Ved afgørelsen af, hvilken aktie der anses for afstået, gælder en regel om, at den først erhvervede aktie er den først afståede (first in-first out), således at det er den ældste akties anskaffelsestidspunkt, der lægges til grund ved fastlæggelsen af ejertidens længde, jf. ABL § 5 stk. 1. Aktier, der er båndlagt efter reglerne i ligningslovens § 7 A, medregnes dog først fra det tidspunkt, hvor båndlæggelsen ophører, jf. ABL § 5, stk. 2.

First in-first out-reglen gælder kun for aktier i samme selskab. Endvidere gælder den kun for aktier med samme rettigheder. Aktier med f.eks. forskellig stemmeret eller forskellig udbytteret holdes således adskilt ved anvendelsen af reglen. Får de senere samme rettigheder, indgår de i samme gruppe i rækkefølge efter anskaffelsestidspunkterne. Se endvidere SKM2003.486.HR hvor first in-first out-princippet skulle anvendes.

Efter at 3-års-reglen ved lov nr. 1413 af 21. december 2005 er ophævet for personer, har reglen for personer normalt kun praktisk betydning i forbindelse med overgangsreglerne i ABL §§ 44-47. Med virkning fra og med indkomståret 2010 er 3-års-reglen også ophævet for selskaber, jf. § 1 nr. 10 i lov nr. 525 af 12. juni 2009.   

Gevinst og tab på aktier skal for personer normalt medregnes ved indkomstopgørelsen efter realisationsprincippet, jf. ABL § 23 stk. 1.

 

Realisationsprincippet
 

Gevinst og tab skal medregnes i det indkomstår, hvor realisationen sker, dvs. i det indkomstår, hvor afståelsen, jf. definitionen i § 30, har fundet sted. Ved afståelse forstås i relation til ABL salg, bytte, bortfald og andre former for afhændelse. Se i øvrigt afsnit S.G.2.5.

 

Det afgørende for fastlæggelse af afståelsestidspunktet er, hvornår der foreligger en endelig og bindende aftale om afståelsen.

For så vidt angår likvidationsudlodninger i det kalenderår, hvori selskabet endeligt opløses, er det tidspunktet for beslutningen om udlodningen, der er afgørende for fastlæggelsen af afståelsestidspunktet, og ikke beslutningen om likvidation, selskabets endelige opløsning eller selve udlodningen.

 

Reglen om, at det er tidspunktet for beslutningen om udlodningen, der er afgørende for fastlæggelsen af afståelsestidspunktet, gælder, når der er tale om en solvent likvidation, og der dermed sker en udlodning til aktionærerne. Er der tale om opløsning af selskabet, uden at der sker en udlodning (konkurs eller tvangsopløsning), er det tidspunktet for selskabets endelige opløsning, der er afgørende for fastlæggelsen af afståelsestidspunktet.

 

Derudover kan fastlæggelsen af erhvervelsestidspunktet have en betydning, f.eks. i forbindelse med ny lovgivning. Også her er det afgørende, hvornår der foreligger en endelig og bindende aftale om erhvervelsen.

 

For såvel erhvervelses- som afståelsestidspunktet gælder, at det for aktier, der er handlet på børsen, er børsnotaens dato (handelsdatoen), der lægges til grund. Valørdatoen er derimod uden betydning.

 

Er der tale om aktier, som tegnes i forbindelse med stiftelsen af et selskab, anses aktierne for anskaffet ved stiftelsen af selskabet. I de tilfælde, hvor selskabet stiftes med tilbagevirkende kraft, anses aktierne dog for anskaffet på tidspunktet for stiftelsesoverenskomstens underskrift.

 

 

For aktier, der ejes af personer, gælder der særlige regler for erhvervelsestidspunktet for så vidt angår:

 

1) tildelte tegningsretter med adgang til tegning til favørkurs,

2) aktier, der erhverves til favørkurs på grundlag af tildelte tegningsretter,

3) tildelte aktieretter,

4) aktier, der erhverves ved udnyttelse af tildelte aktieretter, og

5) aktier, der erhverves på grundlag af købte aktie- og tegningsretter.

 

Reglerne for erhvervelsestidspunktet for tegnings- og aktieretter samt aktier, erhvervet ved udnyttelse af tildelte eller købte tegnings- eller aktieretter, blev væsentligt ændret ved den "nye" aktieavancebeskatningslov, jf. bemærkningerne til § 23 stk. 1 i lovforslaget om den "nye" aktieavancebeskatningslov (L 78, fremsat den 16.11.2005).

 

For tildelte retter m.m. er erhvervelsestidspunktet tildelingen/tegningen/udnyttelsen. For aktier erhvervet på grundlag af købte retter er erhvervelsestidspunktet tegningen/udnyttelsen.

 

Erhverves aktierne i forbindelse med en forhøjelse af selskabets kapital, anses aktierne for erhvervet ved tegningen. Tegningstidspunktet vil i almindelighed være det tidspunkt, hvor generalforsamlingen eller eventuelt bestyrelsen efter generalforsamlingens bemyndigelse har truffet beslutning om udvidelse af aktiekapitalen.

 

Tildelte tegningsretter anses for anskaffet på retserhvervelsestidspunktet. Dette vil normalt være det tidspunkt, hvor generalforsamlingen eller bestyrelsen efter generalforsamlingens bemyndigelse træffer beslutning om tildeling af tegningsretter. Er tildelingen suspensivt betinget, udskydes retserhvervelsestidspunktet til det tidspunkt, hvor betingelserne er opfyldt.  Aktier, der erhverves ved udnyttelse af tildelte tegningsretter, anses  for erhvervet ved tegningen/udnyttelsen.

 

Tildelte aktieretter anses for anskaffet på retserhvervelsestidspunktet.  Aktier, der erhverves ved udnyttelse af tildelte aktieretter, anses for erhvervet ved udnyttelsen.

 

Købte aktie- eller tegningsretter anses for anskaffet ved købet af aktie- eller tegningsretterne. Aktier, der erhverves ved udnyttelse af disse retter, anses for erhvervet ved udnyttelsen/tegningen.

 

Købte tegningsretter til konvertible obligationer og købte konvertible obligationer anses for erhvervet ved købet. Konvertible obligationer, der erhverves ved udnyttelse af en tildelt tegningsret, og konvertible obligationer, der erhverves ved udnyttelse af en købt ret til at tegne konvertible obligationer, anses for erhvervet på udnyttelsestidspunktet. Erhverves den konvertible obligation i forbindelse med udstedelsen, uden at dette sker ved udnyttelse af en tegningsret, anses den konvertible obligation for erhvervet ved udstedelsen. Aktier, der erhverves ved konvertering af konvertible obligationer, anses for erhvervet på konverteringstidspunktet, jf. ABL § 29 A.

 

For tildelte tegningsretter til konvertible obligationer gælder det samme som for tildelte tegningsretter til aktier.

 

Vedrørende tegningsretter, der ydes som led i et ansættelsesforhold, se afsnit A.B.1.10, A.B.1.13 og A.B.1.15

 

Ny tekst start

Landsskatteretten har i SKM2010.679.LSR fastslået, at aktieoptioner, som var tildelt i forbindelse med ansættelse i et amerikansk selskab, måtte anses for tegningsretter og ikke køberetter, da det måtte antages, at de faktisk udstedte aktier på grundlag af optionerne udelukkende havde været nytegnede aktier.

 

Ny tekst slut

Lagerprincippet
  Skattepligtige personer, der er omfattet af ABL § 17 (d.v.s. skattepligtige, der udøver næring ved køb og salg af aktier) kan én gang for alle vælge at anvende lagerprincippet, jf. ABL § 23 stk. 2.

 

Vælger den skattepligtige at anvende lagerprincippet, opgøres indkomstårets gevinst eller tab som forskellen mellem aktiernes værdi ved indkomstårets slutning og aktiernes værdi ved indkomstårets begyndelse. For aktier, der er erhvervet eller afstået i indkomstårets løb, anvendes anskaffelsessummen i stedet for værdien ved indkomstårets begyndelse, og afståelsessummen anvendes i stedet for værdien ved indkomstårets slutning.  

 

Told- og skatteforvaltningen er bemyndiget til at tillade andre opgørelsesmåder end realisationsprincippet, jf. ABL § 23 stk. 3. Der vil f.eks. kunne gives tilladelse til, at andre end næringsdrivende - der efter ABL § 23, stk. 2 kan vælge at anvende lagerprincippet - kan benytte lagerprincippet.

 

Endvidere kan der gives tilladelse til, at særlige opgørelsesprincipper vedrørende aktier, som måtte blive fastsat i anden lovgivning, tillige kan benyttes i forhold til ABL.

 

Dog kan selskaber m.v. og personer ikke få tilladelse til at anvende andre opgørelsesprincipper, når det udtrykkeligt er fastsat, at opgørelsen skal ske efter lagerprincippet. Dette gælder f.eks. i forhold til er omfattet af ABL § 19. Endvidere skal selskaber normalt anvende lagerprincippet, jf. afsnit S.G.4.

 

Såfremt der er opnået tilladelse til at benytte et andet opgørelsesprincip, kan dette kun ændres igen efter tilladelse fra told- og skatteforvaltningen, jf. ABL § 23 stk. 3.

 

Skattepligtige personer, der udøver næring ved køb og salg af aktier, skal anvende lagerprincippet ved opgørelsen af gevinst eller tab på investeringsforeningsbeviser i udloddende investeringsforeninger, jf. ABL § 23 stk. 4. Endvidere skal skattepligtige personer anvende lagerprincippet ved opgørelse af gevinst og tab på udloddende ikke-aktiebaserede investeringsforeningsbeviser, såfremt den pågældende anvender lagerprincippet ved opgørelse af gevinst og tab på obligationer, der er optaget til handel på et reguleret marked, jf. ABL § 23 stk. 4 (som ændret ved § 1 nr. 30 i lov nr. 525 af 12. juni 2009).

 

Herudover skal gevinst og tab på aktier og investeringsforeningsbeviser m.v., der er udstedt af et investeringsselskab, jf. ABL § 19, opgøres efter lagerprincippet, jf. ABL § 23 stk. 5. Se nærmere i afsnit S.G.9.

 

Selskaber
Vedrørende selskaber henvises til afsnit S.G.4 og afsnit S.G.8.2.

Hovedreglen er, at gevinst og tab skal opgøres efter gennemsnitsmetoden, jf. ABL § 24 stk. 1 og § 26, samt afsnit S.G.5.4.

Som en undtagelse herfra gælder, at gevinst og tab på aktieretter og tegningsretter til aktier, der er optaget til handel på et reguleret marked, skal opgøres efter aktie-for-aktie metoden, jf. ABL § 24 stk. 2, § 25 stk. 1 og § 26 stk. 3 (som ændret ved lov nr. 462 af 12. juni 2009).

Gevinst og tab på aktier, der indgår i en beholdning, omfattet af overgangsreglen i ABL § 44, skal ligeledes opgøres efter aktie-for-aktie-metoden, jf. ABL § 44 stk. 3 og § 26 stk. 3.

Aktie-for-aktie-metoden medfører, at det er den faktiske anskaffelsessum, og det faktiske anskaffelsestidspunkt for den enkelte aktie, som lægges til grund, dog således at ABL § 5, stk. 1 (first in-first out-princippet) finder anvendelse. Hvis den ældste aktie har større pålydende end den faktisk afståede aktie, opgøres anskaffelsessummen som en forholdsmæssig del af den samlede anskaffelsessum for den ældste aktie. Gevinst og tab opgøres som forskellen mellem afståelsessummen og anskaffelsessummen, jf. ABL § 25 stk. 1. Anskaffelsessummen for aktieretter og tegningsretter, der er tildelt den skattepligtige i dennes egenskab af aktionær i selskabet, er 0 kr., jf. ABL § 25 stk. 2.  

Bemærk, at reglerne om børsnoterede contra unoterede aktier ved lov nr. 462 af 12. juni 2009 blev ændret til aktier, optaget til handel på et reguleret marked contra aktier, der ikke er optaget til handel på et reguleret marked. Ændringen har virkning fra og med den 1. januar 2010.

Hovedreglen er, at gevinst og tab skal opgøres efter gennemsnitsmetoden, jf. ABL § 24 stk. 1 og § 26.

Som undtagelse herfra gælder, at gevinst og tab på aktieretter og tegningsretter til børsnoterede aktier skal opgøres efter aktie-for-aktie metoden, jf. afsnit S.G.5.3.

Der bortses endvidere fra aktier, der indgår i en beholdning omfattet af overgangsreglen i ABL § 44 om skattefritagelse for visse børsnoterede aktier, jf. ABL § 44 stk. 3 samt afsnit S.G.5.3.

Endvidere bortses fra gennemsnitsmetoden, når lagerprincippet anvendes ved avanceopgørelsen enten af eget valg eller fordi det er obligatorisk. Det vil sige, at der f.eks. bortses fra gennemsnitsmetoden, når det for selskaber er obligatorisk at anvende  lagerprincippet, og ved aktier, investeringsforeningsbeviser m.v. udstedt af et investeringsselskab, omfattet af ABL § 19, i og med at gevinst og tab på disse beviser skal opgøres efter lagerprincippet. Se afsnit S.G.4, afsnit S.G.5.2, afsnit S.G.8.2

Uanset om opgørelsen af gevinst og tab sker efter gennemsnitsmetoden eller efter aktie-for-aktie-metoden, sker opgørelsen på grundlag af den faktiske anskaffelsessum og den faktiske afståelsessum.

Den faktiske anskaffelsessum udgøres af det beløb, for hvilket den pågældende aktie er erhvervet med tillæg af omkostninger ved erhvervelsen. I de tilfælde, hvor kursværdien på et givet tidspunkt, som ikke er et erhvervelses- eller afståelsestidspunkt, er relevant, tillægges omkostningerne ved erhvervelsen ikke kursværdien af aktierne. Dette vil f.eks. være situationen ved anvendelse af indgangsværdier i medfør af overgangsregler.

Omkostninger i forbindelse med salg kan tilsvarende fradrages i den faktiske afståelsessum.

De omkostninger, som kan tillægges den faktiske anskaffelsessum henholdsvis fratrækkes den faktiske afståelsessum, er en eventuel købs- eller salgsprovision samt eventuelle udgifter til formidling og rådgivning forbundet med købet eller salget, så som f.eks. advokat- og revisorudgifter og honorarer til finansielle rådgivere.

Udgifter til rådgivning vedrørende investering i aktier m.v. med henblik på helt eller delvis at erhverve et eller flere selskaber m.v. med henblik på at deltage i ledelsen og driften af disse kan ikke fradrages, jf. LL § 8 J. Se i øvrigt LV Erhvervsdrivende afsnit E.A.2.1.2. og E.A.2.1.4.2.

Ved opgørelsen af anskaffelsessummen for udenlandske aktier omregnes købesummen til danske kroner efter valutakursen på købstidspunktet og afståelsessummen omregnes ligeledes til danske kroner efter valutakursen på afståelsestidspunktet. Avancebeskatningen vil således også omfatte svingningerne i valutakursen.

Hvor den skattepligtige skifter fra realisationsprincippet til lagerprincippet, anvendes aktiens anskaffelsessum som værdien ved begyndelsen af det første indkomstår under lagerprincippet, jf. ABL § 24 stk. 3.

Ved skift fra lagerprincippet til realisationsprincippet anvendes aktiernes værdi ved slutningen af det sidste indkomstår under lagerprincippet (ultimoværdien) som aktiernes anskaffelsessum ved en senere opgørelse af gevinst og tab på aktierne, jf. ABL § 24 stk. 3.

Aktier, der er omfattet af den skattepligtiges beholdning af næringsaktier, kan skifte status og i stedet overgå til den skattepligtiges beholdning af anlægsaktier.

Ved aktiens overgang til anlægsbeholdningen foretages en afsluttende opgørelse af gevinst og tab under lagerprincippet, idet overgangen altid skal anses for sket ved slutningen af et indkomstår. Ved en senere afståelse af aktien skal opgørelsen af gevinst og tab ske på grundlag af aktiens værdi ved slutningen af det indkomstår, hvor overgangen til anlægsbeholdningen er sket.

Hvis aktien er erhvervet før skattepligtens indtræden, anses aktien for erhvervet på det oprindelige tidspunkt, men anskaffelsessummen er værdien ved skattepligtens indtræden, jf. ABL § 37. Har den skattepligtige tidligere været skattepligtig til Danmark, og er der på tilflytningstidspunktet fortsat en henstandssaldo som følge af, at den skattepligtige har været omfattet af reglerne i ABL § 38 om fraflytterbeskatning og har fået henstand med betalingen af fraflytterskatten i henhold til ABL §§ 39 og 39 A, skal der dog ske en nedsættelse af handelsværdien på aktierne, jf. ABL § 39 B. Se afsnit S.G.19.8 Disse regler har virkning fra den 30. maj 2008, jf. § 7 stk. 2 i lov nr. 906 af 12. september 2008.

Efter de før 30. maj 2008 gældende regler bortfaldt fraflytterskatten, såfremt den skattepligtige påny blev fuldt skattepligtig til Danmark. Ved senere afståelser skulle der anvendes såvel det oprindelige anskaffelsestidspunkt som den oprindelige anskaffelsessum, jf. ABL § 40 stk. 1 (i den før 30. maj 2008 gældende formulering) samt Landsskatterettens kendelse af 6.12.2007 (SKM2007.902.LSR).

Ved ophør af skattepligt beregnes gevinst og tab på aktier på tidspunktet for skattepligtens ophør. Afståelsessummen er værdien på det pågældende tidspunkt, jf. ABL § 38. Se afsnit S.G.19.

Ved opgørelser efter gennemsnitsmetoden tages der udgangspunkt i en gennemsnitlig anskaffelsessum for aktionærens beholdning af aktier i det pågældende selskab i stedet for anskaffelsessummen for de enkelte aktier. Gevinst eller tab opgøres som forskellen mellem afståelsessummen og den gennemsnitlige anskaffelsessum.

Ved anvendelse af gennemsnitsmetoden, skal der under ét beregnes en gennemsnitlig anskaffelsessum for såvel aktier som konvertible obligationer udstedt af samme selskab. Medarbejderaktier i selskabet, der er båndlagt efter reglerne i ligningslovens § 7 A, skal ikke medregnes, jf. ABL § 26, stk. 5, medmindre der er tale om en avanceopgørelse som følge af fraflytning.

Endvidere skal aktieretter og tegningsretter til aktier/konvertible obligationer udstedt af selskabet medregnes - dog kun aktie- og tegningsretter til unoterede aktier.

Som en undtagelse fra reglen om, at tegningsretter til aktier, der ikke er optaget til handel på et reguleret marked, skal medregnes, er det fastsat, at tegningsretter til sådanne aktier, der er omfattet af reglen i ABL § 16, stk. 1, om skattefrihed for de hidtidige aktionærer, ikke skal medregnes i den gennemsnitlige anskaffelsessum, jf. ABL § 26 stk. 3. Endvidere er det fastsat, at tegningsretter til aktier, der ikke er optaget til handel på et reguleret marked og som er omfattet af ligningslovens § 7 A ikke skal medregnes i den gennemsnitlige anskaffelsessum, jf. ABL § 26 stk. 3.

Denne undtagelse skal ses i lyset af reglen om, at båndlagte aktier erhvervet på grundlag af disse tegningsretter først skal medregnes ved båndlæggelsens ophør, idet det samtidig skal bemærkes, at de pågældende tegningsretter ikke længere vil være omfattet af ligningslovens § 7 A, hvis de overdrages.

Det er alle aktier m.v. i selskabet, der skal indgå i beregningen af den gennemsnitlige anskaffelsessum, jf. dog de ovenfor nævnte undtagelser. Det vil sige, uanset om de måtte have forskellige rettigheder, og uanset om de er optaget til handel på et reguleret marked eller ej. Endvidere skal alle aktier indgå i beregningen af den gennemsnitlige anskaffelsessum uanset ejertid.

Anskaffelsessummen for aktie- og tegningsretter til aktier, der er optaget til handel på et reguleret marked, skal ikke medregnes i den gennemsnitlige anskaffelsessum, jf. ABL § 26 stk. 3. Hvis de pågældende retter afstås, foretages avanceopgørelsen efter reglerne i ABL § 25. Hvis retterne udnyttes til erhvervelse af aktier, skal anskaffelsessummen for aktierne medregnes i den gennemsnitlige anskaffelsessum.

Anskaffelsessummen for aktier, der er erhvervet ved konvertering af en fordring på selskabet, er fordringens værdi. Hvor aktier anskaffes i forbindelse med en forhøjelse af selskabets kapital, anerkendes kapitalindskuddet som det beløb, hvortil aktierne er erhvervet. Der er dog i ABL § 28 fastsat en undtagelse til denne regel, jf. afsnit S.G.6.

Hvis et selskab afstår aktier til en kurs under handelsværdien, kan selskabet i visse situationer fradrage forskellen mellem handelsværdien og afståelsessummen som en driftsomkostning efter statsskattelovens § 6, stk. 1, litra a. I disse situationer skal aktierne ved opgørelsen af gevinst og tab anses for afstået til handelsværdien.

Er der foretaget en kapitalnedsættelse eller en delvis udlodning af likvidationsprovenu, og sker der senere et salg af de i behold værende aktier, skal anskaffelsessummen for de aktier, der blev annulleret ved kapitalnedsættelsen henholdsvis den delvise udlodning, fortsat medregnes ved beregningen af den gennemsnitlige anskaffelsessum.

Er der sket et tilbagesalg af aktier til det udstedende selskab, hvor salgssummen beskattes efter ligningslovens § 16 B (samme beskatning som udbytter), og sker der senere et salg af i behold værende aktier i selskabet, skal anskaffelsessummen for de aktier, der er afstået til det udstedende selskab, fortsat medregnes ved beregningen af den gennemsnitlige anskaffelsessum.

Hvis der til andele i andelsforeninger, jf. ABL § 18, er knyttet særlige rettigheder eller forpligtelser til medlemskabet, indgår en eventuel værdi heraf i anskaffelses- og afståelsessummen for andelen. Der kan f.eks. være forbundet en leveringsret til den pågældende andelsforening med medlemskabet. Værdien heraf skal således ikke adskilles fra den samlede sum, der opnås ved afståelse af andelsbeviset.

Der kan ikke ansættes et negativt likvidationsprovenu. Et tab opstået som følge af andelshaverens hæftelse for foreningens forpligtelser ved foreningsophør er ikke knyttet til andelsbeviset, men er udtryk for en personlig forpligtelse, som udløses af andelsforeningens likvidation. Denne hæftelse er avanceopgørelsen uvedkommende.

Afståelsessummen for en konvertibel obligation er den kontante indfrielsessum på indfrielsestidspunktet. Afståelsessummen kan ikke fastsættes til en højere værdi end dette beløb.

Aktieretter og tegningsretter til aktier, der ikke er optaget til handel på et reguleret marked, betragtes i relation til fastlæggelsen af den gennemsnitlige anskaffelsessum som aktier. Dermed skal aktie- og tegningsretterne indgå i fordelingen af anskaffelsessummen og en eventuel anskaffelsessum for retterne skal medregnes. Tegningsretter betragtes som aktier, der er erhvervet med forpligtelse til at indbetale det beløb, der skal erlægges i forbindelse med aktietegningen.

Reglen omfatter såvel købte aktie- og tegningsretter som tildelte aktie- og tegningsretter. I forhold til tildelte tegningsretter er det uden betydning, om tegningsretten er tildelt på grundlag af en moderaktie, om den er tildelt i et ansættelsesforhold eller om tegningsretten er tildelt på andet grundlag. Reglen omfatter alle kategorier af tildelte tegningsretter, også de aktie- og tegningsretter, der er tildelt den skattepligtige i dennes egenskab af aktionær i selskabet.

Anskaffelsessummen for købte aktieretter er købesummen for aktieretten, mens anskaffelsessummen for tildelte aktieretter er 0 kr.

Anskaffelsessummen for købte tegningsretter til aktier og købte tegningsretter til konvertible obligationer er købesummen med tillæg af det beløb, der skal betales ved tegningen. Tilsvarende skal afståelsessummen opgøres som salgssummen for tegningsretten med tillæg af det beløb, der skal betales ved tegningen.

Anskaffelsessummen for tildelte tegningsretter er det beløb, der skal betales ved tegningen.

Se endvidere styresignal af 27. marts 2009 (SKM2009.232.SKAT).

For tegningsretter, der er erhvervet som led i et ansættelsesforhold, er anskaffelsessummen købesummen med tillæg af det beløb, der har dannet grundlag for personalegodebeskatningen og med tillæg af det beløb, der skal betales ved tegningen, dvs. aktiens handelsværdi. Dette har kun relevans, hvor de pågældende tegningsretter falder uden for reglerne i LL § 28, idet tegningsretter omfattet af LL § 28 ikke er omfattet af ABL, jf. § 1, stk. 4.

Ved overgang til EUR har de lande, der er overgået til EUR, skullet foretage en EUR-redenominering af deres værdipapirer denomineret i national valuta. En af metoderne er at tillade anvendelsen af no par value-aktier. Disse er karakteriseret ved, at en aktie svarer til en andel af den samlede aktiekapital i stedet for at have en pålydende værdi. I stedet for eksempelvis en 100-kr.''s-aktie har man herefter blot "en aktie". Denne metode er i hvert fald tilladt i Frankrig, Spanien og Tyskland. Eksempel på anvendelsen af opgørelsesmetoden for en beholdning af no par value-aktier, se afsnit S.G.5.5.3 nedenfor.

I det omfang, aktierne har en pålydende værdi, anvendes denne fortsat ved fordelingen af anskaffelsessummen, henholdsvis fortjenesten. Hvis der er tale om en beholdning af no par value-aktier, fordeles anskaffelsessummen ikke efter pålydende, men med et ens beløb på hver eneste aktie.

Om eksempler på opgørelse efter gennemsnitsmetoden, se afsnit S.G.5.5.1 nedenfor.

Anvendelsen af gennemsnitsmetoden får betydning, hvor den skattepligtige afstår en del af aktierne i selskabet og beholder en anden del. Gennemsnitsmetoden får endvidere betydning i visse tilfælde, uanset at den skattepligtige afstår hele sin beholdning af aktier i det pågældende selskab.

Gennemsnitsmetoden har således betydning ved afståelse af alle aktier i et selskab, hvis der skal beregnes nedslag i fortjenesten efter ABL § 47 (hovedaktionærregel) og aktierne er erhvervet på forskellige tidspunkter, eller en del af aktierne er omfattet af ABL § 47, mens andre aktier ikke er omfattet af denne bestemmelse. Se afsnit S.G.3.3.9 og S.G.3.3.12.

Ved en aktionærs afståelse af en del af aktieposten i selskabet opgøres fortjeneste eller tab på grundlag af en anskaffelsessum, der beregnes som en forholdsmæssig andel af den samlede anskaffelsessum for aktionærens hele aktiebeholdning i selskabet lige før afståelsen, idet den samlede anskaffelsessum fordeles på de afståede aktier og de aktier, som aktionæren beholder. Den del af den samlede anskaffelsessum, der ved denne fordeling henføres til de afståede aktier, lægges til grund ved opgørelsen af fortjeneste eller tab ved afståelsen. Resten af den samlede anskaffelsessum betragtes som anskaffelsessum for de i behold værende aktier og skal ved senere afståelser fordeles efter foranstående regler.

Tilsvarende skal der foretages en fordeling af den samlede anskaffelsessum i andre tilfælde, hvor forskellige dele af afståelsen behandles efter forskellige skattemæssige regler.

Landsskatteretten har i kendelse af 13.11.2007 (SKM2007.900.LSR) fastslået, at opgørelse af anskaffelsessummen efter gennemsnitsmetoden i et tilfælde, hvor et selskab afstod samtlige sine aktier i et selskab, men hvor nogle af aktierne havde været ejet i mindre end 3 år, medens andre havde været ejet i 3 år eller mere, ikke var i strid med dagældende ABL § 6 (nu ABL § 26).

Fordelingen af den samlede anskaffelsessum mellem afståede aktier og beholdne aktier sker på grundlag af aktiernes pålydende. Hvis der er tale om en beholdning af no par value-aktier, fordeles anskaffelsessummen ikke efter pålydende, men med et ens beløb på hver eneste aktie.

I de tilfælde, hvor aktierne er forbundet med forskellige rettigheder, tages der altså ikke hensyn til aktiernes forskellige kursværdi ved fordelingen. Aktier med forskellige rettigheder holdes dermed ikke adskilt ved opgørelsen af den samlede anskaffelsessum og ved fordelingen af denne.

Omkostninger ved erhvervelsen medregnes ved opgørelsen af den samlede anskaffelsessum.

Tegningsretter betragtes som aktier, der er erhvervet med forpligtelse til at indbetale det beløb, der skal erlægges i forbindelse med aktietegningen. Dvs. at anskaffelsessummen for tegningsretten udgøres af et eventuelt vederlag, som er betalt for tegningsretten (er der tale om en tildelt tegningsret, udgør dette vederlag 0 kr.), tillagt det beløb, som skal erlægges ved aktietegningen, og at der ved opgørelsen af afståelsessummen ved afståelse af tegningsretten medregnes såvel det beløb, tegningsretten afstås for, som det beløb, som skal indbetales i forbindelse med tegningen. Det samlede beløb, som udgør anskaffelsessummen for tegningsretterne, indgår ved beregningen af den gennemsnitlige anskaffelsessum. Se eksempler i afsnit S.G.5.5.2 nedenfor.

Bemærk, at reglerne om børsnoterede contra unoterede aktier ved lov nr. 462 af 12. juni 2009 er ændret til aktier, optaget til handel på et reguleret marked contra aktier, der ikke er optaget til handel på et reguleret marked. Ændringen har virkning fra og med den 1. januar 2010.

Bemærk, at reglerne for blandt andet selskabers beskatning af gevinst og tab på aktier, samt reglerne for anvendelse af realisationsprincippet eller lagerprincippet er ændret ved lov nr. 525 af 12. juni 2009. Ændringerne har virkning fra og med indkomståret 2010. Se afsnit S.G.4.  

 

Eksempel - almindeligt delsalg af aktier i ét selskab

 

Transaktion

 

Mellemregning

 

Anskaffelses-/

afståelsessum

 

1. Køb af 100 aktier i A/S til kurs 500

 

Antal aktier x kurs

(100 x 500)

 

 

50.000 kr.

 

2. Køb af 200 aktier i A/S til kurs 800

 

Antal aktier x kurs

(200 x 800) 

 

 

160.000 kr.

 

Samlet anskaffelsessum

 

(50.000 + 160.000)

 

210.000 kr.

 

Gennemsnitlig anskaffelsessum pr. aktie

 

Samlet anskaffelsessum/antal aktier

(210.000 / 300)

 

 

700 kr.

 

3. Salg af 180 aktier i A/S til kurs 1.000

 

Antal aktier x kurs

(180 x 1.000) 

 

 

180.000 kr.

 

Samlet gennemsnitlig anskaffelsessum for solgte aktier

 

Antal solgte aktier x gns. anskaffelsessum pr. aktie

(180 x 700)

 

 

 

126.000 kr.

 

Gevinst

 

Afståelsessum - anskaffelsessum

(180.000 - 126.000)

 

 

54.000 kr.

 

Anskaffelsessum for den resterende beholdning af aktierne i A/S

 

Antal beholdte aktier x gns. anskaffelsessum pr. aktie

(120 x 700), eller

samlet anskaffelsessum - anskaffelsessum for de solgte aktier

(210.000 - 126.000)

 

 

 

 

 

 

84.000 kr.

 

Eksemplet illustrerer, hvordan gennemsnitsmetoden virker. Der er tale om, at den samlede anskaffelsessum for aktierne i det pågældende selskab fordeles forholdsmæssigt mellem de aktier der afstås og de aktier, der forbliver i porteføljen.

 

Den del af den samlede anskaffelsessum, der forholdsmæssigt kan henføres til de solgte aktier, lægges til grund for beregningen af gevinst eller tab i forbindelse med afståelsen.

 

Den resterende del af den samlede anskaffelsessum er anskaffelsessum for de ikke-solgte aktier og skal fordeles forholdsmæssigt ved senere afståelser.

 

Eksempel - udnyttelse af tegningsretter til aktier, der ikke er optaget til handel på et reguleret marked 

 

Transaktion

 

Mellemregning

 

Anskaffelses-/

afståelsessum

 

1. Køb af 200 aktier i A/S til kurs 500 

 

Antal aktier x kurs

(200 x 500)

 

 

100.000 kr.

 

2. Tildeling af tegningsretter i forholdet 4:1 til tegning til kurs 400 (ret til tegning af 50 nye aktier)

 

Antal aktier ifølge tegningsretter x tegningsbeløb pr. aktie

(50 x 400)   

 

 

 

20.000 kr.

 

Samlet anskaffelsessum

 

(100.000 + 20.000)

 

120.000 kr.

 

Gennemsnitlig anskaffelsessum pr. aktie/aktier ifølge tegningsret

 

Samlet anskaffelsessum/antal aktier og aktier ifølge tegningsretter

(120.000 / 250)

 

 

 

480 kr.

 

3. Udnyttelse af tegningsretter

 

Anskaffelsessummen er allerede indgået ved tildelingen - udnyttelsen giver ikke anledning til noget.

 

 

 

-

 

4. Salg af 100 aktier i A/S til kurs 600

(40 pct. af beholdning)

 

Antal aktier x kurs

(100 x 600)

 

 

 

60.000 kr.

 

Samlet gennemsnitlig anskaffelsessum for de solgte aktier

 

Antal solgte aktier x gns. anskaffelsessum pr. aktie

(100 x 480)

 

 

 

48.000 kr.

 

Gevinst

 

Afståelsessum - anskaffelsessum

(60.000 - 48.000)

 

 

12.000 kr.

 

Anskaffelsessum for den resterende beholdning af aktierne i A/S

 

Antal beholdte aktier x gns. anskaffelsessum pr. aktie

(150 x 480), eller

samlet anskaffelsessum - anskaffelsessum for de solgte aktier

(120.000 - 48.000)

 

 

 

 

 

 

72.000 kr.

 

Eksemplet viser, hvordan tildeling og udnyttelse af en tegningsret til aktier, der ikke er optaget til handel på et reguleret marked, påvirker opgørelsen efter gennemsnitsmetoden. Tegningsretten medregnes i gennemsnitsmetoden (som en aktie) allerede ved tildelingen. Det forhold, at tegningsretten udnyttes og bliver til en aktie, giver ikke anledning til ændringer i opgørelsen af den gennemsnitlige anskaffelsessum for aktierne.

 

Aktionæren kan også vælge at sælge den tegningsret, der er tildelt fra selskabet.

 

 

Eksempel   -   salg af tildelte tegningsretter til aktier, der ikke er optaget til handel på et reguleret marked 

 

Transaktion

 

Mellemregning

 

Anskaffelses-/

afståelsessum

 

1. Køb af 200 aktier i A/S til kurs 500 

 

Antal aktier x kurs

(200 x 500)

 

 

100.000 kr.

 

2. Udstedelse af tegningsretter i forholdet 4:1 til tegning til kurs 400 (ret til tegning af 50 nye aktier)

 

Antal aktier ifølge tegningsretter x tegningsbeløb pr. aktie

(50 x 400)   

 

 

 

 

20.000 kr.

 

Samlet anskaffelsessum

 

(100.000 + 20.000)

 

120.000 kr.

 

Gennemsnitlig anskaffelsessum pr. aktie/aktier i følge tegningsret

 

Samlet anskaffelsessum/antal aktier og aktier i følge tegningsretter

(120.000 / 250)

 

 

 

480 kr.

 

3. Salg af tegningsretter

(200 tegningsretter á 100 kr. - der skal 4 tegningsretter til at tegne en aktie)

 

Antal tegningsretter x værdi pr. tegningsret

(200 x 20)

 

 

 

 

4.000 kr.

 

Anskaffelsessum for afståede tegningsretter

 

Antal aktier i følge tegningsretter x kurs

(50 x 480)

 

 

 

24.000 kr.

 

4. Avance

 

Afståelsessum (salgssum + tegningsbeløb) - anskaffelsessum (4.000 + 20.000) - 24.000

 

 

 

0 kr.

 

Samlet anskaffelsessum efter salg af tegningsretter

 

Antal beholdte aktier x gns. anskaffelsessum pr. aktie

(200 x 480) eller

samlet anskaffelsessum - anskaffelsessum for de solgte aktier 

(120.000 - 24.000)

 

 

 

 

 

 

96.000 kr.

 

Gennemsnitlig anskaffelsessum pr. aktie

 

Samlet anskaffelsessum/antal aktier

(96.000 / 200)

 

 

 

480 kr.

 

5. Salg af 80 aktier i A/S til kurs 600

(40 pct. af rest-beholdning)

 

Antal aktier x kurs

(80 x 600)

 

 

 

48.000 kr.

 

Anskaffelsessum for afståede aktier

 

Antal aktier x gns. anskaffelsessum pr. aktie

(80 x 480)

 

 

 

38.400 kr.

 

Avance

 

Afståelsessum - anskaffelsessum

(48.000 - 38.400)

 

 

9.600 kr.

 

Anskaffelsessum for den resterende beholdning af aktierne i A/S.

 

 

Antal beholdte aktier x gns. anskaffelsessum pr. aktie

(120 x 480), eller

samlet anskaffelsessum - anskaffelsessum for de solgte aktier

(96.000 - 38.400)

 

 

 

 

 

 

57.600 kr.

 

Eksemplerne dækker også aktieretter, hvor der ikke sker betaling i forbindelse med udnyttelsen af aktieretten. Det er blot et spørgsmål om at sætte 0 ind, hvor der regnes med tegningsbeløb i forbindelse med tegningsretterne.

 

Efter gældende regler påvirker tildeling og udstedelse af tegningsretter til aktier, der ikke er optaget til handel på et reguleret marked, de gennemsnitlige anskaffelsessummer. I forbindelse med avanceopgørelsen ved senere salg, skal de gennemsnitlige anskaffelsessummer derfor omberegnes.

 

For at gøre det mere enkelt at sælge en tegningsret til aktier, der er optaget til handel på et reguleret marked, er der i § 25 indsat en bestemmelse, der medfører, at salg af disse tegningsretter beskattes i forbindelse med salget, uden at det påvirker beregningen af den gennemsnitlige anskaffelsessum. Der sker således beskatning af den fulde afståelsessum i forbindelse med salget, når tegningsretten er tildelt, og af forskellen mellem afståelsessum og anskaffelsessum, når tegningsretten er købt.

 

 

Eksempel - salg af købte tegningsretter til aktier, der er optaget til handel på et reguleret marked

 

Transaktion

 

Mellemregning

 

Anskaffelses-/

afståelsessum

 

1.  Køb af 200 tegningsretter á 100 kr. - der skal  4 tegningsretter til at tegne en aktie

 

Antal tegningsretter x værdi pr. tegningsret

(200 x 17,50) 

 

 

 

3.500 kr.

 

2. Salg af tegningsretter

 

Antal tegningsretter x værdi pr. tegningsret

(200 x 20)

 

 

 

 

4.000 kr.

 

3. Avance

 

Afståelsessum - anskaffelsessum

(4.000  - 3.500)

 

 

 

500 kr.

 

 

Bemærk, at reglerne om børsnoterede contra unoterede aktier ved lov nr. 462 af 12. juni 2009 er ændret til aktier, optaget til handel på et reguleret marked contra aktier, der ikke er optaget til handel på et reguleret marked. Ændringen har virkning fra og med den 1. januar 2010.   


[1]

 

 

 

 

Følgende eksempel kan illustrere anvendelsen af opgørelsesmetoden for en beholdning af no par value-aktier

Eksempel
En aktionær erhverver den 1. august 2002 nominelt 100.000 euro aktier i et tysk selskab til kurs 100 (altså for 100.000 euro).

Den 1. oktober 2002 erhverver aktionæren yderligere nominelt 50.000 euro aktier i selskabet til kurs 120 (for 60.000 euro). Det tyske selskab konverterer den 1. november 2005 sine aktier til no par value-aktier. Aktionæren modtager ved denne konvertering 1.500 aktier. Den 1. december sælger aktionæren 450 aktier for 90.000 euro, altså for 200 euro stykket. Den skattepligtige fortjeneste opgøres efter gennemsnitsmetoden i ABL § 26.

Idet der ses bort fra, at fortjenesten egentlig skal opgøres i DKK, kan den opgøres således:

450 aktier solgt i  for 200 euro stykket: 90.000 euro
Anskaffelsessummen for aktierne kan opgøres til 160.000 euro * 450/1500: 48.000 euro
Skattepligtig gevinst 42.000 euro

Den resterende beholdning på 1.050 aktier anses herefter for anskaffet for 160.000 - 48.000 euro = 112.000 euro

 

Denne overgangsregel gjaldt kun for visse aktiesalg, der er foretaget senest den 31. december 2008.

Overgangsreglen er derfor ophævet ved § 1, nr. 21, i lov nr. 462 af 12. juni 2009.

Se afsnit S.G.3.3.2.