Dato for udgivelse
14 Mar 2001 13:24
SKM-nummer
SKM2001.76.LR
Myndighed
Ligningsrådet
Sagsnummer
99/00-4330-00098
Dokument type
Bindende forhåndsbesked
Overordnede emner
Skat
Overemner-emner
SKAT internt
Emneord
Aktielån efter Finansrådets standardvilkår, udbytte, baisse forretning, aktieavance, lån til eje
Resumé
I en bindende forhåndsbesked svarede Ligningsrådet på spørgsmål vedrørende den skattemæssige behandling af aktielåneordninger etableret efter Finansrådets standardvilkår. tandardvilkårene var tidligere forelagt Ligningsrådet ved bindende forhåndsbesked offentlig gjort i TfS 1999.408. De nu rejste spørgsmål vedrørte den skattemæssige behandling af låntagersamt beskatningen af eventuelle udbytter fra det børsnoterede selskab, hvis aktier indgik i låneordningen. Ligningsrådet besvarede spørgsmålene således, at låntager i et aktielån skal avancebeskattes af en eventuel opnået gevinst i låneperioden. Udbytter udbetalt til låntagerbeskattes hos denne som udbytte, hvorimod långiver i det omfang denne i medfør afstandardvilkårene modtager refusioner af udbytte fra låntager indkomstbeskattes.
Reference(r)

Aktieavancebeskatningsloven § 1
Aktieavancebeskatningsloven § 2
Ligningsloven § 16 A
Ligningsvejledningen 1999 S.G.2.3.3 og S.G.2.3.4

Redaktionelle noter

Se SKM2002.402.LR


Spørgsmål
1. Det ønskes oplyst, om en låntager, der er en fysisk person eller et selskab, som ikke er omfattet af aktieavancebeskatningslovens § 3, skal medregne henholdsvis over- og underskud, der fremkommer ved salg af aktier, som denne har lånt i henhold til en aktielåneordning, som beskrevet i Ligningsrådets afgørelse offentliggjort i TfS 1999.408, som en del af den skattepligtige indkomst ?

2. Beskattes udbytte, som låntager efter reglerne i standardvilkårenes punkt 8 (udbytte, der betales til låntager i låneperioden, og som denne afregner til långiver) skal betale til långiver, som almindelig skattepligtig indkomst hos långiver ?

3. Har låntager fradrag for det beløb, der betales til långiver efter reglerne i standardvilkårenes pkt. 8?

4. Beskattes låntager af det udbytte, han modtager i låneperioden, som udbytteindkomst og ikke som almindelig indkomst?

5. Har det betydning for besvarelsen af spørgsmål 2 og 3, om låntager besidder aktierne på det tidspunkt, hvor der betales udbytte?

Svar
Ad. spørgsmål 1
Se sagsfremstilling og begrundelse.

Ad. spørgsmål 2
Långiver beskattes som almindelig indkomst af de overførsler han modtager fra låntager i hele udlånsperioden. Se sagsfremstilling og begrundelse.

Ad. spørgsmål 3
Låntager har kun fradrag for overførte udbytter i det omfang udgiften til overførslerne opfylder de almindelige betingelser for at være driftsomkostninger for låntager. Se sagsfremstilling og begrundelse.

Ad. spørgsmål 4
I det omfang låntager modtager udbytte fra det selskab de udlånte aktier vedrører beskattes dette som udbytte. Se sagsfremstilling og begrundelse.

Ad. spørgsmål 5
Nej, se besvarelse af spørgsmål 2 og 3.

Sagsfremstilling og begrundelse
Forespørgeren skitserede i sin anmodning et aktielånearrangement følgende de standardvilkår som Finansrådet havde fremlagt for Ligningsrådet i forbindelse med bindende forhåndsbesked offentliggjort i TfS 1999.408.

I det skitserede arrangement udlåner långiver i en periode en generisk bestemt ydelse - her aktier i et børsnoteret selskab - til låntager. Låntager har i perioden ret til at råde over aktierne som ejer. Låntager er forpligtet til ved låneforholdets ophør, at tilbagelevere en ydelse, der svarer til det lånte i mængde og pålydende værdi. Dvs. at låntager i låneperioden har ret til at realisere det lånte, for ved låneforholdets ophør at købe og tilbagelevere aktier i samme selskab til samme pålydende værdi. Forholdet må karakteriseres som et lån til eje.

Ligningsrådet tog i TfS 1999.408 stilling til långivers forhold i et lånearrangement som det beskrevne. Det fremgik af Ligningsrådets afgørelse, at långiver ikke skattemæssigt anses for at have realiseret den udlånte aktiebeholdning. Kun såfremt der ikke sker fuld indfrielse med aktier af samme type og mængde, anses långiver for at have afstået den del af de lånte aktier, som ikke returneres i følge aftalen.

Forespørgeren, i den ansøgning der nu forelå for Ligningsrådet, anførte, at der ikke ved anvendelsen af aktielåneordningen opstår et fuldmagtsforhold mellem långiver og låntager, der bevirker, at den indtægt/det tab, der fremkommer ved låntagers dispositioner i forhold til tredjemand, beskattes hos långiver, fordi låntager handler på långivers vegne. Som følge heraf, og da der som omtalt foreligger et udlån, mente forespørgeren, at der ikke i skattemæssig henseende kunne statueres et salg af aktier hos långiver. En senere tilbagelevering af de lånte aktier kan derfor heller ikke udløse skattemæssige konsekvenser for långiver, da låneforholdet blot herved ville blive bragt til ophør.

Vedrørende den skattemæssige behandling af låntager bemærkede forespørgeren, at Ligningsrådet i TfS 1999.408 tilkendegav, at aktielåneordningen for så vidt angår disponeringen over aktier mellem långiver og låntager ikke var realisation. Forespørgeren mente derfor, at der ikke kan opgøres en anskaffelsessum for de konkrete aktier, som låntager sælger til tredjemand. Ligeledes kan der ikke opgøres en afståelsessum for de konkrete aktier, som låntager erhverver fra tredjemand og tilbagesælger til långiver.

Låntagers dispositioner i forhold til tredjemand består således efter forespørgerens opfattelse af hhv. afståelse og erhvervelse af to forskellige aktieposter, hvor der for hver transaktion kun vil kunne opgøres enten en afståelses- eller en anskaffelsessum. Forespørgeren mente derfor ikke, aktieavancebeskatningslovens forudsætning om, at der for hver aktiepost kan opgøres en anskaffelsessum og en afståelsessum, er opfyldt, hvorfor disse regler ikke kan finde anvendelse.

Det fremgår dog af den nævnte tidligere afgivnebindende forhåndsbesked, at låntager i de situationer, hvor långiver foretager dækningskøb i henhold tilstandardvilkårenes punkt 13.2, anses for at have erhvervet aktierne, og eventuel gevinst/tab beskattes efter reglerne i aktieavancebeskatningsloven.

Det var på denne baggrund forespørgerens opfattelse, at låntager, hvad enten der ville blive tale om et selskab eller en fysisk person, ikke skattemæssigt skal medregne den indtægt, der fremkommer ved, at låntager sælger aktierne til tredjemand (til kursværdien på dette tidspunkt) og senere erhverver aktier fra en anden tredjemand (formentlig til en anden kurs), ligesom der ikke er skattemæssigt fradrag for eventuelt tab, jf. statsskattelovens § 4, jf. § 5.

Forespørgeren anførte yderligere, at en gevinst dog skal medregnes til den skattepligtige indkomst, ligesom der er skattemæssigt fradrag for et eventuelt tab, såfremt der statueres spekulation.

Besidder låntager på et tidspunkt i låneperioden en post aktier i samme børsnoterede selskab udover dem, der indgår i aktielånet, mente forespørgeren, at disse skal holdes uden for opgørelsen af et eventuelt over- eller underskud vedrørende aktielånet.

Vedrørende spørgsmål 2 anførte forespørgeren, at standardvilkårenes punkt 4 medfører, at ejendomsretten overgår til låntager. Långiver ejer således ikke aktierne på det tidspunkt, hvor udbyttet bliver afregnet til långiver efter reglerne i standardvilkårenes punkt 4. Da långiver ikke ejer aktierne på afregningstidspunktet, mente forespørgeren, at udbyttet vil skulle beskattes hos långiver som almindelig indkomst og ikke som udbytte.

Vedrørende spørgsmål 3 anførte forespørgeren, at der i skatteretten gælder et nettoindkomstprincip, som medfører, at låntager har skattemæssigt fradrag for det ?udbytte?, der skal betales til långiver, efter standardvilkårenes punkt 8.

Forespørgeren var i forhold til spørgsmål 4 af den opfattelse, at der ville være tale om udbytte.

Mht. til spørgsmål 5 var det forespørgerens opfattelse, at det ingen betydning har for besvarelsen af 2 og 3, om låntager ejer aktierne på det tidspunkt, hvor der udbetales udbytte.

Told- og Skatteregionen udtalte bl.a, at låntager i det skitserede arrangement i låneperioden har ret til at råde over aktierne som ejer. Forpligtelsen består i, ved låneforholdets ophør, at tilbagelevere en ydelse, der svarer til det lånte i mængde og pålydende værdi. Det vil sige, at låntager i låneperioden har ret til at realisere det lånte, for ved låneforholdets ophør, at købe og tilbagelevere aktier i samme selskab til samme pålydende værdi.

Regionen var derfor ikke enig i forespørgerens synspunkt vedrørende beskatning af låntager. Regionen anførte, at låntager i skattemæssig henseende skal anses som erhverver af aktiekapitalen ved låneaftalens indgåelse, og at låntagers råden/disponeren over kapitalen, derfor kan medføre en skattepligtig indkomst. Afståelse af de lånte aktier skal således behandles efter reglerne i aktieavancebeskatningslovens § 2.

Regionen var endvidere uenig i forespørgerens synspunkt om, at der ikke kan fastsættes en anskaffelsessum, idet man ud fra den daglige gennemsnitskurs ?Alle handler? vil kunne foretage en værdiansættelse af den udlånte aktiekapital. Denne kurs ville formentlig også skulle anvendes i tilfælde af en evt. erstatningsretlig opgørelse af det udlånte.

Kommunen udtalte bl.a., at det forventede transaktionsforløb i visse tilfælde måtte betragtes som en baisse-spekulation, dvs. en forretning, hvor der spekuleres i et faldende marked.

Kommunen var, som regionen, uenig med forespørgeren, når denne mente, at salg til tredjemand og efterfølgende køb måtte betragtes som to handler, hvor der i den første situation, salgssituationen, ikke findes nogen anskaffelsessum, og hvor der ved genanskaffelses- og tilbageleveringsforløbet ikke registreres nogen salgssum, hvorfor der efter forespørgerens opfattelse ikke overhovedet ville kunne opgøres en avance. Tab eller avance vil kunne opføres som differencen mellem salgs- og genanskaffelsespris.

Told og Skattestyrelsen udtalte at, det fremgik af standardvilkårenes punkt 4.1, at ejendomsretten til aktierne overgår til låntager. På baggrund af den indgåede aftale om lån til eje kan låntager frit råde over aktierne og herved også opnå en avance ved aktiepostens overdragelse til tredjemand. Låntager skal derfor beskattes efter reglerne i aktieavancebeskatningsloven.

Dette gælder således også for den eventuelle gevinst låntager kan opnå ved en baissespekulationsforretning spekulation i aktiernes eventuelle kurstab), jf. Meddelelser fra Landsskatteretten 1966, nr. 13 samt TfS 1989, nr. 471.

I forbindelse med spørgsmål 2 var det styrelsens opfattelse, at långiver skal beskattes som personlig indkomst af udbytteoverførslerne, uanset om låntager besidder aktierne eller har afstået disse.

Mht. spørgsmål 3 og 4 var det styrelsens opfattelse, at låntager, i det omfang han modtager udbytte fra selskabet, skal udbyttebeskattes. Låntager har dog, såfremt almindelige betingelser herfor er opfyldt, mulighed for at fratrække udgift til refusioner til långiver i medfør af standardvilkårenes punkt 8 som en driftsomkostning.

Mht. spørgsmål 5 svarede Ligningsrådet, at det fremgik af svarene på spørgsmål 2 og 3, at det ingen betydning har om de lånte aktier videreoverdrages til tredjemand.

Ligningsrådet tilsluttede sig i det hele Told- og Skattestyrelsens indstilling og begrundelse.

skat.dk er Skatteforvaltningens digitale indgang til selvbetjening og vejledning om skatter og afgifter