Ved opgørelsen af fortjeneste eller tab anses aktierne for afstået på tidspunktet for overdragelsen for et beløb svarende til værdien på dette tidspunkt. Ved succession indtræder erhververen dog i overdragers skattemæssige stilling, herunder den oprindelige anskaffelsessum.

Hvis en person bliver fuldt skattepligtig til landet efter KSL § 1, eller hvis en person efter bestemmelserne i en dobbeltbeskatningsoverenskomst bliver hjemmehørende her i landet, anses aktiver og passiver, som ikke i forvejen er omfattet af dansk beskatning, for anskaffet på det faktiske anskaffelsestidspunkt til handelsværdien på tilflytningstidspunktet, jf. KSL § 9, stk. 1 samt ABL § 37. En tilsvarende bestemmelse vedrørende selskaber, der bliver fuldt skattepligtige til Danmark findes i SEL § 4 A, stk. 1.

Den faktiske anskaffelsessum udgøres af det beløb, for hvilket den pågældende aktie er erhvervet med tillæg af omkostningerne ved erhvervelsen. Tilsvarende kan omkostningerne i forbindelse med salget fradrages i den faktiske afståelsessum.

Det følger af SKM2007.773.HR og SKM2007.775.HR, at advokat- og revisorudgifter, der i relation til aktier kan indgå i avanceopgørelsen alene er de udgifter, der angår berigtigelse og gennemførelse af aktiehandlen, herunder udgifter til udfærdigelse af transportpåtegninger, noteringer og anmeldelser.

Derimod kan øvrige revisor- og advokatudgifter, der angår bistand i form af undersøgelser, rådgivning, deltagelse i forhandlinger og udfærdigelse af kontrakter ikke anses for tillæg til købesummen og kan dermed ikke medregnes i avanceopgørelsen. Se SKM2008.595.LSR med konkrete eksempler på udgifter, der ikke kan tillægges aktiernes anskaffelsessum.

Det er SKATs opfattelse, at praksis jf. SKM2007.773.HR og SKM2007.775.HR om advokat- og revisorudgifter finder tilsvarende anvendelse på udgifter til andre rådgivere mv. Det afgørende for, at en udgift kan anses for at være en handelsomkostning i relation til ABL, er den nære tilknytning til berigtigelse og gennemførelsen af aktiehandlen, fx rådgiverbistand til overførsel af beløb eller iagttagelse af sikringsakt. Øvrige udgifter, fx til rådgivning, kan ikke anses for handelsomkostninger i relation til ABL.

I de tilfælde, hvor kursværdien på et givet tidspunkt, som ikke er et erhvervelses- eller afståelsestidspunkt, er relevant (f.eks. ved anvendelse af indgangsværdier i medfør af den tidligere ABL § 7, jf. lovbekendtgørelse nr. 835 af 29. august 2005, se nugældende ABL § 46, stk. 1, eller i medfør af overgangsregler, der giver adgang til anvendelse af indgangsværdier, og ved opgørelsen af kursværdien af den samlede beholdning af børsnoterede aktier), tillægges omkostningerne ved erhvervelsen ikke kursværdien af aktierne. De omkostninger, som kan tillægges den faktiske anskaffelsessum henholdsvis fratrækkes den faktiske afståelsessum, er udgifter til eventuel købs- eller salgsprovision samt eventuelle advokat- og revisorudgifter forbundet med købet eller salget. Udgift til stiftelsesprovision af banklån ved aktiekøb kan derimod ikke henregnes til anskaffelsessummen, men vil eventuelt kunne fradrages i indkomsten efter LL § 8, stk. 3 eller SL § 6 a.

I SKM2009.693.SR kunne spørgers betaling af en fast, månedlig ydelse på 3.333,33 kr. til sin bank vedrørende aktiehandler ikke anses som fradragsberettigede handelsomkostninger ved opgørelsen af aktieavancen, da beløbet i det væsentligste var betaling for forskellige rådgivningsydelser, rapporter og adgang til realtidskurser mv., samt udstedelse af betalingskort / kreditkort. Spørger fik i stedet et skønsmæssigt tillæg til anskaffelsessummen (fradrag i afståelsessummen) for kurtage.

Vedrørende fastsættelse af den faktiske anskaffelses- eller afståelsessum kan bl.a. henvises til følgende praksis:

TfS 1998, 252 ØLD hvor skatteyder havde påtaget sig en konkurrenceklausul i forbindelse med aktiesalg. Østre Landsret hjemviste sagen til ligningsmyndigheden til nedsættelse af den almindelige skattepligtige indkomst og til forhøjelse af den særlige indkomst vedrørende hans andel af vederlaget for at påtage sig konkurrenceklausulen.

TfS 1994, 110 LR. Ved overdragelse af K's aktier i D A/S til A AB blev K tilbudt et kontant beløb for aktierne på salgstidspunktet og dernæst et beløb udbetalt efter 2 år afhængig af virksomhedens resultat i denne periode. Ligningsrådet fandt, at det overskudsafhængige beløb skulle anses som betaling for aktierne og derfor beskattes efter aktieavancebeskatningslovens regler på afståelsestidspunktet.

Se endvidere TfS 1998, 404 LR, hvor købesummen for aktierne i et selskab skulle betales med et kontant beløb på salgstidspunktet og et årligt beløb i 2 år efter salgstidspunktet. Ligningsrådet fandt, at såvel det ved salget kontant erlagte beløb som de 2 efterreguleringer var omfattet af aktieavancebeskatningsloven.

SKM2009.318.HR: En bestemmelse om sikkerhedsstillelse, som var indeholdt i en aftale om salg af aktierne i et aktieselskab, blev anset som en regulering af salgssummen for aktierne. Det beløb, som blev betalt i henhold til sikkerhedsstillelsen, skulle derfor i relation til aktieavancebeskatningsloven indgå som en reducerende faktor i beregningen af størrelsen af den avance, som sælgerne opnåede på aktierne. I forbindelse med frigivelsen af sikkerheden modtog sælgerne af aktierne en fordring på tredjemand, og kursværdien heraf måtte indgå som en avanceforhøjende faktor. Ved opgørelsen efter kursgevinstlovens § 26, stk. 1, af gevinst eller tab på den tiltransporterede fordring, var det kursværdien af fordringen på erhvervelsestidspunktet, der skulle lægges til grund som anskaffelsessum. Da det ikke var godtgjort, at værdien af fordringen på erhvervelsestidspunktet oversteg det provenu, som efterfølgende indkom på fordringen, fandt Højesteret, at der ikke var noget fradragsberettiget tab herpå. Landsrettens dom, hvorved Skatteministeriet var blevet frifundet, blev derfor stadfæstet.

Om godkendt fradrag i afståelsessummen for den kapitaliserede værdi af fremtidige pensionsforpligtelser, som sælgeren som led i salgsaftalen påtog sig over for nogle af selskabets funktionærer, se LSRM 1976, 76 LSR.

Om nægtet fradrag for en afløsningssum for et pensionstilsagn, som sælgerne ydede en direktør i selskabet, uden at pensionstilsagnet var omtalt i forbindelse med salget, se LSRM 1976, 174 LSR. Se i øvrigt SKM2001.486.VLD, hvor landsretten ikke fandt det bevist, at der var indgået en retlig bindende aftale om efterregulering af købesummen for aktier overdraget i 1990. Retten fandt alene bevist, at spørgsmålet om en evt. efterregulering havde været genstand for drøftelse mellem parterne.

Betalingen for udenlandske aktier vil som oftest være erlagt i udenlandsk mønt. Ved opgørelse af anskaffelsessummen omregnes købesummen til DKK efter valutakursen på købstidspunktet, og afståelsessummen omregnes ligeledes til DKK efter valutakursen på afståelsestidspunktet, se LSRM 1967, 11 LSR og TfS 1986, 302 LSR. Avancebeskatningen vil således også omfatte svingningerne i valutakursen.

Såfremt overdragelsessummen ikke betales kontant, men helt eller delvis berigtiges ved udstedelse af gælds- eller pantebreve, skal der ved opgørelsen af afståelsessummen tages hensyn til, at sådanne gælds- og pantebreve sjældent er pari værd, således at der må godkendes et kursnedslag. Anskaffelsessummen er den nominelle værdi og skal således ikke kontantomregnes. Der vil således typisk være forskel på den for sælger opgjorte afståelsessum og købers anskaffelsessum ved en aktieoverdragelse.

Hvis vederlaget for aktier er en løbende ydelse, finder reglen i LL § 12 B anvendelse. Ifølge denne bestemmelse skal parterne i forbindelse med indgåelsen af aftalen foretage en kapitalisering af den løbende ydelse. Denne kapitalisering er undergivet de skatteansættende myndigheders prøvelse. Parterne skal senest samtidig med udløbet af fristen for indgivelse af selvangivelse for det indkomstår, hvori aftalen indgås, indsende meddelelse om aftalen til de skatteansættende myndigheder. Meddelelsen skal bl.a. indeholde oplysninger om kapitaliseringen og om hvilke aktiver der vedlægges med den løbende ydelse. Der henvises endvidere til LV Almindelig del, afsnit A.F.4.4.

Det forekommer, at aktier overdrages med forbehold af udbytteret, enten for overdrageren selv eller for tredjemand.

Se her Landsskatterettens kendelse SKM2003.282.LSR. Her blev et dansk selskabs overdragelse af aktier i et koncernforbundet belgisk selskab til det finske moderselskab anset for at være sket ved beslutningen herom på det danske selskabs generalforsamling. En udlodning af udbytte fra det belgiske selskab til det danske selskab efter aktieoverdragelsen ansås for at være et led i salget af aktierne til moderselskabet og ansås derfor ikke for udbytte, men skulle indgå i opgørelsen af selskabets avance ved aktieafståelsen.

Med denne afgørelse må den tidligere praksis på området anses for tilsidesat, jf. f.eks. TfS 1992, 588 LSR og TfS 1992, 540 TSS.

Skattemyndighederne vil sædvanligvis godkende en overdragelsespris, der er lagt til grund ved en aktieoverdragelse mellem ikke-interesseforbundne parter. Skatteyder bør dog - hvis skattemyndighederne anmoder herom - kunne underbygge sin eventuelle påstand om, at aktieoverdragelsen sker mellem ikke-interesseforbundne parter samt at den aftalte overdragelsespris må anses for handelsprisen, se SKM2004.163.LR.

Ved salg mellem slægtninge, indbyrdes afhængige selskaber, selskaber og disses hovedaktionærer eller andre, der må anses for interesseforbundne, kan en kurs, der er lagt til grund mellem parterne fraviges. Inden for LL § 2´s anvendelsesområde vil en aftalt kurs således kunne fraviges, såfremt den ikke findes at være i overensstemmelse med hvad uafhængige parter ville have aftalt. Uden for LL § 2´s område er det knap så sikkert hvad der gælder, men i hvert fald for overdragelser, hvor der er et gaveelement - herunder mellem slægtninge - vil kursen kunne reguleres i henhold til ABL § 31. ABL § 31 fastsætter følgende: "Erhvervelse og afståelse af aktier ved gave, arv eller arveforskud sidestilles i denne lov med køb henholdsvis salg. Som anskaffelsessum eller afståelsessum betragtes i disse tilfælde det beløb, der er lagt til grund ved beregningen af gaveafgift, boafgift eller indkomstskat af den pågældende erhvervelse. Har denne ikke været afgifts- eller indkomstskattepligtig, betragtes som anskaffelsessum eller afståelsessum den pågældende akties handelsværdi på overdragelsestidspunktet. Reglerne i 1.-3. pkt. gælder ikke, i det omfang erhververen indtræder i overdragerens skattemæssige stilling. Stk. 2. Erstatnings- og forsikringssummer sidestilles med afståelsessummer.". En aftalt kurs der afviger fra det i ABL § 31 fastsatte kan tilsidesættes uden at den behøver at være åbenbart urimelig. Se Højesterets dom i TfS 1987, 203 HRD samt afgørelserne i LSRM 1964, 102 LSR og LSRM 1967, 10 LSR.

Praksis
I Højesterets dom af 27. april 1983 (skd. 1983.66.330) og Østre Landsrets dom af 29. juni 1984 (skd. 1985.72.90) fandtes det ikke godtgjort, at salget var sket til en lavere kurs end handelsværdien. Se i øvrigt TfS 1987, 324 LSR. Landsskatteretten fandt at kursen på aktierne i et ejendomsselskab kunne sættes til den kurs, som var skønnet af 2 af skifteretten udpegede vurderingsmænd. Se også TfS 1987, 395 LSR. Landsskatteretten godkendte brancheforeningens revisors skøn over de overdragne aktiers handelsværdi.

TfS 1994, 773 LR. I et anpartsselskab, som var ejet af M og hendes to børn BI og BII, var det vedtægtsmæssigt bestemt, at M's A-anparter - som BI og BII havde forkøbsret til - skulle afstås til kurs 100. Ligningsrådet fandt ikke, at den vedtægtsbestemte kurs 100 kunne accepteres skattemæssigt i det omfang, den afveg fra handelsværdien. M skulle derfor anvende handelsværdien på afståelsestidspunktet som afståelsessum for A-anparterne ved avanceopgørelsen.

Se endvidere TfS 1997, 786 LSR, hvor en forkøbsret vedtægtsbestemt til kurs 100 ikke kunne accepteres skattemæssigt ved en faders overdragelse af aktier til to sønner i det omfang, den afveg fra handelskursen. En ændring af vedtægterne, hvorefter forkøbsretten skulle udnyttes til handelsværdien, ville ikke blive anset for afståelse.

I TfS 1999, 905 LSR var der ikke grundlag for at tilsidesætte en aftalt kurs for overdragelse af nytegnede aktier. Aktierne skulle overdrages til en yngre medarbejder. Aftalen ansås for indgået mellem ikke-interesseforbundne parter.  

I SKM2004.163.LR blev Ligningsrådet spurgt om, hvorvidt et tilbud til en medarbejder om tegning af aktier i arbejdsgiverselskabets holdingselskab til ca. 1/3 af aktiernes indre værdi kunne gennemføres uden skattemæssige konsekvenser for medarbejderen. Ligningsrådet svarede nej, idet forespørger ikke havde godtgjort, at der var tale om tegning til aktiernes handelsværdi. Ligningsrådet fandt endvidere ikke, at forespørger havde underbygget påstanden om at arbejdsgiveren og medarbejderen var uafhængige parter og at den aftalte pris derfor måtte anses for at være handelsprisen. Ligningsrådet tilføjede, at den skattepligtige formuefordel, som medarbejderen opnår ved tegningen, skal betragtes som løn og beskattes som sådan hos medarbejderen.

En afståelsessum for aktier, der fastlægges ved offentlig auktion over en minoritetspost, vil normalt være bindende, såfremt aktierne afhændes til en helt udenforstående og uafhængig tredjemand. Familiens advokat eller bankforbindelse kan eksempelvis ikke anses for uafhængig i denne forbindelse.

Ved en anpartshavers samtidige salg af anpartskapitalen på nominelt 30.000 kr. i et selskab, der havde drevet underskudsgivende virksomhed, og en fordring på selskabet, ansås salgssummen på i alt 30.000 kr. for alene at vedrøre overdragelsen af anparterne, TfS 1988, 687 LSR.

Om et tilfælde, hvor en del af vederlaget for salg af en aktiepost blev anset som godtgørelse for ikke-udbetalt løn til hovedaktionæren og derfor beskattet som almindelig indkomst, se LSRM 1974, 7 LSR.

TfS 1995, 783 HRD. 8 anpartshavere afhændede deres anparter, og skævdelte salgssummen. Højesteret fandt, at mervederlaget ud over gennemsnitskursen var skattepligtig efter SL § 4.

I TfS 2000.564 V fandt landsretten, at der ikke var grundlag for at korrigere fordelingen af et likvidationsprovenu, idet der blev henset til, at de passive aktionærer i selskabet kun havde ønsket at indgå i ejerkredsen i 3 år, at de, da tillæg til aktionæroverenskomst blev indgået, fortsat ønskede at udtræde, og at de ikke ønskede at deltage i investeringer, som de aktive aktionærer havde ønsket.

TfS 2000.149 H. En skatteyders merprovenu ved en skævdeling kunne under de i sagen foreliggende omstændigheder ikke anses for skattefri fortjeneste ved udlodning af likvidationsprovenu, men som en indtægt, der var skattepligtig efter statsskattelovens § 4. Se også samme sag refereret under afsnit S.G.2.2.4.

Se endvidere SKM2003.318.HR og SKM2002.192.ØLR.

Vedrørende tilsidesættelse af den aftalte kurs på unoterede aktier henvises endvidere til afsnit S.F.2.3.3.

Der forekommer tilfælde, hvor man vel ikke anfægter den fastsatte overdragelseskurs direkte, men alligevel ikke anerkender at der ved afståelsen er konstateret et fradragsberettiget tab.

Som eksempler fra praksis, hvor tabsfradrag ikke er anerkendt, kan henvises til:

LSRM 1971, 111 LSR, hvor afståelsesvederlaget var fastsat under hensyn til, at sælgeren blev fritaget for en kautionsforpligtelse overfor selskabets kreditorer.

LSRM 1974, 103 LSR, hvor sælgeren havde tilbagekøbsret til samme kurs.

UfR 1965, 802 ØLD, hvor det fastslås, at et aktietab, der udelukkende er fremkommet ved regnskabsmæssige konstruktioner af skattemæssige hensyn, ikke medfører fradragsret.

UfR 1973, 408 ØLD, hvor et selskab i en koncern opkøbte aktier - delvis til kurser over børskursen - og kort tid derefter solgte aktierne til moderselskabet til børskursen og fratrak det herved konstaterede tab.

Østre Landsrets dom af 7. december 1984 (skd. 1985.74.434), hvor tabet var en direkte og forudselig følge af det mellem hovedaktionæren og dennes svigersøn aftalte lån.

UfR 1986, 125 HRD, hvor der ikke blev godkendt fradrag for tab ved salg af aktier i 1976 til et koncernforbundet selskab.

TfS 1992, 156 ØLD, hvor Østre Landsret anså en aktiehandel for at være atypisk, idet aktiebreve ikke var udstedt, og idet handlen var sket på kredit uden angivelse af betalingstiden. Der var derfor ikke holdepunkter for, at de trufne aftaler og dispositioner efter deres karakter kunne føre til fradrag for tab ved salg af aktierne.

Se TfS 1998, 86 VLD, om fradrag for tab på anparter, og tidspunktet for fradrag, i et anpartsselskab, som var erklæret konkurs.

Som eksempel fra praksis, hvor tabsfradrag er anerkendt, kan nævnes:

Højesterets dom af 23. maj 1984 (skd. 1984.71.745) hvor fritagelse for en kautionsforpligtelse efter omstændighederne ikke fandtes at indebære en skattepligtig værdi som vederlag for afståelse af aktier.

TfS 1992, 5 LSR hvor Landsskatteretten ikke fandt tilstrækkeligt grundlag for at tilsidesætte et salg i skattemæssig henseende.

I TfS 2000, 430 LSR fandt Landsskatteretten ikke, at der var grundlag for at tilsidesætte en tabsgivende disposition som værende uden realitet. Situationen var, at en skatteyder den 12. maj 1993 erhvervede nominelt 36.000 kr. aktier i et selskab A til kurs 8,79, svarende til 316.440 GBP. Den 18. maj 1993 blev det på generalforsamling i A vedtaget at foretage en fondsaktieemission i forholdet 1:1. Fondsaktierne skulle tildeles de aktionærer, der var registrerede i aktiebogen den 19. maj 1993. Skatteyderen var således berettiget til at modtage fondsaktier, 36.000 kr. Den 18. maj 1993 solgte skatteyderen 36.000 kr. aktier i A til kurs 4,235, svarende til 152.460 GBP. Landsskatteretten fandt på det foreliggende ikke tilstrækkelig grundlag for at fastslå at det omhandlede salg den 18. maj 1993 vedrørte aktieretterne til fondsaktierne og ikke moderaktierne. Tabsfradraget på 1.644.307 kr. godkendtes herefter.

Se om tab ved salg til interesseforbundne af børsnoterede aktier, TfS 1999, 289 HRD.

Med virkning fra 14. april 2000 har Ligningsrådet i medfør af den tidligere skattestyrelseslovs § 18, jf. § 13, vedtaget en vejledende anvisning om værdifastsættelse af aktier og anparter, jf. TSS-cirkulære nr. 2000-9 af 28. marts 2000. Told- og Skattestyrelsen har samtidig besluttet, at hjælpereglen skal finde anvendelse ved de skatteansættende myndigheders ligning af juridiske personer bortset fra dødsboer.

Anvisningen finder anvendelse på overdragelser mellem interesseforbundne parter, hvor overdragelsen ikke er omfattet af cirkulære nr. 185 af 17. november 1982 om værdiansættelse af aktiver og passiver i dødsboer m.v. og ved gaveafgiftsberegning. Se endvidere afsnit S.G.2.6.3.

Aktier optaget til handel på et reguleret marked ansættes til kursværdien svarende til den noterede kurs på det for skatteberegningen afgørende tidspunkt.

Aktier i aktieklasser, der ikke er optaget til handel på et reguleret marked i selskaber, hvis øvrige aktier er optaget til handel på et reguleret marked, medtages til samme værdi som kursen på de aktier, der er optaget til handel på et reguleret marked, medmindre de rettigheder, der knytter sig til de aktieklasser, der ikke er optaget til handel på et reguleret marked, på afgørende punkter adskiller sig fra de rettigheder, der er gældende for den aktieklasse, der er optaget til handel på et reguleret marked navnlig med hensyn til ret til forlods udbytte eller forlods dækning ved likvidation af selskabet. I så fald foretages en konkret vurdering af værdien af den aktieklasse, hvis aktier ikke er optaget til handel på et reguleret marked.

Værdien af aktier, der ikke er optaget til handel på et reguleret marked fastsættes til handelsværdien. Kendes handelsværdien ikke, f.eks fordi aktierne ikke har været omsat, eller fordi de stedfundne omstændigheder ikke anses som egnet som grundlag for skønnet over handelsværdien, kan vurderingen foretages med udgangspunkt i følgende hjælperegel, der er vejledende.

Hjælpereglen
Udgangspunktet er, at aktiernes værdi beregnes som summen af værdierne af de enkelte aktivposter i selskabet minus de respektive gældsposter i selskabet. Den således opgjorte værdi tillægges værdien af goodwill. Der anvendes således et substansprincip.

Opgørelsen foretages på grundlag af selskabets indre værdi ifølge seneste aflagte årsregnskab, idet følgende regnskabsmæssige poster korrigeres således:

Fast ejendom: Den regnskabsmæssige post for ejendomme erstattes med den seneste kendte offentlige ejendomsvurdering. Se eksempel herpå i Ligningsrådets afgørelse SKM2004.173.LR. Eventuelle ombygningsudgifter tillægges dog, såfremt disse udgifter ikke er indeholdt i ejendomsvurderingen. Udenlandske ejendomme medtages til den bogførte værdi.

Associerede selskaber: Beholdninger af aktier, der ikke er optaget til handel på et reguleret marked, i associerede selskaber og i tilknyttede virksomheder, medtages til værdien opgjort efter hjælpereglen, når handelsværdien i øvrigt er ukendt.

Begreberne associerede selskaber og tilknyttede virksomheder defineres i overensstemmelse med lov om erhvervsdrivende selskabers aflæggelse af årsregnskab mv. (Årsregnskabsloven, lovbekendtgørelse nr. 647 af 15. juni 2006)

Goodwill og andre immaterielle aktiver: Vedrørende fastsættelse af goodwill henvises til de retningslinier, der fremgår af LV Erhvervsdrivende, afsnit E.I.4.1.2.1.

Udskudt skat: Beregnet udskudt skat (netto) medtages og reguleres under hensyntagen til ovennævnte korrektioner. Negativ udskudt skat kan medtages, dog kun til en værdi under pari.

Andre forhold: En eventuel bogført værdi af egne aktier medtages ikke i beregningen af den indre værdi. Ved beregning af kursen reduceres den nominelle aktiekapital med den andel, som de egne aktier repræsenterer.

Fravigelse af hjælpereglen
Det resultat, der følger af hjælpereglens anvendelse, vil kunne fraviges i sin helhed eller for så vidt angår enkeltposter, når det må anses for relevant og væsentligt for at finde et egnet udtryk for værdien af de overdragne aktier.

Omsætningsbegrænsninger
Aftalte omsætningsbegrænsninger kan endvidere have indflydelse på kursfastsættelsen. I TfS 2000, 560 HRD var der i en aktionæroverenskomst indgået aftale om omsætningsbegrænsning. Af dommen fremgår det, at der ved "aktiernes handelsværdi" må forstås handelsværdien for den enkelte aktionær. Højesteret bemærkede: "Handelsværdien kan være påvirket af begrænsninger i aktiernes omsættelighed, herunder pligt til indløsning, i henhold til aktionæroverenskomst eller vedtægter. Der er ikke i lovens ordlyd eller forarbejder holdepunkter for, at man i alle tilfælde skal se bort fra sådanne begrænsninger, og lovens formål tilsiger, at der kan tages hensyn hertil ved værdiansættelsen. Det forhold, at handelsværdien i andre relationer ansættes uden hensyn til sådanne begrænsninger, tvinger ikke til en anden forståelse." Højesteret konkluderede: "På baggrund af omsættelighedsbegrænsningens formål og de alternative muligheder for afståelse uden begrænsning, som aktionærerne kunne have en fælles interesse i at gennemføre, lægger Højesteret til grund, at det den 18/5 1993 ikke var urealistisk for den enkelte aktionær at påregne, at aktierne - eventuelt på et senere tidspunkt - ville kunne afstås uden begrænsninger." Højesteret hjemviste sagen til Ligningsrådet til fornyet skønsmæssig ansættelse af handelsværdien, idet den fornyede ansættelse skulle ske under hensyntagen til den merværdi som følge af virksomhedens indtjeningsevne, som var dokumenteret under det tidligere udmeldte syn og skøn.

Ligningsrådet foretog ansættelse af 19. maj 1993 værdien i ovennævnte sag i SKM2001.198.LR. Se også SKM2001.199.LR Se endvidere SKM2002.25.LR og SKM2002.461.LR for Ligningsrådets praksis efter Højesterets afgørelse.

Østre Landsret har i SKM2008.32.ØLR fastslået, at handelsværdien af en post unoterede aktier pr. 19. maj 1993 med rette var fastsat til den kurs, der fulgte af tilbagekøbsaftalen med selskabet uden hensyn til mulige merværdier i selskabet, idet det ikke den 18. maj 1993 kunne anses for realistisk, at de pågældende aktier på daværende eller et senere tidspunkt ville kunne sælges til en værdi, der var højere end den i tilbagekøbsaftalen fastsatte kurs.

Skatterådet har i SKM2008.496.SR fastslået, at den kurs, som selskabet ønskede at anvende ved medarbejdernes aktiekøb og -salg, var udtryk for handelsværdien, idet medarbejderne udelukkende kunne afstå aktierne til selskabet. Medarbejderne var således direkte og indirekte afskåret fra at få del i eventuelle merværdier ved en afståelse til tredjemand. Skatterådet bekræftede i øvrigt, at det ikke havde nogen betydning for besvarelsen, at medarbejderen erhvervede aktierne i selskabet via et 100 pct.-ejet holdingselskab, så længe aktiebesiddelsen var betinget af, at medarbejderen fortsat er 100 pct. ejer af holdingselskabet.

I SKM2010.290.VLR gjorde 4 børn under påberåbelse af formueskattekursen i henhold til værdiansættelsescirkulæret fra 1982 gældende, at værdien af anpartsselskaber, som de havde modtaget som gave fra deres mor, var 6.250 kr. (kurs 5), og at gaverne derfor var fritaget for gaveafgift. De fik ikke medhold, idet landsretten - bl.a. på baggrund af oplysninger om værdien af apportindskud i selskaberne - lagde til grund, at den reelle værdi af selskaberne var 1.364.430 (kurs 1.050), således som skattemyndighederne havde gjort gældende.

Ny tekst start

I SKM2010.474.ØLR havde Landsskatteretten ansat værdien af unoterede A-aktier i H1 A/S til kurs 1300 pr. 19. maj 1993. Der var tale om et skøn med udgangspunkt i konklusionerne i en syns- og skønserklæring. Landsskatteretten kunne hverken tiltræde sagsøgernes kritik af skønsmændenes vurdering af hele selskabets værdi ("totalværdien") eller deres kritik af skønsmændenes vurdering af merværdien af A-aktierne i forhold til B-aktierne ("kontrolpræmien"). Østre Landsret, der var tiltrådt af 2 sagkyndige medlemmer i medfør af retsplejelovens § 20, gav heller ikke sagsøgeren medhold i deres kritik og skønmændenes - og dermed også Landsskatterettens - skøn over selskabets "totalværdi". Derimod statuerede landsretten; at den af skønsmændene valgte metode til vurdering af kontrolpræmiens størrelse ikke var velegnet, og at kontrolpræmien i virkeligheden var væsentligt højere, end skønsmændene - og dermed også Landsskatteretten - havde vurderet. Ingen af parterne havde nedlagt påstand om hjemvisning af sagen til fornyet skønsmæssig ansættelse af aktiernes værdi, idet de havde overladt skønnet over aktiernes værdi til landsretten. Landsretten tiltrådte ikke sagsøgernes påstand om, at kursen på A-aktierne pr. 19. maj 1993 var 2.350, men skønnede, at kursen efter en samlet vurdering måtte fastsættes til 1.600 - altså 300 point højere end Landsskatterettens skøn.

Ny tekst slut

Anskaffelsessummen for et andelsbevis i en andelsboligforening udgør normalt det beløb, som er betalt ved købet af andelsbeviset.

 

Ved stiftelse af andelsboligforeninger i forbindelse med lejernes overtagelse af den ejendom, som de bor i, kan forudbetalt husleje og indestående på vedligeholdelseskonto fra det hidtidige lejemål medregnes til andelsbevisets anskaffelsessum sammen med evt. yderligere indskud.

 

Som regel præsteres der kun et mindre indskud ved stiftelsen, medens andelshaverne påtager sig at betale en højere husleje for at fremskaffe fornødne midler til dækning af udgifterne til ejendommens drift og til afdrag på gælden. Den forhøjede husleje, der er betalt, kan ikke anses som en del af anskaffelsessummen for andelsbeviset. Dette gælder også i tilfælde, hvor en andelshaver skal betale forskellen mellem den forhøjede husleje og en evt. lejers husleje, jf. ØLD af 21. okt. 1975 (skd. 40.45). En konkret vurdering af vedtægtsbestemmelserne kan dog føre til, at forhøjet boligafgift må sidestilles med yderligere indskud, lsr. 1977.151.

 

En forholdsmæssig andel af den af andelsboligforeningen betalte købesum for ejendommen eller af den kontante udbetaling kan heller ikke anses som en del af anskaffelsesummen for andelsbeviset.

 

Har andelshaveren afholdt udgifter til forbedring af lejligheden, kan de afholdte forbedringsudgifter medregnes til andelsbevisets anskaffelsessum. Værdien af eget arbejde ved udførelse af forbedringer af lejligheden kan medregnes til anskaffelsessummen, hvis denne værdi i henhold til gældende boliglovgivning kan medregnes til afståelsessummen for andelen.

skat.dk er Skatteforvaltningens digitale indgang til selvbetjening og vejledning om skatter og afgifter