.316.SR, SKM2008.168.SR og SKM2008.67.SR.

Konkrete standard vilkår
De principper Ligningsrådet har fastlagt gælder kun aftaler, der er indgået på nogle konkrete standardvilkår. Hvilke konkrete aftaler, der er tale om, fremgår af TfS 1999.408 og SKM2002.402.LR, jf. SKM2004.51.LSR.

Udlån er ikke realisation
I TfS 1999.408 LR afgjorde Ligningsrådet, at det ikke er en afståelse i aktieavancebeskatningslovens forstand, når långiver udlåner aktier. Såfremt låntager misligholder den indgåede låneaftale og långiver derfor i medfør af vilkårene må foretage dækningskøb anses de udlånte aktier dog for at være realiserede på udlånstidspunktet.

I SKM2009.65.SR bekræftede Skatterådet, at aktier udlånt af en investeringsforening i henhold til ISLA-aftalen ikke skatteretligt anses for afståede, og dermed fortsat skal anses for aktier ejet af investeringsforeningen i henhold til aktieavancebeskatningslovens § 21, stk. 3, nr. 1, ved afgørelsen af, om investeringsforeningen opfylder betingelserne for at have status som en aktiebaseret udloddende investeringsforening. Skatterådet bekræftede desuden, at betalinger modtaget af investeringsforeningen fra låntager som kompensation for manglende udbytte på aktier udlånt fra investeringsforeningen til låntager, jf. ISLA-aftalens punkt 6.1, af investeringsforeningen skal udloddes som aktieindkomst. Skatterådet bekræftede også, at værdipapirer som låntager stiller til sikkerhed til investeringsforeningen i henhold til ISLA-aftalen ikke skatteretligt anses for erhvervede af investeringsforeningen, og dermed ikke skal medregnes ved afgørelsen af, om investeringsforeningen i henhold til aktieavancebeskatningslovens § 21, stk. 3, opfylder betingelserne for at have status som en aktiebaseret udloddende investeringsforening. Skatterådet bekræftede endvidere, at renter modtaget af investeringsforeningen på de værdipapirer, som låntager stiller til sikkerhed til investeringsforeningen i henhold til ISLA-aftalen, ikke skatteretligt skal anses for indtjent af investeringsforeningen, og dermed heller ikke skal indgå i minimumsudlodningen, i det omfang investeringsforeningen i henhold til ISLA-aftalen skal viderebetale sådanne renter til låntager. Skatterådet kunne dog ikke bekræfte, at det ikke ville ændre på besvarelsen af spørgsmål 1-4, hvis der mellem investeringsforeningen og låntager en eller flere gange indgås aftale om at forlænge et aktieudlån i op til 6 måneder.

I SKM2009.553.SR tog Skatterådet stilling til 6 spørgsmål vedrørende obligationsudlån og virkningerne heraf.

I SKM2010.266.SR kunne Skatterådet ikke bekræfte, at Danmark alene kan beskatte udbytte udloddet på aktier i danske selskaber med 15 %, jf. artikel 10 i dobbeltbeskatningsoverenskomsten mellem Danmark og Storbritannien, når aktierne på tidspunktet for beslutningen om udlodning af udbyttet er udlånt til spørger som er skattemæssigt hjemmehørende i Storbritannien. Begrundelsen herfor er, at långiver fortsat skattemæssigt anses for ejer af aktierne, hvorfor udbyttet skal beskattes efter de regler der gælder for långiver, herunder en eventuel dobbeltbeskatningsoverenskomst mellem Danmark og den stat hvor långiver er hjemmehørende. Skatterådet kunne endvidere ikke bekræfte, at Danmark alene kan beskatte udbytte udloddet på aktier i danske selskaber med 15 %, jf. artikel 10 i dobbeltbeskatningsoverenskomsten mellem Danmark og Storbritannien når aktierne på tidspunktet for udlodningen af udbyttet var stillet til sikkerhed hos spørger. Skatterådet fandt, at aktierne - i lighed med aktier der udlånes til spørger - fortsat må anses for ejet af sikkerhedsstilleren og udbytte der udbetales til spørger på aktier modtaget til sikkerhed, må anses at tilkomme sikkerhedsstiller. Beskatningen af udbyttet skal således ske efter de regler der gælder for sikkerhedsstiller, herunder en eventuel dobbeltbeskatningsoverenskomst mellem Danmark og den stat, hvor sikkerhedsstiller er hjemmehørende.

Låntager skattepligtig af avance
I SKM2001.76.LR blev det afgjort, at låntager er skattepligtig efter aktieavancebeskatningsloven af gevinst eller tab ved en låneforretning. Udbytterefusioner og vederlag er personlig indkomst for långiver. Det blev ligeledes afgjort, at også de beløb som låntager overfører til långiver i henhold til aftalens vilkår om vederlag og udbytterefusioner, beskattes som personlig indkomst, hvis långiver er omfattet af personskatteloven, og som selskabsindkomst, hvis långiver er omfattet af selskabsskatteloven. Låntager har kun mulighed for at fradrage beløbene i sin skattepligtige indkomst i det omfang disse beløb kan anses som en driftsudgift for ham. Udbyttebeskatning følger den civilretlige ejer af aktien. Udbytteudbetalinger fra selskabet beskattes som udbytte hos den person, der civilretligt er berettiget til at modtage udbytte fra selskabet. 

Ved SKM2002.402.LR ændrede Ligningsrådet praksis med hensyn til beskatningshjemlen for låntagers gevinst og tab. Ved afgørelsen fastslog Ligningsrådet, at hjemlen til beskatning er SL § 4. Se også SKM2004.51.LSR, hvor Landsskatteretten tiltræder Ligningsrådets besvarelse af et spørgsmål i en bindende forhåndsbesked om at gevinst og tab ved aktielånsordninger må anses som omfattet af statsskattelovens § 4 f. Samtidig bekræfter Landsskatteretten at låntagere har fradragsret for vederlag herunder kompensation for udbytte til långiver i nærmere angivne situationer, hvilket var benægtet af Ligningsrådet.

Aktiebaserede investeringsforeninger
I SKM2001.360.LR blev det fastslået, at aktiebaserede udloddende investeringsforeninger, som udlåner aktier, fortsat kan medregne aktierne til den del af deres formue, der skal være placeret i værdipapirer omfattet af aktieavancebeskatningsloven og administrationsbygninger (se om 25 pct. reglen i afsnit S.G.12.1). Det bestemtes også i denne afgørelse, at vederlag og udbytterefusioner efter låneaftalen ikke indgår i foreningens minimumsudlodning efter LL § 16 C. Endelig udtalte Ligningsrådet i sagen, at alle aktier noteret på en FIBV børs kan udlånes på lige fod med danske børsnoterede aktier. (Om FIBV børser se afsnit S.G.3.2.1.).

Fradrag for omkostninger
For låntagere, der indgår aktielån som en del af deres næringsvej er der en formodning for, at vederlag og udbyttekompensation er driftsomkostninger. For andre skattepligtige kan vederlag og udbyttekompensation ikke fradrages. Det har ingen betydning, om aktierne er solgt videre eller ej, jf. SKM2002.402.LR.