Dato for udgivelse
12 Mar 2001 11:10
Dato for afsagt dom/kendelse/afgørelse/styresignal
24. november 2000
SKM-nummer
SKM2001.39.LSR
Myndighed
Landsskatteretten
Sagsnummer
2-6-1666-121
Dokument type
Kendelse
Overordnede emner
Moms og lønsumsafgift
Overemner-emner
SKAT internt
Emneord
Moms, fradrag
Resumé
Momsfradrag i forbindelse med anskaffelse og drift af rustvogn skulle opgøres efter momslovens almindelige fradragsregler, jf. momslovens § 37 og 38.
Reference(r)
Momsloven § 37-38

Bedemandsvirksomheden A ApSs klage til Landsskatteretten skyldes, at told- og skatteregionen ved afgørelse af 12. oktober 1999 har fundet, at momsudgifter i forbindelse med anskaffelse og drift af rustvogne fradragsmæssigt ikke skal behandles efter momslovens § 41, stk. 1-3, men derimod efter momslovens § 42, stk. 1, nr. 7.

Det fremgår af sagen, at selskabet driver bedemandsvirksomhed, herunder kørsel med rustvogn i forbindelse med begravelser og bisættelser.

Selskabet er i Centralregistret for motorkøretøjer registreret for 2 rustvogne. Rustvognene er registreret som personbiler med rustvognskørsel som anvendelse.

Selskabets repræsentant har anført, at Centralregistret for motorkøretøjer telefonisk har oplyst, at rustvogne tidligere har været placeret i kartoteket over varevogne men med en særlig kode, som lød på rustvognskørsel. På et tidspunkt i midten af 1980'erne blev denne systemmæssige placering ændret, sandsynligvis i forbindelse med indførelse af et nyt edb-system, således at rustvogne nu er placeret i kartoteket over personbiler men med en særlig kode for anvendelse, som lyder på rustvognskørsel.

Momsmæssigt har selskabets rustvogne hidtil været behandlet efter reglerne i momslovens § 41 om vare- og lastmotorkøretøjer med en tilladt totalvægt på ikke over 3 t.

Told- og Skatteregionen har ved den påklagede afgørelse fundet, at momsudgifter i forbindelse med anskaffelse og drift af rustvogne fradragsmæssigt ikke skal behandles efter momslovens § 41, stk. 1 og 2, men derimod efter momslovens § 42, stk. 1, nr. 7.

Told- og skatteregionen har som begrundelse anført, at rustvognene er registreret som personbiler. Bestemmelserne om fradragsret for personbiler fremgår af momslovens § 42. § 41 finder ikke anvendelse, da bestemmelsen omhandler vare- og lastvogne.

Told- og skatteregionen har videre anført, at regionen ikke anser rustvogne indregistreret som personbiler for at være omfattet af Finansministeriets afgørelse af 11. januar 1974. Afgørelsen forudsatte, at rustvogne var registreret som varemotorkøretøjer.

Regionen har videre anført, at afsnit H.3.2.4.3 og afsnit H.3.2.4.4 i Momsvejledningen fra 1993 vedrører varebiler. Reglerne kan ikke anvendes på rustvogne indregistreret som personbiler. Endvidere er afsnittet ikke medtaget i efterfølgende udgaver af momsvejledningen.

Endelig har regionen henvist til dommen i TfS 1999.265, hvor Østre Landsret fastslog, at lufthavnes såkaldte grønpladebiler måtte anses for personbiler i relation til momslovens § 42, stk. 1, nr. 7.

Selskabets repræsentant har overfor Landsskatteretten nedlagt påstand om, at momsfradrag for rustvogne skal følge reglerne i momslovens § 41, stk. 1 og 2.

Til støtte for sin påstand har repræsentanten anført, at det af afsnit H.3.2.4.4. i Told- og Skattestyrelsens momsvejledning fra 1993 fremgår, at momsfradrag ved anskaffelse og drift af rustvogne følger reglerne om momsfradrag for mindre varevogne. At afsnittet ikke er optrykt i senere udgaver af Momsvejledningen gør sig gældende for mange afsnit i Momsvejledningen 1993 - idet efterfølgende udgaver har haft en ganske anden opbygning - og kan ikke tages som udtryk for en ændring af praksis. En så banebrydende praksisændring, må efter repræsentantens opfattelse nødvendigvis ske ved særskilt offentliggørelse. Desuden er der ikke grundlag for at antage, at det har været rustvognenes registreringsforhold, der var afgørende for den beskrevne praksis i 1993 Momsvejledningen, men derimod køretøjernes reelle anvendelse. Endvidere er ændringen fra varevogns- til personvognskartoteket i Centralregistret for motorkøretøjer sket adskillige år før udgivelsen af Momsvejledningen 1993, og kan således ikke være afgørende for indrømmelse af moms-fradrag.

Repræsentanten har anført, at det af TfS 1988.593 fremgår, at rustvogne i relation til ambi-loven blev behandlet som varevogne.

Repræsentanten har videre anført, at det af brev af 11. januar 1974 fra Finansministeriet, Departementet for Told- og Forbrugsafgifter, til Bedemændenes Landsforening fremgår, at reglerne i § 5, stk. 3 og 4 i Finansministeriets daværende bekendtgørelse nr. 280 af 23. maj 1973 om delvis fradragsret for moms kan finde anvendelse på rustvogne, som anvendes til transport af kister, blomster og kranse, urner og lignende samt bårer og skamler. Efter repræsentantens opfattelse lægges der i brevet ikke vægt på den registreringsmæssige status. Derimod lægger Departementet vægt på anvendelsen af rustvognene. Desuden er der hverken sket ændringer i den tilladte anvendelse for rustvogne, den registreringsmæssige status, eller i den almindelige registrering af vognene. Den eneste ændring er en intern ændring hos Centralregistret, hvilket ikke kan medføre, at myndighederne pludselig ændrer opfattelse, hvad angår den momsmæssige behandling af vognene.

Dommen i TfS 1999.265 er efter repræsentantens opfattelse ikke anvendelig. Afgørelsen er alene trykt af hensyn til det EU-retlige spørgsmål i sagen, og begrundelsen for det materielle momsspørgsmål er derfor ikke medtaget, hvilket begrænser afgørelsens værdi på dette punkt. Desuden måtte ændringen af køretøjets indretning i sagen også være knapt så omfattende som tilfældet er med rustvogne, hvorfor retten kunne komme til resultatet, at grønpladebilerne var personvogne indrettet til befordring.

Repræsentanten har videre anført, at vejledning om moms, udgivet af Bedemændenes Landsforening, fremgår, at momsfradrag ved anskaffelse og drift af rustvogne følger momslovens regler for momsfradrag ved anskaffelse og drift af mindre varevogne til blandet anvendelse. Vejledningen blev udarbejdet i samråd med det daværende Direktorat for Toldvæsenet.

Landsskatteretten udtalte:

Efter momslovens § 41, stk. 2, kan afgift, der vedrører drift af de i stk. 1 omhandlede motorkøretøjer, fuldt ud fradrages, uanset om køretøjet kun delvist anvendes til fradrags-be-rettigede formål i virksomheden.

Momslovens § 42, stk. 1, har følgende ordlyd:

"Virksomheder kan ikke fradrage afgift af indkøb, som vedrører
..
7) anskaffelse og drift af personmotorkøretøjer, der er indrettet til befordring af ikke mere end 9 personer, jf. dog stk. 4 og 6."

§ 2 i Lovbekendtgørelse nr. 741 af 22. september 1997 om registreringsafgift af motorkøretøjer m.v. har følgende ordlyd:

"Fritaget for afgift er:
..
4) ambulancer og rustvogne, der er specielt indrettet og udelukkende anvendes til ambu-lance- og rustvognskørsel,
.."

Landsskatteretten finder, at rustvogne ikke er omfattet af momslovens § 41 om momsfradrag ved anskaffelse og drift af vare- og lastmotorkøretøjer. Retten har herved lagt vægt på oplysningerne om, at rustvogne optages under personkøretøjer i Centralregistret for motorkøretøjer.

Retten finder videre, at rustvogne, der er specielt indrettet og udelukkende anvendes til rustvognskørsel, ikke er omfattet af momslovens § 42, stk. 1, nr. 7. Retten har herved lagt vægt på, at sådanne køretøjer ikke er indrettet til befordring af personer, samt at de er fritaget for registreringsafgift efter registreringsafgiftslovens § 2.

Retten finder herefter, at momsfradrag for rustvognes anskaffelse og drift skal opgøres efter momslovens almindelige fradragsbestemmelser, jf. momsloven §§ 37 - 38.

Den påklagede afgørelse blev ændret i overensstemmelse hermed.