Personer og dødsboer skal medregne gevinst ved afståelse af almindelige aktier ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst, jf. ABL § 12. Dette gælder uanset ejertid, uanset aktiebeholdningens størrelse og uanset om aktierne er optaget til handel på et reguleret marked.

Gevinsten medregnes til aktieindkomsten, jf. PSL § 4 a stk. 1 nr. 4.

Personer og dødsboer kan fradrage tab ved afståelse af aktier, der ikke er optaget til handel på et reguleret marked, jf. ABL § 13 stk. 1. Tab kan fradrages i aktieindkomsten. Hvis aktieindkomsten bliver negativ, beregnes en negativ skat af aktieindkomsten, og denne negative skat modregnes i den skattepligtiges slutskat, jf. PSL § 8 a stk. 5.

Kan den negative skat ikke rummes i den skattepligtiges slutskat, overføres den negative skat til modregning i ægtefællens slutskat, jf. PSL § 8 a stk. 6. Det er en forudsætning, at ægtefællerne er samlevende ved indkomstårets udgang. Kan den negative skat heller ikke rummes i ægtefællens slutskat, fremføres den negative skat til modregning i slutskatten eller ægtefællens slutskat for de efterfølgende år, jf. PSL § 8 a stk. 5.

Tab på aktier, der ikke er optaget til handel på et reguleret marked, men som i den skattepligtiges ejertid har været optaget til handel på et reguleret marked, kan alene fradrages efter de regler, der gælder for aktier, der er optaget til handel på et reguleret marked, jf. ABL § 13 stk. 2.

ABL § 13, stk. 2, finder dog ikke anvendelse, hvis der er tale om en aktier, som har været optaget til handel på et reguleret marked uden at opfylde betingelsen for at være børsnoterede i § 3, nr. 1 og 2, i lovbekendtgørelse nr. 171 af 6. marts 2009, og som inden den 1. januar 2010 er overgået til ikke at være optaget til handel på et reguleret marked. Tab på disse aktier fradrages efter de regler, som gælder for aktier, der ikke er optaget til handel på et reguleret marked. Se SKM2010.324.SKAT.

Personer og dødsboer kan modregne tab ved afståelse af aktier, der er optaget til handel på et reguleret marked, i aktieudbytter, gevinst og afståelsessummer omfattet af LL § 16 B, jf. ABL § 13 A, stk. 1.

Der skal ikke modregnes i de enkelte udbytter og gevinster mv., men i den samlede sum af disse. Derved er det fortsat muligt automatisk dels at godskrive indeholdt dansk udbytteskat og dels at lempe på grundlag af de faktiske udenlandske udbytter.

Der kan kun ske modregning i udbytter m.v., som vedrører aktier, der er optaget til handel på et reguleret marked, hvor en eventuel gevinst er skattepligtig efter ABL § 12, samt i udbytter, der vedrører aktier omfattet af overgangsreglen i ABL § 44 om skattefritagelse for visse børsnoterede aktier. Endvidere kan tab kun fradrages i udbytter, gevinster og afståelsessummer, der er aktieindkomst, jf. PSL § 4 a.

Tab ved afståelse af aktier, der er optaget til handel på et reguleret marked, kan dermed ikke fradrages i anden skattepligtig indkomst, heller ikke anden skattepligtig indkomst, der stammer fra udbytte og afståelse af andre aktier end aktier, der er optaget til handel på et reguleret marked, hvor gevinst er omfattet af ABL § 12, eller udbytte fra aktier, omfattet af overgangsreglen i ABL § 44. Tab kan således ikke modregnes i udbytter, gevinster og afståelsessummer vedrørende aktier, der er omfattet af ABL §§ 17-19, § 21, stk. 1 eller § 22, og aktier, der ikke er optaget til handel på et reguleret marked, hvor gevinsten beskattes efter ABL § 12.

Det er ikke længere valgfrit, hvorvidt den ene ægtefælles eventuelle overskydende tab på børsnoterede aktier og aktier, der er optaget til handel på et reguleret marked, skal overføres til fradrag i den anden ægtefælles nettoavance af samlede udbytter, gevinster og afståelsessummer efter ligningslovens § 16 B vedrørende børsnoterede aktier og aktier, der er optaget til handel på et reguleret marked. Overførslen af fradraget er gjort obligatorisk.

Er den skattepligtige gift, og overstiger den skattepligtiges samlede tab summen af de samlede udbytter, gevinster og afståelsessummer efter ligningslovens § 16 B, overføres det overskydende beløb i indkomståret således til fradrag i nettobeløbet af ægtefællens samlede udbytter, gevinster, tab og afståelsessummer efter ligningslovens § 16 B, hvis ægtefællerne er samlevende ved indkomstårets udgang, jf. kildeskattelovens § 4.

Hvis indkomstårets tab overstiger udbytter m.v., overføres det overskydende tab til fradrag i summen af ægtefællens aktieudbytter, gevinster og afståelsessummer opgjort efter fradrag for ægtefællens tab eller overføre tabet til fradrag i de efterfølgende indkomstår, jf. ABL § 13 A, stk. 3. Vælger den skattepligtige at overføre tabet til ægtefællen, er det en forudsætning, at ægtefællerne er samlevende ved indkomstårets slutning. Betingelsen om, at udbytte m.v. skal vedrøre aktier, der er optaget til handel på et reguleret marked, hvor en eventuel gevinst er skattepligtig efter § 12 eller er omfattet af overgangsreglen i § 44, og at der skal være tale om udbytte m.v., der beskattes som aktieindkomst, gælder også i forhold til ægtefællens udbytter m.v.

I det omfang tabet også overstiger ægtefællens nettoavancer, går det overskydende tab tilbage til den ægtefælle, som har tabet, og fremføres til modregning i senere indkomstår. Det er dog stadig en betingelse for overførslen af fradrag, at ægtefællerne er samlevende ved indkomstårets udgang, jf. kildeskattelovens § 4.

Ved opgørelsen af aktieindkomst efter personskattelovens § 4 a, fradrages/modregnes eventuelle tab på aktier i den rækkefølge, at årets tab modregnes først og derefter de ældste tab. Endvidere modregnes kildeartsbegrænsede tab før tab, hvor der er fuldt fradrag. Rækkefølgen er således: Tab omfattet af aktieavancebeskatningsloven § 13 A, tab omfattet af aktieavancebeskatningsloven § 46, stk. 2 og 3, og endelig tab omfattet af aktieavancebeskatningsloven § 46, stk. 16.

Tabet skal i første række fradrages i gevinst m.v. vedrørende den skattepligtiges egne aktier, der er optaget til handel på et reguleret marked,. Et fremført tab skal anvendes til modregning i nettogevinst m.v. i det tidligst mulige indkomstår.

Personers fradragsret for tab på aktier optaget til handel på et reguleret marked er med virkning for tab, der konstateres den 1. januar 2010 eller senere, gjort betinget af, at SKAT inden udløbet af selvangivelsesfristen for det indkomstår, hvori erhvervelsen har fundet sted, har modtaget en række nærmere specificerede oplysninger. De oplysninger, der skal indgives om erhvervelsen, er oplysninger om identiteten af aktierne, antallet, anskaffelsestidspunktet og anskaffelsessummen. Anskaffelsessummen kan oplyses i form af særskilt oplysning om kursværdien og handelsomkostningerne eller som nettobeløbet.

For aktier, der er erhvervet før den 1. januar 2010, anses betingelsen om oplysning om erhvervelsen for opfyldt, hvis aktien indgår i de oplysninger om aktiebeholdningen pr. 31. december 2009, der indberettes til SKAT efter reglerne i skattekontrolloven. Er aktien ikke omfattet af pligten til indberetning efter reglerne i skattekontrolloven, anses betingelsen for opfyldt, såfremt den skattepligtige giver meddelelse til SKAT inden udløbet af selvangivelsesfristen for indkomståret 2010.

For aktier, der er erhvervet, før skatteyderen blev skattepligtig til Danmark, anses betingelsen for opfyldt, hvis skatteyderen giver oplysning om erhvervelsen til SKAT inden udløbet af selvangivelsesfristen for det indkomstår, hvori skattepligten indtræder.

For aktier, som i skatteyderens ejertid optages til handel på et reguleret marked, anses betingelsen for opfyldt, hvis skatteyderen giver oplysning til SKAT om erhvervelsen inden udløbet af selvangivelsesfristen for det indkomstår, hvor aktien optages til handel på et reguleret marked.

Et reguleret marked er ifølge § 16, stk. 1 i lov om værdipapirhandel m.v. et multilateralt system, hvor der inden for systemet og i overensstemmelse med dettes ufravigelige regler sammenføres eller befordres sammenføring af en flerhed af tredjeparters interesser i køb og salg af værdipapirer på en sådan måde, at der indgås aftaler om handel med værdipapirer, der er optaget til handel efter dette markeds regler eller systemer.

Den præcise definition af et reguleret marked findes i MiFid-direktivet, afsnit III http://eur-lex.europa.eu/LexUriServ/LexUriServ.do?uri=CELEX:32004L0039:DA:NOT

Den uafhængige komité af finansielle tilsynsmyndigheder i Europa, CESR, har oprettet en database over aktier, der handles på regulerede markeder indenfor EU/EØS http://mifiddatabase.cesr.eu/Index.aspx?sectionlinks_id=4&language=0&pageName=Home

Regulerede markeder omfatter desuden de markeder, der tidligere blev defineret som fondsbørser henholdsvis autoriserede markedspladser. Børsnoterede aktier anses derfor altid for optaget til handel på et reguleret marked, og børser, der er medlem af World Federation of Exchanges, vil således også blive betragtet som regulerede markeder http://www.world-exchanges.org/.

Ved børsnoterede aktier forstås for det første aktier, der er noteret på en fondsbørs i et land inden for EU/EØS. Ved børsnoterede aktier forstås endvidere aktier, der er noteret eller omsættes på en børs, der er medlem af World Federation of Exchanges. Aktier, der er OTC-noterede (Over The Counter), anses ikke for at være børsnoterede.

Omsættelige investeringsforeningsbeviser anses for børsnoterede. Det vil sige, at også investeringsforeningsbeviser, der hverken er noteret på en fondsbørs eller på en anden børs, der er medlem af World Federation of Exchanges er omfattet af de regler, der gælder for børsnoterede aktier, herunder reglen om begrænsning af fradrag for tab i § 14.

Aktier, der ikke er omfattede af definitionen af børsnoterede aktier, anses for unoterede. Aktier, der er suspenderet fra noteringen på en fondsbørs m.v., anses for unoterede.

World Federation of Exchanges offentliggør en fortegnelse over organisationens medlemmer på organisationens hjemmeside www.world-exchanges.org.

Den var følgende medlemmer af World Federation of Exchanges:

Amman Stock Exchange

Athens Exchange

Australian Securities Exchange

Bermuda Stock Exchange

BM&F Bovespa S.A.

Bme Spanish Exchanges

Bolsa De Comercio De Buenos Aires

Bolsa De Comercio De Santiago

Bolsa De Valores De Colombia

Bolsa De Valores De Lima

Bolsa Mexicana De Valores

Bombay Stock Exchange Ltd.

Borsa Italiana Spa (London Stock Exchange Group)

Bourse De Casablanca

Bourse De Luxembourg

Bourse De Montréal (TMX Group Inc.)

Budapest Stock Exchange Ltd. (Wiener Borse AG)

Bursa Malaysia

CBOE Holdings Inc.

CME Group

Colombo Stock Exchange

Cyprus Stock Exchange

Deutsche Börse AG

The Egyptian Exchange

Hong Kong Exchanges And Clearing

Indonesia Stock Exchange

InternationalExchange

International Securities Exchange

Irish Stock Exchange

Istanbul Stock Exchange

Jasdaq Securities Exchange, Inc. (Osaka Securities Exchange)

Johannesburg Stock Exchange

Korea Exchange

Ljubljana Stock Exchange

London Stock Exchange

Malta Stock Exchange

Moscow Interbank Currency Exchange

Nasdaq OMX

Nasdaq OMX - Armenia

Nasdaq OMX - Copenhagen

Nasdaq OMX - Helsinki

Nasdaq OMX - Iceland

Nasdaq OMX - Riga

Nasdaq OMX - Stockholm

Nasdaq OMX - Talinn

Nasdaq OMX - Vilnius

National Stock Exchange Of India Limited

NYSE Euronext - Amsterdam

NYSE Euronext - Brussels

NYSE Euronext - Lisbon

NYSE Euronext - New York

NYSE Euronext - Paris

Osaka Securities Exchange

Oslo Børs

Philippine Stock Exchange

Saudi Stock Exchange (Tadawul)

Shanghai Stock Exchange

Shenzhen Stock Exchange

Singapore Exchange

SIX Swiss Exchange

Stock Exchange Of Mauritius

Stock Exchange Of Tehran

Stock Exchange Of Thailand

Taiwan Stock Exchange

Tel-Aviv Stock Exchange

TMX Group Inc.

Tokyo Stock Exchange Group, Inc.

Warsaw Stock Exchange

Wiener Börse AG

I ABL § 44 er der en overgangsbestemmelse, som sikrer skattefrihed for personer af beholdninger af børsnoterede aktier under 100.000 kr.s grænsen ved overgang til den generelle skattepligt af alle aktieavancer.

Efter overgangsbestemmelsen skal personer ikke medregne gevinst og tab på børsnoterede aktier, der er købt før den 1. januar 2006, og som den 31. december 2005 indgår i en beholdning af børsnoterede aktier og børsnoterede investeringsforeningsbeviser mv. med en samlet kursværdi på eller under beløbsgrænsen for skattefrihed efter de hidtidige regler. Beløbsgrænsen udgør 136.600 kr. for indkomståret 2005 for enlige.

Skattefriheden omfatter kun afståelse af aktier, som skatteyderen har ejet i 3 år eller mere, jf. ABL § 44, stk. 3.

Det opgøres den 31. december 2005, om beholdningen af børsnoterede aktier overstiger beløbsgrænsen. Det er uden betydning for skattefriheden, om beholdningen af børsnoterede aktier inden den 31. december 2005 oversteg beløbsgrænsen, når blot kursværdien af beholdningen den 31. december 2005 ikke overstiger beløbsgrænsen.

Kursstigninger på en beholdning af børsnoterede aktier, som den 31. december 2005 ikke oversteg beløbsgrænsen, er også skattefri.

Har den skattepligtige været samlevende med sin ægtefælle fra indkomstårets begyndelse og frem til og med den 31. december 2005 medregnes ægtefællens beholdning af børsnoterede aktier mv. den 31. december 2005 i opgørelsen af beløbsgrænsen. For ægtepar udgør beløbsgrænsen 273.100 kr. for indkomståret 2005. Samlevende ægtepar, der den 31. december 2005 har en beholdning af børsnoterede aktier mv. på højst 273.100 kr., kan således bevare skattefriheden for disse aktier.

Det er afgørende, at ægteparret har været samlevende fra begyndelsen af indkomståret og frem til og med 31. december 2005. For ægtefæller med forskudt indkomstår bliver perioden, hvor de skal have været samlevende, kortere end 1 år. Hvor en samlevende ægtefælle dør i perioden fra indkomstårets begyndelse og frem til og med 31. december 2005, anses samlivet for opretholdt kalenderåret ud. Den skattepligtige anses i den situation for samlevende pr. 31. december 2005, og beløbsgrænsen udgør derfor 273.100 kr.

Et salg af aktier fra en beholdning af børsnoterede aktier, som på statusdagen var under beløbsgrænsen, vil være skattefrit, uanset at salget først sker efter den 1. januar 2006, hvor de nye regler er trådt i kraft, og uanset at aktierne sælges til en pris, som overstiger beløbsgrænsen.

Skattefriheden for aktier, som indgår i en beholdning af børsnoterede aktier, hvis kursværdi den 31. december 2005 ikke oversteg beløbsgrænsen, gælder også for fondsaktier, som tildeles på grundlag af disse aktier. Afståelse af fondsaktier, der er tildelt efter 31. december 2005, er således skattefri, når de tildeles på grundlag af aktier, som er omfattet af den skattefri beløbsgrænse i stk. 1, jf. ABL § 44 stk. 2. Skattefriheden gælder derimod ikke for tegningsretter, der efter den 31. december 2005 er tildelt på grundlag af børsnoterede aktier fra en skattefri beholdning, eller for aktier, erhvervet på grundlag af disse tegningsretter, jf. ABL § 44 stk. 2 modsætningsvist samt styresignal af 27. marts 2009 (SKM2009.232.SKAT).

Skattefriheden for aktier, som indgår i en beholdning af børsnoterede aktier, hvis kursværdi den 31. december 2005 ikke oversteg beløbsgrænsen, er betinget af, at aktierne først sælges efter en ejertid på 3 år eller mere, jf. ABL § 44 stk. 3. Ved afståelse før 3 års ejertid gevinst og tab medregnes ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst efter reglerne i ABL.

Hvis en børsnoteret aktie, som er omfattet af skattefriheden efter ABL § 44, stk. 1, på afståelsestidspunktet har ændret skattemæssig status, således at den ikke længere er optaget til handel på et reguleret marked (før 1. januar 2010 afnoteret fra børsnotering), kan aktien ikke afstås skattefrit, jf. ABL § 44 stk. 4. Ved opgørelsen af gevinst og tab på disse aktier anses aktien for erhvervet til kursværdien på tidspunktet for ændring af den skattemæssige status (før 1. januar 2010 tidspunktet for afnoteringen).

Aktierne i Roskilde Bank A/S blev i august 2008 suspenderet fra handel på OMX Nordic Exchange Copenhagens handelssystem og er således overgået fra at være børsnoterede til at være unoterede. SKAT har vurderet, at værdien af aktierne ved suspensionen var 1,09 kr. pr. aktie på nominelt 10 kr., jf. styresignal af 6. januar 2009 (SKM2009.10.SKAT).   

Aktierne i ebh bank A/S blev den 13. november 2008 suspenderet fra handel på OMX Nordic Exchange Copenhagens handelssystem og er således overgået fra at være børsnoterede til at være unoterede. SKAT har vurderet, at værdien af aktierne ved suspensionen var 0,05 kr. pr. aktie på nominelt 10 kr., jf. styresignal af 23. marts 2009 (SKM2009.208.SKAT).

Hvorvidt en aktie før den 1. januar 2010 overgik til at være unoteret, skal vurderes på grundlag af definitionen af børsnoterede aktier, jf. den tidligere ABL § 3. Et omsætteligt investeringsforeningsbevis i en børsnoteret investeringsforening bevarede således status som børsnoteret, uanset om investeringsforeningen lod sig afnotere. 

Hvorvidt en aktie anses for at være optaget til handel på et reguleret marked, se afsnit S.G.3.2.

ABL § 44 stk. 4 er ændret ved lov nr. 462 af 12. juni 2009. Efter lovændringen bortfalder skattefriheden, såfremt aktien på afståelsestidspunktet ikke længere er optaget til handel på et reguleret marked, medens skattefriheden tidligere bortfaldt, såfremt aktien ikke længere var børsnoteret. Ved opgørelsen af gevinst og tab på disse aktier anses aktien for erhvervet til kursværdien på tidspunktet for ændring af den skattemæssige status. Lovændringen har virkning fra og med den 1. januar 2010.  

Reglerne er nærmere beskrevet i SKAT-meddelelse af 17. maj 2010 (SKM2010.324.SKAT).

Skattefriheden for beholdninger af børsnoterede aktier efter ABL § 44, stk. 1 omfatter ikke aktier, som er omsætningsaktier for en skattepligtig, som er i næring med køb og salg af aktier, jf. ABL § 17. Skattefriheden efter ABL § 44, stk. 1 omfatter heller ikke aktier omfattet af ABL § 19 om aktier, investeringsforeningsbeviser m.v. udstedt af investeringsselskaber. Endelig omfatter skattefriheden heller ikke investeringsforeningsbeviser , der er ABL § 22.

Skattefriheden for beholdninger af børsnoterede aktier efter stk. 1 omfatter ikke lånefinansierede aktier og ideaktier. Det vil sige aktier, som - hvis de var afstået før den 1. januar 2006 - ville have været omfattet af § 2 c (lånefinansierede) eller § 2 e (ideaktier) i lovbekendtgørelse nr. 835 af 29. august 2005.

De er blevet medregnet med opgørelsen af 100.000 kr.s grænsen, hvis de var børsnoterede, men en afståelse har altid været skattepligtig.

Ved opgørelsen af kursværdien pr. 31. december 2005 anses aktier, som kun omsættes på NASDAQ, for at være unoterede, medmindre den skattepligtige har valgt, at aktierne skal anses for at være børsnoterede, jf. ABL § 44 stk. 1. Valget skulle gælde hele den skattepligtiges beholdning af aktier, som pr. 31. december 2005 kun omsættes på NASDAQ, og valget skulle skriftligt meddeles told- og skatteforvaltningen inden disse aktier afstås, dog senest inden udløbet af fristen for indgivelse af selvangivelsen for indkomståret 2005.

I SKM2008.605.LSR skulle klager opgøre kursværdien af børsnoterede aktier, ved afgørelse af om aktiebeholdningen var under bundgrænsen på 136.600 kr. ultimo december 2005. Kursværdien kunne ikke opgøres på grundlag af lukkekursen den 30. december kl. 17.00, men skulle opgøres på grundlag af den af Københavns Fondsbørs beregnede "Alle-handler"-kurs kl. 17.00 den 30. december 2005.

I SKM2008.830.SR bekræftede Skatterådet, at betingelserne i aktieavancebeskatningslovens § 44 var opfyldt. Såfremt spørgeren på salgstidspunktet havde ejet aktierne i minimum 3 år, og aktierne ikke senest på salgstidspunktet var overgået fra at være børsnoterede til at være unoterede, ville avancen derfor være skattefri. Skatterådet bekræftede desuden, at senere køb af aktier i 2006 ikke ville påvirke skattefriheden. Det blev endvidere bekræftet, at det er handelsdatoen og ikke valørdatoen, der er afgørende for, Ny tekst starthvornår aktier anses for købt eller solgt, og dermed også for, hvilke aktier der skal medregnes ved opgørelsen af beholdningen den 31.12.2005.Ny tekst slut 

SKM2008.831.SR havde spørgeren købt aktier og investeringsforeningsbeviser ved årsskiftet 2005-2006. Aktierne var købt før udgangen af 2005, så selvom valørdagen først var i 2006 bekræftede Skatterådet, at den tidsmæssige betingelse i aktieavancebeskatningslovens § 44 var opfyldt. Investeringsforeningsbeviserne kunne derimod ikke medregnes i beholdningen før 1. januar 2006, da disse kun var bestilt før årsskiftet. Bestilling kunne ikke sidestilles med et køb, og i ville derfor ikke kunne sælges skattefrit.

I ABL § 45 har der været en overgangsbestemmelse, der fjernede den eventuelle skærpelse for aktier, som er solgt efter en ejertid på mindre end tre år, og som er anskaffet før de nye reglers virkningstidspunkt (1. januar 2006).

Overgangsreglen gjaldt  derfor kun for aktiesalg, der er foretaget senest den 31. december 2008, og overgangsreglen gjaldt derfor normalt sidste gang for indkomståret 2008. For skatteydere med forskudt indkomstår, hvor indkomståret 2009 er påbegyndt før den 1. januar 2009, gjaldt overgangsreglen dog også for aktiesalg, der er foretaget i indkomståret 2009, men før den 1. januar 2009.   

ABL § 45 er ophævet ved § 1, nr. 21, i lov nr. 462 af 12. juni 2009.

For en nærmere beskrivelse henvises til LV, Selskaber og aktionærer, 2009-2 S.G.3.3.2.

    Opgørelsen af gevinst og tab på disse børsnoterede aktier erhvervet før den 1. januar 2006 kan ske på grundlag af den syntetiske indgangsværdi, som aktierne er tildelt, i stedet for anskaffelsessummen. Ved anskaffelsessummen forstås den faktiske anskaffelsessum eller eventuelt andre indgangsværdier.

    Valget mellem den syntetiske indgangsværdi og anskaffelsessummen skal træffes samlet for alle aktier i et givet selskab.

    I forhold til afståelse med tab gælder dog den begrænsning, at et fradragsberettiget eller modregningsberettiget tab ikke kan overstige forskellen mellem afståelsessummen og den tildelte indgangsværdi. Tabsfradragsbegrænsningen opgøres ud fra det tab, der er beregnet efter gennemsnitsmetoden. Dvs. først gennemsnitsmetode og derefter .

    Syntetiske indgangsværdier kan forekomme, hvor den tidligere 100.000 kr.s grænse blev overskredet efter den 19. maj 1993. Er beholdningen efter overskridelsen igen kommet under 100.000 kr.'s grænsen, opretholdes den syntetiske indgangsværdi i tre år, idet det først er efter dette tidspunkt, at et salg ellers ville have kunnet ske skattefrit. En akties syntetiske indgangsværdi er aktiens handelsværdi på det tidspunkt, hvor det konstateres, at 100.000 kr.s grænsen er overskredet.

    Bestemmelsen omfatter dog kun de aktier med syntetiske indgangsværdier, der indgår i en beholdning, som pr. den 31. december 2005 er over 100.000 kr.s grænsen. Aktier med syntetiske indgangsværdier i en beholdning, der igen er kommet under 100.000 kr.s grænsen og som stadig er under pr. den 31. december 2005, er i stedet omfattet af overgangsreglen i § 44.

    Eksempel:

    En aktionær har i 2000 købt en post børsnoterede aktier for 100.000 kr. I 2000 var beholdningsgrænsen for de skattefrie børsnoterede aktier på 117.300 kr. På tidspunktet for anskaffelsen var aktierne således omfattet af skattefriheden.

    Ved udgangen af 2003 var aktierne steget til 130.000 kr. Grænsen for skattefriheden var på dette tidspunkt 129.500 kr.

    Aktionæren overgik derfor fra skattefrihed til skattepligt, da det ved udgangen af 2003 konstateredes, at grænsen var overskredet. På tidspunktet for overskridelsen blev der fastsat syntetiske indgangsværdier, således at det alene er værdistigninger/tab efter konstateringen af overskridelsen, der skal beskattes/kan fradrages.

    Den syntetiske indgangsværdi for aktierne er således 130.000 kr.

    Det er denne syntetiske indgangsværdi, som aktionæren kan vælge at bruge som anskaffelsessum ved afståelser efter ikrafttrædelsestidspunktet for den nye lov.

    For personer med forskudt indkomstår, kan kursværdien den anvendes som særlig indgangsværdi for de børsnoterede aktier, som personen har erhvervet tre år eller mere forud for den 31. december 2005, hvis personen ikke har fået fastsat særlig indgangsværdi for aktierne efter § 7, stk. 1 i lovbekendtgørelse nr. 835 af 29. august 2005.

    I forhold til afståelse med tab gælder dog den begrænsning, at et fradragsberettiget eller modregningsberettiget tab ikke kan overstige forskellen mellem afståelsessummen og den særligt tildelte indgangsværdi efter § 7, stk. 1 i lovbekendtgørelse nr. 835 af 29. august 2005. Tabsfradragsbegrænsningen opgøres ud fra det tab, der er beregnet efter gennemsnitsmetoden. Dvs. først gennemsnitsmetode og derefter .

    Tab på børsnoterede, almindelige aktier, der i indkomståret 2002 eller senere år, men før den 1. januar 2006, er afstået efter en ejertid på mindre end tre år, og tab på børsnoterede, almindelige aktier i en beholdning over 100.000 kr.s grænsen afstået i indkomståret 2002 eller senere år, men før den 1. januar 2006 efter en ejertid på tre år eller mere, kan fremføres til modregning i gevinster, udbytter og afståelsessummer efter ligningslovens § 16 B i perioden fra og med den 1. januar 2006 efter de regler, der gælder i den "nye" aktieavancebeskatningslov, jf. ABL § 46 stk. 2. Det vil sige, at uudnyttet tab på børsnoterede, almindelige aktier, der er afstået efter en ejertid på mindre end tre år og tab på børsnoterede, almindelige aktier i en beholdning over 100.000 kr.s grænsen, afstået efter en ejertid på tre år eller mere, kan fremføres efter reglerne i ABL § 13 A .

    Det samme gælder tab på børsnoterede almindelige aktier, der er afstået i perioden fra den 1. januar 2006 til og med den 31. december 2009, jf. ABL § 46, stk. 16.

    Tabene kan således kun modregnes i udbytter og gevinster mv., der vedrører aktier, der er optaget til handel på et reguleret marked, jf. ABL § 13 A, stk. 1. Der henvises i øvrigt til afsnit S.G.3.1.2.2.

    Ved lov nr. 313 af 21. maj 2002, er indført regler om tidsubegrænset adgang til at fremføre tab på aktier. Ændringen har virkning for tab, som er opstået i indkomståret 2002 eller senere indkomstår. Tab opstået i indkomståret 2001 eller tidligere indkomstår kunne kun fremføres i 5 år. Herefter er tabet forældet.

    Bemærk, at ordlyden af ABL § 46 stk. 2 er ændret ved lov nr. 462 af 12. juni 2009. Ændringen har virkning fra og med den 1. januar 2010.

    Såfremt der ved den "nye" ABL´s ikrafttræden resterede et uudnyttet tab, som kunne have været fremført til indkomståret 2006 eller senere efter de gældende regler i § 2, stk. 2, i lovbekendtgørelse nr. 835 af 29. august 2005, kan dette tab efter overgangsreglen fradrages efter de samme principper som tab på børsnoterede aktier.

    Tab kan som udgangspunkt uden tidsbegrænsning fremføres til fradrag i udbytter, gevinster og afståelsessummer efter ligningslovens § 16 B, der vedrører almindelige aktier, dvs. aktier, hvor en eventuel gevinst vil være omfattet af § 12, samt udbytte fra aktier omfattet af overgangsreglen i § 44, jf. ABL § 46 stk. 3. Tab kan fradrages i udbytter og gevinster m.v. vedrørende såvel aktier, der er optaget til handel på et reguleret marked, som aktier, der ikke er optaget til handel på et reguleret marked. Det er en betingelse for tabsfradraget, at der er tale om udbytte m.v., der beskattes som aktieindkomst. Reglen i § 13 A, stk. 2, om at tab kun kan overføres til senere indkomstår, hvis det ikke kan rummes i nettobeløbet for et tidligere indkomstår finder tilsvarende anvendelse. Endvidere finder reglen i § 13 A , stk. 3, om overførsel til en ægtefælle tilsvarende anvendelse.

    For personer med kalenderårsregnskab har reglen betydning for tab, som er konstateret før den 1. januar 2006, og som efter de hidtil gældende regler kunne fremføres til indkomståret 2006 og senere. Disse tab vil således kunne fradrages i gevinster, udbytter og afståelsessummer efter ligningslovens § 16 B i senere år.

    Ved lov nr. 313 af 21. maj 2002, er indført regler om tidsubegrænset adgang til at fremføre tab på aktier. Ændringen har virkning for tab, som er opstået i indkomståret 2002 eller senere indkomstår. Tab opstået i indkomståret 2001 eller tidligere indkomstår kunne kun fremføres i 5 år. Herefter er tabet forældet.

    Bemærk, at ordlyden af ABL § 46 stk. 3 er ændret ved lov nr. 462 af 12. juni 2009. Ændringen har virkning fra og med den 1. januar 2010.

    Ikrafttrædelsesreglerne i § 19, stk. 3, 1.-3. pkt., i lov nr. 421 af 25. juni 1993, som ændret ved § 4, stk. 1, i lov nr. 412 af 14. juni 1995 videreføres.

    Reglerne findes nu i ABL § 46, stk. 4.

    Overgangsreglen skal sammenholdes med overgangsreglerne i § 46, stk. 1, og bestemmelsen i § 44.

    Ved lov nr. 421 af 25. juni 1993 blev der gennemført en ændring af reglerne for mindretalsaktionærers (personers) beskatning af gevinst og tab på almindelige aktier, der afstås efter en ejertid på tre år eller mere. Ændringerne blev gennemført med virkning fra den 19. maj 1993.

    Overgangsreglen i Ny tekst startABL § 46, stk. 4Ny tekst slut, indeholder en adgang for aktionærer, der ikke var omfattet af hovedaktionærreglerne den 18. maj 1993, til at anvende værdien den 19. maj 1993 i stedet for anskaffelsessummen ved opgørelse af gevinst og tab ved afståelse af almindelige aktier. Reglen gælder dog ikke for aktier, der ved en eventuel afståelse den 18. maj 1993 ville have været omfattet af reglerne i § 2 a, § 2 c eller § 3 i den dagældende aktieavancebeskatningslov.

    Et fradragsberettiget eller modregningsberettiget tab kan ikke overstige forskellen mellem afståelsessummen og aktiernes handelsværdi den 19. maj 1993. Tabsfradragsbegrænsningen opgøres ud fra det tab, der er beregnet efter gennemsnitsmetoden. Dvs. først gennemsnitsmetode og derefter .

    Om værdiansættelsen, se Ligningsvejledningen, Selskaber og aktionærer, 2005-4, S.G.3.4.

    Oversigt over kursværdierne pr. 19. maj 1993 for børsnoterede samt visse unoterede aktier og anparter findes i bilaget til Ligningsvejledningen vedrørende Selskaber og aktionærer.

    Ikrafttrædelsesreglerne i § 19, stk. 4, 1., 2., 5. og 6. pkt., i lov nr. 421 af 25. juni 1993, som ændret ved § 12, stk. 1, i lov nr. 1117 af 22. december 1993 videreføres.

    Reglen findes nu i ABL § 46, stk. 5.

    Overgangsreglen skal sammenholdes med overgangsreglerne i § 46, stk. 1 og bestemmelsen i § 44.

    Ved lov nr. 421 af 25. juni 1993 blev der gennemført en ændring af reglerne for mindretalsaktionærers (personers) beskatning af gevinst og tab på almindelige aktier, der afstås efter en ejertid på tre år eller mere. Ændringerne blev gennemført med virkning fra den 19. maj 1993. Overgangsreglen i  Ny tekst startABL § 46, stk. 5Ny tekst slut, vedrører (almindelige) medarbejderaktier, der var båndlagt den 19. maj 1993.

    Overgangsreglen indeholder en adgang for aktionærer, der ikke var omfattet af hovedaktionærreglerne den 18. maj 1993, til at anvende værdien ved båndlæggelsens ophør i stedet for anskaffelsessummen ved opgørelse af gevinst og tab ved afståelse af de pågældende aktier. Er der i båndlæggelsesperioden tegnet nye aktier til overkurs, er der i stedet adgang til at anvende værdien umiddelbart før tegningen til overkurs i stedet for anskaffelsessummen.

    Et fradragsberettiget eller modregningsberettiget tab kan ikke overstige forskellen mellem afståelsessummen og aktiernes handelsværdi ved båndlæggelsens ophør. Tabsfradragsbegrænsningen opgøres ud fra det tab, der er beregnet efter gennemsnitsmetoden. Dvs. først gennemsnitsmetode og derefter

    I lighed med reglen i § 46, stk. 4, gælder reglen ikke for aktier, der ved en eventuel afståelse den 18. maj 1993 ville have været omfattet af reglerne i § 2 a, § 2 c eller § 3 i den dagældende aktieavancebeskatningslov.

    Se endvidere afsnit S.G.7.

    Ikrafttrædelsesreglerne i § 12, stk. 9, i lov nr. 440 af 10. juni 1997 videreføres.

    Overgangsreglen skal sammenholdes med overgangsreglerne i § 46, stk. 1 og 4 samt bestemmelsen i § 44.

    Ved 1997-loven blev aktieavancebeskatningslovens § 8 ophævet, idet overgangsreglen i § 8, stk. 2, samtidig blev videreført i 1997-lovens § 12, stk. 9. Ved lov nr. 295 af 10. juni 1981 blev der indført en selvstændig lov indeholdende reglerne for den skattemæssige behandling af aktier. Samtidig blev konvertible obligationer inddraget under reglerne. Loven havde virkning for afståelser, der foretages den 1. juli 1981 eller senere. Overgangsreglen i lovens § 8 angav, at de konvertible obligationers værdi den 1. juli 1981 træder i stedet for den faktiske anskaffelsessum, medmindre den faktiske anskaffelsessum er højere, forudsat at den konvertible obligation er erhvervet før den 1. juli 1981, og obligationen ikke er omfattet af næringsreglerne.

    Overgangsreglen findes nu i ABL § 46 stk. 6.

    Ikrafttrædelsesreglerne i § 19, stk. 5, i lov nr. 421 af 25. juni 1993, som ændret ved § 12, stk. 2, i lov nr. 1117 af 22. december 1993 videreføres.

    Reglen findes nu i ABL § 46, stk. 7.

    Ved 1993-loven blev de særlige regler for beskatning ved hovedaktionærers afståelse af aktier efter en ejertid på tre år ophævet, og i stedet afløst af generelle regler for aktionærers afståelse efter en ejertid på tre år eller mere. Aktieavancebeskatningslovens § 6, der indtil da havde indeholdt opgørelsesreglerne ved hovedaktionærers afståelse af aktier, blev samtidig ændret og bl.a. udvidet til generelt at gælde for opgørelse af aktieavancer efter en ejertid på tre år eller mere.

    Overgangsreglen i 1993-lovens § 19, stk. 5, som ændret ved § 12, stk. 2, i lov nr. 1117 af 22. december 1993, fastslår, at de hidtidige regler i § 6, stk. 3, sidste pkt., § 6, stk. 4 og § 6, stk. 7, forsat finder anvendelse for personer, der inden den 19. maj 1993 har været omfattet af hovedaktionærreglerne eller som ved en aktieafståelse den 18. maj 1993 ville være omfattet af hovedaktionærreglerne. Overgangsreglen fastsætter, at der ved aktiernes faktiske anskaffelsessum fortsat forstås de beløb, som kan fastlægges efter de pågældende bestemmelser.

    Henvisningen til § 6, stk. 3, sidste pkt. er relevant i den situation, hvor en hovedaktionær eller ophørende hovedaktionær har afstået en del af aktierne i et selskab inden den 19. maj 1993. I § 6, stk. 3, sidste pkt. fastlægges, at resten af den samlede anskaffelsessum for aktierne i selskabet, dvs. den resterende gennemsnitlige anskaffelsessum, udgør den faktiske anskaffelsessum for de i behold værende aktier i selskabet.

    Henvisningen til § 6, stk. 4, er relevant i den situation, hvor en aktionær, der var hovedaktionær eller ophørende hovedaktionær den 1. juli 1981, har afstået en del af aktierne i et selskab inden den 1. juli 1981, og ved den første afståelse efter den 1. juli 1981, men inden den 19. maj 1993 var hovedaktionær eller ophørende hovedaktionær, eller - såfremt der ikke har været en mellemliggende afståelse - ville have været omfattet af hovedaktionærreglerne ved en afståelse den 18. maj 1993. Ved § 6, stk. 4, fastlægges, at anskaffelsessummen for beholdningen den 1. juli 1981 skal opgøres som den restanskaffelsessum, som ved afståelsen før den 1. juli 1981 blev opgjort for de i behold værende aktier efter de dagældende regler i lov om særlig indkomstskat.

    Henvisningen til § 6, stk. 7, er relevant, hvor der er erhvervet aktier før den 1. januar 1962, og disse aktier ville være blevet beskattet som hovedaktionæraktier ved en afståelse den 18. maj 1993. Ved § 6, stk. 7, er fastsat, at aktiernes formueskattepligtige værdi den 1. januar 1962 træder i stedet for den faktiske anskaffelsessum, medmindre den faktiske anskaffelsessum er højere.

    Ikrafttrædelsesreglerne i § 19, stk. 6, i lov nr. 421 af 25. juni 1993 videreføres.

    Reglen findes nu i ABL § 46, stk. 8.

    1993-lovændringens relevans i forhold til overgangsreglen i § 19, stk. 5 fremgår af S.G.3.3.9.

    Overgangsreglen i 1993-lovens § 19, stk. 5, fastslår, at de hidtidige regler i § 6, stk. 5, 2. pkt. fortsat finder anvendelse for personer, der i kraft af en hovedaktionærstatus har valgt at anvende de pågældende regler. Efter § 6, stk. 5, 2. pkt. kunne aktionærer, som efter den 1. juli 1981 blev omfattet af hovedaktionærreglerne, men som ikke var omfattet af hovedaktionærreglerne den 1. juli 1981, vælge ved opgørelsen af den samlede anskaffelsessum for de aktier, den pågældende ejede den 1. juli 1981, at anvende aktiernes gennemsnitlige anskaffelsessum i stedet for den faktiske anskaffelsessum.

    Overgangsreglen videreføres således, at personer, som efter de nævnte regler har valgt at anvende en gennemsnitlig anskaffelsessum for de aktier, den pågældende ejede den 1. juli 1981, fortsat skal anvende den gennemsnitlige anskaffelsessum som den faktiske anskaffelsessum for disse aktier.

    Overgangsreglen omhandler opgørelse af gevinst og tab samt fastsættelse af ultimo værdier og indgangsværdier for aktier, der ikke længere omfattes af reglerne for næringsaktier, og hvor personen har anvendt lagerprincippet. Det drejer sig om aktier, der er erhvervet som vederlag i næring, jf. afsnit S.G.8.1.2. og S.G.8.2.

    For aktier, der var omfattet af § 3 i lovbekendtgørelse nr. 835 af 29. august 2005, men som med virkning fra den 1. januar 2006 omfattes af reglerne i ABL §§ 12-14 eller §§ 20-22 , skal personer, der har anvendt lagerprincippet, foretage en opgørelse af gevinst og tab pr. 31. december 2005, idet handelsværdien den 31. december 2005 træder i stedet for handelsværdien ved indkomstårets slutning, jf. ABL § 46 stk. 14. For aktier omfattet af 1. pkt. anvendes aktiernes handelsværdi den 31. december 2005 som anskaffelsessum ved opgørelse af gevinst eller tab ved en afståelse af aktierne den 1. januar 2006 eller senere.

    I ABL § 47 er der en overgangsordning for personaktionærer, der i egenskab af at være hovedaktionærer eller ophørende hovedaktionærer den 18. maj 1993 skulle opgøre gevinster eller tab ved afståelse af aktier efter gennemsnitsmetoden. For definitionen af hovedaktionærer se ABL § 4. Ved ophørende hovedaktionærer forstås skattepligtige, som på et tidspunkt inden for de seneste 5 år før måletidspunktet havde opfyldt hovedaktionærdefinitionen.

    Bestemmelsen går ud på, at aktionærer, der var hovedaktionær i et selskab den 18. maj 1993 samt skattepligtige, der var ophørende hovedaktionærer på dette tidspunkt, får et nedslag ved opgørelsen af den skattepligtige gevinst på de pågældende aktier.

    Reglen gælder ikke for aktier omfattet af §§ 17-19. Er aktierne omfattet af § 21 eller § 22, vil der være mulighed for nedslag, såfremt de øvrige betingelser herfor er opfyldt. Reglen gælder endvidere ikke for aktier, der ville være omfattet af den tidligere aktieavancebeskatningslovs § 2 c ved en afståelse før den 1. januar 2006.

    Er aktierne erhvervet før aktionæren blev omfattet af de tidligere hovedaktionærregler, gives nedslaget i forhold til den fulde ejertid, dvs. også for perioden forud for det tidspunkt, hvor aktionæren blev hovedaktionær. Der gives ikke nedslag for aktier, der er erhvervet den 19. maj 1993 eller senere.

    I modsætning til tidligere gældende regler gives der ikke nedslag for fondsaktier og aktieretter, der er tildelt den skattepligtige den 1. januar 2006 eller senere på grundlag af aktier erhvervet før den 19. maj 1993. Årsagen er, at disse aktieretter og fondsaktier ikke længere anses for erhvervet på samme tidspunkt som moderaktien, men på tildelingstidspunktet. Da tildelingstidspunktet altid vil ligge efter indkomståret 1998, vil nedslaget i forhold til de pågældende fondsaktier og aktieretter være på 0 pct.

    Der gives ikke nedslag efter stk. 1, såfremt den pågældende alene skulle have opgjort gevinst i kraft af reglen i § 6, stk. 6, i lovbekendtgørelse nr. 865 af 22. oktober 1992.

    Nedslaget efter stk. 1 beregnes med 1 pct. pr. år, hvor den skattepligtige har ejet de pågældende hovedaktionæraktier forud for udløbet af indkomståret 1998. Nedslaget kan højst udgøre 25 pct.

    Ny tekst startLandsskatteretten har ved kendelse af 28. oktober 2010 (SKM2010.853.LSR) fastslået, at ejertidsnedslaget skal beregnes på grundlag af hvert hele indkomstår, den pågældende har ejet aktierne forud for udløbet af indkomståret 1998.Ny tekst slut

    Hvis aktierne overdrages eller udloddes med skattemæssig succession, jf. § 34 om familieoverdragelse med succession, § 35 om overdragelse til nære medarbejdere med succession eller dødsboskattelovens § 36 om succession ved udlodning fra et dødsbo, anvendes aktiernes værdi ved overdragelsen eller udlodningen i stedet for afståelsessummen ved beregningen af nedslaget. Dette gælder, selv om værdien ved udlodningen/overdragelsen er højere end afståelsessummen. Ved opgørelsen af ejertiden medregnes dog såvel overdragerens som erhververens ejertid. Denne særlige opgørelsesmåde ved succession finder ikke anvendelse, når en efterlevende ægtefælle hensidder i uskiftet bo, eller når den efterlevende ægtefælle er eneste legale arving, jf. dødsboskattelovens § 58. I disse tilfælde opgøres nedslaget på grundlag af afståelsessummen og på grundlag af såvel afdødes som ægtefællens ejertid.

    For aktier, der er erhvervet ved succession i forbindelse med skattefri aktieombytning m.v. af aktier efter § 36, Ny tekst startden tidligere § 36 ANy tekst slut, eller fusionsskatteloven, medregnes værdistigningen og ejertiden både før og efter ombytningen m.v. ved opgørelsen af nedslaget. Ombytning er ingen hindring for anvendelse af reglerne om nedslag, uanset om ombytningen er sket før eller efter den 19. maj 1993.

    Er aktierne erhvervet på forskellige tidspunkter, fordeles den nedslagsberettigede gevinst forholdsmæssigt mellem aktierne. Hvis aktierne har en pålydende værdi, foretages fordelingen på grundlag af denne værdi. Hvis der er tale om en beholdning af no par value-aktier, fordeles nedslaget med et ens beløb på hver eneste aktie. Afstås en del af aktierne i samme selskab, anses de først erhvervede aktier for de først afståede.

    Ved skattefri fusion, skattefri spaltning eller skattefri aktieombytning succederes der efter ABL § 47, jf. bindende svar fra Skatterådet (SKM2009.121.SR). 

    Reglerne om overgangssaldo fandtes i aktieavancebeskatningslovens § 45 A, der blev indsat ved lov nr. 540 af 6. juni 2007.

    Reglerne om overgangssaldo blev imidlertid ophævet ved § 2 i lov nr. 459 af 12. juni 2009. Ophævelsen har virkning fra og med indkomståret 2010.

    Overgangssaldoen har derfor kun betydning for indkomstårene 2008 og 2009.

    For en nærmere beskrivelse henvises derfor til LV, Selskaber og aktionærer, 2010-1 afsnit S.G.3.3.13