Efter ABL § 4, stk. 1, er gevinster på aktier, der afstås efter mindst 3 års ejertid, som udgangspunkt skattepligtige. Reglen finder ikke anvendelse for aktier, der er omfattet af ABL §§ 2 a-3. Konvertible obligationer er ligeledes omfattet af bestemmelsens anvendelsesområde.

Skattepligtige fortjenester og fradragsberettigede tab ved afståelse af aktier omfattet af ABL § 4 medregnes ved opgørelsen af aktieindkomsten, jf. PSL § 4 a, stk. 1, nr. 4. Er der tale om afståelse af medlemsbeviser i foreninger, som er skattepligtige efter SEL § 1, stk. 1, nr. 6, og hvor fortjenesten beskattes efter ABL § 4, medregnes fortjenesten eller tabet dog ved opgørelsen af kapitalindkomsten, jf. PSL § 4, stk. 1, nr. 5. Dette gælder dog ikke for investeringsbeviser i investeringsforeninger, der udelukkende investerer i aktier m.v. som omhandlet i aktieavancebeskatningsloven med undtagelse af konvertible obligationer og tegningsretter til konvertible obligationer (aktieafdelinger). Fortjeneste og tab ved afståelse af investeringsbeviser i sådanne aktieafdelinger medregnes til aktieindkomsten under forudsætning af, at de afstås efter en ejertid på 3 år eller mere. Det bemærkes i denne forbindelse, at fortjeneste og tab på investeringsbeviser i udloddende investeringsforeninger, bortset fra de nævnte aktieafdelinger, beskattes efter ABL § 2 d, hvormed fortjenesten eller tabet ikke er omfattet af ABL § 4 og derfor ikke medregnes ved opgørelsen af aktieindkomsten.

Beskatningen som aktieindkomst betyder, at summen af udbytter og aktiegevinster ved salg af aktier efter en ejertid på 3 år eller mere op til 26.400 kr. (reguleret efter PSL § 20) og som for 2005 udgør 43.300 kr. beskattes med 28 pct., mens overskydende beløb beskattes med 43 pct., jf. PSL § 8 a, stk. 1-2.

Aktieindkomsten opgøres som et nettobeløb, hvor tab ved salg af unoterede aktier modregnes i eventuelle udbytter, inden skatten beregnes. Modregning i udbytter kan kun komme på tale ved tab som følge af salg af unoterede aktier, der har været ejet i 3 år eller mere. Dette skyldes, at fradragsberettigede tab ved afståelse af børsnoterede aktier alene kan fradrages i gevinster på børsnoterede aktier.

Er aktieindkomsten negativ, beregnes en negativ skat med 28 pct. af beløb, der ikke overstiger grundbeløbet på 26.400 kr. (reguleret efter PSL § 20) og som for 2005 udgør 43.300 kr. og med 43 pct. af resten. Den negative skat modregnes i den skattepligtiges slutskat, og eventuelt overskydende beløb fremføres til modregning i slutskatterne for de følgende indkomstår. Med slutskat menes skatter, som opkræves efter kildeskatteloven.

Er den skattepligtige gift, og er den skattepligtiges aktieindkomst lavere end grundbeløbet på 26.400 kr. (reguleret efter PSL § 20), forhøjes den anden ægtefælles grundbeløb med forskelsbeløbet. Det er en forudsætning, at ægtefællerne er samlevende ved indkomstårets udløb. Hvis aktieindkomsten er negativ, modregnes den negative aktieindkomst i den anden ægtefælles positive aktieindkomst. Af et eventuelt resterende negativt beløb beregnes en negativ skat på 28 pct. af beløb, der ikke overstiger 52.800 kr. (dobbelt grundbeløb, beløbet reguleres efter PSL § 20), og som for 2005 udgør 86.500 kr. og med 43 pct. af det overskydende beløb. Negativ skat, der ikke kan modregnes i den skattepligtiges slutskat, fradrages i ægtefællens skatter, og eventuelt resterende beløb fremføres til modregning i senere års skatter herunder ægtefællens slutskatter.

Der sondres mellem på den ene side børsnoterede og på den anden side unoterede aktier.

Ved børsnoterede aktier eller konvertible obligationer forstås aktier eller konvertible obligationer, som er noteret på en fondsbørs i et land inden for EU samt EØS-området. EØS-området består udover af EU-landene også af Norge, Island og Liechtenstein. Ved børsnoterede aktier eller konvertible obligationer forstås endvidere aktier eller konvertible obligationer, der er noteret på en børs, der er medlem eller associeret medlem af Federation Internationales des Bourses de Valeur (FIBV). Nogle af FIBV's medlemmer er samtidig fondsbørser. Den nye definition af børsnoteret har virkning for afståelser den 13. marts 1997 og senere.

Federation Internationales des Bourses de Valeur offentliggør en fortegnelse af organisationens medlemmer på organisationens hjemmeside www.fibv.com.

Pr. 4 2005 er følgende børser medlemmer eller associeret medlem af FIBV:

 

Europa:

Athens Exchange

BME Spanish Exchanges

Borsa Italiana Spa

Bourse de Luxembourg

Budapest Stock Exchange LTD.

Deutsche Börse AG

Euronext Amsterdam

Euronext Brussels

Euronext Lisbon

Euronext Paris

Irish Stock Exchange

Istanbul Stock Exchange

Københavns Fondsbørs

Ljubljana Stock Exchange

London Stock Exchange

Malta Stock Exhange

OMX Exchanges Ltd.

Oslo Børs

SWX Swiss Exchange

Warsaw Stock Exchange

Wiener Börse AG

 

Nordamerika:

American Stock Exchange

Bermuda Stock Exchange

Bolsa Mexicana de Valores

Bourse de Montréal

Chicago Board Options Exchange

NASD

New York Stock Exchange

TSX Group (Toronto Stock Exchange)

 

Sydamerika:

Bolsa de Comercio de Buenos Aires

Bolsa de Comercio de Santiago

Bolsa de Valores de Colombia

Bolsa de Valores de Lima

Bolsa de Valores do Sao Paulo

 

Afrika:

JSE (Securities Exchange, South Africa)

 

Asien:

BSE The Stock Exchange, Mumbai

Bursa Malaysia

Colombo Stock Exchange

Hong Kong Exhanges and Clearing

Jakarta Stock Exchange

Korea Exchange

National Stock Exchange of India Limited

Osaka Securities Exchange

Philippine Stock Exchange

Shanghai Stock Exchange

Shenzhen Stock Exchange

Singapore Exchange

Stock Exchange of Tehran

Stock Exchange of Thailand

Taiwan Stock Exchange CORP.

Tel-Aviv Stock Exchange

Tokyo Stock Exchange

 

Pacific:

Australian Stock Exchange

New Zealand Exchange

 

Aktier, der ikke er omfattet af definitionen af børsnoterede aktier, anses for unoterede.

Aktier, der er suspenderede fra notering på en fondsbørs, anses for unoterede. Der henvises i denne forbindelse til afsnit S.G.3.2.4 nedenfor om overgangen fra børsnoteret til unoteret, f.eks. ved suspension.

 

Fortjenester på børsnoterede aktier er skattepligtige, jf. ABL §§ 2, stk. 1 og 4, stk. 1. Dog er fortjenester skattefrie, hvis aktierne sælges fra en beholdning af børsnoterede aktier, hvis kursværdi ikke overstiger 83.300 kr. (Reguleret efter PSL § 20) og ikke har oversteget dette beløb inden for de seneste 3 år før datoen for afståelsen. 

Beløbsgrænsen efter PSL § 20 udgør for:

  • 2001: 121.400 kr.
  • 2002: 125.100 kr.
  • 2003: 129.500 kr.
  • 2004: 133.700 kr.
  • 2005: 136.600 kr.

Med virkning fra den 1. marts 2000 er ABL § 4, stk. 2 ændret således, at der fra denne dato er indført dobbelt bundgrænse for ægtefæller, der har været samlevende hele det pågældende indkomstår. Det betyder, at gevinst og tab ved afståelser fra denne dato af børsnoterede aktier ejet i 3 år er skattefri henholdsvis ikke fradragsberettiget, hvis ægtefællernes samlede beholdning af børsnoterede aktier i dette tidsrum ikke har oversteget 273.100 kr. (2005-niveau).

Beløbsgrænsen efter PSL § 20 udgør for: 

  • 2001: 242.800 kr.
  • 2002: 250.100 kr.
  • 2003: 258.900 kr.
  • 2004: 267.300 kr.
  • 2005: 273.100 kr.

Beløbsgrænserne omfatter den samlede beholdning af børsnoterede aktier, hvad enten den pågældende har haft aktierne kortere eller længere end 3 år, og aktier medregnes, uanset om de ved en eventuel afståelse ville være omfattet af ABL §§ 2, 2 a, 2 c, 2 d, 2 e, 3 eller 4. Til beholdningen medregnes foruden aktier () aktieretter, tegningsretter og konvertible obligationer samt tegningsretter til konvertible obligationer. 

Beholdningens kursværdi opgøres ved udløbet af hvert indkomstår, ved hver aktieerhvervelse og ved hver aktieafståelse. Ved erhvervelser opgøres værdien af beholdningen umiddelbart efter erhvervelsen, og ved afståelser opgøres værdien umiddelbart før afståelsen. Opgørelse ved afståelser foretages på grundlag af kurserne dagen inden afståelsen, og opgørelse ved erhvervelse foretages på grundlag af kurserne på erhvervelsesdagen. Ved fastsættelse af kursværdien for værdipapirer, der er noteret på Københavns Fondsbørs, skal anvendes den af Københavns Fondsbørs beregnede gennemsnitskurs "Alle handler"-kursen kl. 17, jf. TfS 1998, 324 TSS.

Falder kursværdien af børsnoterede aktier til under beløbsgrænsen, er fremtidige gevinster skattefrie, når beholdningen i 3 år har ligget under beløbsgrænsen. Tab kan ikke fradrages, når beholdningen i 3 år har været under beløbsgrænsen.

Ifølge ABL § 4, stk. 3, kan tab ved afståelse af børsnoterede aktier i tilfælde, hvor fortjeneste ville være skattepligtig efter ABL § 4, stk. 1, se afsnit S.G.3.2.2.1, modregnes i tilsvarende gevinster ved afståelse af børsnoterede aktier 3 år eller mere efter erhvervelsen. Modregningsadgangen følger reglerne i ABL § 2, stk. 2. Tab kan dermed modregnes i fortjenester på børsnoterede aktier, der afstås efter en ejertid på 3 år eller mere. Overskydende tab kan derefter modregnes i ægtefællens fortjenester på børsnoterede aktier, der ved afståelsen har været ejet i 3 år eller mere, såfremt ægtefællerne er samlevende ved indkomstårets udgang. Et tab, som ikke udlignes herved, kan modregnes i de følgende indkomstår i den skattepligtiges eller ægtefællens fortjenester på børsnoterede aktier med en ejertid på mindst 3 år. Der henvises til gennemgangen af ABL § 2, stk. 2, i afsnit S.G.3.1.1 ovenfor.

Hvis kursværdien af beholdningen af børsnoterede aktier stiger, så værdien ved en af de opgørelser, der foretages umiddelbart før hver afståelse, umiddelbart efter hver aktieerhvervelse og ved udgangen af hvert indkomstår, overstiger beløbsgrænsen på 83.300 kr. (reguleret efter PSL § 20), og som for 2005 udgør 136.600 kr., og for ægtefæller, der har været samlevende i hele det pågældende indkomstår, 166.000 kr. (reguleret efter PSL § 20), og som for 2005 udgør 273.100 kr., mens værdien ved den seneste forudgående opgørelse ikke overstiger beløbsgrænsen, vil aktionæren ved fremtidige afståelser af børsnoterede aktier skulle beskattes af gevinster, ligesom tab vil kunne modregnes i andre gevinster. I denne situation skal den skattepligtige anvende aktiernes kursværdi på det tidspunkt, hvor beholdningen opgøres til at udgøre mere end 83.300 kr. henholdsvis 166.600 kr. (reguleret efter PSL § 20) i stedet for den faktiske anskaffelsessum, jf. ABL § 7, stk. 1. Dette gælder også for aktier, hvis kursværdi er lavere end den faktiske anskaffelsessum på det tidspunkt, hvor beholdningen opgøres til at udgøre mere end 83.300 kr. henholdsvis 166.600 kr. (reguleret efter PSL § 20). 

Bestemmelsen gælder ikke for aktier, der er omfattet af ABL §§ 2 a-3, og bestemmelsen omfatter alene aktier, der på det tidspunkt, beløbsgrænsen overskrides, er ejet i 3 år eller mere. 

Det er dog en forudsætning for anvendelsen af ABL § 7, stk. 1, at aktierne ved den seneste opgørelse forud for den opgørelse, hvor kursværdien af den samlede beholdning af børsnoterede aktier opgøres til at overstige 83.300 kr. henholdsvis 166.600 kr. (reguleret efter PSL § 20), og som for 2005 udgør 136.600 kr. henholdsvis 273.100 kr., er børsnoterede, samt at aktier ejet i 3 år eller mere kunne afstås skattefrit som følge af bestemmelsen i § 4, stk. 2, umiddelbart før overskridelsen af grænsen. Se SKM2002.185.LSR, hvor kursen den 21. maj 1999, jf. ABL § 7, stk. 1, ikke kunne anvendes som anskaffelsessum ved beskatning efter lovens § 4 i forbindelse med salg den 18. oktober 1999 af børsnoterede investeringsbeviser, som var erhvervet ved skattefri fusion endeligt vedtaget den 21. maj 1999 ved ombytning af unoterede investeringsbeviser.

ABL § 7 indebærer, at det er en forudsætning for anvendelse af indgangsværdier, at beholdningen af børsnoterede aktier ved alle opgørelser inden for de sidste 3 år har haft en kursværdi på under 83.300 kr. henholdsvis 166.600 kr. (reguleret efter PSL § 20). Opgørelserne foretages ved hver afståelse og ved hver erhvervelse af børsnoterede aktier samt ved udløbet af hvert indkomstår. 

Skal der anvendes indgangsværdier efter ABL § 7, stk. 1, vil den pågældende aktionær, for så vidt angår de aktier, der skal tildeles indgangsværdier, være afskåret fra at anvende den faktiske anskaffelsessum eller andre indgangsværdier, der er tildelt den skattepligtige i medfør af overgangsregler eller på grund af tidligere overskridelse af beløbsgrænsen. En minoritetsaktionær, hvis beholdning af børsnoterede aktier overskrider beløbsgrænsen efter den 19. maj 1993, og som skal anvende indgangsværdier efter ABL § 7, stk. 1, vil således være afskåret fra at anvende værdien den 19. maj 1993, ved afståelse af de aktier, der har fået tildelt indgangsværdier efter ABL § 7, stk. 1. Se afsnit S.G.3.3.3.

Omkostningerne i forbindelse med erhvervelsen af aktierne kan ikke tillægges indgangsværdier, som tildeles i medfør af ABL § 7, stk. 1.

 

Fortjeneste ved afståelse af unoterede aktier, som er ejet i 3 år eller mere, medregnes til den skattepligtige indkomst, jf. ABL § 4, stk. 1. Fortjenesten beskattes som aktieindkomst, jf. PSL § 4 a, stk. 1, nr. 4. Der gælder for unoterede aktier ingen undtagelse m.h.t. salg fra mindre beholdninger.

Tab ved afståelse af unoterede aktier, der er ejet i 3 år eller mere, kan efter ABL § 4, stk. 4, jf. PSL § 4 a, stk. 1, nr. 4, fradrages i aktieindkomsten. Hvis aktieindkomsten herved bliver negativ, beregnes en negativ skat af aktieindkomsten, og denne negative skat modregnes i den skattepligtiges slutskat (skatter, som opkræves efter reglerne i kildeskatteloven) jf. PSL § 8 a, stk. 5. Der henvises til afsnit S.G.3.2, hvor de regler, der gælder for aktieindkomsten, er behandlet.  

Når der er tale om unoterede aktier, foretages opgørelsen af fortjenesten eller tabet på grundlag af gennemsnitsmetoden uanset ejertidens længde, jf. ABL § 6. Denne metode gennemgås nedenfor i afsnit S.G.5.3.

Se TfS 1997, 595 LSR, hvor en aktionær indskød en aktiepost på 150.000 kr. i et interessentskab med to deltagere. Året efter udtog han aktieposten. Ved opgørelsen af tabet ved et senere salg af aktieposten ansås indskud og udtagelse af aktierne for henholdsvis salg og generhvervelse af 75.000 kr. aktier med deraf følgende virkning for beskatningen efter reglerne i aktieavancebeskatningsloven.

I TfS 1994, 299 LR, overdrog en aktionær hele kapitalen i et af sine selskaber A A/S til et andet af sine selskaber B ApS. Aktiekapitalen i A A/S blev udvidet af aktionæren for at kunne nedbringe gælden til B ApS, hvorefter kapitalen i A A/S blev nedskrevet. Ligningsrådet udtalte, at hovedaktionærens aktiesalg var omfattet af ABL § 4, stk. 1 og 4, og PSL § 4 a, stk. 1, nr. 4, og PSL § 4 a, stk. 3.

I SKM2004.282.LSR om avanceopgørelsen i forbindelse med salg af anparter udtalte Landsskatteretten, at der til anskaffelsessummen skulle medtages en kapitalforhøjelse med kontant indskud med samtidig kapitalnedsættelse uden udlodning.

Udenlandske aktier, som ikke kan anses som børsnoterede, jf. ovenfor afsnit S.G.3.2.1, beskattes ved salg efter 3 års ejertid på samme måde som danske unoterede aktier.

Det følger af ABL § 4, stk. 5, at fradragsadgangen efter ABL § 4, stk. 4, ikke indtræder i tilfælde, hvor aktier, der i den skattepligtiges besiddelsestid har været børsnoterede, overgår fra at være børsnoterede til unoterede, f.eks. ved suspendering fra børsnoteringen, og afståelse på tidspunktet for overgang fra børsnoteret til unoteret ikke ville have medført beskatning af fortjeneste eller modregningsadgang for tab efter reglerne i ABL § 4, stk. 1 og 3. Der henvises til afsnit S.G.3.2.2.1 og afsnit S.G.3.2.2.2 ovenfor, hvor disse bestemmelser omtales. Aktier anses ved suspension fra noteringen for at være overgået fra at være børsnoterede til at være unoterede, uanset varigheden af suspensionen.

 

Ved afgørelsen af, om aktierne ved en eventuel afståelse på tidspunktet for overgangen fra børsnoteret til unoteret vil være omfattet af ABL § 4, stk. 1 og 3, skal der tages hensyn til værdien af den samlede beholdning af børsnoterede aktier på overgangstidspunktet, da en eventuel afståelse ville have medført, at der ville foreligge et registreringstidspunkt for værdien af den samlede beholdning. Værdien af den samlede beholdning af børsnoterede aktier på overgangstidspunktet har dog alene betydning i relation til ABL § 4, stk. 5, og denne værdi får dermed ikke betydning f.eks. ved salg af andre børsnoterede aktier, der ikke er overgået til at være unoterede.

 

Afskæringen af fradragsadgangen i ABL § 4, stk. 5, gælder således, når aktierne ved overgangen fra børsnoteret til unoteret har været ejet i 3 år eller mere, og kursværdien af den samlede beholdning af børsnoterede aktier på dette tidspunkt ikke har oversteget beløbsgrænsen på 83.300 kr. (reguleret efter PSL § 20) efter den 19. maj 1993 og inden for de sidste 3 år. Fradragsafskæringen gælder endvidere, når aktierne på tidspunktet for overgangen fra børsnoteret til unoteret var ejet i mindre end 3 år, men først afstås efter en ejertid på 3 år eller mere.

 

Overgår en aktie fra at være børsnoteret til at være unoteret, har aktien på tidspunktet for overgangen været ejet i 3 år eller mere, og ville aktien kunne afstås uden, at fortjeneste eller tab skulle medregnes ved indkomstopgørelsen ved et eventuelt salg på tidspunktet for overgangen fra noteret til unoteret, skal den skattepligtige anvende aktiens værdi på tidspunktet for overgangen fra noteret til unoteret i stedet for anskaffelsessummen ved opgørelsen af fortjenesten, jf. ABL § 7, stk. 2.

 

Selv om tab ikke i denne situation kan fradrages i aktieindkomsten efter ABL § 4, stk. 5, indeholder ABL § 7, stk. 2, en regel om, at værdien på tidspunktet for overgangen fra noteret til unoteret skal anvendes i stedet for anskaffelsessummen - også ved opgørelsen af tab. Dette skyldes, at værdien anvendes ved opgørelsen af den gennemsnitlige anskaffelsessum, som efter gennemsnitsmetoden anvendes ved opgørelsen af fortjenester og tab ved afståelse af aktier omfattet af ABL § 4. Det kan forekomme, at der på en aktie, der er anskaffet efter overgangen fra børsnoteret til unoteret, opgøres et tab, som er fradragsberettiget, da tabet ikke er omfattet af ABL § 4, stk. 5. Indgangsværdien efter ABL § 7, stk. 2, for andre aktier i samme selskab, som den skattepligtige ejede på tidspunktet for overgangen fra noteret til unoteret, medtages i dette tilfælde ved opgørelsen af tabet på den afståede aktie efter gennemsnitsmetoden. Også ved afståelse af aktier, der er overgået fra børsnoteret til unoteret, skal der, selv om afståelsen sker med tab til følge, og tabet ikke er fradragsberettiget, beregnes en gennemsnitlig anskaffelsessum for de aktier, der er i behold efter afståelsen. Ved denne beregning får indgangsværdien ligeledes betydning.

 

Reglerne i ABL § 4, stk. 5, om afskæring af fradragsretten og ABL § 7, stk. 2, om indgangsværdier gælder kun, hvis aktierne er overgået fra at være børsnoterede til at være unoterede efter den 19. maj 1993.

Se eksempelvis SKM2003.142.LR, der bl.a. drejede sig om den skattemæssige behandling af investeringsbeviserne i en ophørende forening i forbindelse med, at denne investeringsforening blev afnoteret fra fondsbørsen. Forespørger havde i spørgsmålet opstillet 4 situationer, der kunne forekomme.

 

Hvis en aktie ved børsintroduktion eller ved ophævelse af suspendering fra børsnotering overgår fra at være unoteret til at være børsnoteret, indgår aktien i den skattepligtiges beholdning af børsnoterede aktier på samme måde som andre børsnoterede aktier. Dvs. at der ikke er adgang til at anvende aktiens værdi ved overgangen fra unoteret til noteret i stedet for anskaffelsessummen ved opgørelsen af fortjenester og tab. Se SKM2002.185.LSR. Aktien indgår ved opgørelsen af værdien af den samlede beholdning på lige fod med de andre børsnoterede aktier, og der er ingen særlige regler om fradrag eller ejertid.

 

Se TfS 1997, 897 LR, hvorefter den af Ligningsrådet fastsatte handelsværdi pr. 19. maj 1993 for et selskabs aktier også, når selskabet efterfølgende har skiftet status fra unoteret til børsnoteret, kan anvendes af minoritetsaktionærerne som indgangsværdi i stedet for den faktiske anskaffelsessum ved salg af aktier ejet i 3 år eller mere. Dette forudsætter dog, at der ikke skal anvendes indgangsværdier efter reglerne i ABL § 7, stk. 1.