Definition
Det fremgår af LL § 16 C, stk. 1, hvad der i skattemæssig forstand skal forstås ved en udloddende investeringsforening. Af bestemmelsen følger, at der ved en udloddende investeringsforening forstås en investeringsforening, der udsteder omsættelige beviser for medlemmernes indskud, og som opgør en minimumsudlodning, der beskattes i overensstemmelse med, at foreningen har valgt, at foreningens indkomst skal beskattes hos medlemmerne efter reglerne for udloddende foreninger. Om minimumsudlodningen henvises der til afsnit S.A.1.8.1.1.

Ved lov nr. 392 af 25. maj 2009 er der i LL § 16 C indsat et nyt stykke 16. Ifølge den nye LL § 16, stk. 16, er det en betingelse for, at der foreligger en udloddende forening, at beviserne i foreningen eller afdelingen berettiger alle medlemmer til samme forholdsmæssige andel af årets afkast af hvert enkelt aktiv eller passiv i foreningen eller afdelingen. Beviserne i en udloddende forening skal ligeledes lade alle medlemmer bære samme forholdsmæssige andel af samtlige årets udgifter i foreningen eller afdelingen bortset fra omkostninger ved foreningens eller afdelingens køb og salg i forbindelse med medlemmernes ind- og udtræden. De forholdsmæssige afkast m.v. opgøres efter forholdet mellem bevisets pålydende og pålydende af samtlige beviser i foreningen eller afdelingen. En forening mister dog ikke sin status som udloddende forening, selv om beviser i perioden fra indkomstårets udgang indtil førstkommende generalforsamling handles eller udstedes uden ret til udbytte. Ændringerne bevirker, at såfremt en investeringsforeningsafdeling opretter andelsklasser, skal afdelingen beskattes som investeringsselskab, jf ABL § 19. For afdelinger der oprettes i tidsrummet den 1. juli 2009 til den 31. december 2009, eller for eksistende afdelinger, der beskattes efter ABL § 19, træder bestemmelserne i kraft den 1. juli 2009. I øvrigt har ændringen virkning fra den 1. januar 2010. Fra og med indkomståret 2010 bliver stk. 16 til stk. 15 , jf. lov. nr. 525 af 12. juni 2009.

Ved lov nr. 525 af 12. juni 2009, er der foretaget forskellige lovændringer i LL § 16 C. Der er tale om konsekvensændringer. 

Foreningens skattemæssige status
Valget om at være en udloddende forening skal træffes inden det første år, som valget gælder for. Det skyldes, at valget allerede fra begyndelsen af året har betydning for den avanceskat, der opstår ved et medlems salg.

I en nystiftet forening skal valget være truffet i forbindelse med stiftelsen, hvis det skal gælde fra det første år.

Oplysning om valget skal foreningen sende til SKAT senest den 31. december i det første år, som valget gælder for, jf. LL § 16 C, stk. 12. Ved lov nr. 525 af 12. juni 2009 er LL § 16 C, stk. 12, blevet til stk. 11. Ændringen har virkning fra og med indkomståret 2010.  

For eksisterende foreninger, vil det fremgår af foreningens registrering hos SKAT, at den er udloddende. Der er derfor ikke behov for, at en udloddende forening i disse tilfælde indsender besked til SKAT om, at den har valgt at blive beskattet som udloddende forening. Dette forudsættes, medmindre foreningen beslutter sig for noget andet. Hvis registreringen er fejlagtigt i forhold til foreningens vedtægter, lægges der vægt på registreringen, som den burde være. Tilsvarende gælder spørgsmålet om, foreningen fortsætter som aktiebaseret. Ved reglen undgås en række overflødige underretninger.

Valget må ikke være tidsbegrænset i sin varighed eller betinget af ændringer i foreningens indkomstforhold. Noget andet er, at valget godt kan ændres på et senere tidspunkt. Det er blot ikke meningen, at man på forhånd skal kunne lægge en plan for et skift med heraf følgende evt. skattemæssige fordele. Valget kan kun træffes med virkning for hele indkomstår

Skift af skattemæssig status
Hvis en akkumulerende certifikatudstedende forening omdannes til en udloddende forening, følger det af LL § 16 C, stk. 11, at den fortsættende forening ved opgørelsen af sin udlodningsforpligtelse fortsætter i den akkumulerende forenings skattemæssige status. Aktiver og passiver anses således for anskaffet på det tidspunkt og til den pris, hvortil de var anskaffet før omdannelsen. Uudnyttet tab på aktier ejet under 3 år, som foreligger ved ændringen, kan fremføres til fradrag ved opgørelse af udlodningspligtige gevinster fra salg af aktier ejet under 3 år. Overgangen udløser ikke selskabsskat. Ved lov nr. 525 af 12. juni 2009 er LL § 16 C, stk. 11, ophævet, med virkning fra og med indkomståret 2010.

Skattepligt
Udloddende investeringsforeninger er som hovedregel omfattet af i SEL § 1, stk. 1, nr. 6.

En bevisudstedende udloddende investeringsforening omfattes dog kun af SEL § 1, stk. 1, nr. 6, såfremt den har mindst 8 medlemmer, medmindre der sker en effektiv markedsføring over for offentligheden eller større dele heraf med henblik på at bringe antallet af medlemmer op. Koncernforbundne medlemmer, jf. KGL § 4, stk. 2, regnes i denne sammenhæng for ét medlem. Dette følger af SEL § 1, stk. 7.

En bevisudstedende udloddende investeringsforening med mindre end 8 medlemmer, der ikke opfylder kravene i SEL § 1, stk. 7, omfattes dog af SEL § 1, stk. 1, nr. 6, såfremt eventuelle investeringsbeviser i overensstemmelse med et vedtægtsmæssigt krav herom lyder på navn, og såfremt der i overensstemmelse med et vedtægtsmæssigt krav herom alene optages medlemmer, der er juridiske personer, og hvor ingen deltagere i de juridiske personer beskattes direkte af fortjeneste på investeringsforeningsbeviset eller af udlodning fra investeringsforeningen efter reglerne for fysiske personer. Bevisudstedende udloddende investeringsforeninger og kontoførende investeringsforeninger må ikke kunne optages som medlemmer. I en bevisudstedende udloddende forening, der omfattes af ABL § 22, må ikke kunne optages medlemmer, der er omfattet af SEL §§ 1 eller 2 eller af FBL § 1, medmindre de samtidig er beskattet efter PAL eller beskattes af fortjeneste og tab på fordringer og gæld i både danske kroner og fremmed valuta efter lagerprincippet i KGL § 33, stk. 1. Dette følger af SEL § 1, stk. 8. Ved lov nr. 525 af 12. juni 2009 er der ændret i ABL, således at personer omfattes af ABL § 22, hvorimod selskaber omfattes af ABL § 20 A. Ændringrene har virkning fra og med indkomståret 2010.

Skattepligten som udloddende investeringsforening omfatter alene indtægt ved den erhvervsmæssige virksomhed samt fortjeneste m.v. på aktiver tilknyttet den erhvervsmæssige virksomhed, se nærmere afsnit S.C.6.

Certifikatudstedende investeringsforeninger, der ikke opgør en minimumsudlodning, som nærmere beskrevet nedenfor, er omfattet af SEL § 3, stk. 1, nr. 19, jf. ABL § 19 eller SEL § 1, stk. 1, nr. 5a.

I TfS 1994, 165LR fandt Ligningsrådet, at en forening, uanset at dens medlemskreds eventuelt ikke ville komme til at overstige 8, efter omstændighederne kunne anses for et selvstændigt skattesubjekt med karakter af investeringsforening i selskabsskattelovens forstand. Da foreningen ifølge vedtægterne inden fristen for indgivelse af selvangivelse for det pågældende indkomstår var forpligtet til at udlodde de dengang i SEL § 1, stk. 1, nr. 5a nævnte indtægter og avancer efter fradrag af administrationsomkostninger, blev den anset for omfattet af SEL § 1, stk. 1, nr. 6, og herefter alene skattepligtig af indtægter ved erhvervsmæssig virksomhed. Ligningsrådet fandt endvidere, at værdipapirafkastet, hvori foreningens formue ifølge vedtægterne kunne anbringes, ikke ville udgøre indtægt ved erhvervsmæssig virksomhed. 

SKM2003.420.LR.  Forespørgeren i en bindende forhåndsbesked ønskede at introducere en forening på Københavns Fondsbørs, der ville have til formål at investere i et helejet datterselskab (holdingselskab), som kontrollerer andre selskaber, der alene må erhverve ejendomme i Norden med henblik på udlejning inden for retailmarkedet, d.v.s ejendomskomplekser med en koncentration af et større antal butikker. Foreningen henvender sig til pensionskasser og livsforsikringsselskaber samt midler fra enkeltpersoners rate- og kapitalpensionskonti. Der udstedes omsættelige beviser for medlemmernes indskud. Det forespurgtes om foreningen skattemæssigt ville blive behandlet som en udloddende investeringsforening, såfremt vedtægterne var afstemt i overensstemmelse med kravet i LL § 16 C om hvert år inden fristen for indgivelse af selvangivelse for indkomståret at foretage en udlodning i overensstemmelse med minimumsudlodningen. LR fandt, ud fra en vurdering af foreningens formål, forventede faktiske virke og foreningsretlige karakteristika, at foreningen skattemæssigt burde betragtes som en udloddende investeringsforening, og således ikke ville blive skattepligtig af medlemmernes indskud, eller af udbytter og renteindtægter. Endvidere bekræftede LR overfor forespørger, at minimumsudlodningen alene omfatter indtægter, der er realiseret i foreningen, at medlemmernes eventuelle avance ved indløsning af medlemsbeviserne vil blive behandlet efter ABL, og at der ikke skal søges om dispensation i medfør af LL § 16B, stk. 2 Ny tekst start(nu nr. 6), Ny tekst slutda der netop er tale om et investeringsbevis.      

For at en investeringsforening kan kvalificeres som udloddende, skal foreningen opgøre en minimumsudlodning, der beskattes i overensstemmelse med, at foreningen har valgt, at foreningens indkomst skal beskattes hos medlemmerne efter reglerne for udloddende foreninger. Det følger af LL § 16 C, stk. 2, at minimumsudlodningen udgør summen af indkomstårets indtægter og nettobeløb som nævnt i LL § 16 C, stk. 3 med fradrag for tab og udgifter efter LL § 16 C, stk. 4-6. Ved ophør af foreningens skattemæssige status som udloddende forening opgøres minimumsudlodningen for tiden fra indkomstårets begyndelse indtil ophørstidspunktet.

Indtægter

I beregningen af minimumsudlodningen indgår der efter LL § 16 C, stk. 3, følgende indtægter:

  1. Indtjente renter og løbende ydelser, begge fordelt over den periode, som indtægten vedrører, samt vederlag for udlån af værdipapirer.
  2. Indtjente udbytter efter LL § 16 A fratrukket indeholdt udbytteskat og tillagt tilbagebetalt udbytteskat og afståelsessummer efter LL § 16 B samt låntagers betaling til långiver af dennes manglende udbytte ved aktieudlån, i det omfang de nævnte indtægter ikke er omfattet af LL § 16 C, stk. 3, nr. 9.
  3. Gevinst på fordringer i fremmed valuta som omhandlet i KGL § 16.
  4. Gevinst på fordringer, der ikke udstedes med en pålydende rente, der opfylder mindsterentekravet efter KGL § 38, jf. KGL § 14, og gevinst på gæld omfattet af KGL § 6.
  5. Gevinst på finansielle kontrakter som omhandlet i KGL §§ 29-33 fratrukket tab på finansielle kontrakter efter reglerne i KGL § 31, stk. 2 - 4 og KGL § 32, stk. 2 og 3.
  6. Gevinst fratrukket tab ved afståelse af aktier m.v., som for skattepligtige personer ville være aktieindkomst efter PSL § 4 a, og som investeringsforeningen har erhvervet mindre end 3 år forud for afståelsen. Gevinst og tab opgøres under anvendelse af ABL § 8, § 25 og § 26, stk. 2-4 og 6. Ved lov nr. 525 af 12. juni 2009 er LL § 16 C, stk. 3, nr. 6 ændret. Herefter har den følgende ordlyd: Gevinst fratrukket tab ved afståelse af aktier m.v. Gevinst og tab opgøres under anvendelse af aktieavancebeskatningslovens § 9, stk. 4, § 25, § 26, stk. 2-4 og 6. Baggrunden for ændringen er de udloddende investeringsforeningers opgørelse af deres minimumsudlodning, for så vidt angår realiserede aktieavancer. Ændringen har virkning for gevinst og tab på aktier ejet i 3 år eller mere, som investeringsforeningen realiserer i indkomståret 2010 eller senere.
  7. Gevinst på aktier opgjort efter ABL § 19 samt udbytter og afståelsessummer efter § 16 B vedrørende samme aktier.
  8. Gevinst efter ABL § 22, stk. 1, ved afståelse af beviser for indskud i investeringsforeninger.
  9. Indtjente udbytter efter LL § 16 A fratrukket indeholdt udbytteskat og tillagt tilbagebetalt udbytteskat og afståelsessummer efter LL § 16 B samt låntagers betaling til långiver af dennes manglende udbytte ved aktieudlån, i det omfang de nævnte indtægter for skattepligtige personer ville være omfattet af PSL § 4 a, stk. 1, nr. 1 eller 2, uden at være omfattet af PSL § 4 a, stk. 2.
  10. Gevinst på fordringer, der udstedes med en pålydende rente, der opfylder mindsterentekravet efter KGL § 38, jf. KGL § 14, fratrukket tab på sådanne fordringer. Dog kan tab alene fratrækkes, i det omfang tabene ikke overstiger gevinsterne.

I SKM2001.360.LR fastslog Ligningsrådet, at aktiebaserede udloddende investeringsforeninger skal medregne udlånte aktier i deres aktiebeholdning, når 25 pct.-grænsen i ABL § 21 opgøres. De udlånte aktier vedrører aktier udlånt i medfør af de formaliserede ordninger, der er godkendt af Ligningsrådet.

Fradrag
I det samlede nettobeløb efter LL § 16 C, stk. 3, nr. 1-5, 7 og 8, fradrages tab på fordringer i fremmed valuta som omhandlet i KGL § 16 og tab på aktier opgjort efter ABL § 19. For investeringsforeninger omfattet af SEL § 1, stk. 8, gælder dette dog ikke tab på fordringer på selskaber, med hvilke et medlem af foreningen er koncernforbundet, jf. KGL § 4, når fordringen også er omfattet af KGL § 4. Endvidere fradrages tab ved afståelse af beviser for indskud i investeringsforeninger, som for skattepligtige omfattet af KSL § 1 eller DBSL § 1, stk. 2, er fradragsberettiget efter ABL § 22, stk. 3. Ved lov nr. 525 af 12. juni 2009 er henvisningen til ABL § 22, stk. 3, ændret til ABL § 22, stk. 2. Ændringen har virkning fra og med indkomståret 2010.

Et negativt beløb opgjort efter LL § 16, stk. 4, 1. pkt. kan fradrages i nettobeløb efter LL § 16C, stk. 3, nr. 6.

Et eventuelt overskydende beløb kan herefter fradrages i indtægter efter LL § 16 C, stk. 3, nr. 9.

Et eventuelt overskydende negativt beløb kan herefter fradrages i nettobeløb efter LL § 16 C, stk. 3, nr. 10.

Investeringsforeningen kan ved opgørelsen af minimumsudlodningen fradrage udgifter til administration, i det omfang udgifterne ikke overstiger et eventuelt positivt nettobeløb opgjort efter LL § 16 C, stk. 3 og 4. Dette fradrag fordeles forholdsmæssigt mellem positive nettobeløb opgjort efter:

  1. LL § 16 C, stk. 3, nr. 1-5, 7 og 8, nedsat efter LL § 16 C, stk. 4, 1.-3. pkt.
  2. LL § 16 C, stk. 3, nr. 6, nedsat efter stk. 4, 4. pkt.,
  3. LL § 16 C, stk. 3, nr. 9, nedsat efter LL § 16 C, stk. 4, 5. pkt.,
  4. LL § 16 C, stk. 3, nr. 10 nedsat efter LL § 16 C, stk. 4, 6. pkt.

Er det samlede beløb, der opgøres til udlodning efter LL § 16 C, stk. 3 og 4, negativt, kan dette for investeringsforeningens følgende indkomstår fradrages ved opgørelsen af de beløb, der skal udloddes efter LL § 16 C, stk. 3 - 5. Fradrag kan kun fremføres til et senere indkomstår, såfremt det ikke for et tidligere indkomstår kan rummes i det beløb, der skal udloddes. Fremførte fradrag fordeles efter reglerne i LL § 16 C, stk. 4 i det år, hvori fradrag foretages.

I henhold til LL § 16 C, stk. 7, kan skattepligtige efter KSL § 1 eller DBSL § 1, stk. 2, der har erhvervet investeringsbeviser i en pengemarkedsforening under visse betingelser nedsætte den førstkommende skattepligtige udlodning efter erhvervelsen med tab ved afståelse af beviset.

I SKM2007.121.SR blev Skatterådet bedt om at tage stilling til, hvorvidt en række udenlandske investeringsforeninger ved opgørelsen af minimumsudlodningen efter LL § 16 C, stk. 2 og 3 kunne fordele kurtage, opgjort efter en nærmere beskrevet metode, forholdsmæssigt mellem aktier ejet i henholdsvis over og under 3 år. Endvidere blev Skatterådet anmodet om, at bekræfte, at investeringsforeningerne ved opgørelsen af minimumsudlodningen ved konvertering af de regnskabsmæssige tal fra udenlandsk valuta til danske kroner kunne anvende principperne i skattekontrollovens § 3 A. Skatterrådet fandt, at investeringsforeningerne ved opgørelsen af minimumsudlodningen ville kunne fordele kurtage forholdsmæssigt mellem aktier ejet i henholdsvis over og under 3 år. Til spørgsmålet om konvertering af de regnskabsmæssige tal fra udenlandske til danske kroner bemærkede Skatterådet, at foreningerne ikke havde pligt til at foretage denne konvertering, da de opgældende foreninger ikke var skattepligtige til Danmark.

Udskydelse og nedrunding
En udloddende investeringsforening kan dog undlade at opgøre udlodningen, hvis minimumsudlodningen er mindre end 1 pct. af investeringsbevisets pålydende. En udloddende investeringsforening kan endvidere nedrunde minimumsudlodningen til nærmeste beløb, som er fuldt ud deleligt med 0,25 pct. af investeringsbevisets pålydende. Beløb, der som følge af nedrundingen ikke skal medtages i minimumsudlodningen, fordeles forholdsmæssigt mellem de indkomstarter, hvoraf minimumsudlodningen opgøres. De nævnte beløb, der ikke skal medtages i minimumsudlodningen, overføres i stedet til minimumsudlodningen i det følgende år. Beløbene overføres til de indkomstarter, som de vedrører. En eventuel acontoudlodning opgøres altid som det faktisk udloddede beløb.

Eksempel: I år 1 opgøres en minimumsudlodning på 1,11 pct. Den kan nedrundes til en udlodning på 1 pct., der skal udloddes. Udlodningen på 1 pct. kan ikke udskydes. De overskydende 0,11 pct. kan fordeles forholdsmæssigt på foreningens forskellige indkomstarter efter forholdene i år 1 og lægges til minimumsudlodningen året efter. Det kan være, at 0,06 pct er kapitalindkomst og at 0,05 pct. er aktieindkomst i år 1. Ved opgørelsen af minimumsudlodningen i år 2 lægges de 0,06 pct. til kapitalindkomsten og de 0,05 pct. til aktieindkomsten. Hvis minimumsudlodningen i år 2 herefter er 1,26 pct., kan foreningen nøjes med at udlodde 1,25 pct. De overskydende 0,01 pct. fordeles forholdsmæssigt mellem foreningens forskellige indkomster i år 2 og lægges på ganske samme måde til minimumsudlodningen i år 3. De overskydende 0,01 pct. lægges altså ikke til indkomsten i år 2, men opdeles efter de forhold, der gælder i år 2, hvorefter komponenterne overføres til år 3. Eventuelle omkostninger i år 3 kan godt fradrages i den således overførte del, hvis der er tale om omkostninger, der er fradragsberettigede efter lovens almindelige regler.

Regulering af udlodningen
I LL § 16 C, stk. 8-10 er der en bestemmelse om udlodningsregulering. Udlodningsreguleringen er en regulering, der sker i foreningens regnskab over den skattemæssige udlodningspligt. Udlodningsreguleringen foretages i forbindelse med, at der bliver flere medlemmer, fordi nogle indtræder, eller i forbindelse med at der bliver færre, fordi nogle udtræder. Ved indtræden sker der emission af beviser; ved udtræden sker der indløsning.

Hvis de udloddende foreninger vil bevare deres status som udloddende skal de gennemføre udlodningsregulering ved indtræden og udtræden af medlemmer.

Reguleringen fungerer således, at i forbindelse med at der bliver flere medlemmer, forøges det beløb, der ifølge regnskabet skal udloddes, tilsvarende. Det skyldes, at nye medlemmer, som en del af anskaffelsessummen på investeringsbeviset, skal indbetale et beløb, der modsvarer foreningens hidtidige (endnu ikke udloddede) overskud. Det er afpasset således at alle, både nye og gamle, kan få samme beløb udbetalt ved førstkommende ordinære udlodning. Og det vel at mærke uden at de nye medlemmer tager noget fra de gamle. Bliver foreningen mindre, fordi nogle udtræder, medtager de udtrædende medlemmer deres del af foreningens indtil da indtjente, men endnu ikke udloddede overskud. Den indgår i de udtrædende medlemmers avanceopgørelse som en del af afståelsessummen for investeringsbeviset. Det beløb, som foreningen herefter skal udbetale ved førstkommende ordinære udlodning til de tilbageblevne, nedsættes tilsvarende.

Udlodningsreguleringen kan illustreres med forholdene ved emission. Ved emission kan der f.eks. være et udlodningspligtigt overskud i foreningen på 9 kr. pr. andelsbevis på 100 kr., der er indtjent af de gamle medlemmer. Hvis kursen herefter f.eks. er 209, skal der indbetales et indskud på 209 kr. for nye medlemsbeviser med pålydende 100. Overkursen på 9 kr. lægges til foreningens indtjening i udlodningsregnskabet og indgår i førstkommende udlodning, således at alle medlemmer - både nye og gamle - modtager samme udbytter af deres beviser. Den enkelte kan ikke på det udbetalte udbytte se, om noget af det stammer fra en eventuelt tidligere indbetalt overkurs. Hvis der er tab på emissionstidspunktet forholder man sig på samme måde, blot med modsat fortegn. Det betyder, at nye medlemmer betaler mindre for investeringsbeviset end de ellers skulle, svarende til tabet. Hvis overskuddet på 9 kr. i eksemplet havde været et tab på 9 kr., skulle nye medlemmer betale 191 kr. for nye medlemsbeviser med pålydende 100 kr. Hvis tabet er fradragsberettiget, jf. nærmere nedenfor, forhøjes det i foreningens regnskab over udlodningspligten, således at der, når tabet engang er indvundet, sker udlodning samtidigt til gamle og nye medlemmer.

I ovennævnte eksempel på overskud ved emission betyder reglerne om at lægge udlodningsreguleringen til grund for de skattemæssige opgørelser, at de 9 kr., der udbetales til de nye beviser som udbytte ved emission, beskattes på samme måde som de gamle deltageres overskud. Består de gamle deltageres overskud af aktieindkomst, er de 9 kr. således også aktieindkomst. Er halvdelen af de gamle deltageres indkomst kapitalindkomst og den anden halvdel aktieindkomst skal halvdelen af de 9 kr. beskattes som kapitalindkomst. Den anden halvdel skal beskattes som aktieindkomst.

Hvis der i forannævnte overskudssituation foregår indløsning, udbetaler foreningen 209 kr. til de udtrædende medlemmer. Den enkelte kan ikke se, om der foregår indløsning eller ej. Den enkelte oplever det blot, som om beviset sælges til tredjemand for 209 kr., således at der opstår en avance. Overskuddet, som investeringsforeningen skal udlodde den efterfølgende 1. april, nedsættes samtidig med 9 kr. for hvert bevis, der er indløst. Består de gamle deltageres overskud indtil indløsningen af aktieindkomst, skal nedsættelsen med 9 kr. også foregå i aktieindkomsten. Er halvdelen af de gamle deltageres indkomst indtil indløsningen kapitalindkomst og den anden halvdel aktieindkomst, skal halvdelen af nedsættelsen (dvs. 4,50 kr.) ske i kapitalindkomsten. Den resterende nedsættelse på 4,50 kr. foregår i aktieindkomsten.

Hvis der har været tab i en udloddende forening, vil tabet, hvis der ikke har været modgående bevægelser i foreningens formue eller indtægter, nedbringe bevisets værdi. Foreningens tab på f.eks. aktier er fremførselsberettiget i foreningens regnskab over sin udlodningspligt, hvis tabet er opstået ved salg indenfor tre år efter anskaffelsen. Ny tekst startDet bemærkes, at fra og med indkomståret 2010 skal også aktier ejet i 3 år eller mere udloddes. Tab på aktier ejet i 3 år eller mere på salgstidspunktet der opstår i indkomståret 2010 eller senere er derfor fremførselsberettiget i foreningens regnskab over sin udlodningspligt.Ny tekst slut Tabet kan kun fradrages i andre aktiegevinster. Dette tab udvides ved emission svarende til antallet af nye beviser. Hvis der efter emissionen er ligeså mange nye som gamle beviser fordobles foreningens tab. Tabet er ikke et underskud, der fradrages i en skattepligtig indkomst. Der er alene tale om et tab, der regulerer, hvornår foreningen har pligt til at udlodde. Reguleringen sikrer, at foreningen kan udlodde af sin fremtidige indtjening samtidigt til nye og gamle medlemmer.

Hvis der er tab i foreningen ved indløsning nedbringes det svarende til indskrænkningen i antallet af beviser.

Ved emission og indløsning i en investeringsforening vil de indtægter og udgifter, der reguleres, være indtægter og udgifter, der indgår i efterfølgende opgørelser over udlodningspligten. Ved emission/indløsning inden udlodningen, er det indtægter og udgifter i hele det forudgående kalenderår samt det løbende kalenderår indtil emissionen/indløsningen, der reguleres. Ved emission/indløsning efter udlodningen er det indtægter og udgifter i det løbende kalenderår indtil emissionen/indløsningen, der reguleres. Fremført tab fra tidligere år og overførsel af beløb, der ikke udbetales på grund af nedrunding og lign. sidestilles med udgifter og indtægter i det løbende år. I det år, de fremføres til, henføres de til tiden inden emissionen/indløsningen.

Udlodningsreguleringen lægges også til grund for pensionsafkastbeskatningen m.v.

Udlodningsreguleringen gælder ikke for tab i fåmandsforeninger, idet det følger af LL § 16 C, stk. 8, 3.- 4. pkt., at forøgelse af tab dog ikke sker, såfremt foreningen er omfattet af SEL § 1, stk. 8, og har mindre end 8 medlemmer på tidspunktet, hvor tabet opstår. Koncernforbundne medlemmer, jf. KGL § 4, regnes i denne sammenhæng for ét medlem.

Summarisk opgørelse af minimums-udlodningen
Det følger af LL § 16 C, stk. 15, at en udloddende investeringsforening i stedet for at opgøre minimumsudlodningen efter LL § 16 C, stk. 2, kan vælge at opgøre minimumsudlodningen som årets nettofortjeneste opgjort efter ABL § 23, stk. 2. Tab fra tidligere år kan ikke fremføres til nedsættelse af fortjeneste i senere år. Bestemmelserne i LL § 16 C, stk. 1, 2.-4. pkt., gælder ikke, når der vælges summarisk opgørelse af minimumsudlodningen efter LL § 16 C, stk. 15. Ved lov nr. 525 af 12. juni 2009 er § LL 16 C, stk. 15, blevet til stk. 14. Ændringen har virkning fra og med indkomståret 2010.

Beslutning om beskatning efter LL § 16 C, stk. 15 - fra og med indkomståeret 2010 stk. 14 - skal være truffet i forbindelse med foreningens stiftelse eller inden markedsføring her i landet. Hvis foreningen tidligere har været omfattet af SEL § 1, stk. 1, nr. 5 a og 6, skal beslutningen være truffet inden den 31. december 2006.

Oplysning skal sendes til SKAT. Endvidere skal foreningen inden 2 måneder efter generalforsamlingens årlige godkendelse af udbytte m.v., dog senest den 31. december i samme år, indsende oplysning til SKAT om størrelsen af minimumsudlodningen og dens sammensætning, oplysning om det faktisk udloddede beløb fordelt på indkomsttyper, jf. LL § 16 C, stk. 3, oplysning om sammensætningen af en eventuel difference, hvis det udloddede overstiger minimumsudlodningen, samt dokumentation for minimumsudlodningen og eventuelle merudloddede beløbs sammenhæng med foreningens indkomst i det år, som udlodningen hidrører fra. Skatteministeren fastsætter de nærmere regler om oplysningspligten og om den fornødne dokumentation. Ny tekst startVed lov nr. 525 af 12. juni 2009 er LL § 16 C, stk. 12, som fra og med indkomståret 2010 bliver stk. 11, ændret således, at oplysningerne om minimumsudlodningen skal indsendes til SKAT inden 2 måneder efter foreningen årlige godkendelse af regnskabet, dog senest 6 måneder efter udløbet af foreningens indkomstår. Ændringen har virkning fra og med indkomståret 2010.Ny tekst slut

Af LL § 16 C, stk. 13, følger det, at hvis oplysninger eller dokumentation efter LL § 16 C, stk. 12, ikke indsendes rettidigt, eller der ikke gives rettidige og korrekte oplysninger om minimumsudlodning m.v. og disses sammensætning til medlemmernes værdipapircentral eller pengeinstitut m.v. her i landet, jf. SKL § 10 A, og depositarer eller kontoførere i udlandet, jf. SKL § 11 B, således at disse kan indsende rettidig indberetning, beskattes medlemmerne af gevinst og tab på investeringsbeviser i foreningen, der hidrører fra indkomstårene fra og med indkomståret forud for rettidig indsendelse af oplysninger efter LL § 16 C, stk. 12, 2. pkt. og de derefter følgende 4 indkomstår efter reglerne i ABL § 19. Såfremt der mangler rettidige og korrekte oplysninger fra flere på hinanden følgende år som udloddende forening, fastholdes beskatningen efter ABL § 19 fra og med det første år, der mangler rettidige og korrekte oplysninger for, til og med 4 år efter det seneste år, der mangler rettidige og korrekte oplysninger for. Ved lov nr. 525 af 12. juni 2009 er § LL 16 C, stk. 13, blevet til stk. 12 og stk. 12 er blevet til stk. 11. Ændringen har virkning fra og med indkomståret 2010.

Af LL § 16 C, stk. 14, følger det, at gevinst og tab på investeringsbeviser i foreningen, der hidrører fra indkomstårene fra og med det år, som valget gælder for, og de derefter følgende 4 indkomstår, ligeledes beskattes efter reglerne i ABL § 19, hvis foreningen vælger skattemæssig status som investeringsselskab, jf. ABL § 19. Et sådant valg kan ikke træffes med tilbagevirkende kraft for år, for hvilken fristen for rettidig indsendelse af oplysninger som nævnt i LL § 16 C, stk. 13, er overskredet. Ved lov nr. 525 af 12. juni 2009 er § LL 16 C, stk. 14, blevet til stk. 13 og stk. 13 er blevet til stk. 12. Ændringen har virkning fra og med indkomståret 2010.

I år, hvor dokumentationen er forsinket eller utilstrækkelig, ændrer foreningen status til investeringsselskab med virkning for det år, som dokumentationen vedrører, og de følgende år. Det er ens for danske og udenlandske foreninger, og skyldes, at de udenlandske foreninger ikke er under dansk jurisdiktion i øvrigt.

Hvis foreningen vælger at skifte fra at være udloddende til at være investeringsselskab er den bundet lige så længe som ved statusskift på grund af fejl. Der kan af ordensmæssige grunde ikke skiftes status med virkning for år, hvor rettidig meddelelse er indsendt eller burde være indsendt.

Foreningerne skal dele udlodningerne op i kapitalindkomst, aktieindkomst og skattefrit beløb i overensstemmelse med kravene i LL § 16 C, og foreningen skal kunne redegøre for indkomstens sammensætning i foreningen og sammenhængen med udlodningen.

skat.dk er Skatteforvaltningens digitale indgang til selvbetjening og vejledning om skatter og afgifter