Ifølge SEL § 2 er udenlandske selskaber og foreninger m.v. af tilsvarende art, som de i SEL § 1 nævnte hjemmehørende selskaber og foreninger m.v., skattepligtige til Danmark, når de har indtægter her fra landet af en nærmere angiven art, jf. nedenfor. Skattepligtens omfang er begrænset til overskud fra disse indtægter.

Selskaber og foreninger m.v. hjemmehørende i Grønland eller på Færøerne sidestilles i denne forbindelse med udenlandske selskaber og foreninger.

Om udenlandske selskaber m.v., der bliver fuldt skattepligtige her til landet, fordi ledelsen har sæde her i landet, se afsnit S.A.1.

Selskaber, foreninger m.v. som nævnt i SEL § 1, stk. 1 og 2, der har hjemsted i udlandet, er begrænset skattepligtige her til landet efter SEL § 2, stk. 1, litra a.

Skattepligten omfatter:

  • udøvelse af erhverv med fast driftssted her i landet eller deltagelse i en erhvervsvirksomhed med fast driftssted her. Bygge-, anlægs- eller monteringsarbejde anses for at udgøre et fast driftssted fra første dag.
  • indkomst i form af løbende ydelser hidrørende fra en sådan virksomhed eller fra afståelsen af en sådan virksomhed, når ydelserne ikke er udbytte, afdrag på et tilgodehavende, renter eller royalities.
  • bortforpagtning af en sådan virksomhed.

Realisationsavancer
Skattepligten efter SEL § 2, stk. 1, litra a, omfatter også fortjeneste eller tab ved afhændelse, afståelse eller opgivelse af formuegoder, der er knyttet til den aktivitet, der har begrundet den begrænsede skattepligt efter bestemmelsen.

Ved fastlæggelsen af, hvornår der må antages at foreligge fast driftssted, lægges der også vægt på den præcisering af begrebet, der har fundet sted i tilknytning til de indgåede DBO'er, herunder i kommentarerne til OECD modelkonventionen.

Fast driftssted antages herefter altid at foreligge, når virksomheden drives gennem:filial, kontor, fabrik, værksted eller en grube, en gas- eller oliekilde, et stenbrud eller et andet sted, hvor naturforekomster udvindes.

Det centrale i begrebet fast driftssted er, om der foreligger et fast forretningssted, gennem hvilket et foretagendes virksomhed helt eller delvist udøves.

DBO'erne vil medføre, at Danmark først vil kunne gøre en beskatningsret gældende over for en byggevirksomhed her i landet, når denne virksomhed har varet i en nærmere fastsat periode, som oftest mindst 12 måneder.

Varetages virksomheden her i landet af en såkaldt kvalificeret agent, der fra det udenlandske selskab, han repræsenterer, har fuldmagt til at indgå handler med bindende virkning for virksomheden, foreligger der fast driftssted her i landet. Det afgørende er, hvor aftalen sluttes (bliver accepteret).

Varetages virksomheden her i landet af en formidleragent (agent, der skal have accept hos den i udlandet beliggende virksomhed på de ordrer, han modtager), foreligger der ikke fast driftssted.

Landsretten har i forbindelse med et retsforlig givet fortolkningsbidrag til sondringen mellem kvalificerede agenter og formidleragenter, jf. TfS 1997, 713 VLK.

Et tysk selskab ville få et fast driftssted ved salg gennem en herboende repræsentant. Selv om repræsentanten alene kunne indgå en salgsaftale efter forudgående godkendelse fra det tyske selskab, ville der ifølge almindelig fuldmagtslære alligevel blive tale om fast driftssted, hvis ikke kunden udtrykkelig blev gjort opmærksom på, at selskabet først var bundet af aftalen efter dettes godkendelse, jf. TfS 1992, 294 LR.

Landsskatteretten fandt, at et tysk selskab ikke ville blive begrænset skattepligtig til Danmark ved at entrere med et herværende selskab om optagelse af ordrer, distribution heraf og udskrivning af fakturaer m.v., idet de pågældende funktioner blev anset for at være af forberedende art, og det danske selskab ikke kunne binde det tyske selskab til aftaler, jf. TfS 1989, 165 LSR.

I henhold til SEL § 2, stk. 5, får et udenlandsk foretagende, som udelukkende sælger sine varer m.m. i eller fra Danmark gennem en dansk repræsentant, hvis eneste salgsfunktion er passiv ordremodtagelse via telefon, telefax, telex o.lign., kaldet fjernsalg, ikke fast driftssted i Danmark.

Det er en forudsætning for reglens anvendelse, at hverken fuldmagtsgiveren eller et dermed koncernforbundet selskab m.v., i Danmark udøver erhvervsvirksomhed, der står i forbindelse med repræsentantens salg.

Bestemmelsen har virkning fra og med d. 1. januar 1997.

Såfremt der via en filial med lager her i landet sker bindende salg til aftagere, såvel her i landet som i udlandet, omfatter den begrænsede skattepligt fortjenesten vedrørende salget både til Danmark og til udlandet.

Et amerikansk selskab, der havde datterselskaber i bl.a. Danmark, blev ikke anset for at have fast driftssted i Danmark efter SEL § 2, stk. 1, litra a, ved at etablere et varelager her i landet hos en uafhængig tredjemand, da ordreoptagelse og salgsaftaler skulle finde sted i udlandet. Det danske datterselskabs opgave var således alene at ekspedere de solgte varer fra lageret til kunderne, jf. TfS 1991, 38 LR.

Et schweizisk selskab blev anset for at have fast driftssted i forbindelse med overtagelse af en portefølje af leasingkontrakter i Danmark, idet hovedfunktionen for selskabet i forbindelse med erhvervelsen af leasingporteføljen udførtes af et dansk administrationskontor, der ikke kunne anses alene at udøve en virksomhed, der var af forberedende eller hjælpende karakter. Det fremgår nærmere af sagen, at kontorets opgaver primært ville bestå i udarbejdelse af faktureringsgrundlag til fakturering af danske kunder, opfølgning på og rykning af danske kundebetalinger og overførsel af kundebetalinger til Schweiz, jf. TfS 1985, 375 LR.

Et optisk kabel, der skal føres hen over det danske sø- og landterritorium vil udgøre et fast driftssted, da arbejdet strækker sig ud over 12 måneder, jf. TfS 1999, 409 LR . 

Hverken bygge- og anlægsvirksomhed eller tilsynsopgaver i forbindelse med sådan virksomhed er omfattet af begrebet fast driftssted i den dansk-franske DBO, jf. TfS 1996, 460 TSS.

SKM 2008.844.SR Skatterådet har taget stilling til, at et selskab fra et andet EU-land, som skal levere ydelser vedrørende sikkerhedscertificering ved udførelse af et byggeprojekt, ikke har fast driftssted i Danmark i henhold til selskabsskatteloven. Dette uanset, at selskabet har en filial registreret i Danmark. Heller ikke momsmæssigt kan selskabet anses for at have fast driftssted eller fast forretningssted i Danmark. Selskabet kan endvidere ikke anses for registreringspligtigt for moms af dets ydelser, idet der er tale om rådgivningsydelser, og idet de leveres til en aftager, som er registreringspligtig, og som derfor er betalingspligtig for dansk moms af de modtagne leverancer (såkaldt omvendt betalingspligt).

Tilstedeværelsen af en ren indkøbsfilial her i landet er ikke tilstrækkelig til, at der foreligger fast driftssted.

En frivillig momsregistrering af en udenlandsk virksomhed medfører ikke i sig selv, at der dermed opstår skattepligt her til landet.

SKM 2008.713.SR Skatterådet traf i denne sag, der primært omhandler skattefri tilførsel af aktiver, afgørelse om, at et fast driftssted ikke kan have et fast driftssted (et "under-fast driftssted"). 

Deltagelse i erhvervsvirksomhed
Et udenlandsk selskab, der indgår en interessentskabskontrakt med et dansk selskab om opførelse og drift af en virksomhed her i landet, erhverver fast driftssted ved underskrivelsen af kontrakten, uanset at der går længere tid, inden den egentlige drift af virksomheden kommer i gang, skd. 1978.44.29 - Revision og Regnskabsvæsen 1978 Skattemæssige Meddelelser 36 DEP.

En svensk kraftværksvirksomhed deltog sammen med en dansk virksomhed som interessent i et interessentskab (i/s B), hvis formål var at opføre, eje og drive et kraftværk i Danmark. I opførelsesperioden stillede det svenske selskab visse medarbejdere til rådighed på timelønsbasis, men projektering og opførelse blev forestået af et andet dansk selskab, og det svenske selskab havde ikke indtægter herved og drev ikke bygge- og anlægsvirksomhed. Landsskatteretten fandt, at det svenske selskab først fik fast driftssted i Danmark fra tidspunktet for idriftsættelsen af kraftværket, jf. TfS 1996, 619 LSR.

Et internationalt boreselskab, der deltog i efterforskning af olie ved Grønland, blev ikke anset for skattepligtig her til landet af den virksomhed, som udøvedes af det kontorhold, der fulgte med selskabets skib, og som ønskedes placeret i København. Kontorholdets virksomhed bestod i at føre bøger, udarbejde rapporter og indkøbe udrustning, jf. Revision og Regnskabsvæsen 1977 Skattemæssige Meddelelser 215 SD.

Andel i overskud
Et udenlandsk selskab m.v. er begrænset skattepligtigt, hvis det er berettiget til en andel af overskuddet af en erhvervsvirksomhed med fast driftssted her i landet, selv om denne ikke drives af selskabet. Bestemmelsen gælder eksempelvis de tilfælde, hvor et udenlandsk selskab som gengæld for ydede lån betinger sig en andel i overskuddet i den herværende virksomhed
Europæiske økonomiske firmagrupper
Rådets forordning nr. 2137/85/EØF af 25. juli 1985 om indførelse af europæiske økonomiske firmagrupper (EØFG) (Firmagruppeforordningen) gælder umiddelbart i medlemsstaterne. Der er ved lov nr. 217 af 5. april 1989 og bekendtgørelse nr. 534 og 535 af 7. august 1989 fastsat regler om administrationen her i landet af forordningen.

Europæiske økonomiske firmagrupper behandles i Danmark generelt, herunder i skattemæssig henseende, som interessentskaber.

Det må afgøres individuelt for hvert medlem, om medlemmet er begrænset skattepligtig her i landet i medfør af reglerne i SEL § 2, stk. 1, litra a. Det må ligeledes afgøres individuelt for hvert medlem, om Danmark i henhold til DBO'en med den stat, hvor medlemmet er hjemmehørende, som kildestat har ret til at beskatte medlemmets indkomst eller formue her i landet.

Der henvises i øvrigt til Skat 1990, 91 DEP.

Løbende ydelser fra en virksomhed med fast driftssted her i landet eller fra afståelsen heraf, samt indtægter, der hidrører fra bortforpagtning af en sådan virksomhed, medfører begrænset skattepligt, uanset hvorledes den løbende ydelse beregnes, dvs. om den er fast eller variabel, beregnet efter f.eks. overskuddets eller omsætningens størrelse eller efter værdien af naturalier.

Undtaget fra den begrænsede skattepligt i SEL § 2, stk. 1, litra a, er løbende ydelser, der må anses som udbytte, afdrag på tilgodehavender, renter og royalties. Royalties i denne forbindelse er ikke alene de vederlagsformer, der er omfattet af KSL § 65 C, stk. 4, men også vederlag for anvendelsen af eller retten til at anvende enhver ophavsret til et litterært, kunstnerisk eller videnskabeligt arbejde, herunder spillefilm.

Selskaber, foreninger m.v., der er beliggende i udlandet, er begrænset skattepligtige af forpagtningsafgifter, som hidrører fra bortforpagtning af en virksomhed med fast driftssted her i landet, også når denne drives fra lejede lokaler, eller i tilfælde, hvor den ejendom, hvorfra virksomheden drives, ikke samtidig bortforpagtes. En forpagtningsafgift er omfattet af den begrænsede skattepligt, hvad enten den er fast eller variabel - f.eks. sat i forhold til overskuddets eller omsætningens størrelse eller værdien af naturalier.

Realisationsavancer
Skattepligten efter SEL § 2, stk. 1, litra a, omfatter også fortjeneste eller tab ved afhændelse, afståelse eller opgivelse af formuegoder, der er knyttet til den aktivitet, der har begrundet den begrænsede skattepligt efter bestemmelsen. Med hensyn til aktier fremgår det af 8. punktum i SEL § 2, stk. 1, litra a, at skattepligten for faste driftssteder med undtagelse af selskaber omfattet af § 2 A, stk. 1 (afsnit S.A. 2. 14) kun omfatter fortjeneste, tab og udbytte på selskabets aktier, når afkastet vedrører det faste driftssted, herundergevinst, tab og udbytte af aktier, der indgår i faste driftssteds anlægskapital samt genbeskatningssaldo efter § 31 A. 

Ifølge SEL § 2, stk.1, litra b, er selskaber og foreninger m.v., der har hjemsted i udlandet, men i deres egenskab af ejer, medejer, brugs- eller indtægtsnyder oppebærer indtægt (herunder også en fast forpagtningsafgift) af en her i landet beliggende fast ejendom, begrænset skattepligtige. Skattepligten omfatter endvidere fortjeneste ved afståelse af fast ejendom omfattet af ejendomsavancebeskatningsloven eller AL § 21. Skattepligten i medfør af SEL § 2, stk. 1, litra a og b, omfatter alene indtægt fra de i bestemmelsen nævnte indkomstkilder, jf. SEL § 2, stk. 2, ligesom der ved opgørelsen  af den skattepligtige indkomst alene kan fratrækkes udgifter, som vedrører de samme indkomstkilder, jf. SEL § 9, stk. 1.

Udenlandske selskaber og foreninger m.v., som oppebærer udbytteindtægter m.v. fra her i landet hjemmehørende selskaber, er omfattet af skattepligten her i landet, jf. SEL § 2, stk. 1, litra c. Skattepligten omfatter ifølge SEL § 3, stk. 5 også sådanne udenlandske selskaber og foreninger, som i øvrigt måtte være undtaget fra skattepligt efter SEL § 3, stk. 1. Udenlandske statslige organer, der ikke er organiseret som et aktie- eller anpartsselskab eller en forening m.v., er ikke begrænset skattepligtige til Danmark, jf. TfS 1994, 236 TSS/DEP.

Hvis der er indgået en DBO med det land, hvor selskabet mv. er hjemmehørende, kan der være fastsat bestemmelser om, at udbyttet kun kan beskattes i den anden stat. Det forekommer også, at begge stater har delt beskatningsretten. Se også LV Dobbeltbeskatning afsnit D.D. 2 artikel 10 samt LV Dobbeltbeskatning afsnit D.E.

Et selskab, der er stiftet eller indregistreret i Gibraltar i henhold til the Company Ordinance, som uden valgmulighed og uden fritagelse er omfattet af selskabsskat i Gibraltar og som i øvrigt opfylder betingelserne artikel 2 i Rådets direktiv 90/435/EØF af 23. juli 1990 om en fælles beskatningsordning for moder- og datterselskaber fra forskellige medlemsstater (Moder-/datterselskabsdirektivet), vil være omfattet af begrebet selskab i en medlemsstat, TfS 1992, 441 DEP.

Den begrænsede skattepligt omfatter først og fremmest udbyttebeløb, i hvilke der efter KSL § 65 skal indeholdes udbytteskat, jf. SEL § 2, stk. 2. Foruden det almindelige af generalforsamlingen fastsatte årlige udbytte gælder dette udbetalinger ved nedsættelse af aktiekapital i selskaber, der ikke er under likvidation, samt udlodninger foretaget i årene forud for det kalenderår, hvori selskabet endeligt opløses, og afståelsessummer, der er omfattet af LL § 16B, stk. 1.

Begrænset skattepligt foreligger også, når udenlandske selskaber, foreninger mv. i øvrigt modtager udbytter omfattet af LL § 16 A, stk. 1 og 2, bortset fra udlodninger fra udloddende investeringsforeninger, jf. LL § 16 C, stk. 1, der udelukkende investerer i fordringer omfattet af kursgevinstloven, aktier i det administrationsselskab, der forestår investeringsforeningens administration, og afledte finansielle instrumenter efter Finanstilsynets regler herom, eller oppebærer afståelsessummer omfattet af LL § 16 B. Som udbytte behandles tillige tilskud til koncernforbundne selskaber, jf. § 31 D, hvis tilskudsmodtageren, såfremt denne var moderselskab til tilskudsyderen, ville være skattepligtig af udbytte efter denne bestemmelse. Herved vil også udbytter, hvori der ikke skal indeholdes udbytteskat, være omfattet af den begrænsede skattepligt. Det vil navnlig være maskeret udbytte eller udlodning.  Ved bestemmelserne i LL § 16 A, stk. 2, LL § 16 A, stk. 3 og LL § 16 B, stk. 2, er der tillagt told- og skatteforvaltningen bemyndigelse til at tillade, at de nævnte udbetalinger i skattemæssig henseende behandles i overensstemmelse med reglerne i aktieavancebeskatningsloven. 

Skattepligten af udbytteindtægter omfattet af SEL § 2, stk. 1, litra c, anses for endeligt opfyldt ved den i henhold til KSL § 65 foretagne indeholdelse af udbytteskat på 28 pct. eller den skat, der skal betales i henhold til KSL § 65 A, stk. 1. De udbytteindtægter, der ikke er omfattet af indeholdelsespligten i KSL § 65, skal for begrænset skattepligtige ligeledes beskattes med en bruttoskat på 28 pct.

Ny tekst startSkattepligten omfatter ikke udbytte af datterselskabsaktier, jf. aktieavancebeskatningslovens § 4 A, når beskatningen af udbytter fra datterselskabet skal frafaldes eller nedsættes efter bestemmelserne i direktiv 90/435/EØF om en fælles beskatningsordning for moder- og datterselskaber fra forskellige medlemsstater eller efter en dobbeltbeskatningsoverenskomst med Færøerne, Grønland eller den stat, hvor moderselskabet er hjemmehørende. Skattepligten omfatter endvidere ikke udbytte af koncernselskabsaktier, jf. aktieavancebeskatningslovens § 4 B, der ikke er datterselskabsaktier, når det udbyttemodtagende koncernselskab er hjemmehørende i en stat, der er medlem af EU/EØS, og udbyttebeskatningen skulle være frafaldet eller nedsat efter bestemmelserne i direktiv 90/435/EØF eller dobbeltbeskatningsoverenskomsten med den pågældende stat, hvis der havde været tale om datterselskabsaktier. Skattepligten omfatter endvidere ikke udbytte, som oppebæres af deltagere i moderselskaber, der er optaget på listen over de selskaber, der er omhandlet i artikel 2, stk. 1, litra a, i direktiv 90/435/EØF om en fælles beskatningsordning for moder/og datterselskaber fra forskellige medlemsstater, men som ved beskatningen her i landet anses for at være transparente enheder. Det er en betingelse, at selskabsdeltageren ikke er hjemmehørende her i landet.Ny tekst slut

Der er i SEL § 2, stk. 1, litra d) indført beskatning af renteindtægter, der oppebæres af visse selskaber og foreninger mv., der har hjemsted i udlandet.

Skattepligten omfatter ikke a) renter af fordringer, som er knyttet til et fast driftssted, omfattet af litra a, b) renter hvor beskatningen af renterne skal frafaldes eller nedsættes efter direktiv 2003/49/EF om en fælles ordning for beskatning af renter og royalties, der betales mellem associerede selskaber i forskellige medlemsstater, eller c) hvis beskatningen af renter skal frafaldes eller nedsættes efter en dobbeltbeskatningsoverenskomst med Færøerne, Grønland eller den stat, hvor det modtagende selskab m.v. er hjemmehørende. Dette gælder imidlertid kun, hvis det betalende selskab og det modtagne selskab er associeret som nævnt i direktivet i en sammenhængende periode på mindst 1 år, inden for hvilken betalingstidspunktet skal ligge. Endvidere bortfalder skattepligten, d) hvis det modtagende selskab m.v. er under væsentlig indflydelse af et her i landet hjemmehørende selskab m.v., jf. SEL § 31 C, i en sammenhængende periode på mindst et år, inden for hvilken betalingstidspunktet skal ligge, e) hvis det modtagende selskab m.v. er under bestemmende indflydelse af et selskab m.v., der er hjemmehørende på Færøerne, i Grønland eller en stat, som har en dobbeltbeskatningsoverenskomst med Danmark, hvis dette selskab m.v. efter reglerne på Færøerne, i Grønland eller denne stat kan undergives CFC-beskatning af renterne, eller f) hvis det modtagende selskab m.v.  godtgør, at den udenlandske selskabsbeskatning af renterne udgør mindst  3/4 af den danske selskabsbeskatning, samt at det ikke betaler renterne videre til et andet udenlandsk selskab m.v., som er undergivet en selskabsbeskatning af renterne, der er mindre end 3/4 af den danske selskabsbeskatning.

Bestemmelsen er indført ved lov nr. 221 af 31. marts 2004 og har virkning for renter, der vedrører tiden fra og med 2. april 2004. Den renteskat, der skal indeholdes i forbindelse med betaling eller godskrivning af renter til et selskab m.v., jf. SEL § 2, stk. 1, litra d, skal indeholdes med 30 pct. af den samlede rente. Renteskatten forfalder til betaling ved udbetalingen eller godskrivningen af renten og skal indbetales til told- og skattemyndighederne senest i den følgende måned samtidig med udløbet af den indeholdelsespligtiges angivelsesfrist for indeholdt A-skat og arbejdsmarkedsbidrag. Se nærmere KSL § 65 D og § 66 B. 

Der er udarbejdet blanket med tilhørende vejledning vedrørende erklæring i henhold til KSL § 66 B, stk.1 (blanket nr. 06.026).

Udenlandske selskaber og foreninger m.v., som oppebærer indkomst her fra landet, der i medfør af KSL § 43, stk. 2 litra h, skulle henregnes til A-indkomst, hvis den udbetaltes til en person, skal i henhold til SEL § 2, stk. 1, litra e, jf. KSL § 65 B svare en skat på 30 pct. af den omhandlede bruttoindtægt.

Bestemmelsen omfatter vederlag i penge samt i forbindelse hermed ydet fri kost og logi til personer, der for selskabets regning stilles til rådighed for at udføre arbejde her i landet.

Skattepligten er endeligt opfyldt ved den i KSL § 65 B erlagte skat, jf. SEL § 2, stk. 2.

Udenlandske selskaber, foreninger m.v., som oppebærer vederlag som rådgiver, konsulent eller anden lignende medhjælp for en virksomhed her i landet, er begrænset skattepligtig heraf, jf. SEL § 2, stk. 1, litra f.

Den begrænsede skattepligt omfatter således også honorarer, der ville være omfattet af KSL § 43, stk. 2, litra a, om medhjælp for bestyrelser m.v., hvis de var udbetalt til en fysisk person.

Det er dog en betingelse, at en person, der tidligere har været fuldt skattepligtig til Danmark efter KSL § 1, stk. 1, nr. 1, er hovedaktionær jf. ABL § 4 i det udenlandske selskab, som modtager vederlaget og samtidig er eller inden for de seneste 5 år forud for skattepligtsophøret har været hovedaktionær i det selskab, som udreder vederlaget. Er den udbetalende virksomhed personligt ejet, henses til, om den pågældende person ejer eller har ejet 25 pct. eller mere af egenkapitalen, eller har eller har haft afgørende indflydelse i virksomheden. De for aktionærer gældende kriterier finder tilsvarende anvendelse.

Hvis det udenlandske konsulentselskab er hjemmehørende i en stat, hvormed Danmark har indgået dobbeltbeskatningsoverenskomst, kan den danske beskatning kun gennemføres i overensstemmelse med reglerne i denne overenskomst. Dette indebærer, at Danmark i reglen kun kan beskatte konsulentindtægten som indkomst fra et fast driftssted her i landet, dvs. et center for en virksomhed af fast eller vedvarende karakter. Dette forudsætter altså, at selskabet har et fast driftssted, som til stadighed står til dets rådighed i Danmark med henblik på udøvelsen af dets virksomhed. Skattepligten i medfør af SEL § 2, stk. 1, litra f, omfatter alene indtægt fra de i bestemmelsen nævnte indkomstkilder, jf. SEL § 2, stk. 2, ligesom der ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst alene kan fratrækkes udgifter, som vedrører de samme indkomstkilder, jf. SEL § 9, stk. 1.

Udenlandske selskaber, foreninger m.v. er begrænset skattepligtige af royalty hidrørende fra kilder her i landet, jf. SEL § 2, stk. 1, litra g. Ved lov nr. 221 af 31. marts 2004 er der imidlertid sket en indsnævring af bestemmelsen, idet det er bestemt, at der ikke foreligger begrænset skattepligt for udenlandske selskaber m.v. hvis royaltybeløbet er knyttet til et fast driftssted, omfattet af SEL § 2, stk. 1, litra a. Skattepligten omfatter endvidere ikke royalty, der er omfattet af direktiv 2003/49/EF om en fælles ordning for beskatning af renter og royalties, der betales mellem associerede selskaber i forskellige medlemsstater. Dette gælder dog kun, hvis det betalende selskab og det modtagende selskab er associeret som nævnt i direktivet i en sammenhængende periode på mindst 1 år, inden for hvilken betalingstidspunktet skal ligge.Det er en betingelse for den begrænsede skattepligt, at royaltybetaleren har hjemting her i landet.

Der foreligger dog begrænset skattepligt, hvis udbetalingen foretages af en befuldmægtiget, der har hjemting her, jf. KSL § 65 C, stk. 1.

Udenlandske statslige organer, der ikke er organiseret som et aktie- eller anpartsselskab eller en forening m.v., er ikke begrænset skattepligtige af royalties, der modtages fra Danmark, jf. SKM2007.221.SR. Se også TfS 1994. 236TSS/DEP.

I KSL § 65 C, stk. 4, defineres royalty som betalinger af enhver art, der modtages som vederlag for anvendelsen af eller retten til at anvende ethvert patent, varemærke, mønster eller model, tegning, hemmelig formel eller fremstillingsmetode eller som vederlag for oplysninger om industrielle, kommercielle eller videnskabelige erfaringer. Dette gælder uanset om betalingen sker løbende eller om der er tale om et engangsbeløb.

Royaltybeskatningen omfatter alene vederlag for anvendelsen af eller retten til at anvende de nævnte rettigheder eller formuegoder, men ikke indtægter ved salg af de nævnte rettigheder. Betaling for ydelser af know-how er omfattet af royalty-beskatning.Betaling for køb af patenter, varemærker m.v. er ikke omfattet af royaltybeskatningen. Betaling for køb af efterforskningsdata i tilknytning til kulbrinteindvinding vil heller ikke være omfattet af royaltybeskatningen. Om afståelse af formuegoder, der er knyttet til en virksomhed med fast driftssted i Danmark, se afsnit S.A. 2.1.

Kildeskattelovens definition af royalty afviger fra artikel 12 i OECD''s model til DBO, idet royaltybeskatningen ikke omfatter vederlag for anvendelsen af eller retten til at anvende enhver ophavsret til et litterært, kunstnerisk eller videnskabeligt arbejde, f.eks. forfatterroyalty og royalty for brug af musik, spillefilm, video m.v.

Royaltyindtægter, der er omfattet af bestemmelsen, beskattes med en bruttoskat på  Ny tekst start25 pct.Ny tekst slut Royaltyskatten opkræves ved indeholdelse, jf. KSL § 65 C og bekendtgørelse nr. 980 af 16. november 2001 om opkrævning af indkomstskat samt kommunal og amtskommunal ejendomsværdiskat for personer m.v. (Opkrævningsbekendtgørelsen), samt skd.cirkulære nr. 135 af 4. november 1988.

Den royalty-skat, som skal indeholdes i royalty-betalinger til udenlandske selskaber m.v., kan nedsættes eller bortfalde, såfremt Danmark har indgået dobbeltbeskatnings-overenskomst med den stat, hvor det udenlandske selskab er hjemmehørende. Skattepligten i medfør af SEL § 2, stk. 1, litra g, er endeligt opfyldt ved den i henhold KSL § 65 C foretagne indeholdelse af royaltyskat.

Ved lov nr. 221 af 31. marts 2004 er der som et nyt litra h i SEL § 2, stk. 1 indsat en bestemmelse, hvorefter i udlandet hjemmehørende selskaber m.v. er skattepligtige af kursgevinster på fordringer, der er stiftet på sådanne vilkår, at gælden skal indfries til en forud fastsat overkurs i forhold til værdien på stiftelsestidspunktet forudsat, at debitor er et selskab m.v., omfattet af SEL § 1 eller SEL § 2, stk. 1, litra a og kreditor er koncernforbundet med debitor som nævnt i SKL § 3 B (kontrolleret gæld). Bestemmelsen indeholder regler for opgørelsen af kursgevinsten. Endvidere finder bestemmelserne i litra d tilsvarende anvendelse på kursgevinsterne.

Selskaber og foreninger m.v., der er begrænset skattepligtige af indtægter, som omhandlet i SEL § 2, stk. 1, litra a, b og f, er pligtige at selvangive disse indtægter, jf. SKL § 2, stk. 1, nr. 3, jf. lovbekendtgørelse nr.726 af 13. august 2001, og det udenlandske selskabs eller forenings herværende befuldmægtigede er medansvarlig for skattens erlæggelse, jf. SEL § 2, stk. 3. Skattepligten i medfør af SEL § 2, stk. 1, litra d) og h) er endeligt opfyldt ved den i KSL § 65 D foretagne indeholdelse af renteskat.

Ifølge SKL § 2, stk. 1, nr. 3, er skattepligtige i medfør af SEL § 2, stk. 1, litra c, d, e eller g, ikke omfattet af selvangivelsespligten. Den nævnte fritagelse for selvangivelsespligt for begrænsede skattepligtige efter SEL § 2, stk. 1, litra c, e og g, gælder ifølge SKL § 2, stk. 2, ikke, hvis den skattepligtige har modtaget udbytte omfattet af LL § 16 A, stk. 1, eller afståelsessummer omfattet af LL § 16 B, i hvilket der ikke er indeholdt udbytteskat efter KSL § 65, medmindre udbyttet m.v. er omfattet af KSL § 65, stk. 6 (skattefrit udbytte),

Selskaber m.v., der har indtægt ved virksomhed knyttet til forundersøgelse, efterforskning og indvinding af kulbrinter fra dansk område, er skattepligtige til Danmark i medfør af kulbrinteskatteloven, jf. lovbekendtgørelse nr. 792 af 29. september 1993 med senere ændringer. For disse selskaber m.v. indebærer kulbrinteskatteloven derfor en udvidelse af den subjektive skattepligt.

Skattepligtige, der er omfattet af KULBR kap. 2 og 3, skatteansættes af told- og skatteforvaltningen. SSL § 12 A finder tilsvarende anvendelse. Ansættelsen omfatter:

  • særskilt indkomst efter KULBR kap. 2,
  • kulbrinteindkomst efter KULBR kap. 3,
  • anden indkomst, der er skattepligtig her til landet.

Bemyndigelsen til at træffe afgørelser i 1. instans efter kulbrinteopkrævningslovens § 2, stk. 1, jf. lovbekendtgørelse nr. 793 af 29. september 1993 om ansættelse og opkrævning m.v. af skat ved kulbrinteindvinding (Kulbrinteopkrævningsloven) er udlagt til  SKAT Hovedcentret, Store selskaber, Kontrol.

Ansættelsen af skattepligtige efter kulbrinteskatteloven, der ikke tillige er omfattet af reglerne i KSL §§1 eller 2, DBSL § 1, stk. 2 eller 3, SEL §§ 1 eller 2, eller FBL § 1 om skattepligt, foretages af told- og skatteforvaltningen. SSL § 12 A finder tilsvarende anvendelse, jf. kulbrinteopkrævningslovens § 2, stk. 2.

Bemyndigelsen til at træffe afgørelser i 1. instans i alle sager efter de anførte bestemmelser eller myndighedsbetegnelser (kulbrinteopkrævningsloven §2, stk. 2) er udlagt til  Skattecenter Esbjerg. Bemyndigelsen omfatter endvidere KULBR § 21, stk. 2 og 4, for så vidt angår opkrævning af indeholdt skat. Bemyndigelsen omfatter ikke sager vedrørende principielle spørgsmål og sager, hvor der ikke er skabt en praksis.

Ved lov nr. 221 af 31. marts 2004 er der som en ny § 2 A i selskabsskatteloven indsat en bestemmelse, hvorefter et dansk selskab, som nævnt i SEL § 1, skal anses for transparent, hvis selskabet efter udenlandske skatteregler behandles som en transparent enhed, hvorved indkomsten i selskabet medregnes ved opgørelsen af koncernforbundne juridiske personers skattepligtige indkomst i den fremmede stat. I henhold til bestemmelsens stk. 6 skal selskabet i et sådant tilfælde altid udgøre et fast driftssted for det udenlandske selskab.

Hovedeksemplet for anvendelsen af den ny regel i § 2 A vil være de amerikanske såkaldte "check the box" regler. Disse regler medfører, at et amerikansk selskab frit kan vælge, at et udenlandsk selskab, som det ejer anparter i, omkvalificeres til en filial af det amerikanske selskab med den konsekvens, at alle betalinger fra det udenlandske selskab til det amerikanske selskab anses som interne overførsler inden for samme enhed, så betalingerne er uden skattemæssig betydning.

Bestemmelsen finder kun anvendelse, hvis de koncernforbundne juridiske personer kontrollerer selskabet m.v., jf. SKL § 3 B, og den fremmede stat, Færøerne eller Grønland er medlem af EU eller EØS eller har en dobbeltbeskatningsoverenskomst med Danmark.

Ny lovgivning
Ved L 23 (Lov nr. 98 af 10. februar 2009) og ved L 202 (Lov nr. 525 af 12. juni 2009) er der foretaget en række præciseringer, justeringer og ændringer af selskabsskattelovens § 2 A, stk. 5, 1., 6. og 7. pkt., samt stk. 6, 7 og 8.

De primære ændringer er sket med indsættelsen af stk. 6-8. Ophør af transparens efter § 2 A medfører herefter, at der skal ske afståelsesbeskatning af aktiverne og passiverne i selskabet, og aktiverne og passiverne skal anses for erhvervet til handelsværdien på overtagelsestidspunktet.

Normalt vil ophør af transparens udløse beskatning af alle aktiver og passiver, idet ejerne af den transparente enhed altid anses for at have fast driftssted i Danmark og alle aktiver og passiver, der civilretligt ejes af selskabet, anses for at være tilknyttet det faste driftssted. Det er dog ikke på forhånd givet, at der efter en dobbeltbeskatningsoverenskomst findes et fast driftssted. Såfremt dette er tilfældet og en dobbeltbeskatningsoverenskomst påberåbes, vil der ikke udløses dansk beskatning ved transparensens ophør.

Ændringen indebærer, at der alene opnås opskrivning til handelsværdien, for så vidt angår afskrivningsberettigede aktiver, oparbejdet goodwill og andre oparbejdede immaterielle aktiver, i det omfang transparensens ophør har medført dansk eller udenlandsk beskatning. Såfremt ophøret af transparens ikke har udløst beskatning af et afskrivningsberettiget aktiv, indtræder selskabet i stedet i den transparente enheds anskaffelsessum og anskaffelsestidspunkt. Selskabet vil, hvis der ikke udløses beskatning af et oparbejdet immaterielt aktiv, blive anset for selv at have oparbejdet det immaterielle aktiv.

For så vidt angå præciseringer, justeringer og ændringer af selskabsskattelovens § 2 A, stk. 5, 1 og 7 pkt. samt stk. 6, 7 og 8 har de virkning fra og med indkomståret 2008. I indkomståret 2008 kan et selskab, der ophører med at være transparent inden den 8. oktober 2008, vælge at anvende de hidtidige regler i stedet for selskabsskattelovens § 2 A, stk. 6, som affattet ved Lov nr. 98 af 10. februar 2009 § 1, nr. 6, hvis de samme koncernforbundne juridiske personer kontrollerer selskabet, jf. skattekontrollovens § 3 B, både før og efter transparensens ophør.

For så vidt angår justeringen af selskabsskattelovens § 2 A, stk. 5, 6. pkt. har det virkning fra og med indkomståret 2010.

Folketinget har den 12. juni 2008 vedtaget L 181 (Lov nr. 530 af 17. juni 2008), der vedrører skattemæssig selskabskvalifikation mv. Ved lovens vedtagelse er der indsat en ny § 2 C i selskabsskatteloven. Bestemmelsen er en værnsregel, som er indført med det formål at rette op på en række uhensigtsmæssigheder, der kan give anledning til et utilsigtet brug af de eksisterende skatteregler. Ved at udnytte forskelle i den skattemæssige kvalifikation af f.eks. et kommanditselskab, var det muligt at undgå beskatning af indkomst i kommanditselskabet. Reglen er kommet til på baggrund af et bindende svar afsagt af Skatterådet i 2008.

I SKM2008.446.SR bekræftede Skatterådet, at et konkret dansk kommanditselskab er stiftet og vil have et faktisk virke som et kommanditselskab, og at det således efter dansk skatteret er skattemæssigt transparent. Skatterådet bekræftede samtidig, at kommanditselskabets amerikanske ejere ikke er begrænset skattepligtige til Danmark, idet kommanditselskabets aktiviteter bevirker, at der ikke er grundlag for at statuere fast driftssted.

I det bindende svar er det danske kommanditselskabs funktion at eje immaterielle rettigheder. Det skal ikke selv producere og salgsfunktionen placeres i udlandet. Produkterne skal fremstilles af et datterselskab i henhold til en række produktionsaftaler. Kommanditselskabet vil under hele forløbet beholde ejerskabet til de immaterielle rettigheder, råvarerne og den færdige produktion. Kommanditselskabet har efter Skatterådets opfattelse indrettet sig således, at der ikke kan statueres fast driftssted i Danmark, idet der ikke sker hel eller delvis virksomhedsudøvelse. Dermed beskattes afkastet af de immaterielle rettigheder ikke i Danmark. Samtidig har de amerikanske ejere af kommanditselskabet valgt, at kommanditselskabet skal anses for et selvstændigt skattesubjekt, hvilket betyder, at man ikke har foretaget et check the box valg. Dermed beskattes afkastet af de immaterielle rettigheder ikke i USA.

Der er således skabt en situation, hvor man ved at udnytte forskelle i den skattemæssige kvalifikation af eksempelvis kommanditselskaber, kan undgå beskatning af indkomst i danske kommanditselskaber mv.

Selskabsskattelovens § 2 C er indsat med det formål at forhindre udnyttelse af forskelle i den skattemæssige kvalifikation. Dette foregår ved at omkvalificere den transparente enhed, der ikke har fast driftssted i Danmark, til et selvstændigt skattesubjekt.

Som udgangspunkt vil bestemmelsen omfatte filialer af udenlandske selskaber, uanset om filialen har fast driftssted eller ej. Det skal dog i den anledning præciseres, at det ikke har været tanken, at udenlandske kommanditselskaber mv. med f.eks. et fast driftssted i Danmark skulle være begrænset skattepligtig af det faste driftssted som en følge af selskabsskattelovens § 2 C. Den begrænsede skattepligt efter selskabsskattelovens § 2 skal således ikke omfatte udenlandske enheder, der ville være omfattet af selskabsskattelovens § 2 C, hvis enheden havde hjemsted i Danmark.

Efter § 2 C, stk. 1 skal registreringspligtige filialer af udenlandske virksomheder og skattemæssigt transparente enheder, der er registreringspligtige, har vedtægtsmæssigt hjemsted eller har ledelsens sæde her i landet, beskattes efter reglerne for selskaber omfattet af selskabsskattelovens § 1, stk. 1, nr. 2, hvis direkte ejere med mere end 50 % af kapitalen eller med besiddelse af mere end 50 % af stemmerettighederne er hjemmehørende i en eller flere fremmede stater, på Færøerne eller Grønland,

1) hvor enheden henholdsvis filialen skattemæssigt behandles som et selvstændigt skattesubjekt, eller

2) der ikke udveksler oplysninger med de danske myndigheder efter en dobbeltbeskatningsoverenskomst eller konvention eller en administrativt indgået aftale om bistand i skattesager.

Ifølge bestemmelsen bliver de registreringspligtige filialer og transparente enheder således omkvalificeret til selvstændige skattesubjekter, hvis ejere af mere end 50 % af kapitalen eller stemmerettighederne ikke er hjemmehørende i Danmark. Der stilles ikke krav om, at ejerne er koncernforbundne parter. Der kan være tale om uafhængige selskaber eller personer hjemmehørende i flere forskellige lande, som tilsammen ejer mere end 50 %. Det afgørende kriterium er, at et flertal af direkte ejere efter reglerne i deres hjemland(e) anser filialen eller den transparente enhed for at være et selvstændigt skattesubjekt, eller at hjemland(ene) ikke udveksler oplysninger med de danske myndigheder.

Ved direkte ejerskab skal forstås de ejere, som ud fra et dansk synspunkt er de direkte ejere af filialen eller den transparente enhed. Det får således ikke betydning for bedømmelsen, hvis der mellem filialen eller den transparente danske enhed ligger enheder, der er transparente efter dansk opfattelse, men et selvstændigt skattesubjekt efter regler i andre lande. Til nærmere illustration heraf kan nævnes et eksempel, hvor et moderselskab hjemmehørende i USA ejer mere end 50 % af et svensk kommanditselskab, som igen ejer mere end 50 % af et dansk kommanditselskab. Efter interne amerikanske regler har det amerikanske moderselskab valgt, at såvel det svenske som det danske kommanditselskab skal anses for selvstændige skattesubjekter ud fra et amerikansk synspunkt. I dette tilfælde anses det amerikanske moderselskab for at være den direkte ejer for mere end 50 % vedkommende. I dette konkrete eksempel finder § 2 C anvendelse, hvorefter det danske kommanditselskab skal anses for et selvstændigt skattesubjekt.

Ny tekst startI SKM2009.569.SR bekræftede Skatterådet, at et dansk indregistreret kommanditselskab ikke vil blive opfattet som en selvstændig juridisk enhed efter selskabsskattelovens § 2 C. Kommanditselskabets ejere er et aktieselskab, der er hjemmehørende i Hong Kong med en ejereandel på 50 % og et aktieselskab, der er hjemmehørende på Gibraltar med en ejerandel på 50 %. Idet Gibraltar er omfattet EU´s direktiv om bistand i skattesager, er der således ikke tale om, at et flertal af direkte ejere (mere end 50 %) er hjemmehørende i et land, som ikke udveksler oplysninger med de danske myndigheder.Ny tekst slut

Efter § 2 C, stk. 2 skal der ved skattemæssigt transparente enheder forstås juridiske personer, der efter danske skatteregler ikke udgør et selvstændigt skattesubjekt, men hvis forhold er reguleret af selskabsretlige regler, en selskabsaftale eller en foreningsvedtægt.

Ifølge bestemmelsen svarer denne afgrænsning af skattemæssigt transparente enheder til afgrænsningen i ligningslovens § 2, stk. 1, 2. pkt. og skattekontrollovens § 3 B, stk. 1, 2. pkt. Dette indebærer, at interessentselskaber, kommanditselskaber, partnerskaber og lignende selskaber kvalificeres som skattemæssigt transparente enheder. Herefter vil også sammenslutninger, der over for omverden fremtræder som en samlet enhed, kvalificeres i skattemæssig henseende som transparente enheder.

Efter § 2 C, stk. 3 anses deltagerne ikke for at have afstået aktiverne og passiverne i den transparente enhed eller filialen på tidspunktet for kvalificeringen efter stk. 1. Aktiver og passiver, der ikke længere er omfattet af dansk beskatning, anses for afstået af deltagerne til handelsværdien på tidspunktet for kvalificeringen efter stk. 1.

Bestemmelsen er indsat med det formål at undgå, at deltagerne ikke beskattes af eventuelle urealiserede fortjenester på aktiver i de faste driftssteder. Dette skal ses i lyset af, at lovens primære sigte er de tilfælde, hvor den transparente enhed ikke har fast driftssted i Danmark.

Efter § 2 C, stk. 4 skal aktiver og passiver behandles ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst for selskabet, som om de var anskaffet på de tidspunkter, hvor de er erhvervet af deltagerne, og for de anskaffelsessummer, hvortil de er erhvervet af deltagerne. Der fastsættes ingen anskaffelsessum på goodwill eller andre immaterielle rettigheder som nævnt i afskrivningslovens § 40, i det omfang de er oparbejdet af en eller flere af deltagerne. Fortjeneste i forhold til anskaffelsessummen kan højest medregnes med et beløb svarende til forskellen mellem salgssummen og handelsværdien på tidspunktet for inddragelse under dansk beskatning. Eventuelle skattemæssige afskrivninger og nedskrivninger, som deltagerne har foretaget, anses for foretaget af selskabet. § 4 A, stk. 2 og 3, finder tilsvarende anvendelse på afskrivningsberettigede aktiver, i det omfang de ikke i forvejen er omfattet af dansk beskatning, idet de ved denne anvendelse anses for anskaffet på det tidspunkt, hvor de enkelte deltagere anskaffede aktivet. Selskabet anses uanset 1. pkt. for at have erhvervet fordringer henholdsvis påtaget gæld til kursværdien på tidspunktet for kvalificeringen efter 1. pkt., i det omfang deltagerne er fysiske personer, der ikke ville være blevet beskattet henholdsvis have haft fradrag ved afhændelse eller indfrielse på dette tidspunkt. Aktiver, der for en eller flere af deltagerne er erhvervet som led i næring, behandles ved opgørelsen af selskabets indkomst, som om de var erhvervet af dette selskab som led i næring. Selskabet anses dog for at have erhvervet disse næringsaktiver til handelsværdien på tidspunktet for kvalificeringen efter stk. 1, i det omfang deltagerne ikke ville være beskattet henholdsvis have haft fradrag ved afståelse af aktiverne på dette tidspunkt. Har en eller flere af deltagerne medregnet urealiseret fortjeneste og tab på værdipapirer, behandles værdipapirerne ved opgørelsen af selskabets skattepligtige indkomst, som om disse fortjenester og tab var medregnet hos selskabet. Ved opgørelsen af tab som omhandlet i aktieavancebeskatningslovens § 8, stk. 2 og § 17, stk. 2, skal udbytte mv., der er modtaget af deltagerne, anses for modtaget af selskabet. Selskabet succederer i deltagernes fremførselsberettigede underskud, jf. ligningslovens § 15, og uudnyttede fradragsberettigede tab fra tidligere indkomstår, jf. aktieavancebeskatningslovens § 8, stk. 3, og § 9 A, stk. 3, kursgevinstlovens § 31, stk. 3, og ejendomsavancebeskatningslovens § 6, stk. 4, når underskuddene og tabene er lidt som led i den transparente enheds eller filialens virksomhed.

Ved L 202 (Lov nr. 525 af 12. juni 2009) er der foretaget en justering af selskabsskattelovens § 2 C, stk. 4, 10 og 11 pkt. Der er alene tale om konsekvensændringer. De nævnte ændringer indebærer, at bestemmelsen herefter fremstår således: Ved opgørelsen af tab som omhandlet i aktieavancebeskatningslovens § 17, stk. 2, skal udbytte mv., der er modtaget af deltagerne, anses for modtaget af selskabet. Selskabet succederer i deltagernes fremførelsesberettigede underskud, jf. ligningslovens § 15, og uudnyttede fradragsberettigede tab fra tidligere indkomstår, jf. aktieavancebeskatningslovens § 9, stk. 4, og § 43, stk. 3, kursgevinstlovens § 31, stk. 3, og § 31 A, stk. 3, og ejendomsavancebeskatningslovens § 6, stk. 3, når underskuddene og tabene er lidt som led i den transparente enheds eller filialens virksomhed. Konsekvensændringerne har virkning fra og med indkomståret 2010.

Ifølge bestemmelsens 1. pkt. er det således, at hvis der er flere deltagere, der har forskellige anskaffelsessummer, vil anskaffelsessummen skulle opgøres forholdsmæssigt. Tilsvarende vil der skulle foretages en opdeling af anskaffelsestidspunkterne. Til 3. pkt. bemærkes, at tidspunktet for inddragelsen under dansk beskatning kan variere, hvis kommanditselskabet f.eks. både har danske og udenlandske ejere (og aktiverne ikke var tilknyttet et fast driftssted). Såfremt dette er tilfældet må der foretages en forholdsmæssig opgørelse. Til 4. pkt. bemærkes, at der skal foretages en forholdsmæssig opgørelse, hvis der er flere deltagere, som har forskellige afskrivninger. Til 5. pkt. bemærkes, at deltagerne skal anses for at have afskrevet deres del af aktivet maksimalt efter danske regler siden anskaffelsen af aktivet, når deltagernes andel af aktivet hidtil ikke har været omfattet af dansk beskatning. Til 7. pkt. bemærkes, at det ikke har været hensigten, at fortjenester og tab, der ville have været skattefri for enkelte af deltagerne, idet de ikke har erhvervet aktiver som led i næring, skal beskattes henholdsvis være fradragsberettigede for selskabet. Af samme grund skal urealiserede fortjenester og tab på tidspunktet for omkvalificeringen kun medregnes henholdsvis fradrages, i det omfang deltagerne på tidspunktet for omkvalificeringen var skattepligtige ved afståelse af aktivet. Til 10. pkt. bemærkes, at selskabet ikke kan succedere i deltagernes særunderskud og særtab.

Efter § 2 C, stk. 5 omfattes afståelse af ejerandele i selskabet af aktieavancebeskatningsloven. Ejerandelene anses for erhvervet for et beløb, der svarer til den skattemæssige værdi af deltagernes andel af aktiverne og passiverne på tidspunktet for kvalificeringen efter stk. 1.

Ifølge bestemmelsen præciseres det, at ejerandelen skal anses for erhvervet til et beløb svarende til den skattemæssige værdi af deltagernes andel af aktiverne og passiverne.

Efter § 2 C, stk. 6 anses udlodninger til ejerne fra selskaber omfattet af stk. 1 for at være udbytteudlodninger.

Ifølge bestemmelsen vil alle betalinger, der ikke modsvares af en modydelse, blive beskattet efter udbyttereglerne, jf. ligningslovens § 16 A og § 16 B samt selskabsskattelovens § 2, stk. 1. litra c, § 13, stk. 1. nr. 2 og § 13, stk. 3. Dette får særskilt betydning i relation til selskaber, der omkvalificeres i henhold til § 2 C, stk. 1, nr. 2, idet udlodninger fra selskaber til ejerne i lande, der ikke har indgået en dobbeltbeskatningsoverenskomst med Danmark, skal indeholde kildeskat på udlodningerne.

Efter § 2 C, stk. 7 anses selskaber, der ophører med at være omfattet af stk. 1 for ophørt, og aktiver og passiver, der er i behold på tidspunktet for overgangen, anses for solgt til handelsværdien på dette tidspunkt.

Ifølge bestemmelsen behandles ophøret som en likvidation. Likvidationsprovenuet vil som udgangspunkt blive beskattet som en aktieavance, jf. ligningslovens § 16 A, stk. 1, 2. pkt. Efter ligningslovens § 16 A, stk. 1, 4 pkt., henregnes likvidationsprovenuet til udbytte, hvis a) modtageren er et selskab, der ejer mindst 10 % af kapitalen i det likviderede selskab, og ikke er hjemmehørende i en stat, der er medlem af EU/EØS, Færøerne eller Grønland, eller en stat, som har en dobbeltbeskatningsoverenskomst med Danmark, eller b) modtageren er et selskab, der ejer mindre end 10 % af aktiekapitalen, men er koncernforbundet med det likviderede selskab, jf. ligningslovens § 2.

Efter § 2 C, stk. 8 skal man ved bedømmelsen af transparente enheders og filialers direkte ejere ikke anse de udenlandske transparente enheder og filialer for at være selvstændige skattesubjekter, selvom de opfylder betingelserne i stk. 1, hvis de ikke anses for selvstændige skattesubjekter i deres hjemland.

Ifølge bestemmelsen præciseres det, at ved bedømmelsen af, hvem der er danske filialers og transparente enheders direkte ejere, skal udenlandske kommanditselskaber m.v. ikke anses for at være selskaber, hvis disse i deres hjemland anses for at være transparente enheder, selv om de udenlandske selskaber m.v. opfylder § 2 C. Til nærmere illustration heraf kan nævnes et eksempel, hvor et moderselskab hjemmehørende i USA ejer hovedparten af et engelsk kommanditselskab, som igen ejer hovedparten af et dansk kommanditselskab. Der er ikke valgt international sambeskatning. Det engelske kommanditselskab betragtes efter engelske regler for at være en transparent enhed. Det amerikanske moderselskab har valgt, at såvel det engelske som det danske kommanditselskab skal anses for at være selvstændige skattesubjekter efter amerikanske regler. I dette tilfælde anses det amerikanske moderselskab for at være den direkte ejer af hovedparten af det danske kommanditselskab. § 2 C finder anvendelse, og det danske kommanditselskab anses for at være et selvstændigt skattesubjekt.

Efter § 2 C, stk. 9 finder stk. 1-8 ikke anvendelse på kollektive investeringsenheder (venturefonde), der alene investerer i aktier mv. omfattet af aktieavancebeskatningsloven med henblik på helt eller delvis at erhverve aktieselskaber og anpartsselskaber med henblik på at deltage i ledelsen og driften af disse. Det er en forudsætning, at følgende betingelser er opfyldt:

1)     Venturefonden må ud over investeringstilsagn og ubehæftede kontant indestående i pengeinstitutter alene besidde aktier mv. omfattet af aktieavancebeskatningsloven. Indeståender i et pengeinstitut kan være placeret på en spærret konto som sikkerhed mod købers eventuelle garantikrav i forbindelse med venturefondens salg af selskaber.

2)     Der må alene direkte eller indirekte investeres i selskaber, der alene eller sammen med eventuelle koncernforbundne selskaber, jf. skattekontrollovens § 3 B, har under 250 beskæftigede og enten har en samlet balance på under 125 mio. kr. eller har en årlig omsætning på under 250 mio. kr.

3)     Ingen af deltagerne må eje mere end 50 % af kapitalen eller besidde mere end 50 % af stemmerne i venturefonden. Koncernforbundne og nærstående deltagere, jf. kursgevinstlovens § 4, stk. 2, og aktieavancebeskatningslovens § 4, stk. 2, regnes i denne sammenhæng for én deltager.

4)     Venturefonden skal have mindst 8 deltagere. Koncernforbundne og nærstående deltagere, jf. kursgevinstlovens § 4, stk. 2, og aktieavancebeskatningslovens § 4, stk. 2, regnes i denne sammenhæng for én deltager.

Ifølge bestemmelsen undtages venturefonde efter de angivne retningslinier for værnsreglen i § 2 C, stk. 1-8. Det er imidlertid en forudsætning, at samtlige betingelser angivet ovenfor i punkt 1-4 er opfyldt. Det skal præciseres, at det alene er venturefonde, der er omfattet af undtagelsen i stk. 9.

§ 2 C har virkning for indkomstår, der påbegyndes den 15. april 2008 eller senere. Hvis flere af deltagerne ikke har sammenfaldende indkomstår, får bestemmelserne virkning, når den første deltager påbegynder et nyt indkomstår. Såfremt ejeren af en filial eller en transparent enhed foretager et valg efter udenlandske regler den 15. april 2008 eller senere, hvorved betingelsen i § 2 C, stk. 1, nr. 1, opfyldes, finder bestemmelsen tillige anvendelse i indkomstår, der påbegyndes før 15. april 2008, dog tidligst fra og med den 15. april 2008.

skat.dk er Skatteforvaltningens digitale indgang til selvbetjening og vejledning om skatter og afgifter