Definition
En tegningsret i aktieavancebeskatningsloven er en ret til tegning af aktier på et givet tidspunkt eller i en given periode til en på forhånd fastlagt kurs. Såfremt vilkårene for en tegningsret ændres væsentligt, kan retten anses for afstået. Se nærmere LV Almindelig del, afsnit A.B.1.13.1.

Fortjeneste eller tab ved afståelse af tegningsretter behandles som udgangspunkt efter aktieavancebeskatningslovens almindelige regler, jf. ABL § 1, stk. 4. Reglerne i aktieavancebeskatningsloven finder dog, bortset fra § 36, ikke anvendelse på tegningsretter til aktier omfattet af LL § 28.

Herudover indeholder aktieavancebeskatningsloven en række særregler vedrørende tegningsretter. 

Tegningsretter tildelt på grundlag af en moderaktie

En tegningsret, der er erhvervet den 1. januar 2006 eller senere på grundlag af en moderaktie, der er omfattet af skattefrihedsreglen i ABL § 44, kan ikke sælges skattefrit efter ABL § 44, idet tegningsretten først er erhvervet efter den 31. december 2005, jf. ABL § 44, stk. 2 (modsætningsvist). 

Der henvises i øvrigt til afsnit S.G.5.2 vedrørende anskaffelsestidspunktet for aktie- og tegningsretter samt aktier, erhvervet på grundlag af aktie- og tegningsretter.

Udstedelse af tegningsretter kan også have skattemæssige konsekvenser for selskabets hidtidige aktionærer, dvs. den personkreds, der tildeler tegningsretten til modtageren. En udstedelse af en tegningsret til favørkurs vil kunne indebære en overførsel af værdier fra de hidtidige aktionærer til den person, som tegningsretten tildeles, og udstedelse af tegningsret til favørkurs kan efter gældende ret indebære, at der er sket en afståelse af en tegningsret, der beskattes efter de almindelige regler i aktieavancebeskatningsloven, jf. afsnit S.G.2.7.3.

Tegningsforholdet
Tegningsforholdet angiver, hvor mange nye aktier, der kan tegnes.

Tegningsforhold 4:1 betyder, at der for hver 4 gamle aktier kan tegnes 1 ny af samme størrelse. Det vil sige, at hvis tegningsforholdet er 4:1, skal man erhverve 4 tegningsretter for at kunne tegne 1 ny aktie, eller sagt på en anden måde - ved beregningen af, hvad der kan opnås ved salg af tegningsretten, skal man multiplicere den nominelle værdi af de gamle aktier med tegningsrettens kurs og dividere med 100. 

Tegningskursen er den kurs til hvilken de nye aktier kan tegnes.

Tegningsrettens kurs er den kurs, til hvilken den tegningsret, der er knyttet til 100 kr. gamle aktier, handles.

Værdien af en tegningsret beregnes således: Hvis kursen på de gamle aktier før udvidelsen er 250, giver det med tegningsforholdet 4:1: 

Køb af gamle aktier 400 kr. til kurs 250 1.000 kr.
Tegning af 100 kr. nye aktier til kurs 105 105 kr.
Anskaffelsessum for 500 kr. aktier 1.105 kr. 

Gennemsnitsanskaffelseskurs 221. Forskellen mellem den gamle kurs 250 og den gennemsnitlige anskaffelseskurs 221 udgør tegningsrettens teoretiske værdi, men den faktiske kurs kan afvige noget herfra. Se nærmere om værdiansættelse af tegningsretter (eller warrants) i LV Almindelig del, afsnit A.B.1.11.

I børssproget tales der altid om tegningsret af så og så mange gamle aktier - ikke om retten til at tegne så og så mange nye aktier. 

Udbyttet af en aktie er altid inkluderet i prisen. Finder udvidelsen sted i et selskab - der normalt giver 10 pct. i udbytte - kort før generalforsamlingen, og bærer de nye aktier intet udbytte, trækker man 10 points fra i kursen, inden tegningsrettens værdi beregnes. Fra tegningsdagen noteres de gamle aktier eksklusive tegningsretten, og kursen vil derfor falde under hensyn til tegningsrettens værdi. De nye aktier optages kun til særskilt notering, hvis de ikke bærer fuldt udbytte for det regnskabsår, der endnu ikke er udbetalt udbytte for.

Efter formuleringen af bestemmelserne i ABL § 10, 2. pkt., § 16, stk. 2, 2. pkt., § 39, stk. 4 og § 45, stk. 1, 4 pkt. er det kursen på tildelingstidspunktet, der er afgørende for, om der i relation til de nævnte bestemmelser i aktieavancebeskatningsloven er tale om en tegningsret til favørkurs eller ej, og dermed om moderaktiens anskaffelsestidspunkt skal anvendes.

Det er derfor uden betydning, hvad kursen er f.eks. på udnyttelsestidspunktet. Det er dog under alle omstændigheder en forudsætning, at aktien tegnes ved en udnyttelse af tegningsretten. Hvis der sker en almindelig nytegning af aktien til markedskursen, skal/kan moderaktiens anskaffelsestidspunkt ikke anvendes. 

Eksempel

Tegningsret tildelt på grundlag af en moderaktie.

Markedskurs på tildelingstidspunkt:500
Tegningskurs400

Der er tale om en tegningsret, der på tildelingstidspunktet giver adgang til tegning til favørkurs. Ved en udnyttelse af tegningsretten skal moderaktiens anskaffelsestidspunkt derfor anvendes i de nævnte situationer.

Hvis markedskursen på tegningstidspunktet er faldet til 400, svarer tegningskursen rent faktisk til markedskursen. Alligevel skal moderaktiens anskaffelsestidspunkt anvendes. Dette er en konsekvens af, at der lægges vægt på forholdene på tildelingstidspunktet.

Hvis markedskursen derimod på tegningstidspunktet er 300, og der uden udnyttelse af tegningsretten tegnes til kurs 300, er der tale om en almindelig tegning af aktier, og moderaktiens anskaffelsestidspunkt kan/skal ikke anvendes.

Et selskab kan vedtage at tildele tegningsretter til personer eller selskaber, der ikke i forvejen er aktionærer i selskabet. Nogle selskaber tildeler f.eks. medarbejdere tegningsretter og hvis disse ikke i forvejen er aktionærer i selskabet, er der således tale om tegningsretter, der ikke er tildelt på baggrund af en moderaktie.Ny tekst startTildelte tegningsretter anses for anskaffet på retserhvervelsestidspunktet. Dette vil normalt være det tidspunkt, hvor generalforsamlingen eller bestyrelsen efter generalforsamlingens bemyndigelse træffer beslutning om tildeling af tegningsretter. Er tildelingen suspensivt betinget, udskydes retserhvervelsestidspunktet til det tidspunkt, hvor betingelserne er opfyldt. Aktier, der erhverves ved udnyttelse af tildelte tegningsretter, anses for erhvervet ved tegningen.

Tildelte aktieretter anses for anskaffet på retserhvervelsestidspunktet. Aktier, der erhverves ved udnyttelse af tildelte aktieretter, anses for erhvervet ved udnyttelsen.

Købte aktie- eller tegningsretter anses for anskaffet ved købet af aktie- eller tegningsretterne. Aktier, der erhverves ved udnyttelse af disse retter, anses for erhvervet ved udnyttelsen/tegningen.

Købte tegningsretter til konvertible obligationer og købte konvertible obligationer anses for erhvervet ved købet. Konvertible obligationer, der erhverves ved udnyttelse af en tildelt tegningsret og konvertible obligationer, der erhverves ved udnyttelse af en købt ret til at tegne konvertible obligationer, anses for erhvervet på udnyttelsestidspunktet. Erhverves den konvertible obligation i forbindelse med udstedelsen, uden at dette sker ved udnyttelse af en tegningsret, anses den konvertible obligation for erhvervet ved udstedelsen. Aktier, der erhverves ved konvertering af konvertible obligationer, anses for erhvervet på konverteringstidspunktet.

For tildelte tegningsretter til konvertible obligationer gælder det samme som for tildelte tegningsretter til aktier.

Landsskatteretten har i SKM2005.425.LSR og SKM2006.60.LSR (af 9.9.2005 og 9.12.2005) truffet afgørelse om beskatning ved afståelse af tegningsretter og aktier, erhvervet på baggrund af tegningsretter, der er tildelt ansatte som vederlag fra arbejdsgiveren. Se SKAT-meddelelse af 21.12.2007 (SKM2007.948.SKAT) om genoptagelse af skatteansættelser på grund af afgørelserne fra Landsskatteretten om retserhvervelsestidspunktet.

Ny tekst slut

I ABL § 16, stk. 1 er det fastsat, at gevinst ved afståelse af tegningsretter til aktier som følge af en tildeling af tegningsretter til aktier, der ikke sker forholdsmæssigt til de hidtidige aktionærer, er skattefri. Tab ved afståelse af sådanne tegningsretter kan til gengæld ikke fradrages.

Eventuelle efterfølgende afståelser og overdragelser af tegningsretter, der foretages af den person, der har fået tegningsretten tildelt, berører ikke de hidtidige aktionærer. Ej heller situationer, hvor en tildelt tegningsret afstås til en anden, som udnytter tegningsretten. Adskilt fra eventuel beskatning af de hidtidige aktionærer ved afståelse af tegningsretter skal det vurderes, om der for modtageren af en tegningsret bliver tale om beskatning som personalegode efter LL § 16, eller om der skal betales gaveafgift eller indkomstskat af en gave. For beskatningen af modtageren er det fortsat retserhvervelsestidspunktet, der er afgørende.

Både den situation, hvor der udelukkende tildeles tegningsretter til aktier til andre end de hidtidige aktionærer, og den situation, hvor der tildeles tegningsretter til nogle af de hidtidige aktionærer eventuelt sammen med ikke-aktionærer, er omfattet af ABL § 16. Bestemmelsen gælder også i det tilfælde, hvor der sker tildeling til hidtidige aktionærer, men hvor denne ikke sker forholdsmæssigt.

ABL § 16 finder anvendelse både i situationer hvor de tildelte tegningsretter giver ret til at tegne aktier til markedskursen og hvor de giver ret til at tegne aktier til en kurs der ligger under markedskursen (favørkurs). I sidstnævnte tilfælde, hvor tegningsretterne giver ret til tegning til favørkurs, gælder dog den undtagelse, at der ikke er skattefrihed, såfremt de(n) hidtidige aktionær(er)s afståelse må anses for en gave til modtageren af den tildelte tegningsret, jf. ABL § 16, stk. 2.

Landsskatteretten har ved kendelse af 3.10.2007 (SKM2007.884.LSR) anerkendt tab til fremførsel på tegningsrettigheder til aktier, der var udløbet uudnyttet. Landsskatteretten udtalte, at afståelse efter aktieavancebeskatningsloven under hensyn til den almindelige forståelse af begrebet afståelse også anses at omfatte den situation, hvor tegningsretter udløber uudnyttede.

En gavebeskatning kunne være aktuel i familieforhold eksempelvis i den situation, hvor den hidtidige aktionær (faderen) giver sønnen ret til at tegne aktier i selskabet til favørkurs. Et selskab udbetaler som udgangspunkt vederlag til sine ansatte for et personligt udført arbejde, men ikke gaver til den ansatte. Ved tildeling af tegningsretter foreligger der derfor ikke en gave for de ansatte med en deraf følgende afståelsesbeskatning af de hidtidige aktionærer, heller ikke hvis der blandt de nye aktionærer (medarbejdere) er familiemedlemmer, når blot de nye aktionærer ikke stilles bedre end øvrige nye aktionærer. Gavebeskatning vil derfor kun kunne komme på tale i helt særlige tilfælde.

Hvorvidt der foreligger en gave må afgøres ud fra forholdene på tildelingstidspunktet. Tildelingstidspunktet er det tidspunkt, hvor bestyrelsen træffer beslutning om, at der skal tildeles tegningsretter. Er bestyrelsen ikke bemyndiget til at træffe sådanne beslutninger, er tildelingstidspunktet det tidspunkt, hvor generalforsamlingen træffer beslutning om tildeling af tegningsretter.

Foreligger der en gave, og den hidtidige aktionær derfor anses at have afstået en tegningsret, medregnes gevinst og tab på tegningsretten efter de regler som er beskrevet nedenfor under "Favørkurs på tildelingstidspunktet".

Favørkurs på tildelingstidspunktet
Hvis tegningskursen på tegningsrettens tildelingstidspunkt er lavere end markedskursen og der foreligger en gave, vil tildelingen af tegningsretten kunne udløse beskatning af de hidtidige aktionærer, fordi der er tale om afståelse af en tegningsret til favørkurs.

Det skattepligtige beløb kan opgøres på tildelingstidspunktet, men beskatningen indtræder dog først, når tegningsretten afstås. Afståelse af tegningsretten sker, når den, der har fået tildelt tegningsretten, erhverver endelig ret til denne. Som udgangspunkt sker dette på tildelingstidspunktet, og beskatningen indtræder.

Hvis tildelingstidspunktet ikke er sammenfaldende med retserhvervelsestidspunktet, indtræder afståelsen først på retserhvervelsestidspunktet. Retserhvervelsen kan ligge i et tidsinterval fra tildelingstidspunktet og til tidspunktet for udnyttelse af tegningsretten. For disse tilfælde kan beskatningen af de hidtidige aktionærer således først gennemføres, når tegningsretten afstås, dvs. når erhvervelsen indtræder. Afståelsessummen opgøres på grundlag af markedskursen på retserhvervelsestidspunktet. 

Eksempel

Eneaktionær A har anskaffet sine aktier til kurs 100.

Aktiekapital1.000.000 kr.
Kursværdi5.000.000 kr.

B nytegner nominelt 1.000.000 kr. til kurs 400. Da der foreligger favørkurs, foreligger der en afståelse af en tegningsret fra A til B.

Ved avanceopgørelsen skal A beskattes på samme måde som hvis han havde solgt tegningsretterne til værdien i handel og vandel. Det er antaget, at selskabets formue består af kontanter.  

Avanceopgørelse for A:

Anskaffelsessum:

Anskaffelsessum for moderaktier nominelt 1.000.000 kurs 100 1.000.000 kr.
Anskaffelsessum for tegningsretter nominelt 1.000.000 kurs 400, jf. ABL § 26, stk. 4 4.000.000 kr.
Samlet anskaffelsessum 5.000.000 kr.

Tegningsrettens forholdsmæssige andel af anskaffelsessum:

1.000.000 x 5.000.000 / 2.000.000 kr.2.500.000 kr.

Afståelsessum:

Tegningsret500.000 kr.
Tegningsbeløb nominelt 1.000.000 kurs 4004.000.000 kr.
Samlet afståelsessum 4.500.000 kr.

Fortjeneste ved afståelse af tegningsret:

Afståelsessum4.500.000 kr.
- andel af anskaffelsessum 2.500.000 kr.
Fortjeneste2.000.000 kr.
Restanskaffelsessum for A's aktier 2.500.000 kr.

Ved salg af aktie- og tegningsretter gælder first in-first out-reglen (FIFO), jf. ABL § 5, stk. 1. Ved anvendelsen af first in-first out-reglen holdes beholdningerne af henholdsvis tegningsretter, aktieretter og aktier adskilt fra hinanden.

Aktier erhvervet på grundlag af tildelte tegningsretter skal indgå med det beløb, som skal indbetales for at udnytte tegningsretterne.

Anskaffelsessummen for aktier, som er tegnet på grundlag af tilkøbte tegningsretter, udgør det beløb, som indbetales til selskabet for aktierne med tillæg af købesummen for tegningsretten.

Anskaffelsessummen for aktieretter og tegningsretter til aktier, Ny tekst startder er optaget til handel på et reguleret marked,Ny tekst slut der er tildelt den skattepligtige i dennes egenskab af aktionær i selskabet, er 0 kr., jf. ABL § 25, stk. 2. Fondsaktier, der er erhvervet ved udnyttelse af en tildelt aktieret, anses ligeledes for erhvervet for 0 kr. Der er fast administrativ praksis for at medregne lønaccessoriebeløb i anskaffelsessummen for aktierne/tegningsretterne. Det er dog en forudsætning, at lønaccessoriet er blevet beskattet, jf. SKM2002.153.ØLR og SKM2006.60.LSR. Se nærmere LV Almindelig del afsnit A.B.1.13.1 .

Afstår en skattepligtig aktieretter eller tegningsretter til aktier, Ny tekst startder ikke er optaget til handel på et reguleret marked,Ny tekst slut opgøres gevinst eller tab efter gennemsnitsmetoden, jf. ABL § 24, stk. 1 og § 26, stk. 4. Det gælder dog ikke tegningsretter til aktier, Ny tekst startder ikke er optaget til handel på et reguleret marked,Ny tekst slut der er omfattet af ABL § 16, stk. 1.

Afstår en skattepligtig aktieretter eller tegningsretter til aktier,Ny tekst start der er optaget til handel på et reguleret marked,Ny tekst slut opgøres gevinst eller tab derimod efter aktie-for-aktie-metoden, jf. ABL § 24, stk. 2 og § 25, stk. 1.

Sådanne retter skal derfor ikke medtages ved opgørelsen af den gennemsnitlige anskaffelsessum efter gennemsnitsmetoden, jf. ABL § 26, stk. 3. Det samme gælder tegningsretter til aktier,Ny tekst startder ikke er optaget til handel på et reguleret marked,Ny tekst slut der er omfattet af ABL § 16, stk. 1 eller LL § 7 A.

Ny tekst startSe nærmere om avanceopgørelsen S.G.5.3 og S.G.5.4.Ny tekst slut