De af selskabsskatteloven omhandlede selskaber og foreninger kan, hvad grundlaget for indkomstopgørelsen angår, deles i to forskellige grupper. Der sondres således mellem kooperative virksomheder, som er omfattet af SEL § 1, stk. 1, nr. 3, og andre selskaber og foreninger, som er omfattet af de øvrige bestemmelser i SEL § 1, stk. 1. Baggrunden for denne sondring er, at selskaber og foreninger m.v. omfattet af SEL § 1, stk. 1, nr. 3 foretager en opgørelse af den skattepligtige indkomst på baggrund af foreningens formue, mens selskaber og foreninger m.v. omfattet af de øvrige bestemmelser i SEL § 1 foretager en egentlig indkomstopgørelse.

Men også inden for de sidstnævnte er der visse forskelligheder, hvoraf navnlig kan fremhæves, at de af SEL § 1, stk. 1, nr. 6 omhandlede foreninger m.v. kun er skattepligtige af erhvervsmæssig virksomhed. Dertil kan kommuner ved overgang til skattepligt i medfør af § 10, stk. 6 i lov nr. 452 af 31. maj 2000 vælge at blive foreningsbeskattet efter SEL § 3, stk. 7. Ændringer af et selskabs eller en forenings m.v. vedtægter- eksempelvis reglerne om overskudsdeling, kredsen af deltagere m.v. - eller ændring af formål, faktisk funktion og lign. kan bevirke, at selskabet eller foreningen m.v. må henføres til beskatning efter andre regler end hidtil. SEL §§ 5 A-D indeholder regler om sådan overgang fra én beskatningsform til en anden. Reglerne finder tillige anvendelse på fonde m.v. omfattet af fondsbeskatningsloven, jf. FBL § 2, stk. 2-4, der henviser til SEL § 5 A-D, jf. herom afsnit S.H.8.

Hvis ændringerne i selskabets m.v. vedtægter eller lign. indebærer en opløsning af det hidtidige selskab m.v. med efterfølgende stiftelse af et nyt, finder reglerne i SEL §§ 5 A-D ikke anvendelse. Det er med andre ord en forudsætning for anvendelse af reglerne i SEL §§ 5 A-D, at ændringerne i den skattemæssige struktur ikke medfører, at der i retlig forstand foreligger en opløsning af det hidtidige selskab m.v. med efterfølgende stiftelse af et nyt. Eksempelvis vil ændringer i et indregistreret aktie- eller anpartsselskabs formål eller faktiske funktion kunne medføre, at selskabet må likvideres, og i denne situation finder reglen i SEL § 5 om ophørsbeskatning anvendelse, jf. afsnit S.B.2. En omdannelse af registrerede aktie- eller anpartsselskaber omfattet af SEL § 1, stk. 1, nr. 1 fra et aktieselskab til et anpartsselskab eller omvendt, medfører dog ikke skattemæssige konsekvenser.

SEL § 5 A indeholder regler om overgang fra skattepligt efter SEL § 1, stk. 1, nr. 1-2h eller 3a-6 , til skattepligt efter SEL § 1, stk. 1, nr. 3. Dvs., at SEL § 5 A indeholder regler om overgang fra almindelig indkomstbeskatning til kooperationsbeskatning.

SEL § 5 A finder også anvendelse på fonde og foreningers overgang fra skattepligt efter FBL § 1 til skattepligt efter SEL § 1, stk. 1, nr. 3 , jf. FBL § 2, stk. 3. Se afsnit S.H.8. For foreninger, der overgår fra foreningsbeskatning efter SEL § 1, stk. 1, nr. 6 til kooperationsbeskatning efter SEL § 1, stk. 1, nr. 3, finder SEL § 5 A tilsvarende anvendelse, jf. SEL § 35 L.

Det karakteristiske ved overgang til kooperationsbeskatning efter SEL § 1, stk. 1, nr. 3 er, at selskabet eller foreningen m.v. forinden overgangen beskattes af en indkomst opgjort efter de almindelige regler om indkomstopgørelse, medens det efter overgangen beskattes af en indkomst opgjort som en procentdel af formuen ved indkomstårets udgang, jf. SEL § 14, stk. 1.

Selskabet har før overgangen kunnet foretage skattemæssige afskrivninger i overensstemmelse med reglerne i afskrivningsloven. Efter overgangen vil selskabets skattemæssige afskrivninger på maskiner, inventar og lign. driftsmidler kun påvirke den formuemæssige værdi af disse aktiver og vil således indirekte medføre reduktion af den skattepligtige indkomst.

Tidspunkt for overgangen
Skattepligten efter de hidtidige regler fortsætter indtil tidspunktet for overgangen, jf. SEL § 5 A, stk. 1, 1. pkt. Kooperationsbeskatningen indtræder således på det tidspunkt, hvor selskabet eller foreningen m.v. ændrer skatteretlig status til en andelsforening og opfylder betingelserne i SEL § 1, stk. 1, nr. 3, jf. stk. 2 og 3. For foreninger omfattet af SEL § 1, stk. 1, nr. 4 fortsætter skattepligten dog indtil udgangen af det indkomstår, i hvilket overgangen er sket, jf. SEL § 5 A, stk. 1, 2. pkt. Det afhænger af en konkret vurdering, hvornår statusskiftet sker, men det vil typisk være tidspunktet for selskabets eller foreningens kompetente organers beslutning om overgangen. I mangel af en formel beslutning, kan der efter en konkret vurdering lægges vægt på den juridiske persons faktiske virke. Har selskabet m.v. bagudforskudt indkomstår, og finder overgangen sted efter det sædvanlige indkomstårs udløb, men inden vedkommende kalenderårs udløb, udgør det sidste indkomstår hele perioden fra indkomstårets begyndelse, og indtil overgangen finder sted, jf. SEL § 5, stk. 2, jf. § 5 A, stk. 1, 2. pkt. Overgang til kooperationsbeskatning sidestilles med ophør af virksomhed, jf. SEL § 5 A, stk. 3. Selskabet skal således ved opgørelsen af sin indkomst medregne fortjeneste eller tab på de formuegoder, som selskabet er i besiddelse af ved ophøret af sin hidtidige skattepligtige virksomhed, idet formuegoderne skal betragtes som solgt til handelsværdien ved overgangen.

Beskatningen som kooperativ virksomhed finder første gang sted for det indkomstår, der begynder efter overgangen til kooperationsbeskatning.

Det følger af SEL § 5 A, stk. 2, at selskabets m.v. bestyrelse, inden 1 måned efter den ændring, der medfører overgangen til kooperationsbeskatning, skal indsende en anmeldelse om overgangen ledsaget af en opgørelse af indkomsten for det afsluttende indkomstår til told- og skatteforvaltningen. Om indsendelse af anmeldelse, se i det hele SEL § 5, stk. 3, hvortil der henvises i SEL § 5 A, stk. 2 samt afsnit S.B.2.1. Anmeldelses- og opgørelsespligten er også foreskrevet, hvor ændringen sker før begyndelsen af det indkomstår, for hvilket selskabet m.v. første gang skal skatteansættes efter SEL § 4. Den ekstraordinære ansættelse omfatter i dette tilfælde det tidsrum, der løber fra selskabets m.v. påbegyndelse af skattepligtig virksomhed, og indtil ændringen er sket.

SEL § 5 B indeholder regler om overgang fra skattepligt efter SEL § 1, stk. 1, nr. 3 til skattepligt efter andre regler i SEL § 1, bortset fra SEL § 1, stk. 1, nr. 6. Dvs., at SEL § 5 B indeholder regler om overgang fra kooperationsbeskatning til almindelige indkomstbeskatning. SEL § 5 B finder tilsvarende anvendelse ved overgang fra skattepligt efter SEL § 1, stk. 1, nr. 3 til skattepligt efter FBL § 1, jf. FBL § 2, stk. 4.

Det karakteristiske ved sådan overgang er, at foreningen forinden overgangen beskattes som indkøbsforening eller produktions- og salgsforening af en indkomst opgjort som en procentdel af formuen, medens indkomsten efter overgangen opgøres efter de almindelige regler om indkomstopgørelse. Her foreligger således den omvendte situation af den, som er omtalt under afsnit S.B.3.1. Foreningen har hidtil baseret sin skattepligtige indkomst på en formueopgørelse, men skal i fremtiden beskattes af en indkomst, der opgøres med grundlag i et driftsregnskab.

Overgangen får først virkning for selskabets eller foreningens m.v. skattepligt fra udløbet af det pågældende indkomstår, jf. SEL § 5 B, stk. 1. Ved en sådan overgang finder reglerne i SEL § 5 D om fastsættelse af indgangsværdier m.v. tilsvarende anvendelse, jf. SEL § 5 B, stk. 2. Se afsnit S.B.3.4 om SEL § 5 D.

Efter FBL § 2, stk. 4 får en overgang fra beskatning efter SEL § 1, stk. 1, nr. 3 til beskatning efter fondsbeskatningsloven ligeledes først virkning fra udløbet af det pågældende indkomstår. I denne situation finder FBL § 22 og SEL § 5 D ligeledes tilsvarende anvendelse.

Det påhviler bestyrelsen for foreningen, der beskattes efter SEL § 1, stk. 1, nr. 3, samtidig med indgivelsen af selvangivelsen at oplyse de ændringer, der i regnskabsåret er sket i foreningens virksomhed eller i dens vedtægtsbestemmelser om formål, overskudsdeling eller opløsning, ligesom bestyrelsen skal oplyse, såfremt foreningens omsætning med ikke-medlemmer udgør mere end 25 pct. af den samlede omsætning, jf. SEL § 5 B, stk. 7.

Overgangs-

beskatning
Efter SEL § 5 B vil andelsselskabet blive undergivet en særlig overgangsbeskatning. Ved overgangen skal der således ske en opgørelse af den formue, som er opsamlet i selskabet eller foreningen m.v. under beskatningen efter SEL § 1, stk. 1, nr. 3 eller en tilsvarende beskatning. Beløbet opgøres som handelsværdien af selskabets eller foreningens aktiver og passiver ved overgangen fratrukket en eventuelt indbetalt andelskapital. Såfremt selskabet eller foreningen tidligere har været beskattet efter andre regler i SEL § 1, opgøres beløbet som differencen mellem handelsværdien af selskabets eller foreningens aktiver og passiver ved overgangen og handelsværdien ved indtræden af beskatning efter SEL § 1, stk. 1, nr. 3. Fra handelsværdien fratrækkes en eventuelt indbetalt andelskapital. Beløbet skal angives ved selvangivelsen for overgangsåret.

Det opgjorte beløb er skattepligtig indkomst for selskabet eller foreningen m.v. Beløbet beskattes med 50 pct., jf. SEL § 19, stk. 2. Da udlodningerne beskattes i selskabet, er de skattefri for modtagerne, jf. LL §§ 16 A, stk. 4 og 16 B, stk. 7. Efter SEL § 5 B, stk. 4, 2. og 3. pkt. indtræder beskatningen dog først i takt med, at selskabet eller foreningen efter overgangen foretager udlodninger som nævnt i LL § 16 A, foretager udlodning af likvidationsprovenu i det kalenderår, hvori selskabet eller foreningen m.v. endeligt opløses, eller betaler for erhvervelse af egne udstedte andelsbeviser. Udlodninger m.v., der foretages efter overgangen, anses i første række at hidrøre fra det opgjorte beløb, jf. SEL § 5 B, stk. 4.

Told- og Skattestyrelsen har i meddelelsen, der er offentliggjort i SKM2002.449.TSS, udtalt sig om administrationen af overgangsbeskatningen efter SEL § 5 B, herunder den særskilte beregning og opkrævning.

Ved selvangivelsen skal selskabet eller foreningen m.v. give oplysning om den del af beløbet, der endnu ikke er beskattet, jf. SEL § 5 B, stk. 5.

Det er ikke muligt at modregne efterfølgende underskud i aktieselskabet i det beløb, der skal overgangsbeskattes.

Ved en senere overgang som nævnt i SEL § 5 A ophører beskatningen af det opgjorte beløb. Beskatningen af den resterende del af beløbet indtræder dog på ny, såfremt der senere sker overgang efter SEL § 5 B, en fusion som nævnt i FUL § 12, stk. 1, nr. 3 eller en omdannelse som nævnt i FUL § 14 e. (se herom afsnit S.D.1.11.1 og afsnit S.D.1.11.7).

Fra praksis om SEL § 5 B kan følgende kendelse fra Landsskatteretten nævnes:

SKM2001.280.LSR. En andelsforening, der i 1995 var overgået fra beskatning efter SEL § 1, stk. 1, nr. 3, til beskatning efter SEL § 1, stk. 1, nr. 4, var trådt i likvidation. I forbindelse med overgangen var formuen efter SEL § 5 B, stk. 3, opgjort til ca. 29 mio. kr., og på tidspunktet for likvidationen var formuen reduceret til ca. 11 mio. kr. Landsskatteretten fandt, at der ved udlodningen i forbindelse med likvidationen alene skal betales skat efter SEL § 5 B, stk. 4, i det omfang, der sker udlodninger. Det er derfor de faktiske udlodninger og ikke den ved overgangen opgjorte formue, der udgør foreningens skattepligtige indkomst, jf. SEL § 5 B, stk. 4.

Overgang til beskatning efter SEL § 1, stk. 1, nr. 4
De ovenfor i nærværende afsnit anførte regler om i hvilken takt det opgjorte beløb beskattes (SEL § 5 B, stk. 4, 2. og 3. pkt.) finder ikke anvendelse, i det omfang en forening omfattet af SEL § 1, stk. 1, nr. 4, foretager udlodninger som nævnt i LL § 16 A, som ikke overstiger foreningens skattepligtige indkomst efter skat i det forudgående indkomstår, jf. SEL § 5 B, stk. 8, 1. pkt. Det vil i disse tilfælde sige, at der ikke sker nogen beskatning af foreningen. Ved udlodninger derudover eller andre udlodninger end nævnt i LL § 16 A, foretages en beskatning  af disse foreninger efter SEL § 5 B, stk. 4, 2. og 3. pkt. - det vil sige beskatning af foreningen med 50 pct.

Det påhviler bestyrelsen for en forening, der beskattes efter SEL § 1, stk. 1, nr. 4, samtidig med indgivelsen af selvangivelsen at oplyse, i hvilket omfang foretagne udlodninger skal eller ikke skal beskattes, jf. SEL § 5 B, stk. 9.

Fra og med det første indkomstår, hvor de ændrede skattepligtsforhold har virkning , kan foreningen med virkning for indkomstopgørelsen anvende de almindelige gældende regler om afskrivninger, m.v.

SEL § 5 C indeholder regler om overgang fra beskatning efter en anden bestemmelse i SEL § 1 end hidtil, hvor overgangen ikke er omfattet af bestemmelserne i SEL §§ 5 A og 5 B. SEL § 5 C finder dog ikke anvendelse ved overgang til beskatning efter SEL § 1, stk. 1, nr. 6. SEL § 5 C finder tilsvarende anvendelse ved overgang fra skattepligt efter SEL § 1, stk. 1, nr. 1-2a og 3a-6 til skattepligt efter FBL eller ved overgang fra skattepligt efter FBL til skattepligt efter SEL § 1, stk. 1, nr. 1-2a og 3a-5b, jf. FBL § 2, stk. 2. Der er således tale om skattepligtsændringer i andre tilfælde end dem, der er omtalt under afsnit S.B.3.1 og afsnit S.B.3.2. Det karakteristiske ved sådan overgang er, at selskabet m.v. både før og efter overgangen beskattes af en indkomst, der er opgjort efter samme hovedprincipper. Det bemærkes, at ikke alle ændringer i et selskabs m.v. forhold kan sidestilles med overgang, der er omfattet af disse bestemmelser. SEL § 5 C omfatter således kun tilfælde af ændringer i virksomhed og formål m.v., som ikke kan sidestilles med opløsning og samtidig stiftelse af en ny sammenslutning. Et aktieselskab, der omdannes til en forening, som fremtidig er skattepligtig efter SEL § 1, stk. 1, nr. 6, vil således blive anset som opløst, således at bestemmelserne i SEL § 5 finder anvendelse. Det bestemmes udtrykkeligt i SEL § 5 C, stk. 1, at et selskabs m.v. overgang til at være skattepligtigt efter andre regler i SEL § 1, først får virkning fra udløbet af det pågældende indkomstår, i hvilket den ændring, som har medført overgang, er sket. Der skal således ikke i disse tilfælde foretages nogen ekstraordinær afsluttende ansættelse.

Formuegoder, der er i behold hos selskabet m.v. på tidspunktet for ændringen, anses for anskaffet på de tidspunkter og til de anskaffelsessummer og formål, hvortil de oprindelig blev erhvervet, jf. SEL § 5 C, stk. 2 (succession). Det følger heraf bl.a., at der ikke i forbindelse med selve overgangen kan foretages nogen opskrivning af anskaffelsessummen. Endvidere kan ændringen ikke begrunde, at der ved senere salg af formuegoder, der er anskaffet før ændringen, ses bort fra det forhold, at formuegoderne måtte være anskaffet som led i næring eller i spekulationshensigt. Skattemæssige afskrivninger, herunder ekstraordinæreafskrivninger m.v. på bygninger og installationer, som er foretaget før ændringen, skal anses for foretaget af selskabet m.v., som det fremtræder efter ændringen. Overgang til beskatning efter SEL § 1, stk. 1, nr. 6, er ikke omfattet af SEL § 5 C. Det vil sige, at overgang til beskatning efter SEL § 1, stk. 1, nr. 6, er omfattet af den almindelige bestemmelse om overgangsbeskatning i SEL § 5. Ophører f.eks. et elselskab med at drive de i SEL § 1, stk. 1, nr. 2 e, nævnte aktiviteter, og overgår til beskatning efter SEL § 1, stk. 1, nr. 6, medfører det ophørsbeskatning efter skattelovgivningens almindelige regler, jf. afsnit S.B.2.

I SKM2005.395.ØLR fandt Landsretten efter de foreliggende oplysninger, herunder en meget begrænset omsætning med foreningens medlemmer, at en frugtsalgsforening i indkomståret 1998 ikke havde haft det i SEL § 1, stk. 1, nr. 4, angivne andelsformål. Frugtsalgsforeningen var derfor ikke omfattet af denne bestemmelse men derimod af SEL § 1, stk. 1, nr. 6, hvorfor overgangen skulle ske efter SEL § 5, stk. 1, jf. stk. 4. Videre fandt landsretten, at overgang til beskatning efter SEL § 5, stk. 1, 2. punktum, var sket i indkomståret 1998. Den omstændighed, at foreningens faktiske og retlige forhold i dette indkomstår ikke ændrede sig af betydning i forhold til de foregående år, for hvilke korrektioner af skatteansættelsen var udelukket som følge af forældelse, kunne ikke føre til, at overgang til beskatning efter SEL § 1, stk. 1, nr. 6, var udelukket.

Kommuners overgang til skattepligt af netvirksomhed m.v.

For kommuner, som ønsker at overgå fra beskatning efter SEL § 3, stk. 7, til aktieselskabsbeskatning efter SEL § 1, stk. 1, nr. 2 f, finder reglerne i SEL § 5 C, stk. 2, tilsvarende anvendelse med hensyn til aktiver og passiver, der både før og efter overgangen er omfattet af beskatningen. Herudover finder SEL § 5 D anvendelse på de aktiver og passiver, der hidtil ikke har været omfattet af skattepligten, jf. SEL § 3, stk. 8. De pågældende kommuner kan ikke senere vælge at vende tilbage til beskatning efter SEL § 3, stk. 7.

Kommunerne har som skattepligtige efter SEL § 3, stk. 7, haft mulighed for efter SEL § 9, stk. 1, at fradrage udgifter, der vedrører indkomstkilder, hvis indtægter er skattepligtige. Kommunerne har også haft mulighed for at foretage afskrivninger på bygninger, driftsmidler m.v., der har tilknytning til elnæringsvirksomheden. Henvisningen til SEL § 5 C, stk. 2, indebærer, at kommunen ved overgangen til den ændrede beskatning succederer i anskaffelsessummerne og anskaffelsestidspunkterne for disse formuegoder. Da kommunerne ved overgangen til skattepligt har opgjort anskaffelsessummerne efter SEL § 35 O, stk. 6, træder disse skattemæssige indgangsværdier i stedet for de oprindelige anskaffelsessummer.

Henvisningen til SEL § 5 D bevirker, at det er overgangsreglerne i denne bestemmelse, der skal finde anvendelse ved afgørelsen af, hvorledes afskrivningerne skal foretages på de aktiver, der ikke hidtil har kunnet afskrives på.

Endvidere bevirker henvisningen til SEL § 5 D, at der fastsættes indgangsværdier for opgørelse af fortjeneste og tab ved afhændelse af fast ejendom, værdipapirer og goodwill. Dette sikrer, at hvis fortjenesten på de pågældende aktiver og passiver ikke har været omfattet af skattepligten forud for overgangen, vil kommunen alene blive beskattet af den fortjeneste, der vedrører perioden efter overgangen til aktieselskabsbeskatning, når fortjeneste og tab senere skal opgøres.

Kommandit-

aktieselskab

Da et kommanditaktieselskab, jf. ASL § 173, ikke er omfattet af selskabsskatteloven, skal der ved et aktieselskabs omdannelse til kommanditaktieselskab ske ophørsbeskatning af selskabet efter SEL § 5, idet aktierne anses for afstået. Se TfS 1992,234 LR om beskatning af kommanditaktionærerne i denne situation.

Ved lov nr. 1278 af 20. december 2000 blev § 5 D indsat i selskabsskatteloven. Samtidig ophævedes SEL §§ 35 A-35 K og § 35 N. SEL § 5 D indeholder regler om skattepligtens indtræden for selskaber og foreninger m.v., der overgår fra skattefrihed efter SEL § 3, stk. 1 nr. 1-18 til beskatning efter SEL § 1, stk. 1. Bestemmelsen indeholder endvidere regler om fastsættelse af indgangsværdier ved sådan overgang, herunder indgangsværdier til brug for opgørelsen af tab og fortjeneste efter aktieavancebeskatningsloven, ejendomsavancebeskatningsloven og kursgevinstloven.

Frivillig eller lovmæssig overgang
Overgang fra skattefrihed til skattepligt kan dels ske som følge af, at et selskab eller en forening m.v. begynder at udøve såkaldt sideordnet aktivitet, der indebærer, at betingelsen for skattefrihed bortfalder, dels som følge af en lovmæssig regulering herom. En frivillig overgang til skattepligt skyldes et selskabs eller en forenings egne dispositioner, dvs. at et selskab eller en forening m.v. foretager sådanne vedtægtsændringer eller ændrer sine aktiviteter på en sådan måde, at selskabet eller foreningen ikke længere opfylder betingelserne for skattefritagelse i SEL § 3, stk. 1. Ved en lovmæssig overgang til skattepligt forstås, at et selskabs eller en forenings aktiviteter ved lov helt eller delvis bliver skattepligtig. Ved selskabers og foreningers m.v. overgang fra skattefrihed til skattepligt skal der således tages stilling til, dels hvornår skattepligten indtræder, og dels hvilke indgangsværdier, der skal anvendes for de aktiver, som selskabet eller foreningen m.v. ejer før overgangen til skattepligt. Indgangsværdierne fastsætter afskrivningsgrundlaget for de aktiver, der er afskrivningsberetigede, og anvendes ved opgørelsen af fortjeneste og tab efter de forskellige avancebeskatningslove ved senere salg af de pågældende aktiver. Reglen finder tilsvarende anvendelse for fonde og foreninger, der overgår fra skattefrihed til beskatning efter fondsbeskatningsloven, jf. FBL § 2, stk. 2 og 4. Se nærmere herom afsnit S.H.8. Reglen i SEL § 5 D om indgangsværdier til fastsættelse af afskrivningsgrundlaget tager udgangspunkt i, at dispositioner, som et selskab eller en forening har truffet før indtræden af skattepligt, så vidt muligt ikke skal have skattemæssig betydning efter, at skattepligten er indtrådt for selskabet eller foreningen m.v. Herved stilles selskaber og foreninger m.v., der overgår til skattepligt, som om disse har anskaffet de pågældende aktiver på sædvanlige markedsvilkår på tidspunktet for indtræden af skattepligt.

Vandselskabers overgang til skattepligt
Ny tekst startVed lov nr. 460 af 12. juni 2009 (Konsekvenser af lov om vandsektorens organisering og økonomiske forhold) er der indført skattepligt for vandforsyningsselskaber og spildevandsforsyningsselskaber. Skattepligten gælder - jf. en nyindsat nr. 2h i SEL § 1, stk. 1 - vandforsynings- og spildevandsforsyningsselskaber omfattet af lov nr. 469 om vandsektorens organisering, uanset selskabets organisationsform. For "små" vandforsyninger, der ikke er omfattet af lov nr. 469, er der dog opretholdt skattefrihed i medfør af SEL § 3, stk. 1 ved en ny bestemmelse, nr. 4a. Indregistrerede aktieselskaber er omfattet af selskabsskattelovens § 1, stk. 1, nr. 1. Det bemærkes at spildevandsforsyninger, som før 1. januar 2010 ikke er en del af den kommunale forvaltning, allerede er skattepligtigeNy tekst slut.

Overdragelsesværdier

Ny tekst startFor de vandforsyninger, der hidtil har været skattefri efter reglen i selskabsskatteloven § 3, stk. 1, nr. 4, men som bliver omfattet af skattepligt fra 1. januar 2010, finder reglen i selskabsskattelovens § 5 D anvendelse. De aktiver, der er i behold ved overgangen til skattepligt, skal dermed fastsættes til handelsværdien. Spildevandsforsyninger, der før 1. januar 2010 drives i kommunalt regi, bliver fra nævnte dato skattepligtige. For andre spildevandsvirksomheder kan der eventuelt blive tale om, at de overgår fra andre skattepligts-bestemmelser i selskabsskatteloven til § 1, stk. 1, nr. 2h. For de spildevandsforsyninger, der hidtil har været skattefri, finder reglen i selskabsskatteloven § 5 D anvendelse. Aktiver der er i behold ved overgangen til skattepligt, skal dermed fastsættes til handelsværdienNy tekst slut.

Ny tekst startDer henvises iøvrigt til S.A.1.11.Ny tekst slut

I de tilfælde, hvor der indtræder en sådan ændring, at et selskab eller en forening m.v. overgår fra skattefritagelse efter SEL § 3, stk. 1, til beskatning efter SEL § 1, får overgangen virkning for selskabets eller foreningens m.v. skattepligt på tidspunktet for påbegyndelsen af den virksomhed, der begrunder skattepligten, eller - hvilket er tilfældet ved en lovmæssig overgang til skattepligt - på det tidspunkt, hvor den pågældende virksomhed, dvs. de aktiviteter, som selskabet eller foreningen m.v. udøver, skal anses for skattepligtige.

Ved en frivillig overgang til skattepligt indtræder skattepligten således på det tidspunkt, hvor et selskab eller en forening m.v. begynder den virksomhed, der begrunder skattepligten, dvs. tidspunktet for ændring af vedtægter, såfremt skattefritagelse er betinget af bestemte vedtægtsmæssige bestemmelser, eller tidspunktet for påbegyndelse af aktiviteter, der ikke er skattefritaget.

Ved et selskabs eller en forenings m.v. overgang til skattepligt ved lov, indtræder skattepligten på det tidspunkt, hvor aktiviteterne i selskabet eller foreningen m.v. ifølge den pågældende lov skal anses for skattepligtige.

Skatteansættelsen finder første gang sted for det indkomstår, som den første indkomstperiode udgør uden hensyn til dennes længde. Det fremgår af SEL § 10, at indkomståret for et selskab er kalenderåret, medmindre selskabet har valgt et forskudt indkomstår. Efter SEL § 5 D, stk. 1, kan selskabets eller foreningens m.v. første indkomstår udgøre en længere periode end 12 måneder, dog højst 18 måneder. Herved sikres, at den første indkomstperiode ikke er uhensigtsmæssig kortvarig i de tilfælde, hvor skattepligten indtræder umiddelbart før afslutningen af et regnskabsår, som tillige vælges som indkomstår.

Bestemmelsen i SEL § 5 D gælder for overgang til alle selskabsformer m.v. som nævnt i SEL § 1. Der sondres således ikke mellem selskaber, der overgår til beskatning efter eksempelvis SEL § 1, stk. 1, nr. 1, eller efter § 1, stk. 1, nr. 6.

Ledelsens sæde
Selskaber og foreninger m.v., der overgår til fuld skattepligt efter SEL § 1, fordi ledelsens sæde flyttes her til landet, eller fordi selskabet eller foreningen m.v. efter bestemmelserne i en dobbeltbeskatningsoverenskomst bliver hjemmehørende her i landet, er fortsat omfattet af reglerne i SEL § 4 A. Reglerne i SEL § 4 A finder tillige anvendelse på selskaber og foreninger m.v., der bliver begrænset skattepligtige efter SEL § 2, og som ikke umiddelbart forinden har været skattepligtige efter SEL § 1 eller FBL § 1, jf. SEL § 4 A, stk. 5.

Afskrivningsgrundlaget for maskiner, inventar og lignende driftsmidler samt skibe, som et selskab eller en forening m.v. ejer før overgangen til skattepligt, skal opgøres til handelsværdien for aktivet på dette tidspunkt omregnet til kontantværdi, jf. SEL § 5 D, stk. 2. Herved opnås, at selskabet eller foreningen m.v. for maskiner, inventar og lignende driftsmidler samt skibe, som er anskaffet før overgangen til skattepligt, i relation til afskrivninger stilles på samme måde, som hvis det pågældende selskab eller forening m.v. havde erhvervet de pågældende aktiver på sædvanlige handelsvilkår.

Driftsmidler
Driftsmidlerne indgår i saldoværdien efter afskrivningslovens regler herom, jf. AL kap. 2. Dette indebærer, at afskrivninger i det første indkomstår foretages på grundlag af de nævnte beløb med tillæg af anskaffelsessummen for driftsmidler og skibe, der anskaffes i første indkomstår, og med fradrag af salgssummen for driftsmidler og skibe, der sælges og leveres i første indkomstår.

Bygninger og installationer
Afskrivningsgrundlaget for bygninger, der er afskrivningsberettigede efter afskrivningsloven, og installationer, der udelukkende tjener sådanne bygninger, og som er anskaffet eller fuldført før overgangen til skattepligt, er fastsat i SEL § 5 D, stk. 3. Bestemmelsen finder anvendelse på alle bygninger og installationer uanset anskaffelsestidspunkt. Afskrivningsgrundlaget fastsættes til den værdi, hvormed bygningen eller installationen indgår i ejendomsværdien ved den seneste vurdering forud for det indkomstår, der er grundlaget for den første skatteansættelse, jf. SEL § 5 D, stk. 3. Ved opgørelsen af genvundne afskrivninger eller tab efter AL § 21 udgør anskaffelsessummen den indgangsværdi, der er opgjort efter SEL § 5 D. Det følger af SEL § 5 D, stk. 4, at afskrivningsgrundlaget for installationer i ikke-afskrivningsberettigede bygninger, jf. AL § 15, stk. 2, som er anskaffet eller fuldført før overgangen til skattepligt, fastsættes til den værdi, hvormed installationen skønnes at indgå i ejendomsværdien ved den seneste vurdering forud for det indkomstår, der er grundlaget for den første skatteansættelse. Ved opgørelsen af genvundne afskrivninger eller tab efter AL § 21 udgør anskaffelsessummen den indgangsværdi, der er opgjort efter SEL § 5 D.

Ombygning m.v. af lejede lokaler
Afskrivningsgrundlaget for udgifter til ombygning, forbedring eller indretning af lejede lokaler, som er afskrivningsberettigede efter AL § 39, og som er afholdt før overgangen til skattepligt, fastsættes til de afholdte udgifter omregnet til kontantværdi reduceret med de afskrivninger, der i alt kunne være foretaget siden anskaffelsen, efter de herom gældende regler på tidspunktet for indtræden af skattepligt, jf. SEL § 5 D, stk 5. Reduktionen med maksimale, fiktive afskrivninger nedsætter det beløb, som udgør afskrivningsgrundlaget for de pågældende udgifter. Den fastsatte indgangsværdi anvendes tilsvarende ved opgørelsen af fortjeneste og tab efter AL § 39, stk. 6, på udgifter til ombygning, forbedring eller indretning af lejede lokaler ved selskabets eller foreningens m.v. afståelse af de lejede lokaler. Ved beregningen af disse fiktive afskrivninger anvendes reglerne på tidspunktet for indtræden af skattepligt i stedet for afskrivningsregler og - procenter for de enkelte indkomstår forud for indtræden af skattepligt. De fiktive afskrivninger skal ikke fragå ved opgørelsen af genvundne afskrivninger.

Goodwill m.v.
Det følger af SEL § 5 D, stk. 6, 1. pkt., at for goodwill og andre immaterielle aktiver, der er afskrivningsberettigede efter AL § 40, og som er erhvervet før overgangen til skattepligt, skal afskrivning ske på grundlag af anskaffelsessummen omregnet til kontantværdi reduceret med de afskrivninger, der i alt kunne være foretaget siden anskaffelsen. Den fastsatte indgangsværdi for afskrivningsgrundlaget for goodwill og andre immaterielle aktier omfattet af AL § 40, anvendes tilsvarende ved opgørelsen af fortjeneste og tab efter AL § 40, stk. 6, ved selskabets eller foreningens m.v. salg eller opgivelse af de nævnte aktiver.

Øvrige afskrivnings-

berettigede aktiver
Bestemmelsen i SEL § 5 D, stk. 7 er en opsamlingsbestemmelse for øvrige afskrivningsberettigede aktiver, som er erhvervet før overgangen til skattepligt, og som ikke er specifikt nævnt i øvrigt i § 5 D. Der foretages afskrivning på grundlag af handelsværdien omregnet til kontantværdi.

I SEL § 5 D, stk. 8 - 10, er der fastsat regler om indgangsværdier til brug ved opgørelsen af fortjeneste og tab efter aktieavancebeskatningsloven, ejendomsavancebeskatningsloven og kursgevinstloven. Reglerne svarer indholdsmæssigt til reglerne i de nu ophævede regler i SEL § 35 K, stk. 1 - 2 og 4, men systematikken i SEL § 5 D, stk. 8 - 10, er anderledes. I SEL § 5 D, stk. 8-10 er fastsat indgangsværdier for de aktiver og den gæld, som et selskab eller en forening m.v. har erhvervet henholdsvis påtaget sig før det indkomstår, der er grundlaget for den første skatteansættelse. Reglerne sikrer, at et selskab eller en forening m.v. alene beskattes af fortjeneste eller tab, der vedrører perioden efter skattepligtens indtræden. Dette sikres ved, at værdien for aktiverne eller passiverne på tidspunktet for overgangen til skattepligt som udgangspunkt træder i stedet for anskaffelsessummen, når fortjeneste og tab senere skal opgøres. Et selskab eller en forening m.v. kan dog vælge at anvende anskaffelsessummen i stedet for handelsværdien.

Aktier m.v.
Et selskab eller en forening m.v. kan ved opgørelse af fortjeneste og tab efter aktieavancebeskatningsloven i stedet for anskaffelsessummen anvende aktiernes kursværdi på tidspunktet for overgangen til skattepligt, jf. SEL § 5 D, stk. 8. Selskabet eller foreningen m.v. kan dog vælge at lægge anskaffelsessummen til grund. Valget skal træffes for samtlige aktier under ét. Ved opgørelsen anvendes aktiernes faktiske anskaffelsestidspunkt.

Fast ejendom
Det følger af SEL § 5 D, stk. 9, at ved opgørelse af fortjeneste og tab efter ejendomsavancebeskatningsloven for fast ejendom træder ejendomsværdien ved den seneste vurdering forud for det første indkomstår, der er grundlaget for skatteansættelsen, i stedet for anskaffelsessummen. Den skattepligtige kan dog i stedet vælge at lægge anskaffelsessummen til grund. Ved opgørelsen anvendes ejendommens faktiske anskaffelsestidspunkt, dog således at ved opgørelsen af tillæg efter EBL § 5 anses den pågældende ejendom som erhvervet ved begyndelsen af det indkomstår, der er grundlaget for den første skatteansættelse.

Fordringer og gæld
Af SEL § 5 D, stk. 10 følger, at indgangsværdien for fordringer og gæld fastsættes til kursværdien på tidspunktet for overgangen til skattepligt. Selskabet eller foreningen m.v. kan dog vælge at lægge anskaffelsessummen henholdsvis værdien ved gældens påtagelse til grund. Valget skal træffes samlet for samtlige fordringer og forpligtelser under ét.