Ved lov nr. 525 af 12. juni 2009 blev reglerne for selskabers beskatning af gevinst og tab på aktier væsentligt ændret.

De nye regler har virkning fra og med indkomståret 2010, jf. § 22, stk. 2, i lov nr. 525 af 12. juni 2009. De nye regler har dog ikke virkning for aktier, som er afstået inden den 22. april 2009, hvilket har betydning for selskaber med forskudt regnskabsår, jf. samme lovbestemmelse.

De tidligere gældende regler gælder stadig for indkomståret 2009 - også ved aktiesalg, der f.eks. foretages i selskabets indkomstår 2009, men i kalenderåret 2010.

Vedrørende de tidligere gældende regler henvises til afsnit S.G.4.1 og S.G.4.2.

Efter de nye regler gælder følgende:

Selskabers gevinster eller tab på egne aktier medregnes fremover ikke ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst - heller ikke selv om der er tale om næringsaktier, jf. ABL § 10.

Ny tekst startSelskabers gevinst eller tab på næringsaktier medregnes som hidtil ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst, medmindre der er tale om egne aktier, jf. ABL § 10 og § 17, stk. 4.Ny tekst slut

Selskabers gevinster eller tab på datterselskabsaktier medregnes fremover ikke ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst (medmindre der er tale om næringsaktier), jf. ABL §§ 4 A og 8.

Ved datterselskabsaktier forstås normalt aktier, som ejes af et selskab, som ejer mindst 10 pct. af aktiekapitalen i datterselskabet, jf. ABL § 4 A, stk. 1. 

Det er en betingelse, at datterselskabet er omfattet af SEL § 1, stk. 1, nr. 1-2a, 2d-2h og 3a-5b, eller at beskatningen af udbytter fra datterselskabet frafaldes eller nedsættes efter bestemmelserne i direktiv 90/435/EØF om en fælles beskatningsordning for moder- og datterselskaber fra forskellige medlemsstater eller efter en DBO med Færøerne, Grønland eller den stat, hvor datterselskabet er hjemmehørende, jf. ABL § 4 A, stk. 2.

Ifølge ABL § 4 A, stk. 3 anses datterselskabsaktier for ejet direkte af moderselskabets selskabsaktionærer omfattet af SEL § 1 eller § 2, stk, 1, litra a, i tilfælde, hvor:

  1. moderselskabets primære funktion er ejerskab af datterselskabsaktier og koncernselskabsaktier, jf. § 4 B,
  2. moderselskabet iikke udøver reel økonomisk virksomhed vedrørende aktiebesiddelsen, og
  3. mere end 50 pct. af aktiekapitalen i moderselskabet direkte eller indirekte ejes af selskaber omfattet af SEL § 1 eller § 2, stk. 1 litra a, der ikke ville kunne modtage udbytter skattefri ved direkte ejerskab af aktierne i det enkelte datterselskab, og
  4. aktierne i moderselskabet ikke er optaget til handel på et reguleret marked eller en mulilateral handelsfacilitet.

Datterselskabsaktier omfatter ikke konvertible obligationer og tegningsretter til konvertible obligationer.

Selskabers gevinster eller tab på koncernselskabsaktier medregnes fremover ikke ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst (medmindre der er tale om næringsaktier), jf. ABL §§ 4 B og 8. Ved koncernselskabsaktier forstås normalt aktier, hvor ejeren og det selskab, hvori der ejes aktier, er sambeskattede efter selskabsskattelovens § 31 eller kan sambeskattes efter selskabsskattelovens § 31 A. Ved koncernselskabsaktier forstås endvidere aktier, hvor en fond m.v. og det selskab, hvori der ejes aktier, er koncernforbundne, jf. selskabsskattelovens § 31 C, og hvor selskabet kan indgå i en sambeskatning. Se i øvrigt ABL § 4 B.

Skatterådet har i bindende svar (SKM2009.639.SR) bekræftet, at A/S A i 2009 skattefrit kan sælge en del af sine aktier i A/S B tilbage til A/S B, samt at A/S B skattefrit kan sælge en andel af sine aktier i C til A/S A. Enddvidere bekræfter Skatterådet, at A/S B skattefrit kan annullere de ved tilbagekøbet omtalte aktier (som nu er egne aktier). Endeligt bekræftes det, at hverken A/S A's eller D Fondens aktier i A/S B er omfattet af ABL § 4 A, stk. 3, efter gennemførelse af de beskrevne aktieoverdragelser. 

Skatterådet har i bindende svar (SKM2009.718.SR) bekræftet, at ejerforholdet til aktierne i ee driftsselskab i forhold til værnsreglen i ABL § 4 A, stk. 3, skulle vurderes i forhold til de øverste selskabsaktionærers samlede aktiebesiddelse i driftsselskabet. Betingelserne for anvendelse af værnsreglen var derfor ikke opfyldt, og aktierne var derfor datterselskabsaktier.

Skatterådet har i bindende svar (SKM2009.796.SR) afvist, at A ApS (moderselskab) vil være omfattet af den nye ABL's § 4 A, stk. 3, ved investering i datterselskabsaktier, når mere end 50 pct. af selskabets aktiver til stadighed er investeret i andet end datterselskabs- og koncernselskabsaktier, hvorved der ved besvarelsen dog henvises til SKAT's begrundelse. 

Skatterådet har i bindende svar (SKM2010.4.SR) bekræftet, at den beskrevne selskabsstruktur ikke var omfattet af mellemholdingreglen i ABL § 4 A, stk. 3, da betingelsen i ABL § 4 A, stk. 3 nr. 3 om, at mere end 50 pct. af aktiekapitalen i moderselskabet direkte eller indirekte skulle ejes af selskaber, der ikke ville kunne modtage udbytter skattefrit ved direkte ejerskab, ikke var opfyldt. 

Skatterådet har i bindende svar (SKM2010.10.SR) svaret benægtende til, at 2 selskabers aktier i et fælles ejet driftsselskab skulle anses for at være ejet af aktionærerne bag de 2 selskaber, jf. ABL § 4 A, stk. 3.

Skatterådet har i bindende svar (SKM2010.22.SR) bekræftet, at et selskabs aktiebesiddelser ikke blev omfattet af den nye udformning af ABL § 4 A, stk. 3, da selskabet ansås for at udøve erhvervsmæssig virksomhed vedrørende aktiebesiddelserne.

Skatterådet har i bindende svar (SKM2010.35.SR) bekræftet, at en påtænkt kapitalforhøjelse ved apportindskud af aktier ville medføre, at betingelserne i værnsreglen i ABL § 4 A, stk. 3, ikke var opfyldt. En alternativt påtænkt fusion ville ligeledes medføre, at betingelserne i ABL § 4 A, stk. 3, ikke var opfyldt.

Skatterådet har i bindende svar (SKM2010.36.SR) taget stilling til 2 forskellige selskabsstrukturer. Skatterådet fastslog, at selskaberne i den ene struktur ville blive omfattet af værnsreglen i ABL § 4 A, stk. 4, men ikke i den anden struktur.

Skatterådet har i bindende svar (SKM2010.65.SR) bekræftet, at en nærmere angiven selsskabsstruktur ikke var omfattet af ABL § 4 A.

Skatteministeriet har i SKM2010.203.DEP taget stilling til en lang række spørgsmål vedrørende reglerne om datterselskabsaktier og koncernselskabsaktier, jf. ABL §§ 4 A og 4 B.

Skatterådet har i bindende svar (SKM2010.263.SR) bekræftet, at selskabet ansås for at udøve reel økonomisk virksomhed vedrørende sine aktiebesiddelser, jf. ABL § 4 A, stk. 3. Skatterådet kunne derimod ikke bekræfte, at der også ville være udøvet reel økonomisk virksomhed vedrørende aktiebesiddelserne, såfremt selskabet ikke havde en bestyrelsespost i datterselskaberne.

Skatterådet har i bindende svar (SKM2010.338.SR) bekræftet, at tilkøb af en aktivitet fra et datterselskab ville betyde, at selskabet ansås for at drive reel økonomisk virksomhed vedrørende sine aktiebesiddelser. Selskabet ville derfor ikke være omfattet af værnsreglen i ABL § 4 A, stk. 3.

Skatterådet har i bindende svar (SKM2010.343.SR) bekræftet, at selskabet ikke skulle anses for et mellemholdingselskab, jf. ABL § 4 A, stk. 3, idet koncernen ejede mindre end 10 pct. af aktiekapitalen i datterselskabet, og der var derfor ikke tale om datterselskabsaktier.

Skatterådet har i bindende svar (SKM2010.358.SR) bekræftet, at selskabet ikke skulle anses for et mellemholdingselskab efter ABL § 4 A, jf. § 4 B.

Skatterådet har i bindende svar (SKM2010.361.SR) bekræftet, at der ved afgørelsen af, om betingelsen i ABL § 4 A, stk. 3 nr. 3 var opfyldt, skulle medregnes både direkte og indirekte ejerandele ejet via mellemliggende holdingselskaber.

Skatterådet har i bindende svar (SKM2010.394.SR) statueret, at indskud af en ejendom ikke var nok til at bringe et selskab ud af værnsreglen i ABL § 4 A, stk. 3, hvis selskabet ikke i øvrigt udøvede reel økonomisk virksomhed vedrørende aktiebesiddelsen.

Skatterådet har i bindende svar (SKM2010.410.SR) bekræftet, at værnsreglen i ABL § 4 A, stk. 3, ikke skulle finde anvendelse for så vidt angår nogle nærmere angivne datterselskabsaktier, da betingelsen i ABL § 4 A, stk. 3 nr. 3 ikke var opfyldt i forhold til den aktuelle ejerandel. Skatterådet fandt samtidigt, at værnsreglen skulle finde anvendelse for så vidt angår datterselskabsaktier i et andet selskab, da alle 4 betingelser var opfyldt. 

Skatterådet har i bindende svar (SKM2010.448.SR) bekræftet, at det er ejerandelen af aktiekapitalen uden hensyn til eventuelle udbytterettigheder, der er afgørende for, om der er tale om datterselskabsaktier, jf. ABL § 4 A.

Ny tekst startSkatterådet har i bindende svar (SKM2010.538.SR) bekræftet, at selskabet ikke skal anses for et mellemholdingselskab, da mindre end 50 pct. af aktiekapitalen ejes af selskaber, omfattet af SEL § 1 eller § 2, stk. 1, litra a, som ikke vil kunne modtage skattefrit aktieudbytte ved direkte ejerskab af datterselskaberne, jf. ABL § 4 A, stk. 3, nr. 3.Ny tekst slut

Ny tekst startSkatterådet har i bindende svar (SKM2010.631.SR) bekræftet, at de pågældende selskaber efter gennemførelsen af den beskrevne omstrukturering ikke var omfattet af ABL § 4 A, stk. 3, da betingelsen i ABL § 4 A, stk. 3 nr. 3, ikke var opfyldt. Efter den beskrevne omstrukturering vil de pågældende anparter derfor være datterselskabsaktier, jf. ABL § 4 A, stk. 1. Ny tekst slut

Ny tekst startSkatterådet har i bindende svar (SKM2010.654.SR) bekræftet, at en gevinst på anparter og udbytter fra et holdingselskab til et andet selskab ikke udløste beskatning hos holdingselskabets ultimative anpartshavere, da betingelsen i ABL § 4 A, stk. 3, nr. 3, ikke var opfyldt. Selskabet anses derfor ikke for et mellemholdingselskab.Ny tekst slut

Ny tekst startSkatterådet har i bindende svar (SKM2011.12.SR) bekræftet, at et selskab, der udelukkende ejer aktiekapitalandele på under 10 pct., ikke vil blive anset for at være et mellemholdingselskab. Skatterådet kunne derimod ikke bekræfte, at et udenlandsk selskab ikke var et mellemholdingselskab, jf. ABL § 4 A, stk. 3. Ny tekst slut

Ny tekst startSkatterådet har i bindende svar (SKM2011.13.SR) bekræftet, at det pågældende selskab ikke kan betragtes som et mellemholdingselskab, da selskabet efter en konkret vurdering anses at drive reel økonomisk virksomhed vedrørende aktiebesiddelsen, jf. ABL § 4 A, stk. 3 nr. 2.Ny tekst slut

Ny tekst startSkatterådet har i bindende svar (SKM2011.14.SR) bekræftet, at selskabet anses for at udøve reel økonomisk virksomhed vedrørende aktiebesiddelsen. Det blev taget i betragtning, at selskabet har lokaler til rådighed og har ansat personer med stor faglig indsigt, til varetagelse af selskabets investering som arbejdende bestyrelsesmedlemmer og konsulenter. Det var endvidere oplyst, at der vil være en betydelig arbejdsindsats forbundet med dette arbejde. Selskabet anses derfor ikke for et mellemholdingselskab, jf. ABL § 4 A, stk. 3 nr. 2.  Ny tekst slut 

I de tilfælde, hvor der skal tages hensyn til direkte og indirekte ejerandel i et selskab og det pågældende selskab har egne aktier, skal der tages hensyn hertil.

Eksempel

Moderselskabet ejer 90% af den samlede kapital i B. B ejer egne aktier på 10% af den samlede kapital. Hermed ejer A hele kapitalen direkte og indirekte.

Dette kan beregnes således 90% af (100%-10%) = 100%

Eller

Direkte ejerandel = 90%

Indirekte ejerandel 90% / (100%-10%) * 10% = 10%

Samlet ejerandel = 100%

I forarbejderne til lov nr. 525 af 12. juni 2009 vedr. ny bestemmelse i ABL § 4A (bemærkningerne til lovforslag 202 (2008-09) bilag 53 - ændring i betænkning til forslaget) anføres dette eksempel:

Et mellemholdingselskab (MH) ejer 10 pct. af aktierne i driftsselskab D og 5 pct. af egne aktier. MH ejes bl.a. af selskab A, der ejer 49 pct. af den samlede aktiekapital i MH. De øvrige aktionærer er fysiske personer. Selskabet A ejer direkte 49 pct. af aktierne i MH og indirekte (49 pct. af 5) 2,45 pct. af aktierne i MH, dvs. i alt 51,45 pct. Værnsreglen finder således anvendelse og A anses for at eje 5,145 pct. af aktierne i D direkte.

Den korrekte andel, som A ejer af MH, må imidlertid være 49% af (100%-5%) = 51,5789%

Eller

Direkte ejerandel = 49,0000%

Indirekte ejerandel 49% / (100%-5%) * 5% = 2.5789%

Samlet ejerandel = 51,5789%

A ejer således 5,158% af D

Dette synspunkt er tiltrådt af Skatterådet i en ikke-offentliggjort afgørelse af 25. august 2009.

Selskaber skal fremover opgøre gevinst eller tab på næringsaktier efter lagerprincippet, jf. ABL § 23 stk. 5. Selskaberne får ikke mulighed for at vælge realisationsprincippet vedrørende næringsaktier. Gevinst eller tab på datterselskabsaktier og koncernselskabsaktier, der er næringsaktier, skal medregnes ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst. Ny tekst startVedrørende opgørelse af gevinst eller tab på næringsaktier, herunder tabsfradragsbegrænsningsreglen, se afsnit S.G.8.2.Ny tekst slut

Selskabers gevinster på porteføljeaktier, dvs. aktier, der hverken er egne aktier, datterselskabsaktier, koncernselskabsaktier eller næringsaktier, medregnes fremover ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst uanset ejertid, jf. ABL § 9 stk. 1. 

Selskabers tab på porteføljeaktier kan fremover fradrages ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst uanset ejertid, såfremt selskabet anvender lagerprincippet, jf. ABL § 9 stk. 2. Tab er således i disse tilfælde ikke længere kildeartsbegrænset og kan altså fradrages i andre indkomster - ikke kun i gevinst på andre aktier.

Anvender selskabet realisationsprincippet, kan tab derimod kun fradrages i gevinster på realisationsbeskattede porteføljeaktier, jf. ABL § 9 stk. 3. Kan tabet ikke udnyttes i salgsåret, kan det fremføres til senere år, jf. ABL § 9 stk. 4. Ved skifte til lagerprincippet kan fremførte tab fradrages i nettogevinster på porteføljeaktier, jf. ABL § 9 stk. 4.

Selskaber skal fremover som udgangspunkt anvende lagerprincippet ved opgørelse af gevinst eller tab på porteføljeaktier, jf. ABL § 23 stk. 5.

Selskaber kan dog anvende realisationsprincippet ved opgørelse af gevinst og tab på porteføljeaktier, der ikke er optaget til handel på et reguleret marked eller på en multilateral handelsfacilitet, jf. ABL § 23 stk. 6. Det er en betingelse, at selskabet anvender realisationsprincippet på alle porteføljeaktier, at selskabet ikke tidligere har anvendt lagerprincippet for sådanne aktier, og at selskabet ikke er et livsforsikringsselskab.

Regulerede markeder omfatter de markeder, der tidligere blev defineret som fondsbørser henholdsvis autoriserede markedspladser. De nærmere regler om såvel regulerede markeder som multilaterale handelsfaciliteter findes i lov om værdipapirhandel m.v.

Der gælder særlige regler for visse tegningsretter til aktier, konvertible obligationer og tegningsretter til konvertible obligationer.

Der gælder særlige regler for fondes gevinster og tab på porteføljeaktier.   

For selskaber med forskudt regnskabsår, hvor indkomståret 2010 er påbegyndt før den 22. april 2009, gælder visse af de nye regler dog først fra og med den 22. april 2009.

Som udgangspunkt kan uudnyttede fradragsberettigede tab fra indkomstårene 2002-2009 fremføres til modregning i nettogevinster på porteføljeaktier i indkomståret 2010 eller senere.

Det gælder dog ikke tab på egne aktier, datterselskabsaktier og koncernselskabsaktier, der realiseres den 22. april 2009 eller senere. Det gælder heller ikke tab på koncerninterne konvertible obligationer og tegningsretter hertil, hvis tabet realiseres den 22. april 2009 eller senere.

Hvis selskabet anvender realisationsprincippet på porteføljeaktier, der ikke er optaget til handel på et reguleret marked eller en multilateral handelsfacilitet, kan tab, der realiseres den 22. april 2009 eller senere, alene fradrages i nettogevinster på realisationsbeskattede aktier.

Selskaber skal fremover beskattes af gevinst eller tab på investeringsforeningsbeviser i såvel akkumulerende som udloddende investeringsforeninger efter stort set samme regler som aktier, jf. ABL § 20 (vedrørende investeringsforeningsbeviser i akkumulerende investeringsforeninger, der ikke er investeringsselskaber) og ABL § 20 A (vedrørende investeringsforeningsbeviser i udloddende investeringsforeninger). Det gælder, uanset om investeringsforeningen er aktiebaseret eller Ny tekst startobligationsbaseret.Ny tekst slut

Selskaber skal altid medregne gevinst eller tab på investeringsforeningsbeviser efter lagerprincippet.

Reglerne om skattefrihed for datterselskabsaktier og koncernselskabsaktier gælder ikke for investeringsforeningsbeviser i udloddende investeringsforeninger.  

Der gælder særlige regler for fradrag for tab på investeringsforeningsbeviser i visse investeringsforeninger med mindre end 8 medlemmer.

Reglerne i ABL §§ 20 og 20 A om investeringsforeningsbeviser, ejet af selskaber mv., er ikke ændret ved lov nr. 724 af 25. juni 2010.

Vedrørende overgangsreglerne henvises til afsnit S.G.4.3.

Vedrørende aktier mv., der er omfattet af særregler i ABL, henvises til afsnit S.G.6. -  S.G.22.

I SKM2004.124.LSR  fik et selskab godkendt fradrag for tab ved salg til dets eneaktionær af aktier i et konkursramt selskab, idet det ansås for dokumenteret, at der var indgået en endelig bindende salgsaftale, ligesom overdragelsessummen på 1 kr. ikke kunne kritiseres.

I SKM2004.295.VLR havde det sagsøgende selskab i en bindende forhåndsbesked fået bekræftet, at nogle aktier havde en handelsværdi på kr. 1 mio., og at aktierne således kunne sælges til et interesseforbundet selskab til dette beløb. Efterfølgende solgtes aktierne for kr. 1 mio. berigtiget med et gældsbrev. Ved avanceopgørelsen påstod det sagsøgende selskab kursnedslag vedrørende gældsbrevet. Landsretten fandt ikke grundlag for at antage, at aktiernes kontantværdi ikke svarede til kr. 1 mio. i overensstemmelse med den bindende forhåndsbesked. Det sagsøgende selskab var derfor ikke berettiget til det påståede kursnedslag. Landsretten udtalte, at det måtte antages, at baggrunden for, at overdragelsessummen blev berigtiget ved udstedelse af gældsbrev uden hensyntagen til kursen herpå og i øvrigt på usædvanlige vilkår, var det nære interessefællesskab mellem sælger- og køberselskaberne og disse selskabers ledelse.

Skatterådet har i et bindende svar (SKM2008.109.SR) fastslået, at tab på en finansiel kontrakt ikke kan modregnes i en skattepligtig gevinst på aktier, samt at tab på aktier ikke kan modregnes i gevinst på en finansiel kontrakt.

Landsskatteretten har i SKM2008.142.LSR fastslået, at udgifter til provision ved salg af aktier kunne fradrages i salgssummen for aktier. Udgifter til tantieme/bonus ved koncernintern overdragelse kunne derimod ikke fradrages. 

Ny tekst startSkatteministeren har den 24. november 2010 fremsat lovforslag (L 84), der blandt andet indeholder visse justeringer og præciseringer af reglerne i ABL §§ 4 A og 4 B om datterselskabs- og koncernselskabsaktier. Efter lovforslaget skal de ændrede regler først have virkning for indkomstår, der påbegyndes efter lovens ikrafttræden. Ny tekst slut

Reglerne for selskabers beskatning af gevinst eller tab ved salg af aktier er ændret væsentligt ved lov nr. 525 af 12. juni 2009. Ændringerne har virkning fra og med indkomståret 2010, jf. § 22, stk. 2, i lov nr. 525 af 12. juni 2009, dog tidligst fra den 22. april 2009. De nye regler er beskrevet i afsnit S.G.4.

Reglerne i dette afsnit gælder derfor kun for aktiesalg, der er foretaget i indkomståret 2009 eller tidligere år. Reglerne gælder for aktiesalg, der af selskaber med forskudt regnskabsår er foretaget i indkomståret 2009, men i kalenderåret 2010.

Selskabers m.v. afståelse af aktier med en ejertid under 3 år, er omfattet af ABL § 8. Ved afståelse af aktier inden 3 års ejertid er fortjeneste skattepligtig og skal medregnes ved opgørelsen af selskabets skattepligtige indkomst, jf. ABL § 8, stk. 1. Tab ved afståelse af aktier, som har været ejet i mindre end 3 år, kan kun fradrages i fortjeneste på andre aktier, der afstås inden 3 år efter erhvervelsen, og som er skattepligtig efter ABL § 8, stk. 1. Tab ved afståelse af sådanne aktier kan således ikke fradrages i anden skattepligtig indkomst, ej heller i skattepligtig indkomst, hidrørende fra andre aktier end aktier, der beskattes efter ABL § 8, stk. 1. Kan et modregningsberettiget tab ved aktieafståelse ikke rummes i fortjeneste ved afståelse af andre aktier efter mindre end 3 års ejertid, kan det overskydende beløb overføres til fradrag i selskabets nettofortjeneste ved afståelse i de følgende indkomstår af aktier med mindre end 3 års ejertid. Tabet kan kun fremføres til fradrag i fortjeneste i et efterfølgende indkomstår, i det omfang det ikke kan rummes i en nettofortjeneste hos det pågældende selskab i et tidligere indkomstår, jf. ABL § 8 stk. 3. Se endvidere TfS 2000, 19 LSR.

Ved opgørelsen af fortjeneste og tab anvendes gennemsnitsmetoden.

Selskaber m.v. kan ikke modregne tab i aktieudbytter.

Et selskabs eller en fonds tab på aktier kan kun fradrages eller modregnes i det omfang, tabet overstiger summen af de modtagne udbytter på de pågældende aktier, som selskabet har været fritaget for at medregne ved indkomstopgørelsen, jf. ABL § 8 stk. 2 og 3. Med virkning fra 1. januar 2006 gælder dette ikke kun udbytter, som har været skattefri efter selskabsskattelovens § 13 stk. 1 nr. 1-4 eller § 13 stk. 3, men også f.eks. i tilfælde, hvor skattefriheden af de modtagne udbytter beror på en dobbeltbeskatningsoverenskomst, jf. ABL § 8 stk. 2.

Til det skattefri udbytte medregnes også de 34 pct. af modtagne udbytter, der ifølge selskabsskattelovens § 13 stk. 3 har været skattefri for selskaber m.v.  

Til udbytte fra det aktietabsgivende selskab medregnes ethvert tilskud og udbytte af udbyttepræferenceaktier ydet af det aktietabsgivende selskab og koncernselskaber, som det aktietabsgivende selskab direkte eller indirekte har bestemmende indflydelse over, til koncernselskaber, som det aktietabsgivende selskab ikke har direkte eller indirekte bestemmende indflydelse over. Denne regel er indsat i ABL § 8 stk. 2 ved lov nr. 343 af 18. april 2007 og har virkning for indkomstår, der påbegyndes den 1. januar 2007 eller senere, jf. ændringslovens § 16 stk. 6. Ved koncernforbundne selskaber forstås selskaber i samme koncern efter SEL § 31 C.

Selskabers tab på aktier med under 3 års ejertid kan ikke modregnes i gevinst på konvertible obligationer, som selskabet har ejet i 3 år eller mere, jf. afsnit S.G.4.2. Tab på konvertible obligationer, som selskabet har ejet i 3 år eller mere, kan derimod godt modregnes i gevinst på aktier, som selskabet har ejet i mindre end 3 år, jf. ABL § 9 A stk. 2 og 3, der er indsat ved lov nr. 530 af 17. juni 2008. Det gælder dog kun, hvis afståelse af den konvertible obligation er sket den 15. april 2008 eller senere, jf. § 8 stk. 3 i lov nr. 530 af 17. juni 2008.  

Aktieretter og tegningsretter samt aktier, der er erhvervet ved udnyttelse af disse retter, anses for erhvervet samtidigt med den eller de moderaktier, som de nævnte retter knytter sig til, jf. ABL § 10. Tegningsret til aktier omfatter kun ret til tegning af aktier til en kurs, der på tidspunktet for tildelingen af tegningsretten er lavere end markedskursen.

Efter ABL § 11 stk. 1 sker der ikke beskatning efter ABL § 8 af aktier ejet af selskaber og foreninger omfattet af SEL §§ 1, stk. 1, nr. 1-2 eller 4, når aktierne overdrages til en andelsforening omfattet af SEL § 1, stk. 1, nr. 3, i forbindelse med en fusion mellem den pågældende andelsforening og det pågældende selskab m.v. Det er dog en forudsætning herfor, at andelsforeningen ejer samtlige aktier m.v. i det indskydende selskab m.v.

Andelsforeningens fortjeneste ved salg af aktier, som er modtaget, uden at der er sket beskatning hos det indskydende selskab efter ABL § 11 stk. 1 er skattepligtig for andelsforeningen, hvis aktierne afstås på et tidspunkt, der ligger mindre end 3 år efter det indskydende selskabs erhvervelse af aktierne, jf. ABL § 11 stk. 2. Tab kan under samme omstændigheder fradrages i samme eller efterfølgende indkomstårs fortjenester på andre aktier, som er modtaget, uden at der er sket beskatning hos det indskydende selskab efter ABL § 11 stk. 1. Tab herudover kan ikke fradrages, jf. ABL § 11 stk. 2.

Ved opgørelsen af fortjeneste og tab på aktier, som omfattes af ABL § 11 stk. 2, anvendes aktiernes værdi på fusionstidspunktet i stedet for afståelsessummen, og de opgjorte fortjenester og tab ganges med 1,7 (for indkomståret 2007 og senere år), hvis andelsforeningen på afståelsestidspunktet beskattes i henhold til SEL § 1, stk. 1, nr. 3, jf. ABL § 11 stk. 2 (som ændret ved lov nr. 540 af 6.6.2007).  

Selskaber, der opfylder betingelserne for at modtage skattefrit udbytte efter selskabsskattelovens § 2 stk. 1, litra c, eller § 13 stk. 1 nr. 2, skal behandle udlodninger i forbindelse med en nedsættelse af aktiekapitalen samt udlodning af likvidationsprovenu forud for det indkomstår, hvori selskabet endeligt opløses, efter de almindelige regler i aktieavancebeskatningsloven. Endvidere skal ligningslovens § 16 B stk. 1 ikke finde anvendelse, når aktierne afstås af et selskab, der opfylder betingelserne for at modtage skattefrit udbytte efter de samme lovregler. Disse bestemmelser blev ved lov nr. 344 af 18. april 2007 indsat i et nyt stk. 12 i ligningslovens § 16 A og i ligningslovens § 16 B stk. 3. Lovændringerne har virkning for aktier, der afstås den 13. december 2006 eller senere, jf. ændringslovens § 7 stk. 5.   

I tilfælde, omfattet af ovennævnte tilføjelser i ligningslovens §§ 16 A og 16 B, kan tab ikke fradrages, hvis selskabet m.v. ejer aktier i det pågældende selskab efter afståelsen. Sådanne tab tillægges anskaffelsessummen for selskabets resterende akteir i det pågældende selskab, jf. ABL § 8 stk. 2 (som ændret ved lov nr. 344 af 18. april 2007). Denne lovændring har virkning for aktier, som afstås den 2. marts 2007 eller senere.

SKM2005.490.HR   havde det sagsøgende selskab sammen med to andre aktionærer solgt 75% af aktiekapitalen i et IT-selskab til G1. Samtidig med indgåelsen af denne aktieoverdragelsesaftale aftalte det sagsøgende selskab og en mindretalsaktionær med G1, at G1 i perioden 1. august 2001 til 30. april 2002 havde en uigenkaldelig option på at erhverve det sagsøgende selskabs og mindretalsaktionærens aktier i IT-selskabet for 92,1 mio. kroner. Efter udløbet af denne periode havde sagsøgeren en uigenkaldelig option efter aftalen på at sælge aktierne til G1 i en periode på 1 år for et beløb, der var ca. 25 mio. kroner højere end det beløb, G1 i den forudgående periode skulle betale. Højesteret fandt ligesom Landsretten , at således som aftalekomplekset var udformet, måtte det på aftaletidspunktet have fremstået som usandsynligt for parterne, at køberetten til aktierne ikke som forudsat ville blive udnyttet af G1. Sagsøgeren havde da ejet aktierne i mindre end tre år og avancen herpå var derfor skattepligtig i medfør af den dagældende ABL § 2 (nu ABL § 8 stk. 1).

I SKM2006.91.ØLR og SKM2006.460.LSR blev et salg af aktier til det udstedende selskab reelt anset for et salg direkte til tredjemand. Avancen ved salget blev derfor anset for skattepligtig efter den dagældende ABL § 2 stk. 1 (nu ABL § 8 stk. 1), da aktierne var solgt efter mindre end 3 års ejertid. Se imidlertid nu Højesteretsdom i en lignende sag (SKM2006.749.HR) samt ovennævnte ændring af ligningslovens §§ 16 A og 16 B.

I SKM2006.749.HR havde et selskab, A A/S, solgt sin aktiebeholdning på nominelt 750.000 kr. i B A/S til det udstedende selskab for 17.460.000 kr. På en ekstraordinær generalforsamling i B A/S blev det vedtaget at nedsætte aktiekapitalen med de nominelt 750.000 kr. samtidigt med, at det blev vedtaget at forhøje aktiekapitalen med 750.000 kr. ved nytegning. Ifølge generalforsamlingsprotokollatet skulle et tredje selskab, C A/S, tegne kapitalforhøjelsen ved indbetaling af 17.460.000 kr. Landsskatteretten og Vestre Landsret havde efter en konkret bedømmelse fundet, at A A/S's salg af aktier reelt var sket til selskabet C A/S, og at avancen ved salget derfor var skattepligtig efter den dagældende ABL § 2 stk. 1 (nu ABL § 8 stk. 1). Aktierne var solgt efter mindre end 3 års ejertid. Højesteret fandt derimod, at afståelsessummen ved A A/S's overdragelse af aktierne til det udstedende selskab var omfattet af ligningslovens § 16 B stk. 1 og dermed skattefri efter selskabsskattelovens § 13 stk. 1 nr. 2.

I henhold til SKAT-meddelelse af 18. januar 2007 (SKM2007.45.SKAT samt SKR nr. 9031) kan der som følge af dommen ske genoptagelse af skatteansættelser i sager vedrørende salg af aktier til det udstedende selskab, hvor SKAT har underkendt overdragelsesmodellen med henvisning til, at der reelt var tale om et skattepligtigt salg til køberen. Efter skatteforvaltningslovens § 26 stk. 2 kan der ske genoptagelse, hvis anmodning herom fremsættes senest den 1. maj i det 4. år efter udløbet af det pågældende indkomstår. Efter skatteforvaltningslovens § 27 stk. 1 nr. 7 kan der endvidere ske ekstraordinær genoptagelse fra og med det indkomstår, der har været til prøvelse, dvs. fra og med indkomståret 1999. En anmodning om ekstraordinær genoptagelse skal fremsættes senest 6 måneder efter offentliggørelsen af SKAT-meddelelsen.   

Hvis told- og skatteforvaltningen umiddelbart har kendskab til sager, der ikke er afgjort i overensstemmelse med den nævnte Højesteretsdom, skal told- og skatteforvaltningen af egen drift iværksætte genoptagelse af sagen.

Se imidlertid ovennævnte ændring af ligningslovens §§ 16 A og 16 B vedrørende aktier, der afstås den 13. december 2006 eller senere.

I SKM2010.48.ØLR statuerede Østre Landsret, at anskaffelsessummen for egne aktier, der var annulleret, ikke kunne medregnes ved opgørelsen af gevinst og tab ved salg af egne aktier. Landsretten lagde vægt på, at selskabet havde opkøbt egne aktier og valgt at annullere nogle af dem. Ved senere afståelse blev anskaffelsessummen opgjort med indregning af købesummen for de annullerede aktier. Herefter konstaterede selskabet et tab eller en mistet fortjeneste. Annulleringen var imidlertid ikke udtryk for nogen virkelig værdinedgang, idet nedgangen var rent skatteteknisk. Den kunne derimod reelt henføres til den forringelse af egenkapitalen, som selskabet oprindeligt havde valgt ved udbetaling til sine aktionærer i forbindelse med opkøbet. Under disse omstændigheder kunne de annullerede aktier ikke indgå i opgørelsen af fortjeneste eller tab ved afståelse.

I SKM2010.440.LSR statuerede Landsskatteretten, at et aktietab, der var fradragsberettiget efter den dagældende ABL § 8, stk. 2, og som var realiseret i 2008, men før 28.10.2008, ikke kunne fremføres af moderselskabet til modregning i senere års gevinster, hvis en planlagt lodret fusion med moderselskabet blev gennemført med fusionsdatoen 1.1.2008 for det ene selskab og 28.10.2008 for det andet selskab, jf. fusionsskattelovens § 5, stk. 3, og 8, stk. 8 (dagældende).

Ny tekst startI SKM2010.824.LSR statuerede Landsskatteretten, at et selskabs salg af 23,6 pct. af anpartskapitalen i et selskab til det udstedende selskab i strid med anpartsselskabslovens § 51 ikke kunne ske skattefrit (efter reglen om skattefrihed fior datterselskabsudbytte), men skulle behandles efter de dagældende regler i ABL.Ny tekst slut

Ny tekst startI SKM2010.787.LSR fandt Landsskatteretten uanset sammenhængen mellem dispositionerne i de koncernforbundne selskaber ikke grundlag for at bortse fra en kapitalforhøjelse ved opgørelsen af tab ved salg af aktier i et datterselskab. Ny tekst slut

Reglerne for selskabers beskatning af gevinst eller tab ved salg af aktier er ændret væsentligt ved lov nr. 525 af 12. juni 2009. Ændringerne har virkning fra og med indkomståret 2010, jf. § 22, stk. 2, i lov nr. 525 af 12. juni 2009, dog tidligst fra den 22. april 2009. De nye regler er beskrevet i afsnit S.G.4.

Reglerne i dette afsnit gælder derfor kun for aktiesalg, der er foretaget i indkomståret 2009 eller tidligere år. Reglerne gælder for aktiesalg, der af selskaber med forskudt regnskabsår er foretaget i indkomståret 2009, men i kalenderåret 2010.

Ved afståelse efter en ejertid på 3 år eller mere er fortjenester ved salg af aktier mv. skattefrie for selskaber og fonde m.v., jf. dog nedenfor vedrørende konvertible obligationer. Tab er til gengæld ikke fradragsberettiget. Dette følger af ABL § 9 stk. 1 og 2. 

Ved lov nr. 530 af 17. juni 2008 er der indsat en ny § 9 A i ABL. Ifølge ABL § 9 A stk. 1 er selskaber mv. fra den 15. april 2008 skattepligtige af gevinst ved afståelse af konvertible obligationer på et tidspunkt, der ligger 3 år eller mere efter erhvervelsen.  

Gevinst og tab på konvertible obligationer, som selskabet har ejet i mindre end 3 år, er omfattet af ABL § 8, jf. afsnit S.G.4.1.

Tab på konvertible obligationer, som selskabet mv. har ejet i 3 år eller mere, kan fradrages i indkomstårets gevinster på konvertible obligationer med en ejertid på 3 år eller mere, jf. ABL § 9 A stk. 2. Yderligere tab kan fradrages i indkomstårets nettogevinster ved salg af aktier og konvertible obligationer mv. med ejertid under 3 år, jf. ABL § 9 A stk. 2.

Yderligere tab kan fremføres til modregning i senere års gevinster på konvertible obligationer eller senere års gevinster på aktier med ejertid under 3 år, jf. ABL § 9 A stk. 3. Tab kan kun overføres til fradrag i senere indkomstår, hvis det ikke kan rummes i nettogevinster i et tidligere indkomstår.

Reglerne i ABL § 9 A om gevinst og tab på konvertible obligationer med en ejertid på 3 år eller mere har virkning for afståelse af konvertible obligationer, der finder sted den 15. april 2008 eller senere, jf. § 8 stk. 3 i lov nr. 530 af 17. juni 2008.

Tab på aktier med under 3 års ejertid kan ikke fradrages i gevinst på konvertible obligationer med ejertid 3 år eller mere.

Juridiske personer kan ikke succedere i fortjenesten ved udlodning fra dødsboer, jf. DBSL § 36 stk. 1. Denne regel har virkning for dødsboer, hvor dødsfaldet er indtruffet eller skiftet påbegyndt den 1. januar 1999 eller senere, jf. § 3 stk. 2 i lov nr. 431 af 26. juni 1998.

 

Ved opgørelsen af den gennemsnitlige anskaffelsessum for aktier ejet af selskaber m.v., der er omfattet af SEL §§ 1, stk. 1, nr. 1-2a, 2d-2g og 3 a-5 b, samt fondsbeskatningsloven, ses der som hovedregel bort fra aktier, som er anskaffet den 18. november 1990 eller tidligere, jf. ABL § 43 stk. 1. Adgang til at se bort fra disse aktier bortfalder dog, hvis selskabet den 18. november 1993 eller senere tegner nye aktier til overkurs i forhold til aktiernes handelsværdi. Har selskabet tegnet nye aktier til overkurs, kan aktier erhvervet den 18. november 1990 eller tidligere ved opgørelsen af den gennemsnitlige anskaffelsessum dog medregnes med handelsværdien den 18. november 1993 eller den 19. maj 1993 i stedet for anskaffelsessummen. Endvidere gælder adgangen til at se bort fra anskaffelsessummen for aktier, der er erhvervet den 18. november 1990 eller tidligere, ikke, hvis der er tale om aktier, som efter den dagældende ABL § 4, stk. 6, 2. pkt., ikke kan afstås skattefrit efter 3 års ejertid, idet de er modtaget som udlæg fra et dødsbo, og selskabet er succederet i den afdødes skattemæssige stilling. Det bemærkes, at disse aktier på grund af successionen i boets anskaffelsestidspunkter kan anses for anskaffet den 18. november 1990 eller tidligere på trods af, at reglen i den dagældende ABL § 4, stk. 6, 2. pkt., alene gælder for aktier, der er udlagt den 18. november 1993 eller senere.

Skatterådet har i et bindende svar (SKM2007.466.SR) fastslået, at et kapitaltilskud til et udenlandsk datterselskab, der blev ydet uden udvidelse af aktiekapitalen i datterselskabet, ikke kan tillægges anskaffelsessummen for aktierne, jf. ABL § 26 stk. 1. Se endvidere SKM2008.199.VLR og SKM2008.714.HR, der ligeledes omhandler kapitaltilførsel til udenlandske datterselskaber uden samtidig aktieudstedelse, men som dog ikke tager stilling til spørgsmålet om anskaffelsessummen for aktierne. 

Udlodning af likvidationsprovenu i det kalenderår, hvori selskabet endeligt opløses, henregnes til udbytte, hvis modtageren er et selskab, der ejer mindst 10 pct. af aktiekapitalen i det selskab, der likvideres, og udlodningen omfattes af SEL § 2, stk. 1, litra c, eller det modtagende selskab ejer mindre end 10 pct. af aktiekapitalen, men er koncernforbundet med det selskab, der likvideres, jf. LL § 2. Disse regler fremgår af LL § 16 A, stk. 3 (i den ved lov nr. 525 af 12. juni 2009 fastsatte formulering).

For så vidt angår selskabers afståelse af aktier til opfyldelse af køberetter omfattet af LL § 28, fremgår det af LL § 28, stk. 3, at selskaberne i visse tilfælde skal opgøre fortjeneste og tab efter en særlig opgørelsesmetode, se afsnit A.B.1.12.1.

Overgangsregler
De nye regler i lov nr. 525 af 12. juni 2009 har virkning fra og med indkomståret 2010, jf. lovens § 22, stk. 2. De nye regler har dog ikke virkning for aktier, som er afstået inden den 22. april 2009.

Ifølge lovens § 22, stk. 9 og stk. 18, gælder der følgende overgangsregel ved beskatning af porteføljeaktier, som selskabet ejede ved begyndelsen af indkomståret 2010:

"Stk. 9. Ved beskatning af porteføljeaktier, jf. aktieavancebeskatningslovens § 9 som affattet ved denne lovs § 1, nr. 10, og aktier omfattet af ligningslovens § 16 I som affattet ved denne lovs § 12, nr. 17, som ejes ved begyndelsen af indkomståret 2010, anvendes som anskaffelsessum:

1) Handelsværdien ved begyndelsen af indkomståret 2010, medmindre selskabet er omfattet af nr. 2. Hvis et selskabs samlede anskaffelsessummer på porteføljeaktier, jf. aktieavancebeskatningslovens § 9 som affattet ved denne lovs § 1, nr. 10, ved begyndelsen af indkomståret 2010 overstiger disse aktiers samlede handelsværdi, kan dette nettokurstab fradrages efter reglerne i § 9, stk. 2-5, i nettogevinster efter aktieavancebeskatningslovens § 9, stk. 1, i indkomståret 2010 eller senere. Ved opgørelsen efter 2. pkt. medregnes anskaffelsessummen henholdsvis afståelsessummen på aktier, som selskabet har afstået den 25. maj 2009 eller senere, og som på afståelsestidspunktet havde været ejet i 3 år eller mere. Nettokurstabet nedsættes, i det omfang selskabet i indkomstårene 2007-2009 har været fritaget for at medregne modtagne udbytter af aktier som nævnt i 2. og 3. pkt. ved indkomstopgørelsen. Hvis den skattepligtige i indkomståret 2010 vælger realisationsbeskatning vedrørende porteføljeaktier, der ikke er optaget til handel på et reguleret marked eller en multilateral handelsfacilitet, kan nettokurstab på sådanne aktier efter 2. pkt. alene fradrages i gevinster på realisationsbeskattede aktier. 2. og 3. pkt. omfatter ikke nettokurstab på aktier, hvor selskabet i ejerperioden har kunnet modtage skattefrie udbytter efter selskabsskattelovens § 13, stk. 1, nr. 2, og på aktier, der er erhvervet i forbindelse med en skattefri omstrukturering, der er vedtaget den 25. maj 2009 eller senere. Livsforsikringsselskaber opgør ikke et nettokurstab.

2) Den skattemæssige anskaffelsessum, hvis selskabet ikke har påbegyndt indkomståret 2010 den 25. maj 2009 og ikke ejer porteføljeaktier på dette tidspunkt, eller hvis selskabet stiftes efter den 25. maj 2009. Hvis handelsværdien ved begyndelsen af indkomståret 2010 er mindre end den skattemæssige anskaffelsessum, skal anskaffelsessummen nedsættes med de modtagne udbytter, som selskabet m.v. i ejertiden har været fritaget for at medregne ved indkomstopgørelsen. Nedsættelsen kan maksimalt udgøre forskellen mellem den skattemæssige anskaffelsessum og handelsværdien."

"Stk. 18. Værdien ved begyndelsen af indkomståret 2010 og nettokurstab for aktier som nævnt i stk. 9 skal selvangives og udgør en del af skatteansættelsen for indkomståret 2010."

Ifølge lovens § 22, stk. 10, gælder der følgende overgangsregel ved beskatning af investeringsforeningsbeviser:

"Stk. 10. Ved beskatningen af investeringsforeningsbeviser omfattet af aktieavancebeskatningslovens § 20 A som affattet ved denne lovs § 1, nr. 20, anvendes uanset stk. 9 den skattemæssige anskaffelsessum som værdien ved begyndelsen af indkomståret 2010. 1. pkt. omfatter ikke investeringsforeningsbeviser, hvor investeringsforeningen efter reglerne i aktieavancebeskatningslovens § 21, stk. 2, som affattet i lovbekendtgørelse nr. 171 af 6. marts 2009 har valgt, at gevinst og tab på beviserne skal medregnes ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst efter reglerne for almindelige aktier. Hvis den skattemæssige anskaffelsessum overstiger handelsværdien, anvendes handelsværdien, hvis investeringsforeningen ikke udelukkende investerer i fordringer omfattet af kursgevinstloven, eller hvis investeringsforeningen er omfattet af selskabsskattelovens § 1, stk. 8, og foreningen investerer i fordringer på selskaber, med hvilke et medlem af investeringsforeningen er koncernforbundet efter kursgevinstlovens § 4, stk. 2."

Ifølge lovens § 22, stk. 11, gælder der følgende overgangsregel ved beskatning af næringsaktier: 

"Stk. 11. Ved ændring fra realisationsprincippet til lagerprincippet på næringsaktier omfattet af aktieavancebeskatningslovens § 17 anvendes anskaffelsessummen på aktien som værdien ved begyndelsen af indkomståret 2010. Gevinst og tab på egne aktier omfattet af aktieavancebeskatningslovens § 17, som er i behold ved udgangen af indkomståret 2009, medregnes ved indkomstopgørelsen for indkomståret 2009, som om de var afstået til værdien på dette tidspunkt."

Ny tekst startNy tekst slut

Ifølge ABL § 33 A, stk. 1, skal aktier i tilfælde, hvor der sker skift af skattemæssig status, anses for afstået og anskaffet igen til handelsværdien på tidfpunktet for skift af skattemæssig status.

Ny tekst startIfølge ABL § 33 A, stk. 2, forstås der ved skift af skattemæssig status, at gevinst og tab skifter fra at være omfattet af ABL § 8 til at være omfattet af ABL §§ 9, 18 og 19, § 20, stk. 1, eller § 20 A, eller at gevinst og tab skifter fra at være omfattet af ABL §§ 9, 17, 18 og 19, § 20, stk. 1 eller § 20 A til at være omfattet af ABL § 8.Ny tekst slut

Ny tekst startReglerne finder tilsvarende anvendelse, når aktier som led i en skattefri transaktion ombyttes med aktier i samme eller et andet selskab, når aktierne har en anden skattemæssig status end de ombyttede aktier.Ny tekst slut

Ny tekst startReglerne i ABL § 33 A gælder ikke i de tilfælde, der er omfattet af ABL § 33 (vedrørende skift af skattemæssig status for investeringsforeningsbeviser). Ny tekst slut

Skatterådet har i bindende svar (SKM2010.7.SR) afvist, at de modtagende selskaber i en ophørsspaltning til nystiftede selskaber kunne anvende den skattemæssige anskaffelsessum som indgangsværdi pr. 1. januar 2010 for de porteføljeaktier, som de modtagende selskaber erhvervede i forbindelse med en skattefri ophørsspaltning. De modtagende selskaber skulle derfor anvende handelsværdien ved begyndelsen af 2010, jf. § 22, stk. 9, i lov nr. 525 af 12. juni 2009.

Skatterådet har i bindende svar (SKM2010.422.SR) bekræftet, at handelsværdien på aktierne i et selskab pr. 1. januar 2010 kunne ansættes til aktiernes andel i selskabets regnskabsmæssige egenkaptial efter en konkret vurdering af selskabets relative markedssituation for så vidt angår den finansielle krise samt omsættelighedsbegrænsningerne. Skatterådet afviste, at aktierne af praktiske grunde kunne ansættes til andel af regnskabsmæssig egenkapital ifølge halvårsregnskab, da der skal være overensstemmelse mellem tidspunktet for den opgjorte værdiansættelse og tidspunktet for værdiansættelsen. Skatterådet afviste endvidere, at bogført værdi generelt var udtryk for aktiernes handelsværdi, men fastslog, at markedsværdien skulle anvendelse ved opgørelse af gevinst og tab efter ABL § 9.

Skatterådet har i bindende svar (SKM2010.514.SR) bekræftet, at selskabets nettotabskonto, jf. § 22, stk. 9, i lov nr. 525 af 12. juni 2009, uden begrænsninger kan modregnes i selskabets fremtidige gevinster på porteføljeaktier, selv om hele anpartskapitalen i selskabet overdrages til en ny ejer.

Ny tekst startNy tekst slut

Skatterådet har i bindende svar (SKM2010.611.SR) bekræftet den af spørgeren angivne handelsværdi af de pågældende aktier ved udgangen af regnskabsåret 2009. Der var blandt andet udarbejdet en værdiansættelsesrapport, baseret på en vurderingsforretning foretaget af 2 statsautoriserede ejendomsmæglere og valuarer, og SKAT's ejendomsvurdering havde besigtiget selskabets ejendomme. Skatterådet bekræftede endvidere, at den opgjorte handelsværdi pr. 1. januar 2010 kunne anvendes som indgangsværdi, jf. § 22, stk. 9, i lov nr. 525 af 12. juni 2009, for aktionærerne i selskabet, hvor indkomståret 2010 påbegyndes den 8. juli 2009 eller senere. 

Ny tekst startSkatterådet har i bindende svar (SKM2010.863.SR) bekræftet, at en handelsværdi, opgjort på grundlag af en værdiansættelsesmodel beskrevet i en aktionæroverenskomst, kunne anvendes som anskaffelsessum, jf. § 22, stk. 9, i lov rn. 525 af 12. juni 2009. Der blev henset til, at alle handler af aktier i selskabet var sket mellem uafhængige parter til værdier opgjort efter denne model.Ny tekst slut

Ny tekst startSkatteministeren har den 24. november 2010 fremsat lovforslag (L 84) om et nyt stk. 5 i ABL § 33 A. Efter lovforslaget skal tab på aktier, der er anskaffet i perioden 23. april 2006 - 22. april 2009, og hvor selskabets anskaffelsessum overstiger aktiernes handelsværdi på tidspunktet for skift af skattemæssig status efter ABL § 33 A, stk. 2, jf. ovenfor, kunne fradrages i indkomstårets eller eventuelt efterfølgende års gevinster på de samme aktier. Skift af skattemæssig status skal ske senest i det fjerde indkomstår efter anskaffelsesåret. Efter lovforslatget skal reglen have virkning fra indkomståret 2010. Tabet skal selvangives i indkomståret, hvor aktierne skifter skattemæssig status, og udgør en del af skatteansættelsen for det pågældende indkomstår. Reglen gælder kun, såfremt lovforslaget vedtages. Ny tekst slut