Beskatningen af investeringsforeninger og deres medlemmer afhænger i første omgang af, hvorvidt der er udstedt omsættelige beviser (certifikater) for medlemmernes indskud.

Er der ikke udstedt certifikater er foreningen kontoførende.

Ved lov nr. 98 af 10. februar 2009 er der foretaget ændringer i ABL § 19.

Ved lov nr. 392 af 25. maj 2009 er der foretaget ændringer i både ABL § 19, stk. 4, LL § 16 C og lov om beskatning af medlemmer af kontoførende investeringsforeninger. Ændringerne går ud på, at såfremt en investeringsforeningsafdeling opretter andelsklasser, skal afdelingen beskattes som investeringsselskab, jf ABL § 19. Det gæder uanset om afdelingen efter den almindelige investeringsforeningslovgivning karakteriseres som udloddende foreninger, akkumulerende forenger eller kontoførende foreninger. For afdelinger der oprettes i tidsrummet den 1. juli 2009 til den 31. december 2009, eller for eksistende afdelinger, der beskattes efter ABL § 19, træder bestemmelserne i kraft den 1. juli 2009. I øvrigt har ændringerne i skattelovene virkning fra den 1. januar 2010.  

Ved lov nr. 525 af 12. juni 2009 er der ligeledes foretaget ændringer i LL § 16 C og andre bestemmelser, som har betydning for investerinmgsforeninger Ny tekst startog investeringsselskaberNy tekst slut.

Ny tekst startVed lov nr. 1388 af 21. december 2009, er der foreatget en ændring i lov nr. 98 af 10. februar 2009.Ny tekst slut

Kontoførende
Ved en kontoførende investeringsforening forstås en investeringsforening, der er omfattet af SEL § 1, stk. 1, nr. 6, hvis medlemmer ikke kan afstå deres andel af foreningen til andre end denne, jf. § 2 i lovbekendtgørelse nr. 471 af 23. maj 2006 om beskatning af medlemmer af kontoførende investeringsforeninger. Se nærmere afsnit S.A.1.8.4.

Ved lov nr. 392 af 25. maj 2009 er der ændret i § 2 i lov om kontoførende investeringsforeninger. Herefter er det en betingelse for beskatning efter loven, at alle medlemmer er berettiget til samme forholdsmæssige andel af årets afkast af hvert enkelt aktiv eller passiv i foreningen eller afdelingen. Andelene i en kontoførende forening skal ligeledes lade alle medlemmer bære samme forholdsmæssige andel af samtlige årets udgifter i foreningen eller afdelingen bortset fra omkostninger ved foreningens eller afdelingens køb og salg i forbindelse med medlemmernes ind- og udtræden. De forholdsmæssige afkast m.v. opgøres efter forholdet mellem andelens pålydende og pålydende af samtlige andele i foreningen eller afdelingen. Dette gælder dog ikke pensionsafkastskattepligtige medlemmer. Baggrunden for lovændringen er, at der er åbnet mulighed for at investeringsforeningsafdelinger kan oprette andelsklasser. For afdelinger der oprettes i tidsrummet den 1. juli 2009 til den 31. december 2009, eller for eksistende afdelinger, der beskattes efter ABL § 19, træder bestemmelserne i kraft den 1. juli 2009. I øvrigt har ændringerne virkning fra den 1. januar 2010.  

Certifikatudstedende
Certifikatudstedende investeringsforeninger udsteder omsættelige beviser for medlemmernes indskud - investeringsforeningsbeviser eller certifikater. De certifikatudstedende investeringsforeninger er selvstændigt skattepligtige efter selskabsskatteloven og beskattes efter SEL § 1, stk. 1, nr. 6, SEL § 1, stk. 1, nr. 5a eller SEL § 3, stk. 1, nr. 19. SEL § 3, stk. 1, nr. 19 er blevet ændret ved lov nr. 525 af 12 juni 2009. Se nærmere afsnit S.A.1.8.1, S.A.1.8.2 og S.A.1.8.3.

Certifikaterne skal fremtræde som særskilte dokumenter med et bestemt pålydende, således at certifikatets ejer bliver lodtager i foreningens overskud og formue i forhold til certifikatets pålydende.

I henhold til SEL § 1, stk. 1, nr. 5a omfatter skattepligten investeringsforeninger, der udsteder omsættelige beviser for medlemmernes indskud, bortset fra investeringsselskaber, jf. ABL § 19, stk. 2, og bortset fra udloddende investeringsforeninger, jf. LL § 16 C.      

I afgørelsen offentliggjort som TfS 1994,815LR antog Ligningsrådet efter en konkret vurdering, at et irsk investeringsforetagende kunne sidestilles med en dansk certifikatudstedende investeringsforening. Om det irske investeringsforetagende var det oplyst, at instituttet først og fremmest havde til formål at modtage midler fra en videre kreds, som anbringes i værdipapirer under iagttagelse af et risikospredningsprincip, og er på forlangende fra et medlem forpligtet til at indløse medlemmets andel af formuen. Foreningen var opdelt i forskellige afdelinger, der hver især placerer midler i ganske bestemte værdipapirer. Investeringsforetagendet havde en variabel kapital, og udvidelse af kapitalen sker til en pris, der fastsættes på basis af aktieklassens/afdelingens indre værdi med tillæg af transaktionsomkostninger på udstedelsesdagen. Indløsning af aktier/investeringsbeviser sker på tilsvarende måde. Ved vurderingen lagde Ligningsrådet vægt på det oplyste om de enkelte afdelingers/klassers struktur og virkemåde. 

Om den objektive skattepligt for investeringsforeninger, se afsnit S.C.4.

Efter praksis har den skattemæssige definition af investeringsforeninger ikke været knyttet til Økonomiministeriets lovgivning om investeringsforeninger, se således TfS 1994, 165 LR, hvor en forening skattemæssigt blev kvalificeret som en udloddende investeringsforening, som var skattepligtig efter SEL § 1, stk. 1, nr. 6, selvom foreningen på grund af dels foreningens formål og dels foreningens medlemsregler ikke var omfattet af investeringsforeningsloven.

Se tillige SKM2004.172.LR, hvor Ligningsrådet ud fra en konkret bedømmelse fandt, at en tysk investeringsforening, der ved investering i fast ejendom i Danmark ville blive skattepligtig til Danmark efter selskabsskattelovens § 2, måtte anses at være et selvstændigt skattesubjekt. Om den tyske investeringsforening var det oplyst, at der kun var et område, hvor foreningen adskiller sig fra en dansk investeringsforening. I modsætning til en dansk investeringsforening havde investorene ingen stemmeret og i overensstemmelse hermed er der ingen årlig generalforsamling, hvor stemmeretten kan komme til udtryk. Ligningsrådet henså til de kriterier, der opremses i afsnit S.A.1.10.1, og efter Ligningsrådets opfattelse kunne der ikke lægges afgørende vægt på, om investeringsforeningen styres af foreningsorganer i form af generalforsamling og en valgt bestyrelse.

Specialforeninger
I henhold til lov om investeringsforeninger og specialforeninger samt andre kollektive investeringsordninger m.v. (investeringsforeningsloven), som senest er offentliggjort som lovbekendtgørelse nr. Ny tekst start807 af 21. august 2009Ny tekst slut, er der mulighed for at etablere specialforeninger, der har en række af investeringsforeningernes karakteristika.

Virksomheder skal godkendes af Finanstilsynet som specialforeninger for at kunne udøve virksomhed, som 1) består i fra en videre kreds eller offentligheden at modtage midler, som under iagttagelse af et princip om risikospredning anbringes i de i kapitel 13 i investeringsforeningsloven nævnte instrumenter, og 2) indløser en deltagers andel af formuen med midler, der hidrører fra denne.

Specialforeninger kan være såvel certifikatudstedende som kontoførende.

De nævnte specialforeninger adskiller sig fra investeringsforeninger omfattet af investeringsforeningsloven ved bl.a. at have andre placeringsregler og ved at kunne henvende sig til en mere begrænset kreds end investeringsforeninger omfattet af loven. På denne baggrund må det antages, at specialforeninger omfattet af investeringsforeningsloven som hovedregel vil være omfattet af begrebet investeringsforening i skattelovgivningen.

I tilfælde, hvor specialforeningen anses for en investeringsforening, finder reglerne for akkumulerende, udloddende og kontoførende foreninger anvendelse. Endvidere finder reglerne for investeringsselskaber anvendelse.

Udbytter
Den skattemæssige behandling af udbytte fra certifikatudstende og kontoførende investeringsforeninger gennemgåes henholdsvis i afsnit S.F.3.1. og afsnit S.G.22.

Definition
Det fremgår af LL § 16 C, stk. 1, hvad der i skattemæssig forstand skal forstås ved en udloddende investeringsforening. Af bestemmelsen følger, at der ved en udloddende investeringsforening forstås en investeringsforening, der udsteder omsættelige beviser for medlemmernes indskud, og som opgør en minimumsudlodning, der beskattes i overensstemmelse med, at foreningen har valgt, at foreningens indkomst skal beskattes hos medlemmerne efter reglerne for udloddende foreninger. Om minimumsudlodningen henvises der til afsnit S.A.1.8.1.1.

Ved lov nr. 392 af 25. maj 2009 er der i LL § 16 C indsat et nyt stykke 16. Ifølge den nye LL § 16, stk. 16, er det en betingelse for, at der foreligger en udloddende forening, at beviserne i foreningen eller afdelingen berettiger alle medlemmer til samme forholdsmæssige andel af årets afkast af hvert enkelt aktiv eller passiv i foreningen eller afdelingen. Beviserne i en udloddende forening skal ligeledes lade alle medlemmer bære samme forholdsmæssige andel af samtlige årets udgifter i foreningen eller afdelingen bortset fra omkostninger ved foreningens eller afdelingens køb og salg i forbindelse med medlemmernes ind- og udtræden. De forholdsmæssige afkast m.v. opgøres efter forholdet mellem bevisets pålydende og pålydende af samtlige beviser i foreningen eller afdelingen. En forening mister dog ikke sin status som udloddende forening, selv om beviser i perioden fra indkomstårets udgang indtil førstkommende generalforsamling handles eller udstedes uden ret til udbytte. Ændringerne bevirker, at såfremt en investeringsforeningsafdeling opretter andelsklasser, skal afdelingen beskattes som investeringsselskab, jf ABL § 19. For afdelinger der oprettes i tidsrummet den 1. juli 2009 til den 31. december 2009, eller for eksistende afdelinger, der beskattes efter ABL § 19, træder bestemmelserne i kraft den 1. juli 2009. I øvrigt har ændringen virkning fra den 1. januar 2010. Fra og med indkomståret 2010 bliver stk. 16 til stk. 15 , jf. lov. nr. 525 af 12. juni 2009.

Ved lov nr. 525 af 12. juni 2009, er der foretaget forskellige lovændringer i LL § 16 C. Der er tale om konsekvensændringer. 

Foreningens skattemæssige status
Valget om at være en udloddende forening skal træffes inden det første år, som valget gælder for. Det skyldes, at valget allerede fra begyndelsen af året har betydning for den avanceskat, der opstår ved et medlems salg.

I en nystiftet forening skal valget være truffet i forbindelse med stiftelsen, hvis det skal gælde fra det første år.

Oplysning om valget skal foreningen sende til SKAT senest den 31. december i det første år, som valget gælder for, jf. LL § 16 C, stk. 12. Ved lov nr. 525 af 12. juni 2009 er LL § 16 C, stk. 12, blevet til stk. 11. Ændringen har virkning fra og med indkomståret 2010.  

For eksisterende foreninger, vil det fremgår af foreningens registrering hos SKAT, at den er udloddende. Der er derfor ikke behov for, at en udloddende forening i disse tilfælde indsender besked til SKAT om, at den har valgt at blive beskattet som udloddende forening. Dette forudsættes, medmindre foreningen beslutter sig for noget andet. Hvis registreringen er fejlagtigt i forhold til foreningens vedtægter, lægges der vægt på registreringen, som den burde være. Tilsvarende gælder spørgsmålet om, foreningen fortsætter som aktiebaseret. Ved reglen undgås en række overflødige underretninger.

Valget må ikke være tidsbegrænset i sin varighed eller betinget af ændringer i foreningens indkomstforhold. Noget andet er, at valget godt kan ændres på et senere tidspunkt. Det er blot ikke meningen, at man på forhånd skal kunne lægge en plan for et skift med heraf følgende evt. skattemæssige fordele. Valget kan kun træffes med virkning for hele indkomstår

Skift af skattemæssig status
Hvis en akkumulerende certifikatudstedende forening omdannes til en udloddende forening, følger det af LL § 16 C, stk. 11, at den fortsættende forening ved opgørelsen af sin udlodningsforpligtelse fortsætter i den akkumulerende forenings skattemæssige status. Aktiver og passiver anses således for anskaffet på det tidspunkt og til den pris, hvortil de var anskaffet før omdannelsen. Uudnyttet tab på aktier ejet under 3 år, som foreligger ved ændringen, kan fremføres til fradrag ved opgørelse af udlodningspligtige gevinster fra salg af aktier ejet under 3 år. Overgangen udløser ikke selskabsskat. Ved lov nr. 525 af 12. juni 2009 er LL § 16 C, stk. 11, ophævet, med virkning fra og med indkomståret 2010.

Skattepligt
Udloddende investeringsforeninger er som hovedregel omfattet af i SEL § 1, stk. 1, nr. 6.

En bevisudstedende udloddende investeringsforening omfattes dog kun af SEL § 1, stk. 1, nr. 6, såfremt den har mindst 8 medlemmer, medmindre der sker en effektiv markedsføring over for offentligheden eller større dele heraf med henblik på at bringe antallet af medlemmer op. Koncernforbundne medlemmer, jf. KGL § 4, stk. 2, regnes i denne sammenhæng for ét medlem. Dette følger af SEL § 1, stk. 7.

En bevisudstedende udloddende investeringsforening med mindre end 8 medlemmer, der ikke opfylder kravene i SEL § 1, stk. 7, omfattes dog af SEL § 1, stk. 1, nr. 6, såfremt eventuelle investeringsbeviser i overensstemmelse med et vedtægtsmæssigt krav herom lyder på navn, og såfremt der i overensstemmelse med et vedtægtsmæssigt krav herom alene optages medlemmer, der er juridiske personer, og hvor ingen deltagere i de juridiske personer beskattes direkte af fortjeneste på investeringsforeningsbeviset eller af udlodning fra investeringsforeningen efter reglerne for fysiske personer. Bevisudstedende udloddende investeringsforeninger og kontoførende investeringsforeninger må ikke kunne optages som medlemmer. I en bevisudstedende udloddende forening, der omfattes af ABL § 22, må ikke kunne optages medlemmer, der er omfattet af SEL §§ 1 eller 2 eller af FBL § 1, medmindre de samtidig er beskattet efter PAL eller beskattes af fortjeneste og tab på fordringer og gæld i både danske kroner og fremmed valuta efter lagerprincippet i KGL § 33, stk. 1. Dette følger af SEL § 1, stk. 8. Ved lov nr. 525 af 12. juni 2009 er der ændret i ABL, således at personer omfattes af ABL § 22, hvorimod selskaber omfattes af ABL § 20 A. Ændringrene har virkning fra og med indkomståret 2010.

Skattepligten som udloddende investeringsforening omfatter alene indtægt ved den erhvervsmæssige virksomhed samt fortjeneste m.v. på aktiver tilknyttet den erhvervsmæssige virksomhed, se nærmere afsnit S.C.6.

Certifikatudstedende investeringsforeninger, der ikke opgør en minimumsudlodning, som nærmere beskrevet nedenfor, er omfattet af SEL § 3, stk. 1, nr. 19, jf. ABL § 19 eller SEL § 1, stk. 1, nr. 5a.

I TfS 1994, 165LR fandt Ligningsrådet, at en forening, uanset at dens medlemskreds eventuelt ikke ville komme til at overstige 8, efter omstændighederne kunne anses for et selvstændigt skattesubjekt med karakter af investeringsforening i selskabsskattelovens forstand. Da foreningen ifølge vedtægterne inden fristen for indgivelse af selvangivelse for det pågældende indkomstår var forpligtet til at udlodde de dengang i SEL § 1, stk. 1, nr. 5a nævnte indtægter og avancer efter fradrag af administrationsomkostninger, blev den anset for omfattet af SEL § 1, stk. 1, nr. 6, og herefter alene skattepligtig af indtægter ved erhvervsmæssig virksomhed. Ligningsrådet fandt endvidere, at værdipapirafkastet, hvori foreningens formue ifølge vedtægterne kunne anbringes, ikke ville udgøre indtægt ved erhvervsmæssig virksomhed. 

SKM2003.420.LR.  Forespørgeren i en bindende forhåndsbesked ønskede at introducere en forening på Københavns Fondsbørs, der ville have til formål at investere i et helejet datterselskab (holdingselskab), som kontrollerer andre selskaber, der alene må erhverve ejendomme i Norden med henblik på udlejning inden for retailmarkedet, d.v.s ejendomskomplekser med en koncentration af et større antal butikker. Foreningen henvender sig til pensionskasser og livsforsikringsselskaber samt midler fra enkeltpersoners rate- og kapitalpensionskonti. Der udstedes omsættelige beviser for medlemmernes indskud. Det forespurgtes om foreningen skattemæssigt ville blive behandlet som en udloddende investeringsforening, såfremt vedtægterne var afstemt i overensstemmelse med kravet i LL § 16 C om hvert år inden fristen for indgivelse af selvangivelse for indkomståret at foretage en udlodning i overensstemmelse med minimumsudlodningen. LR fandt, ud fra en vurdering af foreningens formål, forventede faktiske virke og foreningsretlige karakteristika, at foreningen skattemæssigt burde betragtes som en udloddende investeringsforening, og således ikke ville blive skattepligtig af medlemmernes indskud, eller af udbytter og renteindtægter. Endvidere bekræftede LR overfor forespørger, at minimumsudlodningen alene omfatter indtægter, der er realiseret i foreningen, at medlemmernes eventuelle avance ved indløsning af medlemsbeviserne vil blive behandlet efter ABL, og at der ikke skal søges om dispensation i medfør af LL § 16B, stk. 2 Ny tekst start(nu nr. 6), Ny tekst slutda der netop er tale om et investeringsbevis.      

For at en investeringsforening kan kvalificeres som udloddende, skal foreningen opgøre en minimumsudlodning, der beskattes i overensstemmelse med, at foreningen har valgt, at foreningens indkomst skal beskattes hos medlemmerne efter reglerne for udloddende foreninger. Det følger af LL § 16 C, stk. 2, at minimumsudlodningen udgør summen af indkomstårets indtægter og nettobeløb som nævnt i LL § 16 C, stk. 3 med fradrag for tab og udgifter efter LL § 16 C, stk. 4-6. Ved ophør af foreningens skattemæssige status som udloddende forening opgøres minimumsudlodningen for tiden fra indkomstårets begyndelse indtil ophørstidspunktet.

Indtægter

I beregningen af minimumsudlodningen indgår der efter LL § 16 C, stk. 3, følgende indtægter:

  1. Indtjente renter og løbende ydelser, begge fordelt over den periode, som indtægten vedrører, samt vederlag for udlån af værdipapirer.
  2. Indtjente udbytter efter LL § 16 A fratrukket indeholdt udbytteskat og tillagt tilbagebetalt udbytteskat og afståelsessummer efter LL § 16 B samt låntagers betaling til långiver af dennes manglende udbytte ved aktieudlån, i det omfang de nævnte indtægter ikke er omfattet af LL § 16 C, stk. 3, nr. 9.
  3. Gevinst på fordringer i fremmed valuta som omhandlet i KGL § 16.
  4. Gevinst på fordringer, der ikke udstedes med en pålydende rente, der opfylder mindsterentekravet efter KGL § 38, jf. KGL § 14, og gevinst på gæld omfattet af KGL § 6.
  5. Gevinst på finansielle kontrakter som omhandlet i KGL §§ 29-33 fratrukket tab på finansielle kontrakter efter reglerne i KGL § 31, stk. 2 - 4 og KGL § 32, stk. 2 og 3.
  6. Gevinst fratrukket tab ved afståelse af aktier m.v., som for skattepligtige personer ville være aktieindkomst efter PSL § 4 a, og som investeringsforeningen har erhvervet mindre end 3 år forud for afståelsen. Gevinst og tab opgøres under anvendelse af ABL § 8, § 25 og § 26, stk. 2-4 og 6. Ved lov nr. 525 af 12. juni 2009 er LL § 16 C, stk. 3, nr. 6 ændret. Herefter har den følgende ordlyd: Gevinst fratrukket tab ved afståelse af aktier m.v. Gevinst og tab opgøres under anvendelse af aktieavancebeskatningslovens § 9, stk. 4, § 25, § 26, stk. 2-4 og 6. Baggrunden for ændringen er de udloddende investeringsforeningers opgørelse af deres minimumsudlodning, for så vidt angår realiserede aktieavancer. Ændringen har virkning for gevinst og tab på aktier ejet i 3 år eller mere, som investeringsforeningen realiserer i indkomståret 2010 eller senere.
  7. Gevinst på aktier opgjort efter ABL § 19 samt udbytter og afståelsessummer efter § 16 B vedrørende samme aktier.
  8. Gevinst efter ABL § 22, stk. 1, ved afståelse af beviser for indskud i investeringsforeninger.
  9. Indtjente udbytter efter LL § 16 A fratrukket indeholdt udbytteskat og tillagt tilbagebetalt udbytteskat og afståelsessummer efter LL § 16 B samt låntagers betaling til långiver af dennes manglende udbytte ved aktieudlån, i det omfang de nævnte indtægter for skattepligtige personer ville være omfattet af PSL § 4 a, stk. 1, nr. 1 eller 2, uden at være omfattet af PSL § 4 a, stk. 2.
  10. Gevinst på fordringer, der udstedes med en pålydende rente, der opfylder mindsterentekravet efter KGL § 38, jf. KGL § 14, fratrukket tab på sådanne fordringer. Dog kan tab alene fratrækkes, i det omfang tabene ikke overstiger gevinsterne.

I SKM2001.360.LR fastslog Ligningsrådet, at aktiebaserede udloddende investeringsforeninger skal medregne udlånte aktier i deres aktiebeholdning, når 25 pct.-grænsen i ABL § 21 opgøres. De udlånte aktier vedrører aktier udlånt i medfør af de formaliserede ordninger, der er godkendt af Ligningsrådet.

Fradrag
I det samlede nettobeløb efter LL § 16 C, stk. 3, nr. 1-5, 7 og 8, fradrages tab på fordringer i fremmed valuta som omhandlet i KGL § 16 og tab på aktier opgjort efter ABL § 19. For investeringsforeninger omfattet af SEL § 1, stk. 8, gælder dette dog ikke tab på fordringer på selskaber, med hvilke et medlem af foreningen er koncernforbundet, jf. KGL § 4, når fordringen også er omfattet af KGL § 4. Endvidere fradrages tab ved afståelse af beviser for indskud i investeringsforeninger, som for skattepligtige omfattet af KSL § 1 eller DBSL § 1, stk. 2, er fradragsberettiget efter ABL § 22, stk. 3. Ved lov nr. 525 af 12. juni 2009 er henvisningen til ABL § 22, stk. 3, ændret til ABL § 22, stk. 2. Ændringen har virkning fra og med indkomståret 2010.

Et negativt beløb opgjort efter LL § 16, stk. 4, 1. pkt. kan fradrages i nettobeløb efter LL § 16C, stk. 3, nr. 6.

Et eventuelt overskydende beløb kan herefter fradrages i indtægter efter LL § 16 C, stk. 3, nr. 9.

Et eventuelt overskydende negativt beløb kan herefter fradrages i nettobeløb efter LL § 16 C, stk. 3, nr. 10.

Investeringsforeningen kan ved opgørelsen af minimumsudlodningen fradrage udgifter til administration, i det omfang udgifterne ikke overstiger et eventuelt positivt nettobeløb opgjort efter LL § 16 C, stk. 3 og 4. Dette fradrag fordeles forholdsmæssigt mellem positive nettobeløb opgjort efter:

  1. LL § 16 C, stk. 3, nr. 1-5, 7 og 8, nedsat efter LL § 16 C, stk. 4, 1.-3. pkt.
  2. LL § 16 C, stk. 3, nr. 6, nedsat efter stk. 4, 4. pkt.,
  3. LL § 16 C, stk. 3, nr. 9, nedsat efter LL § 16 C, stk. 4, 5. pkt.,
  4. LL § 16 C, stk. 3, nr. 10 nedsat efter LL § 16 C, stk. 4, 6. pkt.

Er det samlede beløb, der opgøres til udlodning efter LL § 16 C, stk. 3 og 4, negativt, kan dette for investeringsforeningens følgende indkomstår fradrages ved opgørelsen af de beløb, der skal udloddes efter LL § 16 C, stk. 3 - 5. Fradrag kan kun fremføres til et senere indkomstår, såfremt det ikke for et tidligere indkomstår kan rummes i det beløb, der skal udloddes. Fremførte fradrag fordeles efter reglerne i LL § 16 C, stk. 4 i det år, hvori fradrag foretages.

I henhold til LL § 16 C, stk. 7, kan skattepligtige efter KSL § 1 eller DBSL § 1, stk. 2, der har erhvervet investeringsbeviser i en pengemarkedsforening under visse betingelser nedsætte den førstkommende skattepligtige udlodning efter erhvervelsen med tab ved afståelse af beviset.

I SKM2007.121.SR blev Skatterådet bedt om at tage stilling til, hvorvidt en række udenlandske investeringsforeninger ved opgørelsen af minimumsudlodningen efter LL § 16 C, stk. 2 og 3 kunne fordele kurtage, opgjort efter en nærmere beskrevet metode, forholdsmæssigt mellem aktier ejet i henholdsvis over og under 3 år. Endvidere blev Skatterådet anmodet om, at bekræfte, at investeringsforeningerne ved opgørelsen af minimumsudlodningen ved konvertering af de regnskabsmæssige tal fra udenlandsk valuta til danske kroner kunne anvende principperne i skattekontrollovens § 3 A. Skatterrådet fandt, at investeringsforeningerne ved opgørelsen af minimumsudlodningen ville kunne fordele kurtage forholdsmæssigt mellem aktier ejet i henholdsvis over og under 3 år. Til spørgsmålet om konvertering af de regnskabsmæssige tal fra udenlandske til danske kroner bemærkede Skatterådet, at foreningerne ikke havde pligt til at foretage denne konvertering, da de opgældende foreninger ikke var skattepligtige til Danmark.

Udskydelse og nedrunding
En udloddende investeringsforening kan dog undlade at opgøre udlodningen, hvis minimumsudlodningen er mindre end 1 pct. af investeringsbevisets pålydende. En udloddende investeringsforening kan endvidere nedrunde minimumsudlodningen til nærmeste beløb, som er fuldt ud deleligt med 0,25 pct. af investeringsbevisets pålydende. Beløb, der som følge af nedrundingen ikke skal medtages i minimumsudlodningen, fordeles forholdsmæssigt mellem de indkomstarter, hvoraf minimumsudlodningen opgøres. De nævnte beløb, der ikke skal medtages i minimumsudlodningen, overføres i stedet til minimumsudlodningen i det følgende år. Beløbene overføres til de indkomstarter, som de vedrører. En eventuel acontoudlodning opgøres altid som det faktisk udloddede beløb.

Eksempel: I år 1 opgøres en minimumsudlodning på 1,11 pct. Den kan nedrundes til en udlodning på 1 pct., der skal udloddes. Udlodningen på 1 pct. kan ikke udskydes. De overskydende 0,11 pct. kan fordeles forholdsmæssigt på foreningens forskellige indkomstarter efter forholdene i år 1 og lægges til minimumsudlodningen året efter. Det kan være, at 0,06 pct er kapitalindkomst og at 0,05 pct. er aktieindkomst i år 1. Ved opgørelsen af minimumsudlodningen i år 2 lægges de 0,06 pct. til kapitalindkomsten og de 0,05 pct. til aktieindkomsten. Hvis minimumsudlodningen i år 2 herefter er 1,26 pct., kan foreningen nøjes med at udlodde 1,25 pct. De overskydende 0,01 pct. fordeles forholdsmæssigt mellem foreningens forskellige indkomster i år 2 og lægges på ganske samme måde til minimumsudlodningen i år 3. De overskydende 0,01 pct. lægges altså ikke til indkomsten i år 2, men opdeles efter de forhold, der gælder i år 2, hvorefter komponenterne overføres til år 3. Eventuelle omkostninger i år 3 kan godt fradrages i den således overførte del, hvis der er tale om omkostninger, der er fradragsberettigede efter lovens almindelige regler.

Regulering af udlodningen
I LL § 16 C, stk. 8-10 er der en bestemmelse om udlodningsregulering. Udlodningsreguleringen er en regulering, der sker i foreningens regnskab over den skattemæssige udlodningspligt. Udlodningsreguleringen foretages i forbindelse med, at der bliver flere medlemmer, fordi nogle indtræder, eller i forbindelse med at der bliver færre, fordi nogle udtræder. Ved indtræden sker der emission af beviser; ved udtræden sker der indløsning.

Hvis de udloddende foreninger vil bevare deres status som udloddende skal de gennemføre udlodningsregulering ved indtræden og udtræden af medlemmer.

Reguleringen fungerer således, at i forbindelse med at der bliver flere medlemmer, forøges det beløb, der ifølge regnskabet skal udloddes, tilsvarende. Det skyldes, at nye medlemmer, som en del af anskaffelsessummen på investeringsbeviset, skal indbetale et beløb, der modsvarer foreningens hidtidige (endnu ikke udloddede) overskud. Det er afpasset således at alle, både nye og gamle, kan få samme beløb udbetalt ved førstkommende ordinære udlodning. Og det vel at mærke uden at de nye medlemmer tager noget fra de gamle. Bliver foreningen mindre, fordi nogle udtræder, medtager de udtrædende medlemmer deres del af foreningens indtil da indtjente, men endnu ikke udloddede overskud. Den indgår i de udtrædende medlemmers avanceopgørelse som en del af afståelsessummen for investeringsbeviset. Det beløb, som foreningen herefter skal udbetale ved førstkommende ordinære udlodning til de tilbageblevne, nedsættes tilsvarende.

Udlodningsreguleringen kan illustreres med forholdene ved emission. Ved emission kan der f.eks. være et udlodningspligtigt overskud i foreningen på 9 kr. pr. andelsbevis på 100 kr., der er indtjent af de gamle medlemmer. Hvis kursen herefter f.eks. er 209, skal der indbetales et indskud på 209 kr. for nye medlemsbeviser med pålydende 100. Overkursen på 9 kr. lægges til foreningens indtjening i udlodningsregnskabet og indgår i førstkommende udlodning, således at alle medlemmer - både nye og gamle - modtager samme udbytter af deres beviser. Den enkelte kan ikke på det udbetalte udbytte se, om noget af det stammer fra en eventuelt tidligere indbetalt overkurs. Hvis der er tab på emissionstidspunktet forholder man sig på samme måde, blot med modsat fortegn. Det betyder, at nye medlemmer betaler mindre for investeringsbeviset end de ellers skulle, svarende til tabet. Hvis overskuddet på 9 kr. i eksemplet havde været et tab på 9 kr., skulle nye medlemmer betale 191 kr. for nye medlemsbeviser med pålydende 100 kr. Hvis tabet er fradragsberettiget, jf. nærmere nedenfor, forhøjes det i foreningens regnskab over udlodningspligten, således at der, når tabet engang er indvundet, sker udlodning samtidigt til gamle og nye medlemmer.

I ovennævnte eksempel på overskud ved emission betyder reglerne om at lægge udlodningsreguleringen til grund for de skattemæssige opgørelser, at de 9 kr., der udbetales til de nye beviser som udbytte ved emission, beskattes på samme måde som de gamle deltageres overskud. Består de gamle deltageres overskud af aktieindkomst, er de 9 kr. således også aktieindkomst. Er halvdelen af de gamle deltageres indkomst kapitalindkomst og den anden halvdel aktieindkomst skal halvdelen af de 9 kr. beskattes som kapitalindkomst. Den anden halvdel skal beskattes som aktieindkomst.

Hvis der i forannævnte overskudssituation foregår indløsning, udbetaler foreningen 209 kr. til de udtrædende medlemmer. Den enkelte kan ikke se, om der foregår indløsning eller ej. Den enkelte oplever det blot, som om beviset sælges til tredjemand for 209 kr., således at der opstår en avance. Overskuddet, som investeringsforeningen skal udlodde den efterfølgende 1. april, nedsættes samtidig med 9 kr. for hvert bevis, der er indløst. Består de gamle deltageres overskud indtil indløsningen af aktieindkomst, skal nedsættelsen med 9 kr. også foregå i aktieindkomsten. Er halvdelen af de gamle deltageres indkomst indtil indløsningen kapitalindkomst og den anden halvdel aktieindkomst, skal halvdelen af nedsættelsen (dvs. 4,50 kr.) ske i kapitalindkomsten. Den resterende nedsættelse på 4,50 kr. foregår i aktieindkomsten.

Hvis der har været tab i en udloddende forening, vil tabet, hvis der ikke har været modgående bevægelser i foreningens formue eller indtægter, nedbringe bevisets værdi. Foreningens tab på f.eks. aktier er fremførselsberettiget i foreningens regnskab over sin udlodningspligt, hvis tabet er opstået ved salg indenfor tre år efter anskaffelsen. Ny tekst startDet bemærkes, at fra og med indkomståret 2010 skal også aktier ejet i 3 år eller mere udloddes. Tab på aktier ejet i 3 år eller mere på salgstidspunktet der opstår i indkomståret 2010 eller senere er derfor fremførselsberettiget i foreningens regnskab over sin udlodningspligt.Ny tekst slut Tabet kan kun fradrages i andre aktiegevinster. Dette tab udvides ved emission svarende til antallet af nye beviser. Hvis der efter emissionen er ligeså mange nye som gamle beviser fordobles foreningens tab. Tabet er ikke et underskud, der fradrages i en skattepligtig indkomst. Der er alene tale om et tab, der regulerer, hvornår foreningen har pligt til at udlodde. Reguleringen sikrer, at foreningen kan udlodde af sin fremtidige indtjening samtidigt til nye og gamle medlemmer.

Hvis der er tab i foreningen ved indløsning nedbringes det svarende til indskrænkningen i antallet af beviser.

Ved emission og indløsning i en investeringsforening vil de indtægter og udgifter, der reguleres, være indtægter og udgifter, der indgår i efterfølgende opgørelser over udlodningspligten. Ved emission/indløsning inden udlodningen, er det indtægter og udgifter i hele det forudgående kalenderår samt det løbende kalenderår indtil emissionen/indløsningen, der reguleres. Ved emission/indløsning efter udlodningen er det indtægter og udgifter i det løbende kalenderår indtil emissionen/indløsningen, der reguleres. Fremført tab fra tidligere år og overførsel af beløb, der ikke udbetales på grund af nedrunding og lign. sidestilles med udgifter og indtægter i det løbende år. I det år, de fremføres til, henføres de til tiden inden emissionen/indløsningen.

Udlodningsreguleringen lægges også til grund for pensionsafkastbeskatningen m.v.

Udlodningsreguleringen gælder ikke for tab i fåmandsforeninger, idet det følger af LL § 16 C, stk. 8, 3.- 4. pkt., at forøgelse af tab dog ikke sker, såfremt foreningen er omfattet af SEL § 1, stk. 8, og har mindre end 8 medlemmer på tidspunktet, hvor tabet opstår. Koncernforbundne medlemmer, jf. KGL § 4, regnes i denne sammenhæng for ét medlem.

Summarisk opgørelse af minimums-udlodningen
Det følger af LL § 16 C, stk. 15, at en udloddende investeringsforening i stedet for at opgøre minimumsudlodningen efter LL § 16 C, stk. 2, kan vælge at opgøre minimumsudlodningen som årets nettofortjeneste opgjort efter ABL § 23, stk. 2. Tab fra tidligere år kan ikke fremføres til nedsættelse af fortjeneste i senere år. Bestemmelserne i LL § 16 C, stk. 1, 2.-4. pkt., gælder ikke, når der vælges summarisk opgørelse af minimumsudlodningen efter LL § 16 C, stk. 15. Ved lov nr. 525 af 12. juni 2009 er § LL 16 C, stk. 15, blevet til stk. 14. Ændringen har virkning fra og med indkomståret 2010.

Beslutning om beskatning efter LL § 16 C, stk. 15 - fra og med indkomståeret 2010 stk. 14 - skal være truffet i forbindelse med foreningens stiftelse eller inden markedsføring her i landet. Hvis foreningen tidligere har været omfattet af SEL § 1, stk. 1, nr. 5 a og 6, skal beslutningen være truffet inden den 31. december 2006.

Oplysning skal sendes til SKAT. Endvidere skal foreningen inden 2 måneder efter generalforsamlingens årlige godkendelse af udbytte m.v., dog senest den 31. december i samme år, indsende oplysning til SKAT om størrelsen af minimumsudlodningen og dens sammensætning, oplysning om det faktisk udloddede beløb fordelt på indkomsttyper, jf. LL § 16 C, stk. 3, oplysning om sammensætningen af en eventuel difference, hvis det udloddede overstiger minimumsudlodningen, samt dokumentation for minimumsudlodningen og eventuelle merudloddede beløbs sammenhæng med foreningens indkomst i det år, som udlodningen hidrører fra. Skatteministeren fastsætter de nærmere regler om oplysningspligten og om den fornødne dokumentation. Ny tekst startVed lov nr. 525 af 12. juni 2009 er LL § 16 C, stk. 12, som fra og med indkomståret 2010 bliver stk. 11, ændret således, at oplysningerne om minimumsudlodningen skal indsendes til SKAT inden 2 måneder efter foreningen årlige godkendelse af regnskabet, dog senest 6 måneder efter udløbet af foreningens indkomstår. Ændringen har virkning fra og med indkomståret 2010.Ny tekst slut

Af LL § 16 C, stk. 13, følger det, at hvis oplysninger eller dokumentation efter LL § 16 C, stk. 12, ikke indsendes rettidigt, eller der ikke gives rettidige og korrekte oplysninger om minimumsudlodning m.v. og disses sammensætning til medlemmernes værdipapircentral eller pengeinstitut m.v. her i landet, jf. SKL § 10 A, og depositarer eller kontoførere i udlandet, jf. SKL § 11 B, således at disse kan indsende rettidig indberetning, beskattes medlemmerne af gevinst og tab på investeringsbeviser i foreningen, der hidrører fra indkomstårene fra og med indkomståret forud for rettidig indsendelse af oplysninger efter LL § 16 C, stk. 12, 2. pkt. og de derefter følgende 4 indkomstår efter reglerne i ABL § 19. Såfremt der mangler rettidige og korrekte oplysninger fra flere på hinanden følgende år som udloddende forening, fastholdes beskatningen efter ABL § 19 fra og med det første år, der mangler rettidige og korrekte oplysninger for, til og med 4 år efter det seneste år, der mangler rettidige og korrekte oplysninger for. Ved lov nr. 525 af 12. juni 2009 er § LL 16 C, stk. 13, blevet til stk. 12 og stk. 12 er blevet til stk. 11. Ændringen har virkning fra og med indkomståret 2010.

Af LL § 16 C, stk. 14, følger det, at gevinst og tab på investeringsbeviser i foreningen, der hidrører fra indkomstårene fra og med det år, som valget gælder for, og de derefter følgende 4 indkomstår, ligeledes beskattes efter reglerne i ABL § 19, hvis foreningen vælger skattemæssig status som investeringsselskab, jf. ABL § 19. Et sådant valg kan ikke træffes med tilbagevirkende kraft for år, for hvilken fristen for rettidig indsendelse af oplysninger som nævnt i LL § 16 C, stk. 13, er overskredet. Ved lov nr. 525 af 12. juni 2009 er § LL 16 C, stk. 14, blevet til stk. 13 og stk. 13 er blevet til stk. 12. Ændringen har virkning fra og med indkomståret 2010.

I år, hvor dokumentationen er forsinket eller utilstrækkelig, ændrer foreningen status til investeringsselskab med virkning for det år, som dokumentationen vedrører, og de følgende år. Det er ens for danske og udenlandske foreninger, og skyldes, at de udenlandske foreninger ikke er under dansk jurisdiktion i øvrigt.

Hvis foreningen vælger at skifte fra at være udloddende til at være investeringsselskab er den bundet lige så længe som ved statusskift på grund af fejl. Der kan af ordensmæssige grunde ikke skiftes status med virkning for år, hvor rettidig meddelelse er indsendt eller burde være indsendt.

Foreningerne skal dele udlodningerne op i kapitalindkomst, aktieindkomst og skattefrit beløb i overensstemmelse med kravene i LL § 16 C, og foreningen skal kunne redegøre for indkomstens sammensætning i foreningen og sammenhængen med udlodningen.

En forening er akkumulerende og skattepligtig efter SEL § 1, stk. 1. nr. 5a såfremt foreningen ikke har foretaget en udlodning omfattet af LL § 16 C, eller er omfattet af reglerne om investeringsselskaber i aktieavancebeskatningslovens § 19, stk. 2 enten fordi der er tale om et moderselskab eller en investeringsforening, der beherskes af et andet selskab. Såfremt foreningen er skattepligtig efter SEL § 1, stk. 1, nr. 5a, undergives foreningen aktieselskabsbeskatning. Bestemmelsen omfatter andre end de rene investeringsforeninger, således at bestemmelsen finder anvendelse, selv om foreningen tillige har biformål udover investeringsvirksomhed.

Ny tekst startVedrørende ABL § 19 henvises til afsnit S.A.1.8.3.Ny tekst slut

I 2009 er ABL § 19 ændret i følgende love:

  • Lov nr. 98 af 10. februar 2009 (lovens § 2, nr. 1-3)
  • Lov nr. 392 af 25. maj 2009 (lovens § 5, nr. 1)
  • Lov nr. 525 af 12. juni 2009 (lovens § 1, nr. 16-18)

Ny tekst startI lov nr. 525 af 12. juni 2009 blev der i lovens § 1, nr. 57 desuden foretaget en ændring i ABL § 43, stk. 2, som har betydning for selskaber, der er investorer i selskaber, der som følge af ændringen i ABL § 19 ved lov nr. 98 af 10. februar 2009, bliver omfattet af ABL § 19.Ny tekst slut

Ny tekst startVed lov nr. 1388 af 21. december 2009 blev der ligeledes foretaget ændringer i ABL § 19, og der blev foretaget ændringer i overgangsreglen i lov nr. 98 af 10. februar 2009 vedrørende selskaber, der er investorer i selskaber, der som følge af ændringen i ABL § 19 ved lov nr. 98 af 10. februar 2009 bliver omfattet af ABL § 19.Ny tekst slut

Ny tekst startSKAT har udsendt følgende to styresignaler, som bl.a. omhandler, hvornår selskaber m.v., der som følge af ændringer i ABL § 19 i lov nr. 98 af 10. februar 2009 bliver omfattet af ABL § 19, overgår og hvordan investorerne skal beskattes ved overgangen:Ny tekst slut

  • Ny tekst startSKM2009.595.SKAT om overgang til beskatning efter aktieavancebeskatningslovens § 19 og dermed lagerbeskatning som følge af lov nr. 98 af 10. februar 2009 - investor er en fysisk personNy tekst slut
  • Ny tekst startSKM 2009.822.SKAT om overgang til beskatning efter aktieavancebeskatningslovens § 19 og dermed lagerbeskatning som følge af lov nr. 98 af 10. februar 2009 - investor er et selskab.Ny tekst slut

Ny tekst startBeskatningen af investorerne er beskrevet i afsnit S.G.9.Ny tekst slut

I henhold til SEL § 3, stk. 1, nr. 19, er investeringsselskaber, som defineret i ABL § 19, stk. 2, som hovedregel undtaget fra skattepligt efter denne lov, men de skal dog være skattepligtige af udbytteindtægter fra selskaber, hjemmehørende her i landet. Reglen i § 3, stk. 1, nr. 19, går endvidere ud på, at skattepligten af udbytterne skal være opfyldt ved den udbytteskat, som det udloddende selskab skal indeholde, hvorfor der i henhold til KSL § 65, stk. 8, skal indeholdes 15 pct. udbytteskat af udbytte til investeringsselskaber omfattet af ABL § 19. 2. pkt. omfatter ikke udbytte, som modtages fra et selskab, der er omfattet af aktieavancebeskatningslovens § 22, stk. 2, og udbytte, som modtages fra en udloddende investeringsforening, jf. ligningslovens § 16 C, stk. 1, eller et andet investeringsselskab, jf. 1. pkt., hvis disse efter vedtægterne ikke kan investere i aktier eller andele i selskaber, der er hjemmehørende her i landet. Afståelsessummer, omfattet af ligningslovens § 16 B, stk. 1, ved afståelse af aktier eller andele i et selskab, beskattes med 15 pct. 4. pkt. omfatter ikke afståelsessummer ved afståelse af aktier eller andele i et selskab, der er omfattet af aktieavancebeskatningslovens § 22, stk. 2, og afståelsessummer ved afståelse af aktier eller andele i et selskab, som efter vedtægterne ikke kan investere i aktier eller andele i andre selskaber, der er hjemmehørende her i landet. Uanset 3. og 5. pkt. må investeringsforeningen, investeringsselskabet eller selskabet eje aktier i det administrationsselskab, som forestår foreningens eller selskabets administration.

Reglerne skal ses i sammenhæng med, at fortjeneste og tab på beviser i investeringsselskaberne beskattes fuldt ud efter lagerprincippet, jf. ABL § 19. Der henvises til afsnit S.G.9.

Ved lov nr. 525 af 12. juni 2009 er SEL § 3, stk. 1, nr. 19, ændret med virkning fra og med indkomståret 2010. Ændringen er alene en konsekvensændring som følge af andre lovændringer.

Ved et investeringsselskab forstås i henhold til ABL § 19, stk. 2:

1) Et investeringsinstitut i henhold til Rådets direktiv 85/611/EØF (UCITS-direktivet),

2) Et selskab m.v., hvis virksomhed består i investering i værdipapirer m.v., og hvor andele i selskabet på forlangende af ihændehaverne skal tilbagekøbes for midler af selskabets formue til en kursværdi, der ikke i væsentlig grad er mindre end den indre værdi. Med tilbagekøb sidestilles, at en tredjemand tilkendegiver over for selskabet, at enten den pågældende eller en anden fysisk eller juridisk person på forlangende vil købe enhver andel til en kursværdi, der ikke i væsentlig grad er mindre end den indre værdi. Den indre værdi opgøres uden hensyntagen til goodwill, knowhow og lignende immaterielle rettigheder. Kravet om tilbagekøb på forlangende er opfyldt, selv om kravet kun imødekommes inden for en vis frist.

Definitionen af investeringsselskaber i ABL § 19, stk. 2 omfatter ikke selskaber m.v., hvis formue gennem datterselskaber hovedsagelig investeres i andre værdier end værdipapirer m.v. jf. ABL § 19, stk. 3. Et investeringsselskab som nævnt i ABl § 19, stk. 2 omfatter ikke en udloddende investeringsforening, jf. LL § 16 C, og en kontoførende forening, jf. § 2 i lov om beskatning af medlemmer af kontoførende investeringsforeninger.

Ved lov nr. 98 af 10. februar 2009 blev der i ABL § 19, stk. 2, nr. 2, indsat 5.-7 pkt. Ordlyden er således: Uanset at der ikke er pligt til tilbagekøb, anses selskabet for et investeringsselskab, hvis dets virksomhed består i kollektiv investering i værdipapirer m.v. Ved kollektiv investering forstås, at selskabet har mindst 8 deltagere. Koncernforbundne deltagere, jf. kursgevinstlovens § 4, regnes i denne sammenhæng for én deltager. Ændringen har virkning fra og med gevinst og tab, der opgøres for indkomståret 2009 og henføres til indkomståret 2010 efter bestemmelsen i aktieavancebeskatningslovens § 23, stk. 7. For aktier og investeringsforeningsbeviser, som er anskaffet inden begyndelsen af indkomståret 2009, og som ikke er afstået på dette tidspunkt, opgøres gevinst og tab for indkomståret 2008 som forskellen mellem værdien af aktien eller beviset ved udgangen af indkomståret 2008 og anskaffelsessummen. Den herved opgjorte gevinst eller det herved opgjorte tab henføres til den skattepligtige indkomst for 2009. For personer medregnes den herved opgjorte gevinst eller det herved opgjorte tab ved opgørelsen af aktieindkomst, jf. personskattelovens § 4 a, medmindre disse aktier eller investeringsbeviser m.v. er omfattet af aktieavancebeskatningslovens § 17. Ny tekst startSe § 10, stk. 9, i lov nr. 98 af 10. februar 2009.Ny tekst slut

Ved lov nr. 98 af 10. februar 2009 blev ABL § 19, stk. 3, nyaffatttet. Ordlyden er således: Et investeringsselskab som nævnt i stk. 2, nr. 2, 5. pkt., omfatter ikke et selskab m.v., hvis mere end 15 pct. af selskabets regnskabsmæssige aktiver i løbet af regnskabsåret gennemsnitligt er placeret i andet end værdipapirer m.v. Til værdipapirer m.v. medregnes ikke aktier i et andet selskab, hvori førstnævnte selskab ejer mindst 10 pct. af aktiekapitalen, medmindre det andet selskab selv er et investeringsselskab, jf. stk. 2. Hvis et selskab direkte eller indirekte har bestemmende indflydelse på eller ejer aktier i et koncernforbundet selskab, jf. ligningslovens § 2, stk. 2 og 3, ses der ved opgørelsen efter 1. pkt. bort fra disse aktier, og i stedet medregnes den andel af det andet selskabs aktiver, som svarer til førstnævnte selskabs direkte eller indirekte ejerforhold i det andet selskab. I indkomståret 2009 nedsættes grænsen på 15 pct. i den nye ABL § 19, stk. 3, efter forholdet mellem antal hele måneder fra den 1. marts 2009 indtil udgangen af selskabets indkomstår 2009 og hele selskabets indkomstår 2009 opgjort i hele måneder.

Ved samme lov er der indsat et stk. 5 i ABL § 19, hvorefter et investeringsselskab som nævnt i stk. 2, nr. 2, 5. pkt., ikke omfatter et selskab m.v., som udelukkende ejer aktier, tegningsretter og aktieretter i et andet selskab, hvis alle aktionærerne i det førstnævnte selskab ved erhvervelsen af aktierne var ansat i det andet selskab eller i andre selskaber, der er koncernforbundet med det andet selskab, jf. selskabsskattelovens § 31 C, medmindre det andet eller et af de andre selskaber selv er et investeringsselskab, jf. stk. 2. Uanset 1. pkt. kan selskabet også eje kontanter, herunder anbringelse på en anfordringskonto, inden for en ramme på 15 pct. af selskabets regnskabsmæssige aktiver opgjort gennemsnitligt i løbet af regnskabsåret.

Ved lov nr. 392 af 25. maj 2009, er ABL § 19, stk. 4 ændret. Hvis en kontoførende forening opdeles i andelsklasser, beskattes medlemmerne efter reglerne for medlemmer af investeringsselskaber i aktieavancebeskatningslovens § 19. Ændringerne gælder fra den 1. januar 2010. For afdelinger, der oprettes i tidsrummet den 1. juli 2009 til den 31. december 2009, eller for eksisterende afdelinger, der beskattes efter ABL § 19, træder bestemmelsen dog i kraft den 1. juli 2009. Ny tekst startBaggrunden for ændringen er, at der er åbnet mulighed for, at oprettet andelsklasser i investeringsforeninger. Afdelinger, der opdeler sig i andelsklasser, beskattes efter reglerne for investeringsselskaber. Det er en helt generel regel. Det gælder uanset om de efter den almindelige investeringsforeningslovgivning karakteriseres som udloddende foreninger, akkumulerende foreninger eller kontoførende foreninger. Det gælder ligeledes, uanset om der efter den almindelige investeringsforeningslovgivning er tale om investeringsforeninger, specialforeninger, hedgeforeninger, fåmandsforeninger eller professionelle foreninger.Ny tekst slut

Ved lov nr. 525 af 12. juni 2009 er der sket ændringer i såvel ABL § 19, stk. 2 og 3 og stk. 5 og 6. I ABL § 19, stk. 2, nr. 2, ophæves 3. pkt. Efter den hidtil gældende regel skulle indre værdi opgøres uden hensyntagen til goodwill, knowhow og lignende immaterielle aktiver. Denne del af bestemmelsen ophæves, idet oparbejdet goodwill, knowhow og lignende immaterielle aktiver i forvejen ikke indgår i begrebet indre værdi. De øvrige ændringer i ABL § 19, som er foretaget i denne lov, er konsekvensændringer, som følge af de andre ændringer i loven. Ændringen har virkning fra og med indkomståret 2010.

Ny tekst startI lov nr. 525 af 12. juni 2009 blev der i lovens § 1, nr. 57 desuden foretaget en ændring i ABL § 43, stk. 2, som har betydning for selskaber, der er investor i selskaber, der som følge af ændringen i ABL § 19 ved lov nr. 98 af 10. februar 2009, bliver omfattet af ABL § 19.Ny tekst slut

Ny tekst startVed lov nr. 1388 af 21. december 2009 blev der ligeledes foretaget ændringer i ABL § 19, og der blev foretaget ændringer i overgangsreglen i lov nr. 98 af 10. februar 2009 vedrørende selskaber, der er investor i selskaber, der som følge af ændringen i ABL § 19 ved lov nr. 98 af 10. februar 2009 bliver omfattet af ABL § 19.Ny tekst slut

Ny tekst startABL § 19, stk. 2, nr. 2, 5. pkt. har efter ændringen i lov nr. 1388 af 21. december 2009 følgende ordlyd: Koncernforbundne og nærtstående deltagere, jf. KGL § 4, stk. 2, og ABL § 4, stk. 2, regnes i denne sammenhæng for én deltager. Denne ændring har virkning fra og med indkomstår, der påbegyndes den 1. januar 2010 eller senere.Ny tekst slut

Ny tekst startI ABL § 19, stk. 3, blev der ved lov nr. 1388 af 21. december 2009 før 1. pkt. indsat følgende: Et investeringsselskab som nævnt i stk. 2, nr. 2, 1. pkt., omfatter ikke et selskab m.v., hvis formue gennem datterselskaber hovedsagelig investeres i andre værdier end værdipapirer m.v. Ved et datterselskab forstås et selskab, hvori moderselskabet har bestemmende indflydelse, jf. LL § 2, stk. 2. Denne ændring har virkning fra og med indkomståret 2009.Ny tekst slut

Ny tekst startABL § 19, stk. 3, 3. pkt., der blev stk. 5, blev ved lov nr. 1388 af 21. december 2009 affattet således: Hvis et selskab har bestemmende indflydelse på et selskab, jf. LL § 2, stk. 2, ses der ved opgørelsen efter 3. pkt. bort fra disse aktier, og i stedet medregnes den andel af det andet selskabs aktiver, som svarer til førstnævnte selskabs direkte eller indirekte ejerforhold i det andet selskab. Ændringen er en harmonisering af holdingreglernes henvisning til LL § 2, stk. 2, samt en konsekvensrettelse heraf. Der er ikke tale om nogen indholdsmæssig ændring, men blot en tydeliggørelse. Denne ændring træder i kraft dagen efter bekendtgørelsen i Lovtidende.Ny tekst slut

Ny tekst startEfter de seneste lovændringer, har ABL § 19, følgende ordlyd:Ny tekst slut

Ny tekst startStk. 1. Gevinst og tab på aktier og investeringsforeningsbeviser m.v. udstedt af et investeringsselskab medregnes ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst.Ny tekst slut

Ny tekst startStk. 2. Ved et investeringsselskab forstås:Ny tekst slut

Ny tekst start1) Et investeringsinstitut i henhold til Rådets direktiv 85/611/EØF, jf. bilag 1.Ny tekst slut

Ny tekst start2) Et selskab m.v., hvis virksomhed består i investering i værdipapirer m.v., og hvor andele i selskabet på forlangende af ihændehaverne skal tilbagekøbes for midler af selskabets formue til en kursværdi, der ikke i væsentlig grad er mindre end den indre værdi. Med tilbagekøb sidestilles, at en tredjemand tilkendegiver over for selskabet, at enten den pågældende eller en anden fysisk eller juridisk person på forlangende vil købe enhver andel til en kursværdi, der ikke i væsentlig grad er mindre end den indre værdi. Kravet om tilbagekøb på forlangende er opfyldt, selv om kravet kun imødekommes inden for en vis frist. Uanset at der ikke er pligt til tilbagekøb, anses selskabet for et investeringsselskab, hvis dets virksomhed består i kollektiv investering i værdipapirer m.v. Ved kollektiv investering forstås, at selskabet har mindst 8 deltagere. Koncernforbundne og nærtstående deltagere, jf. kursgevinstlovens § 4, stk. 2, og aktieavancebeskatningslovens § 4, stk. 2, regnes i denne sammenhæng for én deltager. (Sidste pkt. i denne ordlyd har virkning fra og med indkomstår, der påbegyndes den 1. januar 2010 eller senere.)Ny tekst slut

Ny tekst startStk. 3. Et investeringsselskab som nævnt i stk. 2, nr. 2, 1. pkt., omfatter ikke et selskab m.v., hvis formue gennem datterselskaber hovedsagelig investeres i andre værdier end værdipapirer m.v. Ved et datterselskab forstås et selskab, hvori moderselskabet har bestemmende indflydelse, jf. LL § 2, stk. 2. Et investeringsselskab som nævnt i stk. 2, nr. 2, 4. pkt., omfatter ikke et selskab m.v., hvis mere end 15 pct. af selskabets regnskabsmæssige aktiver i løbet af regnskabsåret gennemsnitligt er placeret i andet end værdipapirer m.v. Til værdipapirer m.v. medregnes ikke aktier i et andet selskab, hvori førstnævnte selskab ejer mindst 10 pct. af aktiekapitalen, medmindre det andet selskab selv er et investeringsselskab, jf. stk. 2. Hvis et selskab har bestemmende indflydelse på et selskab, jf. LL § 2, stk. 2, ses der ved opgørelsen efter 3. pkt. bort fra disse aktier, og i stedet medregnes den andel af det andet selskabs aktiver, som svarer til førstnævnte selskabs direkte eller indirekte ejerforhold i det andet selskab.Ny tekst slut

Ny tekst startStk. 4. Et investeringsselskab som nævnt i stk. 2 omfatter ikke en udloddende investeringsforening, jf. ligningslovens § 16 C. Et investeringsselskab som nævnt i stk. 2 omfatter heller ikke en kontoførende forening, der opfylder betingelserne i § 2, 2.-4. pkt., i lov om beskatning af medlemmer af kontoførende foreninger.Ny tekst slut

Ny tekst startStk. 5. Et investeringsselskab som nævnt i stk. 2, nr. 2, 4. pkt., omfatter ikke et selskab m.v., som udelukkende ejer aktier, tegningsretter og aktieretter i et andet selskab, hvis alle aktionærerne i det førstnævnte selskab ved erhvervelsen af aktierne var ansat i det andet selskab eller i andre selskaber, der er koncernforbundet med det andet selskab, jf. selskabsskattelovens § 31 C, medmindre det andet eller et af de andre selskaber selv er et investeringsselskab, jf. stk. 2. Uanset 1. pkt. kan selskabet også eje kontanter, herunder anbringelse på en anfordringskonto, inden for en ramme på 15 pct. af selskabets regnskabsmæssige aktiver opgjort gennemsnitligt i løbet af regnskabsåret.Ny tekst slut

Ny tekst startStk. 6. I tilfælde omfattet af stk. 1 finder §§ 8-9, 12-14, 17 og 17 A ikke anvendelse. Stk. 1 finder ikke anvendelse i de tilfælde, der er nævnt i § 10, § 16, stk. 1, og §§ 18, 21 og 22.Ny tekst slut

Ny tekst startDet bemærkes, at i lov nr. 1388 af 21. december 2009 er ABL § 19, stk. 2, nr. 2, 5. pkt. ændret til "Koncernforbundne og nærtstående deltagere, jf. kursgevinstlovens § 4, stk. 2, og aktieavancebeskatningslovens § 4, stk. 2, regnes i denne sammenhæng for én deltager.". På det tidspunkt, hvor loven blev ændret, fremgik reglen om nærtstående af 6. pkt. Der er ikke efter lovforslaget tvivl om, hvilket pkt. der skulle ændres, og den tekniske rettelse vil ske i et lovforslag snarest.Ny tekst slut

De selskaber, der er omfattet af investeringsforeningsdirektivet, er med direktivets egne ord: foretagender, der har som eneste formål at foretage kollektiv investering i værdipapirer af kapital tilvejebragt ved henvendelse til offentligheden, og hvis virksomhed bygger på princippet om risikospredning, og hvis andele på forlangende af ihændehaverne, skal tilbagekøbes eller indløses direkte eller indirekte for midler af disse institutters formue.

De foreninger, der er omfattet af direktivet, er alle karakteriseret ved, at de er undergivet tilsyn i deres hjemland. Hjemlandsmyndigheden vil i tvivlstilfælde vide, om et institut er omfattet af direktivet.

De danske selskaber, der er omfattet af definitionen i 1), er investeringsforeninger, der betegnes som sådanne i lov om investerings- og specialforeninger, der udsteder beviser for medlemskabet, og som er akkumulerende. Det er uden betydning, om de henvender sig til PAL-pligtige eller til andre.

Begrebet selskab m.v. omfatter alle selskaber, hvor afståelse af ejerandelen er omfattet af aktieavancebeskatningsloven. Definitionen på et investeringsselskab omfatter derfor ikke bare investeringsforeninger, men også f.eks. aktieselskaber, hvis de øvrige betingelser er opfyldt.

SKM2006.588.SR angik et investeringsinstitut, godkendt i et andet EU land i henhold til UCITS direktivet, med variabel kapital og begrænset ansvar, organiseret med forskellige aktieklasser, der hver især udgjorde en forening med egne investeringer, et såkaldt "umbrella company". Investorerne kunne tegne aktier i den enkelte aktieklasse og var kun berettiget til at modtage afkast fra den aktieklasse. Hver aktieklasse/forening blev anset for at være et selvstændigt skattesubjekt. Investeringsinstituttet var underlagt tilsyn fra myndighederne i Storbritannien. Skatterådet meddelte, at da investeringsinstituttet var omfattet af Rådets Direktiv 85/611/EØF (UCITS-direktivet) skulle investeringsinstituttet betragtes som et investeringsselskab efter dansk skatteret, idet instituttet ikke havde valgt skattemæssig status som udloddende investeringsforening, jf. LL § 16 C, jf. ABL § 19, stk. 4.

I bindende svar offentliggjort som SKM2007.844.SR påtænkte spørger at etablere et selskab A, som skal være hjemmehørende i Luxembourg. Selskabet A vil blive stiftet med det formål at investere i eksternt forvaltede fonde inden for aktivklasserne, aktivt ejerskab, absolutte og faste aktiver og med henblik på at skabe konkurrencedygtige risikojusterede afkast til selskabets aktionærer. Selskab A ville få status som såkaldt "SICAF", hvilket medfører at mindsteinvesteringerne kan være mindre end 125.000 EUR og at der stilles krav om en promoter, dvs. en person som over for CSSF (Finanstilsynet i Luxembourg) har ansvaret for, at selskabet overholder de spilleregler som gælder for selskabet. Spørger ønskede bl.a., at Skatterådet skulle tage stilling til, om investering i selskab A's aktier skattemæssigt skulle behandles som en investering i almindelige aktier, dvs. aktier omfattet af ABL kapitel 3, samt hvorvidt det ville være af betydning, at selskab A får status som et almindeligt SICAF, når det lægges til grund at de eneste væsentlige ændringer herved sammenlignet med et såkaldt SICAF-SIF er, at der gælder andre krav til størrelsen af investorenes minimumsinvesteringer og at der stilles krav om promotor. I det bindende svar bekræftede Skatterådet, at gevinst og tab på det luxembourgske selskab A's aktier ville skulle beskattes efter ABL kapital 3 som almindelige aktier, idet det forhold, at selskabet A underlægges andre krav til størrelserne af investoreres minimumsinvesteringer samt at der stilles krav om en promoter, ikke er af betydning for vurderingen af, hvorvidt der er tale om et investeringsselskab i relation til ABL § 19, stk. 2. Skatterådet tog dog forbehold for, at myndighederne i Luxenbourg finder, at selskab A er et investeringsinstitut i henhold til Rådets direktiv 85/116/EØF.

Bindende svar fra Skatterådet offentliggjort som SKM2007.692.SR angik A A/S, hvis vedtægtsmæssige formål er, "...at udøve investeringsvirksomhed for egne og lånte midler, fortrinsvis ved investering i danske og udenlandske noterede og ikke noterede værdipapirer, finansielle instrumenter og valuta. A A/S henvender sig til investorer med en lang investeringshorisont (minimum 3 -5 år) og har til formål at levere et risikojusteret afkast, der er højere end i en global aktieportefølje. Samtlige aktier i A A/S ejes af en dansk sparekasse. Den eneste ansatte i A A/S er den danske sparekasses investeringschef, der forventes at have en ugentlig arbejdstid på 7½ time. Spørger ønskede, at Skatterådet dels skulle tage stilling til, hvorvidt A A/S ville være omfattet af ABL § 17 samt hvorvidt aktier i A A/S ville være omfattet af ABL § 19. I det bindende svar bekræftede Skatterådet, at A A/S på grund af sin påtænkte investeringsstrategi ikke ville være omfattet af ABL § 17. Endvidere bekræftede Skatterådet, at idet det lægges til grund, at selskabet ikke er et investeringsinstitut i henhold til Rådet direktiv 85/611/EØF og idet der ikke eksisterer en tilbagekøbsforpligtigelse for selskabet, og banken kun er forpligtet til at tilbagekøbe en begrænset mængde aktier dagligt, vil aktier i selskbet ikke være omfattet af ABL § 19.

I bindende svar offentliggjort som SKM2009.298.SR bekræfter Skatterådet, at A Fund ("Enheden") efter dansk skatteret skal anses for et selvstændigt skattesubjekt, samt at Enheden efter dansk skatteret skal anses for et investeringsselskab, jf. ABL § 19. Det er om Enheden oplyst, at det er en investeringsfond etableret i Luxembourg, som en "Fonds commun de placement" - FCPE - der er underlagt loven i Luxembourg om forpligtelser for kollektive investeringer. Enheden har til formål udelukkende at investere i værdipapirer, herunder kollektive investeringsbeviser, pengemarkedsinstrumenter og derivater baseret på et princip om risikospredning. Ledelsen af Enheden forestås af et administrationsselskab ("Administrationsselskabet"). Administrationsselskabet investerer de af investorerne indskudte beløb i eget navn, men for investorernes regning og risiko. Denne afgørelse er truffet efter at ABL § 19 blev ændret ved lov nr. 98 af 10. februar 2009.

Bindende svar fra Skatterådet offentliggjort som SKM2009.355.SR angår A A/S, hvis vedtægtsmæssige formål er, .. "at skabe konkurrencedygtige afkast ved at investere i værdipapirer og finansielle instrumenter. Selskabets midler kan endvidere placeres som indlån i danske pengeinstitutter. Der kan investeres for såvel egne som lånte midler. Såfremt en aktionær ønsker at afhænde sine aktier, skal aktionæren give meddelelse herom til selskabet. Selskabet skal på forlangende af aktionæren senest 6 måneder efter meddelelsen tilbagekøbe aktierne til den senest opgjorte indre værdi fratrukket et kurspoint. Selskabet kan dog indenfor 6 måneders fristen anvise en køber til aktieposten til den senest opgjorte indre værdi fratrukket et kurspoint." Skatterådet konstaterede i SKM2008.228.SR, at der som krævet i ABL § 19, stk. 2, nr. 2, var tale om en virksomhed, der investerer i værdipapirer m.v. Det blev bekræftet, at vedtægterne for A A/S opfylder betingelserne for, at selskabet kan anses for omfattet af SEL § 3, stk. 1, nr. 19, jf. ABL § 19, stk. 2, nr. 2, 1.-4. pkt. Denne afgørelse er ligeledes truffet efter at ABL § 19 blev ændret ved lov nr. 98 af 10. februar 2009.

Ny tekst startI SKM2009.452.LSR fandt Landsskatteretten, at de danske regler om udbytteskat ikke kan anses for diskriminerende i relation til EU's regler om arbejdskraftens frie bevægelighed. Der var ikke grundlag for at antage, at den forskellige behandling af udbytter fra her i landet hjemmehørende selskaber til hhv. et udenlandsk investeringsinstitut og en dansk udloddende investeringsforening indebar en diskrimination af sammenlignelige situationer.Ny tekst slut

Ny tekst startI SKM2009.550.SR bekræftede Skatterådet, at A A/S betragtes som et investeringsselskab defineret i ABL § 19 og derfor fremover er fritaget for selskabsskat. Skatterådet bekræftede desuden, at A A/S vil være omfattet af undtagelsesbestemmelsen i ABL § 19, stk. 3, hvis selskabet investerer i ejendoms- eller vindmølleanparter med op til 10 ejere og investeringen udgør mere end 15 pct. i gennemsnit af selskabets regnskabsmæssige aktiver.Ny tekst slut

Ny tekst startI SKM2009.552.SR bekræftede Skatterådet, at A A/S, der har regnskabsår 1. februar-31. januar, er omfattet af selskabsskattelovens § 3, stk. 1, nr. 19, og at selskabet derfor overgår til beskatning som investeringsselskab pr. 1. februar 2009, når det lægges til grund, at selskabets gennemsnitlige beholdning af aktiver i løbet af indkomståret 2009 (der afsluttes den 31. januar 2010) vil svare til selskabets opgjorte aktivbalance pr. 31. januar 2009.Ny tekst slut

Ny tekst startI SKM2010.5.SR bekræftede Skatterådet, at B p.l.c. kunne anses for et investeringsselskab omfattet af ABL § 19. Det var oplyst, at B p.l.c. er en "feeder fund", og at der kan etableres flere sideordnde feederfonde.Ny tekst slut

Ny tekst startI SKM2010.6.SR kunne Skatterådet ikke bekræfte, at der ved opgørelse af de regnskabsmæssige aktiver efter ABL § 19, stk. 3 skal foretages eliminering af de koncerninterne tilgodehavender mellem de selskaber, der indgår i opgørelsen. Ifølge Skatterådet skal tilgodehavender fra salg af varer og tjenesteydelser samt andre tilgodehavender relateret til driftsvirksomhed ikke medregnes som værdipapirer m.v. ved opgørelsen af 15 % grænsen i ABL § 19, stk. 3. 15 % grænsen i ABL § 19, stk. 3 kan som udgangspunkt opgøres som et gennemsnit af en månedlig opgjort ultimoværdi af selskabets regnskabsmæssige aktiver. Det skal for perioden mellem den skattemæssige spaltningsdato og vedtagelsen af spaltningen vurderes om selskabet ved vedtagelsen af spaltningen må anses for at være et investeringsselskab omfattet af ABL § 19.Ny tekst slut

Definition
Kontoførende investeringsforeninger er, jf. § 2 i lov om beskatning af medlemmer af kontoførende investeringsforeninger, investeringsforeninger, der er omfattet af SEL § 1, stk. 1, nr. 6, hvis medlemmer ikke kan afstå deres andel af foreningen til andre end denne.

Kontoførende investeringsforeninger er omfattet af SEL § 1, stk. 1, nr. 6. Af SEL § 1, stk. 7 fremgår, at en kontoførende investeringsforening kun omfattes af SEL § 1 stk. 1, nr. 6, såfremt den har mindst 8 medlemmer, medmindre der sker en effektiv markedsføring over for offentligheden eller større dele heraf med henblik på at bringe antallet af medlemmer op. Af stk. 8 fremgår, at en kontoførende investeringsforening med mindre end 8 medlemmer, der ikke opfylder kravene i stk. 7, dog omfattes af SEL § 1, stk. 1, nr. 6, såfremt eventuelle investeringsbeviser i overensstemmelse med et vedtægtsmæssigt krav herom, lyder på navn, og såfremt der i overensstemmelse med et vedtægtsmæssigt krav herom alene optages medlemmer, der er juridiske personer, og hvor ingen deltagere i de juridiske personer beskattes direkte af fortjeneste på investeringsforeningsbeviset eller af udlodning fra investeringsforeningen efter reglerne for fysiske personer. Bevisudstedende udloddende investeringsforeninger og kontoførende investeringsforeninger må ikke kunne optages som medlemmer.

Ved lov nr. 392 af 25. maj 2009 er der i § 2 i lov om kontoførende investeringsforeninger indsat følgende 2.-5. pkt.: Det er en betingelse for beskatning efter denne lov, at alle medlemmer er berettiget til samme forholdsmæssige andel af årets afkast af hvert enkelt aktiv eller passiv i foreningen eller afdelingen. Andelene i en kontoførende forening skal ligeledes lade alle medlemmer bære samme forholdsmæssige andel af samtlige årets udgifter i foreningen eller afdelingen bortset fra omkostninger ved foreningens eller afdelingens køb og salg i forbindelse med medlemmernes ind- og udtræden. De forholdsmæssige afkast m.v. opgøres efter forholdet mellem andelens pålydende og pålydende af samtlige andele i foreningen eller afdelingen. 2.-4. pkt. gælder ikke pensionsafkastskattepligtige medlemmer. Ændringen træder i kraft den 1. januar 2010. For afdelinger, der oprettes i tidsrummet den 1. juli 2009 til den 31. december 2009, eller for eksisterende afdelinger, der beskattes efter aktieavancebeskatningslovens § 19, træder bestemmelsen i kraft den 1. juli 2009.

Ny tekst startI SKM2009.716.SR bekræfter Skatterådet, at såfremt privatpersoner placerer frie midler i puljeordninger, vil det underliggende aktiv være bestemmende for, om der sker beskatning som aktieindkomst eller kapitalindkomst. Der stiftes ikke nogen egentlig forening eller sammenslutning som kan have karakter af en skatteretlig selvstændig enhed. Puljen kan således ikke anses for en skatteretlig selvstændig enhed og kan dermed bl.a. heller ikke anses for en kontoførende investeringsforening omfattet af SEL § 1, stk. 1, nr. 6. Puljen er transparent og aktieudbytte der hidrøre fra kundens andel af puljens aktier, skal beskattes direkte hos kunden som aktieudbytte(aktieindkomst) og kundens andel af puljens renteindtægter, skal beskattes hos kunden som renteindtægter (kapitalindkomst).Ny tekst slut

Beskatning af medlemmerne sker i medfør af lov om beskatning af medlemmer af kontoførende investeringsforeninger, lovbekendtgørelse nr. 471 af 23. maj 2006.

For så vidt angår beskatning af medlemmerne henvises der til afsnit S.F.3