Ordensbøder | Bødetaksterne nedenfor omfatter hele området for lovens § 27, stk. 1, nr. 3 og 4, og finder anvendelse i tilfælde, hvor: - SKAT ikke har truffet afgørelse om registrering eller omregistrering, eller
- SKAT har truffet afgørelse om registrering eller omregistrering, og hvor der ikke kan antages at foreligge forsæt til unddragelse.
Bøderne fastsættes således: - Ved benyttelse i indtil 1 uge - herunder enkeltstående tilfælde 1.500 kr.
- Ved benyttelse i mere end 1 uge, men ikke over 1 måned 3.000 kr.
- Ved benyttelse i mere end 1 måned, men ikke over 2 måneder 4.500 kr.
- Ved benyttelse i mere end 2 måneder, men ikke over 3 måneder 7.500 kr.
I gentagelsestilfælde forhøjes bøderne med 25 pct. Bødetaksterne omfatter hele området for lovens § 27, stk. 1, nr. 3 og 4, som fx: - ulovlig anvendelse af udenlandsk registrerede køretøjer
- misbrug af grænsenummerplader
- "lystkørsel" i ikke afgiftsberigtigede køretøjer på prøveskilte (kørsel i strid med reglerne for anvendelse af prøveskilte i færdselslovens bekendtgørelse om registrering og syn af køretøjer mv.)
- anvendelse af varebiler efter ændring af indretningen i strid med betingelserne for afgiftsberigtigelsen som varebil efter lovens § 5
- ulovlig fjernelse af bussæder i busser afgiftsberigtiget efter lovens § 5 a
Bødetaksterne omfatter endvidere "identitetssager", hvor der alene er tale om motorudskiftning, og hvor køretøjet højst har været anvendt i 3 måneder med den "ulovlige motor", inden den oprindelige motor genilægges, eller hvor der sker ilægning af en tilsvarende motor eller ophugning af køretøjet. Bødetaksterne finder anvendelse i tilfælde, hvor der ikke kan antages at foreligge forsæt til afgiftsunddragelse, jf. lovens § 27, stk. 3. Hvis benyttelsen fx er kombineret med, at køretøjet forsynes med urigtige nummerplader, evt. kombineret med ændring af stelnummer mv., kan der foreligge forsæt til afgiftsunddragelse uanset anvendelsesperioden og således omfattet af lovens § 27, stk. 3. |