Dato for udgivelse
12 Mar 2001 12:27
Dato for afsagt dom/kendelse/afgørelse/styresignal
17. november 2000
SKM-nummer
SKM2001.46.LSR
Myndighed
Landsskatteretten
Sagsnummer
2-2-1819-693
Dokument type
Kendelse
Overordnede emner
Skat
Overemner-emner
SKAT internt
Emneord
Objektiv skattepligt, Aktieselskab
Resumé
Bestemmelsen i dagældende aktieavancebeskatningslovs § 2 a, litra 1, fandt ikke anvendelse ved likvidation af datterselskab i Luxembourg, idet selskabets udbyttepolitik stedse havde været tilrettelagt således, at over halvdelen af overskuddet blev udloddet.
Reference(r)
Aktieavancebeskatningsloven § 2 a (før 6/4 1995)

A A/S klagede for indkomståret 1997 over, at de stedlige skattemyndigheder havde forhøjet selskabets skattepligtige indkomst med 21.651.300 kr.

Det fremgår af sagens oplysninger, at selskabet i 1991 etablerede et datterselskab i Luxembourg ved navn B S.A. Datterselskabet blev stiftet den 26. september 1991 med en samlet aktiekapital på 100 mio. kr., fordelt med 10 mio. A-aktier og 90 mio. B-aktier. Da et luxemburgsk selskab skal ejes af mindst 2 aktionærer, tegnede C A/S 1 kr. og selskabet tegnede hele den øvrige del af kapitalen. Der blev ikke udarbejdet en aktionæroverenskomst.

Følgende fremgår af formålsbestemmelsen i datterselskabets vedtægter:

"Det er selskabets formål at foretage kapitalindskud af hvilken som helst form i luxemburgske og udenlandske virksomheder, overtagelser ved køb, nytegning eller på anden måde samt afhændelse gennem salg, bytte eller på enhver anden måde af aktier, obligationer, fordringer og andre værdipapirer af enhver slags.

Selskabet skal ikke selv direkte udføre nogen industriel aktivitet eller have et forretningssted, der er tilgængeligt for offentligheden. Selskabet kan dog deltage i etablering og udvikling af hvilken som helst finansiel, industriel eller handelsmæssig virksomhed og yde dem enhver form for assistance, såsom lån, garantier eller på anden måde.

Selskabet kan optage lån af enhver form og kan udstede obligationer.

Generelt set kan selskabet foretage enhver form for kontrol og tilsyn og udføre enhver handling, som skønnes hensigtsmæssigt for opfyldelsen og udviklingen af dets formål, dog altid indenfor rammerne af det regelsæt, som gælder for holdingselskaber, der er omfattet af loven af 31. juli 1929. "

Datterselskabets faktiske aktivitet bestod i investering i værdipapirer og korte bankindskud, efter det oplyste udelukkende i DKK.

Udviklingen i datterselskabets økonomi i perioden 1991-1996 (1.000 kr.):
RegnskabsårÅrets overskudAfsat udbytteUdbytte i pct. af resultatetHenlagt til egen kapitalHenlagt i pct. af resultatet
1991/1993*16.7049.20055,17.50444,9
1993/948.8734.90055,23.97344,8
1994/958.2924.60055,53.69244,5
1995/9615.87310.70067,45.17332,6
1996/97263--263-
I alt50.00529.40058,820.60541,2
*)Det første regnskabsår i datterselskabet løb fra 26. september 1991 til 30. april 1993.

Den indre værdi pr. 6. april 1995 er opgjort til 119,683 mio. kr.

Datterselskabet var ikke på noget tidspunkt sambeskattet med moderselskabet i Danmark.

Datterselskabet udloddede hvert år, også i likvidationsåret, mere end halvdelen af sit overskud, således at den udloddede del af overskuddet blev beskattet hos selskabet med sædvanlig dansk selskabsskat jf. den dagældende formulering af selskabsskatteloven § 13, stk. 3.

Ved likvidationen af datterselskabet havde aktierne været ejet i mere end 3 år, og selskabet selvangav alene den del af avancen, der kunne henføres til ejerperioden efter 6. april 1995 jf. overgangsreglerne i lov nr. 312 af 17. maj 1995 § 11, stk. 13. Avancen udgjorde 921.352 kr. med tillæg af 10 %, svarende til 1.013.347 kr.

De stedlige skattemyndigheder har forhøjet selskabets skattepligtige indkomst med 21.651.300 kr.

Som begrundelse herfor har myndighederne bl.a. anført, at henset til, at kapitalakkumulationen var større end det faktisk udbetalte udbytte fra stiftelsen til 5. april 1995, da ville et salg af aktierne den 5. april 1995 være omfattet af den dagældende § 2 a i aktieavancebeskatningsloven. Som følge deraf er aktierne efter 6. april 1995 ikke omfattet af den særlige overgangsregel i § 11, stk. 13 i ændringsloven.

Myndighederne har henvist til den oprindelige bestemmelse i lov nr. 565 af 19. december 1985, hvorved § 2 a blev indsat i aktieavancebeskatningsloven samt forarbejderne hertil, L 82 af 27. november 1985. Aktieavancebeskatningsloven § 2 a var formuleret således før den 6. april 1995:

"Fortjeneste ved afståelse af aktier udstedt af selskaber m.v., der er eller har været hjemmehørende i udlandet, på Færøerne eller i Grønland, medregnes ved opgørelsen af den skattepligtige almindelige indkomst, hvis det må antages,
1) at formålet med erhvervelsen eller besiddelsen af aktierne overvejende har været at opnå værdistigning på disse,
2) at virksomheden i selskabet m.v. overvejende har været af finansiel karakter, og
3) at det samlede afkast heraf er beskattet væsentligt lavere end efter danske beskatningsregler."

Ved lov nr. 312 af 17. maj 1995, § 11, stk. 13, blev bestemmelsen i aktieavancebeskatningsloven § 2 a, stk. 1, nr. 1 ophævet.

Det stedlige skattemyndigheder har endvidere henvist til bl.a. Skatteministeriets cirkulære nr. 237 af 30. december 1987 pkt. 44 og 47, til Skatteministeriets cirkulære nr. 137 af 19. juli 1994 pkt. 7.2.1.1 samt til Skatteministeriets cirkulære nr. 82 af 29. maj 1997.

Endeligt har de stedlige skattemyndigheder henvist til litteratur, der omtaler bestemmelsen i aktieavancebeskatningsloven § 2 a samt ændringer i relation hertil.

På baggrund af bestemmelsens ordlyd og forarbejder samt ud fra ændringslovens ikrafttrædelsesbestemmelse, har de stedlige skattemyndigheder vurderet, at det afgørende må være stillingen for selskabet den 5. april 1995, idet det afgørende er, om salget af aktierne - på grundlag af de hidtidige bestemmelser - kunne sælges skattefrit. Dette fremgår direkte af bestemmelsen i ændringsloven § 11, stk. 13: "... hvis en eventuel fortjeneste ved afståelse den 5. april 1995 ikke skulle medregnes ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst". Afgørende må det herefter være, hvorledes datterselskabsaktiernes status var pr. 5. april 1995.

Subjektivt opfyldte moderselskabet værdistigningsmotivet, idet moderselskabet selv bestemte størrelsen af udlodning, og der var ikke driftsmæssige eller investeringsmæssige grunde, der forhindrede eller talte imod udlodning af det samlede overskud.

De stedlige skattemyndigheder har anført, at selv om datterselskabet årligt udloddede en betydelig del af overskuddet (mere end 50 %), betyder skæringstidspunktet den 5. april 1995, der er lige før regnskabsafslutningen, at der i perioden fra stiftelsen til 5. april 1995 var en betydelig større kapitalakkumulation end udloddet udbytte. Det fremgår af moderselskabets egen opgørelse, at datterselskabets indre værdi pr. 5. april 1995 var 119.683 t.kr. Der var således akkumuleret i alt 19.683 t.kr.

I den mellemliggende periode var der samlet udloddet:
Regnskabsåret 1991/939.200 t.kr.
Regnskabsåret 1993/944.900 t.kr.
I alt14.100 t.kr.


Den faktiske kapitalakkumulation pr. 5. april 1995 var således væsentligt større end det i samme periode udloddede udbytte.

Hovedindholdet i selskabets indsigelser overfor de stedlige skattemyndigheders påtænkte beskatning efter AABL § 2 a for perioden før lovændringen pr. 6. april 1995 er, at der efter selskabets opfattelse skal ses på den førte udbyttepolitik i selskabet og ikke den faktiske gennemførte udbytteudlodning, samt at der skal ses på udbyttet for de forløbne regnskabsår, uanset at udbyttet for 1994 først udbetales efter 6. april 1995.

Skattemyndighederne har hertil anført, at det jf. i teksten til lovforarbejderne og cirkulæreteksterne kan tyde på, at der menes selskabets udbyttepolitik. Imidlertid er der også tænkt på situationer, hvor der ejes aktier i lavskattelande og skattely mv. og hvor den danske investor ikke har dominerende indflydelse på det selskab, der ejes aktier i. Her vil det til afgørelse af, om værdistigningsformålet har været af betydning for investeringen, skulle ses på selskabets udbyttepolitik, idet den må have indflydelse på grundlaget for den danske investors investering.

I den foreliggende sag er der tale om et dansk selskabs investering i et 100 % ejet datterselskab, hvis eneste aktivitet er investering i likvide finansielle aktiver. Udbyttet bestemmes suverænt af det danske moderselskab, idet der hverken er selskabsretlige eller kommercielle bindinger på muligheden for udbytteudlodning. I den foreliggende sag, er der valgt en udbytteudlodning, der ved et normalt forløb (dvs. uden lovændringen den 6. april 1995) ville betyde, at lidt over halvdelen af indtjeningen i datterselskabet blev udloddet, hvorefter investeringen kunne holdes fri af AABL § 2 a-beskatning. Imidlertid bygger lovændringen pr. 6. april 1995 på den overgangsordning, at aktiernes værdi opgøres i pr. 6. april 1995, hvis selskabet ikke hidtil har været omfattet af § 2 a-beskatningen. Dermed bliver den 6. april 1995 af afgørende betydning. Udbytte vedtaget efter denne dato medfører blot, at der sker udbyttebeskatning i stedet for aktieavancebeskatning, men udlodning efter 6. april 1995 af indtjening før 6. april 1995 medfører blot, at værditilvæksten efter 6. april 1995 bliver mindre, idet udbyttet udbetales ud af den egenkapital der var til rådighed den 6. april 1995, idet der ikke ved opgørelse af overgangsværdien pr. denne dato skulle ske nedsættelse med ikke vedtaget udbytte for perioden før 6. april 1995.

Ifølge skattemyndighederne betyder dette ved afgørelsen af, om der er foretaget tilstrækkelig udlodning af indtjeningen for perioden frem til lovændringen i april 1995, at der må henses til den faktiske indtjening samt den faktiske udlodning frem til den 6. april 1995. Dette fremgår også af overgangsreglens udformning:

".... kan vælge at anvende aktiernes handelsværdi den 6. april 1995 i stedet for den faktiske anskaffelsessum, hvis en eventuel fortjeneste ved afståelse den 5. april 1995 ikke skulle medregnes ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst . Afgørende er således, hvordan forholdet ville være bedømt ved en afståelse den 5. april 1995. Her ville man ved afgørelsen af, om aktieafståelsen var omfattet af aktieavancebeskatningsloven § 2 a ikke skulle tage stilling ud fra, hvad der efterfølgende blev vedtaget om udbytteudlodning, specielt ikke i en situation, hvor investor selv kunne afgøre dette suverænt. Da kapitalakkumulationen var betydeligt større end det faktisk udbetalte udbytte fra stiftelsen og frem til den 5. april 1995, ville aktierne ved et salg den 5. april 1995 være omfattet af den dagældende § 2 a den 5. april 1995. Aktierne var derfor ikke omfattet af den særlige overgangsbestemmelse i § 11, stk. 13 i 1995-ændringsloven, men derimod omfattet af aktieavancebeskatningsloven § 2 a efter den 6. april 1995.

Selskabets repræsentant har overfor Landsskatteretten nedlagt påstand om, at indkomstansættelsen for indkomståret 1997 nedsættes med den opgjorte aktieavance på 21.651.300 kr. til 68.121.939 kr.

Til støtte herfor har repræsentanten særligt henvist til lovgrundlaget, bl.a. AABL § 2 a frem til 6. april 1995: I 1987 blev aktieavancebeskatningslovens § 2 a, stk. 1 ved lov nr. 310 af 25. maj 1987 formuleret således:

"Fortjeneste ved afståelse af aktier udstedt af selskaber mv., der er eller har været hjemmehørende i udlandet, på Færøerne eller i Grønland, medregnes ved opgørelsen af den skattepligtige almindelige indkomst, hvis det må antages,
1) at formålet med erhvervelsen eller besiddelsen af aktierne overvejende har været at opnå værdistigning på disse,
2) at virksomheden i selskabet m.v. overvejende har været af finansiel karakter, og
3) at det samlede afkast heraf er beskattet væsentligt lavere end efter danske beskatningsregler. "

Alle tre betingelser skulle således være opfyldt, for at beskatning efter § 2 a kunne finde sted.

Ifølge repræsentanten er det afgørende for regelanvendelsen, at begrebet "overvejende" søges nærmere afgrænset. Da der endnu ikke offentligt har dannet sig en offentlig tilgængelig praksis specifikt vedrørende aktieavancebeskatningsloven § 2 a, har repræsentanten søgt fortolkningsbidrag i praksis vedrørende andre lovbestemmelser, indeholdende samme begreb, herunder bl.a. referatet i TfS 1986.139, hvor en aktievederlæggelse på 51 % opfyldte kravet om, at en "overvejende" del af vederlæggelsen skulle ske i aktier. Begrebet "overvejende" fandtes også i ligningsloven § 16 H, som den blev formuleret i lov nr. 487 af 12. juni 1996. Det tilhørende cirkulære nr. 82 af 29. maj 1997 om international beskatning fastslår i pkt. 7.2.4, at et udenlandske selskab anses for overvejende at drive finansiel virksomhed, såfremt mere end 50 % af dets bruttoindtægter stammer fra finansiel virksomhed, eller hvis handelsværdien af dets finansielle aktiver udgør mere end 50 % af handelsværdien af selskabets samlede aktivmasse. En tilsvarende bestemmelse findes i den samtidigt indførte regel i selskabsskatteloven § 32, stk. 2, hvor det fremgik af selve lovbestemmelsen, at begrebet "overvejende" skulle forstås som mere end 50%.

Ifølge repræsentanten fastslår disse fortolkningsbidrag, at begrebet "overvejende" i overensstemmelse med almindeligt sprogbrug betyder mere end halvdelen. Og efter repræsentantens opfattelse kan der derfor ikke herske tvivl om, at begrebet "overvejende" også i relation til aktieavancebeskatningslovens § 2 a skal fortolkes i overensstemmelse med almindeligt sprogbrug.

Bestemmelsen i den her omhandlede udformning kan med andre ord ikke finde anvendelse, medmindre skattemyndighederne ved at påpege relevante indicier kan påvise, at udsigten til at opnå en lavt beskattet værdistigning på aktierne så at sige har vejet tungere end alle andre hensyn eller, sagt med andre ord, har været udslagsgivende for beslutningen om at erhverve eller besidde de pågældende aktier.

Det eneste afgørende indicium for, hvad skatteyders formål med investeringen kan tænkes at have været, er øjensynligt den af det udenlandske selskab førte udlodningspolitik.

Det fremgår såvel af Skattedepartementets cirkulære nr. 237 af 30. december 1987, pkt. 44 som af cirkulære nr. 137 af 19. juli 1994, pkt. 7.2.1.1, sidste afsnit:

"Det må således bero på en samlet vurdering af selskabets aktiviteter og især udbyttepolitik i hele ejerperioden, om formålet med aktieerhvervelsen og besiddelsen må anses for overvejende at have været at opnå værdistigning på disse."

Ifølge Skattedepartementets cirkulære af 30. december 1987, pkt. 47, kan konkrete omstændigheder skabe en formodning for, at beskatning efter aktieavancebeskatningslovens § 2 a ikke skal finde sted:

"Det vil også være tilfældet, hvis selskabet fx. fører en udbyttepolitik, der medfører, at der ikke akkumuleres overskud ud over, hvad den aktive virksomhed kræver til konsolidering."

Under behandling af lovforslag L 35, fremsat den 2. november 1994, udtalte Skatteministeren i et svar til Folketingets skatteudvalg følgende:

"Det bemærkes i denne sammenhæng, at udbytteudlodning fra datterselskabet (ABL § 2 a-selskabet) til moderselskabet kan medføre, at betingelserne for anvendelse af ABL § 2 a ikke længere er tilstede. "

Det fremgår endvidere direkte af bemærkningerne til ændringen af aktieavancebeskatningsloven i 1995, at:

"Ændringsforslaget går ud på at ophæve betingelsen i aktieavancebeskatningsloven § 2 a om, at formålet med erhvervelsen eller besiddelsen af aktierne i det udenlandske lavtbeskattede finansielle selskab er at opnå værdistigning på disse aktier. I fremtiden skal selskabets udbyttepolitik altså ikke tillægges betydning.

Herved sikres, at al kapitalakkumulation i finansielle lavt beskattede selskaber bliver beskattet - også i de tilfælde, hvor en væsentlig del af selskabets indkomst bliver udloddet som udbytte."

Ifølge repræsentanten, er der med andre ord ikke tvivl om, at udbyttepolitikken er det helt centrale indicium for, om formålet med erhvervelsen eller besiddelsen af aktierne har været at opnå værdistigning på disse. Når mere end halvdelen af det udenlandske selskabs indtjening udloddes til almindelig selskabsbeskatning i Danmark, må dette nødvendigvis være et indicium for, at hovedformålet ikke har været at opnå en lavt beskattet værdistigning.

Pr. 6. april 1995 ophævedes § 2 a, stk. 1, nr. 1, således at aktieavancebeskatningsloven § 2 a finder anvendelse uanset formålet med erhvervelsen eller besiddelsen af de pågældende aktier. Under hensyn til, at afskaffelsen af den ovenfor diskuterede betingelse kunne medføre, at aktieavancer, der hidtil havde været skattefrie, nu blev skattepligtige, blev der gennemført en overgangsbestemmelse, der ifølge repræsentanten sikrer, at kun den del af avancen, der kan henføres til værdistigning på aktierne efter lovens virkningstidspunkt, kan beskattes i Danmark.

Overgangsreglen fremgår af lov nr. 312 af 17. maj 1995 jf. § 11, stk. 13:

"Aktieavancebeskatningslovens § 2 a som affattet ved denne lovs § 4, nr. 1 og 2, finder anvendelse for afståelse, der foretages efter 6. april 1995. Skattepligtige, som skal medregne fortjeneste ved opgørelse af den skattepligtige indkomst efter Aktieavancebeskatningslovens § 2 a som ændret ved denne lovs § 4, nr. 1 og 2, kan vælge at anvende aktiernes handelsværdi den 6. april 1995 i stedet for den faktiske anskaffelsessum, hvis en eventuel fortjeneste ved afståelse den 5. april 1995 ikke skulle medregnes ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst. Aktier omfattet af 2. pkt. anses ved beregningen af forhøjelsen efter aktieavancebeskatningslovens § 6, stk. 5, som ændret ved dennes lov § 4, nr. 3, for anskaffet den 6. april 1995 ."

Repræsentanten har i den forbindelse henvist til bemærkningerne hertil, hvoraf det bl.a. fremgår at:

"Ændringerne af aktieavancebeskatningsloven § 2 a medfører en mindre udvidelse af bestemmelsen. Dels har formålet med erhvervelsen af aktierne ikke længere betydning i relation til aktieavancebeskatningsloven § 2 a, stk. 1, og dels udvides bestemmelserne i stk. 1, nr. 2 og stk. 2, hvorefter det er en betingelse, at det udenlandske selskab er lavt beskattet, til at omfatte tilfælde, hvor det udenlandske selskab har mulighed for selv at aftale skatten, og tilfælde, hvor skattereglerne i udlandet er indrettet efter, hvor ejerne af aktierne er hjemmehørende.

Hvis aktierne før disse ændringsforslags fremsættelse kunne være afstået uden beskatning, kan aktiernes handelsværdi på tidspunktet for ændringsforslagenes fremsættelse anvendes som grundlag for beregningen af den skattepligtige fortjeneste ved senere afståelse i stedet for anskaffelsessummen.

For disse aktiers vedkommende medregnes alene den del af ejertiden, der ligger efter ændringsforslagenes fremsættelse ved opgørelse af procenttillægget efter aktieavancebeskatningsloven § 6, stk. 5."

I det foreliggende tilfælde, hvor den samlede udlodning i hele ejerperioden androg 58,8 % konkluderede selskabet på grundlag af de beskrevne retskilder, at en afståelse af aktierne i B S.A. ville være skattefri efter den almindelige 3-års regel i aktieavancebeskatningsloven. Selskabet har derfor ved opgørelsen af sambeskatningsindkomsten for indkomståret 1997 lagt til grund, at denne overgangsregel skulle finde anvendelse ved opgørelsen af den skattepligtige avance i forbindelse med likvidationen af B Holding S.A. i 1996. Avancen er opgjort til 1.013.487 DKK inkl. 10 %-tillægget på basis af den indre værdi pr. 6. april 1995.

Endvidere har repræsentanten henvist til de stedlige skattemyndigheders argumentation, hvor myndighederne ifølge repræsentanten lægger helt afgørende vægt på, at det samlede udbyttes størrelse frem til datoen for lovændringen, hvor selskabet endnu ikke havde nået at vedtage udbytte for det sidste regnskabsår. Ifølge repræsentanten har myndighederne herved implicit accepteret, at B S.A. i tilfælde af højere faktisk udbytteandel af årenes overskud eller en anden tidsmæssig fordeling ikke ville have været omfattet af den dagældende formulering i aktieavancebeskatningsloven § 2 a. Dette harmonerer til fulde med bemærkningerne til lovændringen i 1995 jf. ovenfor, idet de skattemæssige konsekvenser først kunne fastslås på likvidationstidspunktet.

Vedrørende de stedlige skattemyndigheders argumentation om, at der i selskabet har været afsat udskudt skat for alle årene vedrørende aktierne i B S.A., har repræsentanten bemærket, at i overensstemmelsen med reglerne i årsregnskabsloven blev hensættelsen først opløst i det år, hvor avancen blev endeligt realiseret. Skattemyndighedernes udsagn kan derfor ikke tillægges nogen betydning.

Repræsentanten har endvidere anført, at som det fremgår af oversigten over overskud og udbytte, da har B S.A. udloddet den overvejende del af det optjente overskud svarende til knap 59 % i hele ejerperioden. Samtlige år er der udloddet mere end 55 %, hvorfor begrebsdannelsen "overvejende" er opfyldt.

Skattemyndighedernes argumentation bygger på den antagelse, at man kan foretage en statistisk analyse af selskabets forhold præcis den 5. april 1995. Ifølge repræsentanten må sætningen i overgangsbestemmelsen: "hvis en eventuel fortjeneste ved afståelse den 6. april 1995 ikke skulle medregnes ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst" referere til den hidtidige formulering af aktieavancebeskatningsloven § 2 a og den på grundlag heraf udviklede praksis. Det vil sige, at der nødvendigvis skal ses på den anlagte udbyttepolitik i hele ejerperioden (dynamisk definition) og ikke kun på udbyttepolitikken på et fastfrosset tidspunkt (statisk definition). Dette fremgår med al tydelighed af 1994-cirkulærets sidste afsnit pkt. 7.2.1.1 hvor der hedder:

"Det må således bero på en samlet vurdering af selskabets aktiviteter og især af udbyttepolitik i hele ejerperioden, om formålet med aktieerhvervelsen og besiddelsen må anses for overvejende at have været at opnå værdistigning på disse"

Afslutningsvis har repræsentanten anført, at skattemyndighederne begrunder deres afgørelse med, at B S.A. ikke den 6. april 1995 har udloddet tilstrækkeligt af det indtjente overskud til, at overgangsreglen finder anvendelse. Ifølge repræsentanten betyder denne begrundelse, at B S.A. efter skattemyndighedernes opfattelse alene som følge af lovændringen i 1995 blev omfattet af aktieavancebeskatningsloven § 2 a. Følgende forhold bevirker imidlertid, at overgangsreglen finder anvendelse:
  1. Fra efteråret 1994 og frem til og med den 5. april 1995 kunne sælge aktierne skattefrit, idet den førte udlodningspolitik medførte, at den overvejende del af overskuddet blev udloddet.
  2. Bedømmelsen skal ske ud fra en dynamisk betragtning.
  3. Skærpelser af beskatningen ved ændringer af aktieavancebeskatningsloven er i henhold til sædvanlig dansk lovgivningspraksis sket med samtidig vedtagelse af overgangsregler, der friholder skattefri fortjeneste fra før ændringen for beskatning. Dette er også tilfældet i nærværende sag.

Landsskatteretten udtalte:

Det fremgår af ordlyden i aktieavancebeskatningsloven § 2 a, således som denne var formuleret frem til den 6. april 1995, at:

"Fortjeneste ved afståelse af aktier udstedt af selskaber m.v, der er eller har været hjemmehørende i udlandet, på Færøerne eller i Grønland, medregnes ved opgørelsen af den skattepligtige almindelige indkomst, hvis det må antages,
1) at formålet med erhvervelsen eller besiddelsen af aktierne overvejende har været at opnå værdistigning på disse,
2) at virksomheden i selskabet m.v. overvejende har været af finansiel karakter, og
3) at det samlede afkast heraf er beskattet væsentligt lavere end efter danske beskatningsregler. "

Bestemmelsens litra 1 er ophævet ved lov nr. 312 af 17. maj 1995.

Landsskatteretten bemærker, at B S.A var hjemmehørende i Luxembourg, at selskabets virksomhed overvejende har været af finansiel karakter, og at det samlede afkast af denne virksomhed er beskattet væsentligt lavere end efter danske beskatningsregler.

Retten bemærker videre, at den stedfundne udbytteudlodning blev tilrettelagt således, at mere end halvdelen af overskuddet blev udloddet. Efter en fortolkning af ordlyden i bestemmelsens litra 1 finder retten herefter ikke, at det kan antages, at formålet med erhvervelsen eller besiddelsen af aktierne overvejende har været at opnå værdistigning på disse. Retten finder derfor, at aktierne var omfattet af overgangsbestemmelsen i § 11, stk. 13 i lov nr. 312 af 17. maj 1995, således at værdien pr. 6. april 1995 skal anvendes ved avanceopgørelsen.

Den påklagede ansættelse blev ændret i overensstemmelse hermed.

skat.dk er Skatteforvaltningens digitale indgang til selvbetjening og vejledning om skatter og afgifter