Dato for udgivelse
1. marts 2001
SKM-nummer
SKM2001.4.LR
Myndighed
Ligningsrådet
Sagsnummer
99/00-4359-00130
Dokument type
Bindende forhåndsbesked
Overordnede emner
Skat
Overemner-emner
SKAT internt
Emneord
medarbejderaktier, ligningslovens § 7 A, beregning af makskimumgrænse, beregning af årsløn, ansatte i udenlandsk datterselskab
Resumé
Ligningsrådet blev spurgt, om der ved beregningen af det maksimale antal aktier, der enkelte medarbejder kan tegne, kan tages udgangspunkt i aktiernes handelskurs på tidspunktet for bestyrelsens beslutning om at sælge medarbejderaktier. Ligningsrådet svarede, at selv om udgangspunktet ved beregningen af skatten er kursen på retserhvervelsestidspunktet, så kanberegningen af, hvor mange aktier medarbejderne kan tegne, godt ske med udgangspunkt i kursen på tidspunktet for bestyrelsens beslutning. Ligningsrådet fandt også at en model for beregningen af årslønnen, hvor der skete en omregningen af den i året optjente bruttoindtægt til helårsindkomst, var ioverensstemmelse med lovens bestemmelser. Endelig fandt Ligningsrådet, at enmedarbejderaktieordning, hvor de ansatte i et udenlandsk datterselskab fik aktier på noget andre vilkår end andre medarbejdere, ikke var i strid med kravet om, at ordningen skal tilbydes alle ansatte.
Reference(r)
Ligningsloven § 7 A
Ligningsvejledningen 1999 A.B.1.10

I en anmodning om bindende forhåndsbesked blev Ligningsrådet bedt om at besvare følgende spørgsmål:

1. Kan et selskab ved beregningen af 10%'s grænsen for værdien af retten til at købe eller tegne aktier efter LL § 7 A, stk. 1, nr. 1 anvende markedskursen på datoen for bestyrelsens beslutning om at overdrage retten til medarbejderne, uanset om værdien af retten på det senere tegningstidspunkt ligger over eller under grænsen på 10%.

2. Kan et selskab ved beregningen af 10%'s grænsen tage udgangspunkt i en årsløn for medarbejderne, beregnet som medarbejdernes forholdsmæssigt optjente løn i perioden fra nytår frem til måneden før bestyrelsesmødet, omregnet til helårsindkomst?

3. Vil det være i overensstemmelse med LL § 7 A, hvis de ansatte i et amerikansk datterselskab tilbydes aktier på andre vilkår, end andre ansatte?


Et selskab påtænkte at træffe beslutning om at udvide aktiekapitalen i moderselskabet og give medarbejderne i moderselskabet samt medarbejderne i datterselskaber og datterdatterselskaber mulighed for at tegne aktier i moderselskabet til favørkurs.

Medarbejderaktieordningen ville i øvrigt blive tilbudt medarbejderne i såvel danske som i udenlandske koncernselskaber på ensartede vilkår, dog ville der blive lavet en særlig ordning for medarbejderne i koncernens amerikanske datterselskab.

Den generelle ordning ville være på følgende vilkår:

Ordningen ville indeholde en dobbelt maksimumgrænse for hvor mange aktier den enkelte medarbejder kunne tegne. Dels ville der være en absolut grænse for det antal aktier den enkelte medarbejder kunne tegne, denne grænse ville være uafhængig af medarbejderens individuelle forhold. Dels ville det maksimale antal aktier, som hver medarbejder kunne tegne, være afhængig af årslønnen, idet favørelementet (forskel mellem markedskurs og tegningskurs) ikke kunne udgøre mere end 10 % af medarbejderens årsløn.

Beregningen af årsløn ville ske ved at omregne den af medarbejderne i løbet af året forholdsmæssigt optjente løn i perioden fra nytår frem til udløbet af måneden før bestyrelsesmødet, omregnet til helårsindkomst.

Årslønnen ville blive beregnet som bruttoløn, excl. provisioner og bonusordninger, incl. eget pensionsbidrag, ATP-bidrag, faste A-skattepligtige personalegoder, såsom fri bil og fri telefon, samt feriepenge for timelønnede.

Tegningskursen ville blive fastsat på tidspunktet for bestyrelsens beslutning.

Tegningsperioden forventedes at løbe over 14 dage, begyndende ca. 3 uger efter bestyrelsens beslutning.

Ordningen omfattede alle medarbejdere over 18 år, der var ansat senest 1½ måned før tidspunktet for bestyrelsesmødet, og som sad i en uopsagt stilling på erhvervelsestidspunktet.

De udbudte aktier ville komme fra en samtidig kapitaludvidelse. I tilfælde af overtegning ville der ske forholdsmæssig reduktion.

Aktierne ville blive båndlagt i et dansk pengeinstitut 5 år frem på sædvanlige vilkår.

Medarbejderaktiernes rettigheder svarede til selskabets øvrige aktier.

Medarbejderne i koncernens amerikanske datterselskab ville kunne erhverve aktier til markedsværdi, på tidspunktet for bestyrelsens beslutning, minus 15%.

Forskellen mellem dette favørelement, og det favørelement den enkelte medarbejder kunne have fået under den almindelige ordning, vil efterfølgende blive udbetalt som bonus til medarbejderne. Denne bonus vil blive udbetalt på samme tidspunkt som båndlæggelsen udløber for aktierne omfattet af den almindelige ordning. Udbetalingen af bonus vil i givet fald forudsætte, at medarbejderen stadig er ansat i koncernen på dette tidspunkt.

De amerikanske medarbejdere vil erhverve ret til aktierne på tildelingstidspunktet. I modsætning til erhvervelsen af bonus vil retserhvervelsen af aktierne således ikke være udskudt.

De tegnede aktier vil yderligere blive båndlagt på samme vilkår, som gælder for aktier omfattet af den almindelige ordning.

Antallet af aktier den enkelte medarbejder kan tegne, opgøres på samme måde, som gælder for den almindelige ordning.

De medarbejdere, der er omfattet af den amerikanske ordning tegner af den samme pulje, som de øvrige medarbejdere.

Den amerikanske medarbejderaktieordning, er en samlet ordning, der tilbydes samtlige medarbejdere i det amerikanske datterselskab på ensartede vilkår.

Aktierne har samme rettigheder som andre aktier i selskabet, og ordningen omfatter kun personer, der er ansat i selskabet på erhvervelsestidspunktet.

Danskere der er udstationerede til det amerikanske datterselskab, og ansat på amerikansk kontrakt vil være omfattet af den amerikanske ordning.

Danskere der kun arbejder i USA i en kortere periode er ikke ansat af det amerikanske selskab, men af det danske, og vil være omfattet af den almindelige ordning.

Told- og Skattestyrelsen afgav følgende indstilling til Ligningsrådet:

Vedr. spg. 1 - fastlæggelse af favørelementet:
Reglerne i Ligningslovens § 7 A blev objektiveret ved lov nr. 166 af 24/3 1999. Tidligere var det en forudsætning for den lempelige beskatning, at den lokale told- og skatteregion havde godkendt medarbejderaktieordningen. Ved objektiveringen var det hensigten at kodificere regionernes praksis for godkendelse.

Kodificeringen indebar dog en ændring fsva. beregningen af det maksimale antal aktier den enkelte medarbejder må modtage.

Efter hidtidig praksis måtte medarbejderen maksimalt betale et beløb svarende til 10% af dennes årsløn. Efter
kodificeringen er det favørelementet, der maksimalt må udgøre 10% af årslønnen.

Loven og dens forarbejder angiver ikke, hvornår man skal beregne om 10%'s kravet er opfyldt. Forarbejderne opererer dog med begrebet favørelement som en entydig størrelse. Således har det formentlig været hensigten, at der skulle være identitet mellem det favørelement der danner grundlag for beskatningen, og det der danner grundlag for 10%'s kravet. Dette resultat er dog behæftet med en væsentlig usikkerhed.

Det fremgår tydeligt af lovens bestemmelser, at der ved beskatningen af selskabet og medarbejderne skal tages udgangspunkt i favørelementet på tidspunktet for den endelige aftale.

Dog kan man, som anført af ansøger, med en vis støtte i bestemmelsens ordlyd fremføre det argument, at det er det tidspunkt, hvor selskabet beslutter at give medarbejderne ret til medarbejderaktier, altså tidspunktet for bestyrelsens eller generalforsamlingens beslutning, der skal danne grundlag for beregningen af 10%'s kravet.

Det må påregnes, at det skaber en række praktiske problemer i forbindelse med fremsættelse af tilbud og indgåelse af endelige aftaler med medarbejderne, hvis man skal lægge børskursen på aftaletidspunktet til grund ved beregningen af det endelige antal aktier der kan overdrages.

Endvidere kan man påpege, at et væsentlig formål med en stor del af de ændringer, der i tidens løb er gjort til 7 A, har været at gøre denne praktisk anvendelig og håndterbar for selskaberne, uden dog derved at give mulighed for omgåelse, og at dette fokus også må fastholdes ved fortolkningen af hvornår 10%'s kravet skal beregnes.

Formålet med at begrænse antallet af aktier, medarbejderne kan modtage, er formodentlig at forhindre, at selskabet erstatter en væsentlig del af lønnen med aktier. Dette formål med 10%'s kravet kan stadig varetages, selv om man adskiller de 2 tidspunkter, således at man opererer med ét favørelement ved vurderingen af om 10%'s kravet er opfyldt, og med et andet favørelement ved beregningen af avanceskatten og selskabets fradrag.

Der ses således ikke at være nogle principielle problemer forbundet med at adskille udgangspunktet for beskatning fra udgangspunktet for beregning af 10%'s kravet.

Ansøger har oplyst, at bestyrelsen har en stående bemyndigelse til at træffe beslutning om salg af aktier til medarbejderne til favørkurs.

Styrelsen indstiller derfor, at der svares bekræftende på spørgsmål 1, således at selskabet kan lægge kursen på tidspunktet for bestyrelsens beslutning til grund ved beregningen af, hvor mange aktier den enkelte medarbejder kan tegne.

Styrelsen har ved denne indstilling lagt vægt på, at bestyrelsen har en stående bemyndigelse til at træffe beslutning om udstedelse af medarbejderaktier, at tidspunktet for bestyrelsens beslutning er dokumenterbart, at det i tilbudsmaterialet der udsendes til medarbejderne vil blive lagt tydeligt frem, at det er dette tidspunkt der er gældende, og endelig at beregningen af årslønnen korresponderer med udgangspunktet for beregningen af favørelementet.

Vedr. spg. 2 - fastlæggelse af årsløn.
Af LL § 7 A, stk. 1, nr. 1 fremgår det, at favørelementet skal sættes i relation til medarbejderens årsløn.
Hvorledes årslønnen skal beregnes, fremgår ikke af bestemmelsen.

Da reglerne om den lempelige beskatning af medarbejderaktieordninger blev skrevet ind i ligningsloven i 1971, blev det bemærket i forarbejderne, at man ved beregningen af årslønnen for eksempel kunne tage udgangspunkt i medarbejderens samlede aflønning i selskabet det foregående år.

Denne bemærkning var dog netop formuleret som et eksempel, hvor det væsentlige indhold må være, at der ved beregningen af årslønnen, skal findes et beløb, der er et objektivt udtryk for medarbejderens indtjening, renset for enkeltstående større udsving, som følge af bonusudbetalinger mv..

Det har været fast praksis i forbindelse med medarbejderaktieordninger, at begrænsningen på 10% af årslønnen tager udgangspunkt i årslønnen for det pågældende indkomstår, jfr. TfS 1992.204.

Selskabet påtænker at anvende en årslønsberegning, der tager udgangspunkt i den optjente bruttoløn i perioden fra nytår frem til bestyrelsesmødet, incl. medarbejderens eget pensionsbidrag, ATP og arbejdsgiverbetalte, A-skattepligtige personalegoder så som fri bil og fri telefon mv..

Denne beregningsmetode opfylder dels de nævnte krav til objektivitet, dels er den i overensstemmelse med den praksis havde dannet sig for godkendelse af medarbejderaktieordinger.

Styrelsen indstiller derfor, at der også svares bekræftende på spørgsmål 2.

Vedr. spg. 3 - det amerikanske datterselskab:
Ifølge LL § 7 A, stk. 2, 1. og 2. pkt. er det en betingelse for skattefritagelse, at adgangen til at erhverve aktier eller obligationer står åben for alle ansatte i virksomheden. Begrænsninger, der er fastsat efter almene kriterier, kan dog anerkendes.

Det fremgår af bestemmelsens sidste pkt. at begrebet ansatte i et selskab også omfatter ansatte i dette selskabs datter- og datterdatterselskaber, herunder disses udenlandske filialer.

I stk. 3 er der gjort en undtagelse fra kravet om båndlæggelse. Således skal aktierne ikke båndlægges for ansatte, der hverken er eller inden for de seneste 2 år før tildelingen har været omfattet af kildeskattelovens § 1 eller kildeskattelovens § 2 af den indkomst, der ligger til grund for den ansattes deltagelse i medarbejderaktieordningen.

Stk. 3 blev, i hht. bemærkningerne, indsat for at undgå den situation, at man på grund af lokale skatteregler var nødt til at lave særlige ordninger for de ansatte i udenlandske datterselskaber. Det er således i forarbejderne lagt til grund, at en særordning for medarbejderne i udenlandske datterselskaber var i overensstemmelse med LL § 7 A.

Styrelsen finder derfor ikke, at det vil være i strid med LL § 7 A, at medarbejderne i det amerikanske datterselskab får tilbudt medarbejderaktier på de skitserede vilkår. Det skal dog bemærkes, at en senere udbetaling af bonus vil være skattepligtig som almindelig lønindkomst i det omfang modtagerne er skattepligtige til Danmark.

Styrelsen indstiller derfor til Ligningsrådet, at der også svares bekræftende på spørgsmål 3.

Ligningsrådet tiltrådte styrelsens indstilling i alle 3 spørgsmål.