Dato for udgivelse
14 Mar 2001 13:15
SKM-nummer
SKM2001.73.LR
Myndighed
Ligningsrådet
Sagsnummer
99/00-4314-1168
Dokument type
Afgørelse
Overordnede emner
Skat
Overemner-emner
SKAT internt
Resumé
Ligningsrådet har efter indstilling fra Told- og Skattestyrelsen ændret indkomstopgørelsen for selskab A for indkomståret 1997, jf. skattestyrelseslovens § 19. Selskabet havde i marts 1997 gennemført en skattefri tilførsel af aktiver efter at have indhentet tilladelse fra Ligningsrådet. Ligningsrådet havde i sin tilladelse stillet vilkår om, at provenuet fra et forud for tilførslen optaget lån skulle holdes sammen med forpligtelsen til at tilbagebetale lånet. Provenu og tilbagebetalingsforpligtelse blev herefter placeret i det modtagende selskab - selskab B. Aktionærerne i selskab B var herefter selskab A i kraft af den gennemførte tilførsel af aktiver samt nogle medarbejdere, der samtidigt tegnede anparter i det modtagende selskab. Ca. 2 måneder efter gennemførelsen af tilførslen blev der i selskab B gennemført en kapitalnedsættelse med udlodning udelukkende til selskab A. Told- og Skattestyrelsen fandt, at kapitalnedsættelsen med udlodning var at anse som en overtrædelse af det stillede vilkår og som en tilsidesættelse af kravet i fusionsskattelovens § 15 c om, at vederlag ved en skattefri tilførsel af aktiver udelukkende må erlægges i aktier eller anparter. Ligningsrådet var enig heri. Den gennemførte tilførsel af aktiver blev herefter anset som skattepligtig med de skattemæssige konsekvenser, der følger heraf.

Offentliggørelsesteksten er i store træk en gengivelse af den sagsfremstilling, som er udarbejdet i sagen. Hovedafsnit A indeholder en relativt kortfattet gennemgang af sagen. Hovedafsnit B indeholder en mere udførlig gennemgang af sagens faktum og retlige grundlag. Ligningsrådets afgørelse er påklaget til Landsskatteretten.
Reference(r)
Fusionsskatteloven § 15 c
Ligningsvejledningen 1999 S.D.3.3 og S.D.3.5.3
Lov nr. 954 af 05/11/1996
Redaktionelle noter
Klagen til Landsskatteretten er efterfølgende tilbagekaldt 

skat.dk er Skatteforvaltningens digitale indgang til selvbetjening og vejledning om skatter og afgifter