Undertitel
Tilbagebetaling af moms - kantinedrift, kaffe og te til forretningsforbindelser og andre varer og ydelser
Dokumentets dato
07 Mar 2001
Dato for offentliggørelse
07 Mar 2001 15:20
Dokumenttype
TSS-cirkulære
Cirkulærets nummer
2001-07
Ansvarlig fagkontor
Retsafdelingen; Afgiftskontoret
Sagsnummer
99/00-300-00168
Overordnede emner
Moms og lønsumsafgift
Redaktionelle noter

Ophævet.

Link til Retsinformation: http://www.retsinfo.dk/_GETDOC_/ACCN/C20010005209-regl

Landsskatterettens kendelser

1
Landsskatteretten har i 3 kendelser fra december 1999 fastslået, at virksomheders dækning af eget underskud ved kantinedrift ikke kan anses som et tilskud, der skal medregnes i virksomhedens momsgrundlag efter momslovens § 27. Landsskatteretten har heller ikke fundet grundlag for at anvende reglerne om udtagning i momslovens § 5 eller reglerne om økonomisk interessefællesskab i lovens § 29. En af kendelserne er offentliggjort i TfS 2000,101.

2
Landsskatteretten har endvidere i en af kendelserne bestemt, at kaffe og te til en virksomheds forretningsforbindelser ikke er omfattet af repræsentationsbegrebet i momslovens § 42, stk. 1, nr. 5. Kendelsen er offentliggjort i TfS 2000,101.

3
Landsskatterettens kendelser om kantinemoms blev den 22. marts 2000 indbragt for domstolene. Den 23. november 2000 har Skatteministeriet hævet sagerne. Det er nu Skatteministeriets opfattelse, efter en drøftelse med Europa Kommissionen, at de administrativt fastsatte retningslinier om opgørelse af momsgrundlaget ved salg i virksomhedsdrevne kantiner ikke
kan opretholdes.

Kantinemoms

4
De tidligere retningslinier for opgørelse af momstilsvaret i virksomhedsdrevne kantiner var fastsat i "Vejledning oktober 1983 vedrørende merværdiafgift - marketenderier/kantiner".

I henhold til disse retningslinier skulle den udgående moms af salget af ydelserne i virksomhedsdrevne kantiner beregnes på en sådan måde, at der skulle svares moms af varernes salgspris, dog mindst af en værdi, der dækkede varernes fremstillingsomkostninger (råvarernes pris samt lønomkostninger vedrørende tilberedning, salg og administration).

Fradragsretten for moms i forbindelse med udgifter til lokaler, inventar, køkkenudstyr, service, rengøring, lys, vand, el, gas og varme var afhængig af den omgivende virksomheds momsmæssige status. Det samme gjaldt indkøb af arbejdsydelser, f.eks. rengøring og vask.

5
Landsskatterettens kendelser medfører, at momslovens almindelige regler for opgørelsen af henholdsvis udgående og indgående moms også gælder for de virksomhedsdrevne kantiner.

Momsgrundlaget skal herefter opgøres efter momslovens § 27, stk. 1. Vederlaget er den samlede modværdi, herunder tilskud eller anden form for støtte til kantinedriften fra en anden end virksomheden selv, såfremt disse tilskud m.v. er direkte forbundet med priserne for kantineydelserne. Arbejdsydelser eller lønreduktioner kan også anses for at udgøre en andel af den samlede modværdi, der er modtaget for kantineydelserne, jf. § 27, stk. 1, såfremt de er direkte forbundet med kantineydelsernes priser. De vil i sådanne tilfælde også skulle momsberigtiges som en del af vederlaget.

6
Kantineydelserne vil i visse tilfælde blive anset for at være udtaget, jf. momslovens § 5, stk 2 og stk. 3, såfremt der ikke betales et vederlag for ydelserne. I disse tilfælde skal momsgrundlaget fastsættes til indkøbsprisen eller fremstillingsprisen, jf. momslovens § 28, stk. 1.

Såfremt vederlaget må anses for at være et symbolsk vederlag, kan Told?Skat i konkrete tilfælde beregne moms af det fulde vederlag i henhold til udtagningsreglerne i momslovens § 5, stk. 2 og stk. 3. Momsgrundlaget er indkøbsprisen eller fremstillingsprisen, jf. momslovens § 28, stk. 1.

Såfremt virksomheder skal betale moms ved udtagning, jf. momslovens § 5, stk. 2 og stk. 3, kan moms af indkøb m.v. hertil fradrages i det omfang, dette ikke allerede er sket. Fradragsbeløbet kan dog ikke overstige 25 pct. af momsgrundlaget ved udtagningen, jf. momslovens § 37, stk. 3.

7
Kantiner, der ligger i virksomheder, der udover kantinedriften alene har ikke-momspligtige aktiviteter eller blandede momsfrie og momspligtige aktiviteter, har i det omfang, udgifter også er afholdt til brug for kantinevirksomheden, hel eller delvis fradragsret for momsen heraf efter momslovens §§ 37 til 39.

Fradragsret for kaffe og te

8
Landsskatteretten har bestemt, at kaffe og te til medarbejdere er omfattet af momslovens § 42, stk. 1, nr. 1. Der er derfor ikke fradragsret for momsen af disse indkøb. Denne del af kendelsen er i overensstemmelse med den hidtidige praksis på området.

9
Landsskatteretten har endvidere bestemt, at kaffe og te til en virksomheds forretningsforbindelser ikke er omfattet af repræsentationsbegrebet i momslovens § 42, stk. 1, nr. 5, men er en driftsomkostning, der kan fradrages efter momslovens §§ 37 og 38.

Andre varer og ydelser

10
Det er fast administrativ praksis, at momsgrundlaget under visse forudsætninger skal fastsættes højere end vederlaget for leverancen, hvis dette vederlag ikke mindst svarer til indkøbs- eller fremstillingsprisen for de pågældende varer og ydelser. Denne praksis har været gældende i de tilfælde, hvor vederlaget ikke har kunnet lægges til grund som den reelle betaling for varer og ydelser under hensyn til forholdet mellem parterne, f.eks i forbindelse med personalesalg.

11
På baggrund af Landsskatterettens kendelser kan der ikke længere anses at være hjemmel til at kræve moms af en højere værdi end det samlede vederlag for leverancen, uanset om dette vederlag er fastsat til under indkøbs- eller fremstillingsprisen for de pågældende leverancer.

Det er det fulde vederlag, der skal momsberigtiges, d.v.s. enhver form for vederlagselementer, herunder tilskud eller anden form for støtte fra en anden end virksomheden selv, såfremt disse tilskud er direkte forbundet med leverancernes priser. Arbejdsydelser, lønreduktioner eller andre modydelser kan også anses for at udgøre en andel af den samlede modværdi, der er modtaget for leverancerne, jf. § 27, stk. 1, såfremt de er direkte forbundet med leverancernes pris. De vil i sådanne tilfælde også skulle momsberigtiges som en del af vederlaget.

12
Leverancerne vil i visse tilfælde blive anset for at være udtaget, jf. momslovens § 5, stk. 1-3, såfremt der ikke betales et vederlag herfor. I disse tilfælde skal momsgrundlaget fastsættes til indkøbsprisen eller til fremstillingsprisen, jf. momslovens § 28, stk. 1.

Såfremt vederlaget er rent symbolsk, kan Told?Skat i konkrete tilfælde beregne moms af det fulde vederlag i henhold til udtagningsreglerne i momslovens § 5, stk. 1-3. Momsgrundlaget er indkøbsprisen eller fremstillingsprisen, jf. momslovens § 28, stk. 1.

Såfremt virksomheder skal betale moms ved udtagning, jf. momslovens § 5, stk. 1-3, kan moms af indkøb m.v. hertil fradrages i det omfang, dette ikke allerede er sket. Fradragsbeløbet kan dog ikke overstige 25 pct. af moms grundlaget ved udtagningen, jf. § 37, stk. 3.

Tilbagebetaling

13
Virksomheder, der efter de hidtidige retningslinier har opgjort momstilsvaret for højt for:
  • kantinevirksomheden,
  • andre varer og ydelser
kan anmode told- og skatteregionen om tilbagebetaling af momsen. Der kan ske tilbagebetaling i det omfang den for meget afregnede moms ikke af virksomheden er blevet overvæltet på virksomhedens kunder/kantinens brugere.

14
Virksomheder, der har indbetalt for meget moms, fordi virksomheden ikke har fået fradragsret for den indgående moms af kaffe og te til forretningsforbindelser, kan tillige anmode told- og skatteregionen om tilbagebetaling af den for meget indbetalte moms.

For så vidt angår opgørelse af tilbagebetalingskravet, herunder muligheden for at anvende den særlige skemaordning og revisorerklæringsordning henvises der til cirkulærets bilag med tilhørende vejledning

Forældelse

15
Krav på tilbagebetaling vedrørende kantinemoms, kaffe og te, andre varer og ydelser, energiafgifter og lønsumsafgift, er omfattet af § 1, nr. 6, i lov om forældelse af visse fordringer (1908-loven), hvorefter den 5-årige forældelsesfrist finder anvendelse på betalinger ydet i urigtig formening om skyld. Forældelsesfristen løber fra tidspunktet for indbetalingen af den moms, energiafgifter og lønsumsafgift, der søges tilbagebetalt.

16
Told- og Skattestyrelsen har i TfS 2000, 76 meddelt, at forældelsesfristen er suspenderet at regne fra den 14. januar 2000 og indtil en frist, der fastsættes i dette cirkulære. Denne frist fastsættes til den 1. januar 2002.

Såfremt virksomhedens tilbagebetalingskrav, opgjort efter skemaordningen og vedlagt behørig dokumentation eller revisorerklæring, rejses over for virksomhedens told- og skatteregion senest den 1. januar 2002, opretholdes den tidligere meddelte suspension af forældelse.

Såfremt krav rejses efter den 1. januar 2002, indtræder suspension af forældelse først fra det tidspunkt, kravet vedlagt behørig dokumentation fremsættes over for told- og skatteregionen.

I alle tilfælde ophører suspensionen 3 måneder efter, at der er truffet endelig afgørelse i sagen. For at afbryde forældelse herefter, må virksomhederne forinden suspensionens udløb indlede retslige skridt mod skattemyndighederne, jf. § 2 i 1908-loven.

For krav opstået forud for den 14. januar 1995 vil afbrydelse af forældelsen alene være sket, hvis virksomheden har indledt retslige skridt jf. § 2 i 1908-loven inden forældelsens indtræden.

Forrentning

17
Virksomhedens tilbagebetalingskrav forrentes efter cirkulære nr. 157 af 14. oktober 1987 om forrentning af visse tilbagebetalingskrav (rentecirkulæret). Vedrører tilbagebetalingen et beløb, som er indbetalt efter påkrav fra en myndighed, forrentes beløbet efter rentecirkulærets punkt 7 fra indbetalings dagen til udbetalingsdagen. Ved påkrav forstås de tilfælde, hvor indbetaling er sket, efter at en myndighed har tilkendegivet over for indbetaleren, at der efter myndighedens opfattelse foreligger indbetalingspligt.

Told- og Skattestyrelsen anser de retningslinier, der er fastsat i Vejledning af oktober 1983 vedrørende merværdiafgift - marketenderier/kantiner samt retningslinierne fastsat i momsvejledningen om beregning af kantinemoms som en tilkendegivelse af, at der efter myndighedernes opfattelse foreligger pligt til at indbetale kantinemoms.

For kantiner omfattet af de fastlagte retningslinier vil mulige tilbagebetalingskrav blive forrentet efter rentecirkulærets punkt 7. Hvis tilbagebetaling vedrører et beløb, som ikke er indbetalt efter påkrav fra en myndighed, forrentes beløbet efter rentecirkulærets punkt 8 fra månedsdagen for told- og skatteregionens modtagelse af en anmodning om tilbagebetaling.

Energiafgifter

18
I det omfang virksomheden skal have helt eller delvist fradrag for momsen af udgifter til lys, vand, el, gas og varme, kan den også have fradragsret for energiafgiften heraf i overensstemmelse med den på tidspunktet for de forskellige afgiftsperioder gældende energiafgiftslovgivning og kan derfor anmode told- og skatteregionen om tilbagebetaling.

Lønsumsafgift

19
Såfremt virksomheden har beregnet lønsumsafgift af det personale, der er medgået til kantinevirksomheden, har virksomheden betalt for meget lønsumsafgift og kan derfor anmode told- og skatteregionen om tilbagebetaling

Skat og arbejdsmarkedsbidrag af tilbagebetalingsbeløb

20
Når udgiften til betaling af den særlige kantinemoms eller for meget afregnet moms i øvrigt er fragået ved opgørelsen af virksomhedens skattepligtige indkomst, er tilbagebetalingsbeløb skattepligtige i medfør af statsskattelovens § 4, hvorfor indkomsten skal forhøjes med det/de tilbagebetalte momsbeløb, jf. Ligningsvejledningen 1999 E.B.2.5 og A.H.2.

Virksomhederne skal endvidere forhøje bidragsgrundlaget i henhold til arbejdsmarkedsfondslovens § 10.

Hvis der er sket en efteropkrævning af den særlige kantinemoms eller for meget afregnet moms i øvrigt og beløbet ikke er fradraget ved opgørelsen af virksomhedens skattepligtige indkomst, jf. principperne i cirkulære nr. 204 af 2. oktober 1967, er tilbagebetalingen ikke skattepligtig, idet der ikke foreligger en indtægt for modtageren, jf. statsskattelovens § 4, men refusion af et udlagt beløb.

21
Udgangspunktet er, at der skal ske beskatning i det indkomstår, hvor der er opstået en retlig forpligtelse for myndighederne til at tilbagebetale beløbet.

Virksomheden kan dog anmode told- og skatteregionen om genoptagelse af de tidligere års skatteansættelser med henblik på forhøjelse af indkomsten med de tilbagebetalte momsbeløb, som kan henføres til enkelte indkomstår, jf. Ligningsvejledningen 1999 E.B.2.5. Det er en forudsætning for anmodningen, at genoptagelsen ikke vedrører et tilbagebetalingskrav, som er forældet i henhold til 1908-loven, jf. cirkulærets punkt. 15 og 16.

Klageadgang

22
Virksomhedernes krav på tilbagebetaling af afgifter skal rejses overfor told- og skatteregionen, der træffer afgørelse i 1. instans i henhold til sagsudlægningsbekendtgørelsens § 2, stk. 1.

Såfremt en virksomhed ønsker at klage over told- og skatteregionens afgørelse, gælder de almindelige klagebestemmelser, jf. de enkelte afgiftslove.

Klagefristen til Landsskatteretten er 3 måneder, jf. sagsudlægningsbekendtgørelsens § 16. Klagefristen til Told- og Skattestyrelsen er 3 måneder, jf. sagsudlægningsbekendtgørelsens § 18, stk. 1, nr. 1, jf. § 16. I øvrigt finder reglerne i skattestyrelseslovens kap. 3 og 3 A anvendelse.

23
Spørgsmål vedrørende beskatningen af de tilbagebetalte afgifter behandles af den skatteansættende myndighed, jf. skattestyrelseslovens § 12 A for juridiske personer. Denne afgørelse kan påklages til Landsskatteretten, jf. skattestyrelseslovens § 23, stk. 1, nr. 1. I øvrigt finder reglerne i skattestyrelseslovens kap. 3 og 3 A anvendelse.

Spørgsmål vedrørende beskatning af de tilbagebetalte afgifter behandles af den kommunale skattemyndighed, jf. skattestyrelseslovens § 2, nr. 1 for fysiske personer. Denne afgørelse kan påklages til skatteankenævnet, jf. skattestyrelseslovens § 21. I øvrigt finder reglerne i skattestyrelseslovens kap. 3 og 3 A anvendelse.
Frantz Howitz
/Else Veggerby