Dato for udgivelse
06 Mar 2001 12:59
Dato for afsagt dom/kendelse/afgørelse/styresignal
23. november 2000
SKM-nummer
SKM2001.25.LSR
Myndighed
Landsskatteretten
Sagsnummer
2-6-1665-32
Dokument type
Kendelse
Overordnede emner
Moms og lønsumsafgift
Overemner-emner
SKAT internt
Emneord
momsafgiftsfritagelse
Resumé
Et selskabs ydelser i forbindelse med tegning af forsikringer ved salg af TV’er m.v. ansås ikke for omfattet af fritagelsesreglerne i momslovens § 13, stk. 1, nr. 10, om forsikringsmægler- og forsikringformidlervirksomhed. Der blev lagt vægt på, at ydelserne i helt overvejende grad bestod af administrationsydelser og ikke af tegning af forsikringer.
Reference(r)
Momsloven § 13, stk. 1, nr. 10

Selskabet As klage til Landsskatteretten skyldes, at told- og skatteregionen ikke har anset de af selskabet leverede ydelser i tilknytning til tegning af obligatoriske forsikringer og tillægsforsikringer for omfattet af momsfritagelsesbestemmelsen i momslovens § 13, stk. 1, nr. 10, om forsikringsmægler og -formidlervirksomhed.

Det fremgår af sagens oplysninger, at selskabet er en del af en organisation. B var ejet af ca. 70 radio/tv forhandlere og har retten til navn og logo i Danmark. B a/s ejer 100 % C a/s, der ejer ejendommen X, og er moderselskab for de 3 driftsselskaber, D a/s, A a/s og E a/s.

D a/s har til formål at administrere og finansiere butikkernes lejekontrakter vedrørende radio/tv-apparater og overtage købekontrakter fra disse.

A a/s udøver indkøbsaktiviteter (gennemfaktureringsaktiviteter) for butikkerne og forsikringsmægleraktivitet vedrørende butikkernes tegning af obligatoriske forsikringer og tillægsforsikringer. A a/s er opdelt i to selvstændige regningskredse, der omfatter henholdsvis gennemfaktureringsaktiviteter og forsikringsmægleraktiviteter. Forsikringsmægleraktiviteterne vedrører formidling af såvel obligatoriske forsikringer som tillægsforsikringer samt sædvanlig forsikringsmægleradministration af de af butikkerne tegnede forsikringer. Omsætningen udgjorde i 1996 365 mio. kr., og der er 12 ansatte.

A a/s, der er ejet med 60 % af C a/s og 40 % af et forsikringsselskab, har af Finanstilsynet fået dispensation til at drive genforsikringsvirksomhed. Der er ingen ansatte i E a/s og efter etablering af A a/s er organisationen ophørt med samarbejdet med den hidtil benyttede forsikringsmæglervirksomhed. A a/s har herefter varetaget opgaverne som forsikringsmæglere under betegnelsen forsikringsmægler, hvor der er tilknyttet medarbejdere. Der er efterfølgende indgået administrationsaftale den 19. juni 1997 mellem forsikringsselskabet og A a/s om varetagelse af skadesadministrationen fra den 1. januar 1997.

Det er oplyst, at organisationen samarbejder med forsikringsselskabet om tegning af forsikring i forbindelse med butikkernes salg af større forbrugsgoder (TV, radio, hi-fi-anlæg, video m.v.) Samarbejdet indebærer, at butikkerne skal tegne en obligatorisk forsikring på de solgte varer. Den obligatoriske forsikring gælder ét år, og tegnes af butikken til afdækning af den etårige garantiperiode, som butikken skal give i henhold til købeloven. Præmien herfor er indregnet i salgsprisen for den pågældende vare. Herudover kan kunden frivilligt tegne en tillægsforsikring med en løbetid på yderligere tre til fem år. Hvis der tegnes en tillægsforsikring, sker det ved en afkrydsning i ja-rubrikken på sikringsbeviset (forsikringspolicen). Præmien herfor betales af kunden én gang for alle i forbindelse med købet.

Det er endvidere oplyst, at A a/s modtager en tegningsprovision på 20 % af præmien for de obligatoriske forsikringer, og at E a/s og forsikringsselskabet modtager henholdsvis 70 % og 10 %. For så vidt angår præmien for tillægsforsikringerne modtager butikkerne 20 %, A a/s 7,5 %, E a/s modtager 67,5 %,og forsikringsselskabet 5 %.

Videre er det oplyst, at A a/s for så vidt angår udøvelse af den såkaldte forsikringsmægleraktivitet har følgende hovedopgaver:

  1. policeadminsitration
  2. skadesadministration
  3. afregningsfunktion
Policeadministrationen omfatter:

  • registrering af originalt forsikringsbevis/garantibevis i forbindelse med salg af alle apparater med en forsikringssum på over 1.500 kr., der indsendes ugentlig.
  • returnering af fejludfyldte forsikringsbeviser med påtegning om udfyldning af manglede oplysninger
  • fremsendelse af rykkere i forbindelse med manglende indsendelse af policer/forsikringsbeviser
  • udsendelse af skriftlige henvendelser i forbindelse med tilbud om forlængelse af tillægsforsikring i yderligere 1 år.
  • udsendelse af tilbud om yderligere forlængelse inden udløbet af det 4. og 5. forsikringsår, hvis kunden har valgt at forlænge forsikringen i yderligere 1 år,
  • udfærdigelse af ændringsbevis i forbindelse med overdragelse af forsikring til 3. mand, ombytning af apparat, salg af lejeapparat, salg af tilbagekøbt apparat, dødsfald og arvingers overtagelse af apparat, skilsmisse, tegning af tillægsforsikring inden for det første år samt videresalg,
  • registrering af skriftlige begrundede opsigelser af tillægsforsikringer.
  • opkrævning af rykkergebyr for manglende rettidig indsendelse af annullerede forsikringsbeviser.
  • besvarelse af eventuelle spørgsmål fra medlemsbutikkerne.
Afregningsfunktionen omfatter:

  • udsendelse af 2 fakturaer på henholdsvis obligatorisk og tillægsforsikring samt kre-ditnota på provisionen til medlemsbutikkerne.
  • udsendelse af kreditnota på afregnede skader samt faktura på selvrisiko til medlemsbutikkerne.

Skadesadministrationen er af selskabet accepteret som momspligtig og er derfor ikke omfattet af klagen.

Det fremgår, at momsnævnet den 4. februar 1994 i en sag, der vedrørte forretningerne, traf afgørelse om, at levering af tillægsforsikringen er undtaget for moms i medfør af (dagældende) momslovs § 2, stk. 3, litra i, som forsikringsvirksomhed.

Told- og skatteregionen har truffet afgørelse om, at den af A a/s (herefter selskabet) modtagne forsikringsmæglerprovision ikke er momsfritaget i henhold til momslovens § 13, stk. 1, nr. 10. Vederlag i forbindelse med administration af de nævnte ydelser som police-udstedelse, præmieopkrævning, skadessagsbehandling, fremsendelse af rykkere og afregninger m.m. for E A/S er således anset for omfattet af momspligten i henhold til momslovens § 4, stk. 1, hvorfor selskabets momstilsvar er forhøjet med 794.800 kr.

Regionen har herved henvist til momsvejledningen 1996, afsnit D.11.10, hvortil er anført,

at selskabet ikke selv formidler forsikringsaftaler, idet anvisning af forsikringer til forsikringsselskabet/E A/S foregår ude i de enkelte medlemsbutikker,

at selskabet udfører almindelige forekommende administrative opgaver som underleverandør for E a/s,

at Østre Landsrets dom af 10. januar 1996 og momsnævnets afgørelse af 27. februar 1998 fastslår, at administrative ydelser, der udføres for et forsikringsselskab er momspligtig efter momslovens hovedregel, momslovens § 4.

Selskabets revisor har over for Landsskatteretten nedlagt principal påstand om, at den af selskabet modtagne provision er momsfritaget i henhold til momslovens § 13, stk. 1, nr. 10, idet selskabet udøver forsikringsformidling i forbindelse med tegning af forsikringer, både obligatoriske og tillægsforsikringer, ved salg af større forbrugsgoder.

Revisoren har nedlagt subsidiær påstand om, at provision fra tegning af obligatoriske forsikringer er momsfritaget efter momslovens § 13, stk. 1, nr. 10, idet selskabet i forbindelse med tegning af den obligatoriske forsikring udøver momsfri forsikringsformidling.

Revisoren har endvidere nedlagt en mere subsidiær påstand om, at såfremt Landsskatteretten måtte stadfæste told- og skatteregionens afgørelse, skal afgørelsen først gælde for tidspunktet for Landsskatterettens kendelse.

Til støtte for den principale påstand har revisor anført, at momsfritagelsen i § 13, stk. 1, nr. 10, ud over forsikringsvirksomhed også omfatter forsikringsmæglervirksomhed, og at der hverken i momsloven eller i praksis er noget til hinder for, at forsikringsformidling kan ske gennem flere formidlere, som hver især opnår en tegningsprovision. Han har anført, at dette forhold bl.a. kendes inden for den finansielle sektor ved formidling af lån.

Han har anført, at der i Østre Landsrets dom af 10. januar 1996 alene er taget stilling til spørgsmålet om omfanget af momsfritagelsen for forsikringsvirksomhed, dvs. første del af § 13, stk. 1, nr. 10, hvorimod der ikke tages stilling til omfanget af momsfritagelsen for forsikringsmæglervirksomhed, dvs. anden del af § 13, stk. 1, nr. 10. Han har anført, at dette bl.a. ses af, at det i dommens præmisser er anført, at sagsøgerne ikke deltager i risikoafdækningen. Dertil har han anført, at da selskabet driver forsikringsformidling, og da forsikringsformidlere og -mæglere ifølge lovgivningen ikke må deltage i risikoafdækningen, kan dommen ikke anvendes til at fastslå, at selskabet er momspligtig af den del af forsikringspræmien, som tilfalder selskabet.

Han har endvidere anført, at dommen må tolkes således, at såfremt en opdeling havde været muligt, ville Østre Landsret have givet sagsøger delvis medhold og fritaget vedligehol-delsesprovisionen for moms.

Revisoren har bemærket, at aftalen om tegning af forsikringen indgås for de obligatoriske forsikringer direkte mellem butikken og forsikringsselskabet, og for tillægsforsikringerne direkte mellem kunden og forsikringsselskabet. Han har anført, at selskabet i den forbindelse udelukkende optræder som forsikringsformidler, idet selskabet formidler indgåelse af forsikringsaftalen mellem butikken/kunden og forsikringsselskabet. Det er dertil anført, at selskabet ikke udfører administrative opgaver ud over, hvad der er normalt for forsik-ringsmæglere og -formidlere. Som betaling herfor modtager selskabet en tegningsprovision.

Revisoren har videre henvist til Momsnævnets afgørelse af 4. februar 1994, offentliggjort i TfS 1994.233, hvorefter butikkerne ikke er momspligtige af den tegningsprovision, der modtages, når en kunde tegner en tillægsforsikring, hvortil han har anført,at det vederlag, butikkerne modtager, er betaling for butikkernes udfyldelse af policer og opkrævning af præmie for tillægsforsikringen hos kunden.

Han har dertil anført, at selskabet leverer de samme ydelser som butikkerne for så vidt angår policeadministrationen og afregningsfunktionen .

Endelig har han anført, at regionens henvisning til Momsnævnets afgørelse gengivet i TfS 1998.247 ikke er relevant for nærværende sag, idet afgørelsen ikke kan anvendes generelt til at afgrænse forsikringsformidlingsvirksomhed.

Til støtte for den mere subsidiære påstand har revisoren anført, at der umiddelbart efter at organisationen havde påbegyndt samarbejdet med et forsikringsselskab om tegning af ob-ligatorisk forsikring og tillægsforsikring ved salg af større forbrugsgoder i butikkerne blev truffet afgørelse fra told- og skatteregionen om, at den samlede forsikringspræmie var momspligtig for butikkerne. Told- og Skattestyrelsen fastholdt afgørelsen, hvorimod Momsnævnet afsagde kendelse om, at butikkerne ikke er momspligtige af den tegnings-provision, der modtages, når en kunde tegner en tillægsforsikring.

Han har dertil anført, at inden Momsnævnets afgørelse blev truffet, blev hele papirgangen m.v. vedrørende organisationens tryghedskoncept beskrevet til Momsnævnet, og der er ikke efterfølgende foretaget ændringer heri. Med den pågældende afgørelse har selskabet således med rette forventet, at den del af den samlede præmieindtægt, der tilfalder selskabet ligeledes er fritaget for moms.

Told- og Skattestyrelsen har indstillet, at den påklagede afgørelse stadfæstes. Styrelsen har herved anført, at de af A a/s leverede ydelser er administration af forsikringer, og at så-danne ydelser ikke er omfattet af momsfritagelsesbestemmelsen. Styrelsen har henvist til Østre Landsrets dom gengivet i TfS 1996.118. Styrelsen har bemærket, at det må være underordnet om ydelserne vedrører den obligatoriske forsikring eller den frivillige forsikring, idet det er det samme arbejde A a/s udfører.

Landsskatteretten udtalte:

I henhold til momslovens § 13, stk. 1, nr. 10, er forsikrings- og genforsikringsvirksomhed, herunder ydelser i forbindelse med sådan virksomhed, som udføres af forsikringsmæglere og -formidlere, fritaget for afgift.

Ud fra de foreliggende oplysninger finder retten, at de af A a/s leverede ydelser i tilknytning til tegning af obligatoriske forsikringer og tillægsforsikringer i helt overvejende grad må karakteriseres som administrationsydelser, idet retten herved især har henset til, at selve forsikringstegningen foregår i butikkerne. De af A a/s leverede ydelser kan herefter ikke anses for omfattet af momsfritagelsesbestemmelsen i momslovens § 13, stk. 1, nr. 10, 2. led.

Retten finder endvidere ikke, at A a/s har haft en retsbeskyttet forventning om, at de omhandlede ydelser i forbindelse med obligatoriske forsikringer og tillægsforsikringer er fritaget for moms. Momsnævnets afgørelse vedrører således alene forretningernes formidling af tegning af tillægsforsikringer. I øvrigt bemærkes, at afgørelsen alene vedrører levering af tillægsforsikringer.

Den påklagede afgørelse vil derfor være at stadfæste.