Forord Afgift af svovl fremgår af lovbekendtgørelse nr. 688 af 17. september 1998 med senere ændringer, se nedenstående oversigt.

Afgiften blev indført ved lov nr. 421 af 14. juni 1995, der trådte i kraft den 1. januar 1996 og har til formål at begrænse udledningen af svovl (svovldioxid) til luften.

Afgiften pålægges svovlindholdet i svovlholdige brændsler og drivmidler og omfatter både fossile brændsler (mineralolieprodukter, kul og naturgas) og andre svovlholdige brændsler som træ, halm og affald.

Der skal som hovedregel også betales energiafgift og CO2-afgift af de energiprodukter, hvoraf der skal betales svovlafgift. Der henvises til kapitlerne om de enkelte energiafgifter og CO2-afgift, se del F.

Der findes endvidere en bekendtgørelse om måling af svovl, jf. Skatteministeriets bekendtgørelse nr. 1163 af 21. december 1995.

Lovændringer mv.Der er sket følgende lovændringer mv.:

Lov nr.DatoÆndring

421

14.06.1995Lov om afgift af svovl

1101

20.12.1995Afgiftsforhøjelse

1102

20.12.1995Afgiftstekniske ændringer

1220

27.12.1996Lempelse af afgift

444

10.06.1997 Regler om afgiftsfritagelse og afgiftsgodtgørelse 

1098

29.12.1997 Klagestrukturen 

437

26.06.1998 Afgiftstekniske ændringer 

688

17.09.1998 Lovbekendtgørelse 

380

02.06.1999 Myndigheders adgang til privat ejendom uden retskendelse 

390

02.06.1999 Kraftvarmeværker 

165

15.03.2000 Opkrævningsloven 

1029

22.11.2000 Afskaffelse af hæftestraf 

1297

20.12.2000Afgiftstekniske ændringer

393

06.06.2002 Ophævelse af afgiften af visse biobrændsler, standardgodtgørelse ved røgrensning og særligt bundfradrag ved køb af procesvarme.

§ 1Der skal betales afgift af svovlindholdet i følgende varer, hvis varerne indeholder over 0,05 pct. svovl:

Kul-, olie- og gasprodukter
§ 1, nr. 1-13

  1. Gas- og dieselolie
  2. Fuelolie, bitumen samt tallolie, trætjære, trætjæreolie, vegetabilsk beg og andre varer udvundet af saften fra træ, som bruges eller er bestemt til at bruges til fremstilling af varme.
  3. Fyringstjære
  4. Petroleum
  5. Stenkul, stenkulsbriketter, koks, cinders og koksgrus
  6. Jordoliekoks
  7. Brunkulsbriketter og brunkul
  8. Blyholdig benzin
  9. Blyfri benzin
  10. Autogas (LPG)
  11. Anden flaskegas (LPG)
  12. Gas (bortset fra LPG), der fremkommer ved raffinering af mineralsk olie (raffinaderigas), og som biprodukt i raffineringsprocesser
  13. Naturgas.

Biobrændsler og affald
§ 1, nr. 14
Halm, træpiller med svovlholdigt bindemiddel, affald og andre svovlholdige brændsler, der indfyres i produktionsanlæg med en indfyret effekt på over 1.000 kW (1 MW). Efter bemærkningerne til lovforslaget er det som udgangspunkt forudsat, at svovlindholdet i biobrændsler, affald mv. er over de ovenanførte 0,05 pct.

Ny tekst startIndtil 1. juli 2002 var træ, træflis og skovflis samt træpiller uden svovlholdigt bindemiddel også omfattet af afgiftspligten efter § 1, nr. 14. Ved lov nr. 393 af 6. juni 2002 (L 190) blev disse varer, der måtte anses for rent træ, undtaget fra afgiftspligten. Varer, der ikke kan anses for rent træ, fx spånpladeaffald, der foruden træ også indeholder limrester mv., er fortsat omfattet af afgiftspligten.Ny tekst slut

Landsskatteretten har, jf. TFS 2000, 143, truffet afgørelse om, at der ikke er grundlag for at antage, at svovlindholdet i brændsler, der er omfattet af loven § 1, nr. 14 (biobrændsler mv.) skal bestemmes på grundlag af af tørstofindholdet.

Ved bestemmelse af, hvorvidt biobrændslet er over de anførte 0,05% svovlindhold, kan virksomhederne derfor valgfrit lade svovlindholdet bestemme ud fra brændslets tørstofindholdet (ekskl. vand) eller på brændselsbasis (inkl. vand).

El-fremstilling
§ 34
Varer, der er brugt til fremstilling af elektricitet i kraftværker og kraftvarmeværker, og hvor der betaltes el-afgift, var i perioden 1.1.1996 - 31.12.1999 ikke omfattet af afgiftspligten. Elektriciteten blev i stedet pålagt en særlig svovlafgift pr. kWh fremstillet elektricitet, der opkrævedes og afregnedes af el-selskaberne.

Fra 1. januar 2000 er svovlafgiftspligtige varer til fremstilling af elektricitet omfattet af lovens almindelige regler.

Afgiftssatser
§ 2, stk. 1
Afgiften er 20 kr. pr. kg svovl i kul-, olie- og gasprodukter. Afgiftssatsen er ikke ændret inden for de seneste år.

Almindeligt bundfradrag
§ 32
Som en overgangsbestemmelse har der efter lovens § 32 i perioden 1.1.1996 - 31.12.1999 kunnet foretages et fradrag - almindeligt bundfradrag - i den mængde, hvoraf der skulle betales afgift. Fradraget er blevet nedtrappet hvert år for helt at bortfalde den 1. januar 2000.

Særligt bundfradrag
§ 33
Som en overgangsbestemmelse kan der efter lovens § 33 ved forbrug af kul- og olieprodukter til visse energitunge processer foretages et fradrag - særligt bundfradrag - på visse nærmere betingelser, se G.11.4.8.

Afgiftssatser
§ 2, stk. 3 og 4
Afgiften er nedenstående kr. pr. ton for biobrændsler og affald mv. (inkl. vandindhold):

Træpiller med svovlholdigt bindemiddel

40 kr. pr. t

Halm

23 kr. pr. t

Affald

9 kr. pr. t

Tidligere afgiftssatserAfgiftssatserne har tidligere udgjort:

1.1.1996 - 30.6.2002

Træpiller

 

- med svovlholdigt bindemiddel

40 kr. pr. t

- uden svovlholdigt bindemiddel

10 kr. pr. t

Skovflis, træaffald og andet træ *)

11 kr. pr. t

Halm

20 kr. pr. t

Affald

9 kr. pr. t

*) Virksomheder, der udtager prøver af vandindholdet i brændslet, kan reducere afgiften forholdsmæssigt med vandindholdet i pct.

Eget træaffald
§ 2, stk. 4
Virksomheder, der ikke indkøber afgiftspligtige biobrændsler eller affald, men kun bruger eget træaffald o.l., fx savværker og møbelfabrikker, kan som alternativ til at opgøre den anvendte mængde af brændsler bruge en afgiftssats på 70 øre pr. GJ nyttiggjort varme- eller elproduktion. Afgiftssatsen har ikke ændret sig inden for de seneste år.

Almindeligt bundfradragSe G.11.2.1

§ 2, stk. 2
Virksomheder, der er registreret som forbrugsvirksomhed efter svovlafgiftsloven, kan efter ansøgning til ToldSkat få tilladelse til at betale afgift af udledningen af svovldioxid (SO2) i stedet for af svovlindhold i de forbrugte varer.

Afgiften er 10 kr. pr. kg SO2, der er udledt til luften. Afgiftssatsen svarer til afgiften på 20 kr. pr. kg svovl.

Betingelserne for SO2-tilladelse fremgår af G.11.4.5.

Almindeligt bundfradrag
§ 32
Se G.11.2.1

Særligt bundfradrag
§ 33
Se G.11.4.8

§§ 3-4Virksomheder kan eller skal registreres som enten oplagshaver eller varemodtager efter nedenstående regler, se i øvrigt de generelle regler om registrering mv. i A.5. Ved anmeldelse til registrering bruges blanket nr. 23.019, der kan fås elektronisk eller hos ToldSkat.

§ 3, stk. 1 Virksomheder, der skal registreres (pligtig), er virksomheder, der
  • udvinder eller fremstiller kul-, olie- eller gasprodukter med et afgiftspligtigt svovlindhold
  • forbruger biobrændsler og affald mv. med et afgiftspligtigt svovlindhold i produktionsanlæg med en indfyret effekt på over 1.000 kW (1 MW).
§ 3, stk. 2-4Virksomheder, der kan registreres (frivilligt), er virksomheder, der
  • afsætter, oplagrer eller forbruger kul-, olie- eller gasprodukter, og som råder over en lagerkapacitet på mindst 1.000 t eller 1.000 m3 til opbevaring af varerne. Producenter af biobrændsler og affald mv. kan ikke registreres.
  • forbruger fuelolie til anvendelser opført på proceslisten i CO2-afgiftsloven, bortset fra anvendelser i nr. 1 (gartnerier) og nr. 28 (raffinaderier o.l.), se F.6, og som har indgået en energieffektiviseringsaftale med Energistyrelsen om fuelolieforbruget, se F.8.
  • forbruger varer, hvis virksomheden gennemfører røgrensning, binder svovl i andre materialer eller gennemfører andre foranstaltninger, der begrænser udledningen af svovl.

§§ 17-18Virksomheder, der modtager varer fra udlandet, og som ikke er registreret som oplagshaver, skal registreres som varemodtager, se A.5.2.

§§ 5-6
Virksomheder skal opgøre den afgiftspligtige mængde af varer for hver afgiftsperiode, der er kalendermåneden. Om de generelle regler for opgørelse af den afgiftspligtige mængde, se A.7.

Der gælder følgende supplerende regler for henholdsvis oplagshavere og varemodtager, der er registreret efter svovlafgiftsloven.

Der skelnes mellem

  • udleveringsvirksomheder, der er virksomheder, som kun eller hovedsageligt sælger varer,
  • forbrugsvirksomheder, der er virksomheder, som ikke eller kun i uvæsentligt omfang sælger varer, og
  • udledningsvirksomheder, der er forbrugsvirksomheder, som betaler afgift af udledningen af SO2 til luften.

Nedenstående oversigt viser opgørelsesmetoder mv. for udleverings-, forbrugs- og udledningsvirksomheder. Der er efterfølgende nærmere redegjort for opgørelse af den afgiftspligtige mængde mv. 

Virksomhed Brændsels-
kategori
Afgiftspligtig mængde svovl Fastsættelse af svovlprocent Særligt bundfradrag (§ 33) Godtgørelse for svovlbinding
(§ 9)
Udleverings-
virksomheder (§ 6, stk. 1)
Kul-, olie- og gasprodukter Udleveret brændselsmængde (faktureret) x svovlprocent Konkret eller efter lagerbalancesystem
(§ 6, stk. 6) eller efter anmeldt maksimum
(§ 6, stk. 8)
Nej Nej

Forbrugs-
virksomheder (§ 6, stk. 2)

Olie- og gasprodukter Forbrugt brændselsmængde (lagerforskydning) x svovlprocent Konkret eller efter lagerbalancesystem
(§ 6, stk. 6)
Ja (kul og fuelolie) Ja
Efter måling
(§ 9, stk. 1)

Efter minimumssats
(§ 9, stk. 4)

Efter standardsats (kun kul) (§ 9, stk. 6)

  Kulprodukter Forbrugt brændselsmængde x svovlprocent Nej Ja (kul og fuelolie) Samme
  Biobrændsler og affald mv Forbrugt brændselsmængde x kr. pr. t (§ 2, stk. 3) Nej Nej Samme
  Samme Fremstillet mængde varme/el i GJ x 70 øre (§ 2, stk. 5) (kun eget brændsel) Nej Nej  
Udlednings-
virksomheder (§ 6, stk. 3)
Kul-, olie- og gasprodukter

Biobrændsel og affald mv.

Mængden af SO2 udledt til luften Nej Ja (kul og fuelolie)  Nej 

Opgørelse
§ 6, stk. 1
Virksomheder, der hovedsagelig sælger varer, skal ved opgørelse af mængden medregne enhver udlevering fra virksomhedens lager af varer. I opgørelsen skal endvidere medtage virksomhedens eget forbrug af varer.

Fradrag
§§ 7-8
Der kan ske fradrag i den opgjorte udleverede mængde af varer, der er udleveret ubeskattet i månedens løb, i samme omfang som efter bestemmelserne i respektive energiafgiftslove, se F.1, F.2 og F.4. Om de generelle betingelser for afgiftsfri udlevering mv., se A.7.1.2.

Svovlindholdet i varerne skal opgøres enten for hver enkelt brændselstype eller efter en gennemsnitsberegning, se G.11.4.6.

Eksempel
Virksomheden har i januar måned solgt 500 ton stenkul med 10 pct. vand i beskattet stand. Svovlindhold af tørstof: 0,78 pct.

Mængde kul uden vand:

500 ton ÷ 10 pct. =

450 ton

Afgift:450 ton x 0,78 pct. x 20 kr. =

70.200 kr.

 Maksimale svovlprocenter
§ 6, stk. 8
Virksomheden kan vælge at opgøre svovlindholdet i varer, der sælges efter maksimum for svovlindholdet i de enkelte varekategorier.

Virksomheden skal anmelde og dokumentere det maksimale svovlindhold i de enkelte varekategorier over for ToldSkat.

Det anmeldte maksimum kan gælde for leverancer i en bestemt periode eller for en eller flere bestemte leverancer. Der kan anmeldes forskelligt maksimum for forskellige typer af leverancer. Svovlindholdet i leverancerne må aldrig ligge over det anmeldte maksimum.

§ 6, stk. 2
Virksomheder, der ikke eller kun i uvæsentligt omfang sælger varer, skal opgøre mængden af varer som den mængde, der i perioden er forbrugt i virksomheden med tillæg af evt. udleverede varer, hvoraf der skal betales afgift.

Olieprodukter
For olieprodukter skal mængden opgøres efter tilgangen til virksomhedens registrerede anlæg, der er godkendt efter mineralolieafgiftsloven, se F.1, med regulering for lagerforskydning i månedens løb.

Mængde opgøres således:

Opmålt beholdning ved månedens begyndelse
+ modtaget fra udlandet,
+ indkøb her i landet af varer uden afgift
÷ opmålt beholdning ved månedens slutning.

Der kan ske fradrag i mængden af varer, der er udleveret uden afgift eller fritaget for afgift, se A.7.1.2.

Svovlindholdet i varerne skal opgøres enten for hver enkelt brændselstype eller efter en gennemsnitsberegning, se G 11.4.6.

Virksomheden kan få godtgjort afgiften af svovl, der bindes i andre materialer, se G.11.5.2.

Særligt bundfradrag
Ved forbrug af fuelolie, kul, jordoliekoks og brunkul til visse energitunge processer kan virksomheden få et særligt bundfradrag, se G.11.4.8.

§ 6, stk. 4Virksomheden skal opgøre mængden af varer som den mængde, der i perioden er forbrugt i virksomheden.

Hvis virksomheden også forbruger kul-, olie- eller gasprodukter, der er modtaget uden svovlafgift, skal mængden af disse opgøres efter reglerne i G.11.4.3.

Eksempel
Virksomheden har i januar måned forbrugt 800 ton halm.

Afgift: 800 ton x 20 kr. = 16.000 kr.

§ 6, stk. 3
For virksomheder, der har tilladelse til at betale afgift af udledningen af SO2, er den afgiftspligtige mængde den opmålte mængde SO2, der er udledt til luften i afgiftsperioden.

Eksempel
Virksomheden betaler afgift af den udledte SO2 og har ved udgangen af januar måned 2000 opmålt udledt mængde SO2 til 2.750 kg.

Afgift: 2.750 kg x 10 kr. = 27.500 kr.

Bekendtgørelse
De nærmere betingelser mv. for tilladelse til betaling af afgift efter udledning fremgår af Skatteministeriets bekendtgørelse nr. 1163 af 21. december 1995, se G.11.4.5.1. (Henvisninger til bekendtgørelsen er markeret med et "bek." foran paragraftegnet.)

Særligt bundfradrag
Ved forbrug af fuelolie, kul, jordoliekoks og brunkul til visse energitunge processer kan virksomheden få et særligt bundfradrag, se G.11.4.8.

§ 2, stk. 2 og 6, og
bek. § 1, stk. 2 og 4
Tilladelser til at betale afgift af udledningen udstedes af ToldSkat og har gyldighed for en periode på 3 år.

Tilladelsen er betinget af, at virksomheden

  • kan dokumentere resultatet af de gennemførte SO2-målinger
  • fører regnskab over mængden af SO2 i de røggasmængder, der er udledt til luften
  • dokumenterer beregningsmetoden for den udledte SO2-mængde og den beregnede afgift.

Hvis der foretages ændringer i virksomhedens anlæg, produktionsforhold eller brændselstype, som har væsentlig betydning for mængden af SO2 udledt til luften samt måling heraf, skal virksomheden omgående give ToldSkat meddelelse herom.

ToldSkat kan tilbagekalde tilladelsen, hvis virksomheden ikke kan måle udledningen af SO2 med samme sikkerhed som før ændringerne.

AnsøgningAnsøgningen skal indeholde oplysning om måleudstyr og dokumentation for opfyldelse af de fastsatte krav til måleudstyr. En del af dokumentationen kan ske i form af fabrikantoplysninger om svovlmåleren.

bek. § 1, stk. 3I ansøgningen om tilladelse skal virksomheden beskrive

  • det måleudstyr, der vil blive benyttet,
  • den målemetode, der vil blive anvendt,.
  • den måleprocedure, der vil blive anvendt, dvs. hvor ofte der måles, på hvilke tidspunkter og hvor længe mv.
Verificering
bek. § 1, stk. 3, og
§ 6, stk. 3
ToldSkat kan forlange, at beskrivelsen verificeres af et eksternt laboratorium, der er akkrediteret til at foretage sådanne verificeringer. Dansk Akkreditering, DANAK er den myndighed, der akkrediterer danske laboratorier. Udgiften til en evt. verificering skal betales af virksomheden.

Stationære målere
bek. § 2, stk. 1
Målingerne skal som hovedregel være foretaget af stationært (fast) måleudstyr, men i særlige tilfælde kan virksomheden få tilladelse til at måle med ikke-stationært måleudstyr.

Ikke-stationære målere
bek. § 4, stk. 2
Brug af ikke-stationære målere kan tillades for højst 1 år ad gangen, når

bek. § 3, stk. 1-3enten sammensætningen af det anvendte brændsel (samme brændsel/forhold mellem forskellige brændsler med samme svovlindhold), fyringsforholdene (samme kedel/kedler og temperatur) og produktionen er ensartet. Virksomheden skal dokumentere, at sammensætningen af brændsler, fyringsforholdene og produktionen er ensartet. Ved ændringer af en eller flere forhold skal virksomheden meddele ToldSkat dette og dokumentere, at der ikke er ændret ved ovennævnte ensartethed.

bek. § 4, stk. 1eller virksomheden ikke vil komme til at betale afgift, idet særligt bundfradrag overstiger afgiftstilsvaret med mere end 10 pct. Virksomheden skal sandsynliggøre, at særligt bundfradrag overstiger afgiftstilsvaret med mere end 10 pct., fx gennem grundlaget for udstedelse af miljøgodkendelse og opgørelse over forventet udvikling i emission, bruttoafgift og bundfradrag.

Uanset om der bruges stationært eller ikke-stationært udstyr, er der særlige krav til måleudstyret og målingernes antal og udførsel.

Målestandarder
bek. § 1, stk. 5
Målere skal opfylde ISO 7935-kvalitetsstandarder eller tilsvarende standard. Målere, der med hensyn til kvalitet og nøjagtighed svarer hertil, kan ligeledes benyttes.

Journal
bek. § 6, stk. 1
Virksomheden skal føre journal over alle gennemførte målinger bilagt måleudskrifter eller anden dokumentation samt over øvrige forhold, der direkte og indirekte har betydning for målingerne. Journalen skal endvidere indeholde oplysninger om kalibrering, eftersyn, udfald og reparation mv. af måleren.

Ude af drift
bek. § 5, stk. 1-2
Hvis måleren er ude af drift i mellem 1 time og 14 dage på grund af defekt eller reparation, benyttes den højst målte timeværdi, der blev målt den seneste uge med normalt fungerende måler. Hvis måleren er ude af drift i over 14 dage på grund af defekt eller reparation, skal virksomheden meddele dette til ToldSkat.

§ 6, stk. 6 Den afgiftspligtige mængde svovl for kul-, olie- og gasprodukter skal som hovedregel opgøres for hver enkelt brændselstype.

Udleveringsvirksomheder og forbrugsvirksomheder kan imidlertid vælge at beregne svovlindholdet i varerne efter et lagerbalancesystem. Systemet kan benyttes fra begyndelsen af en afgiftsperiode og skal gælde for en periode på mindst 2 år.

Efter lagerbalancesystemet opgøres svovlindhold og mængde således: 

Lagerbeholdning primo Virksomheden skal foretage en opgørelse over svovlindholdet i pct. af varens tørstofvægt for hver enkelt varekategori og af mængden af hver varekategori primo. Det samlede svovlindhold i kg beregnes af lageret, der herefter er primobeholdningen.

Svovlindholdet i lagerbeholdningen primo kan udtrykkes som

p x X/100, hvor X= kg af varen og p = pct. svovl i varen. 

§ 6, stk. 7 Hvis virksomheden ikke har dispensation til at bruge og oplagre brændsler med højere svovlindhold end det generelt fastsatte maksimum, kan svovlindholdet i begyndelseslageret opgøres med udgangspunkt i følgende svovlprocenter:

Kulprodukter 0,9 pct., fuelolie, spildolie og fyringstjære 1,0 pct., gasolier 0,2 pct., jordoliekoks 1,3 pct., benzin og gas 0,05 pct.

Tilført lager For varer, der tilføres lageret, opgøres svovlindholdet efter sælgerens lagerbalancesystem eller sælgerens måling. Hvis varen produceres eller importeres opgøres svovlindholdet efter måling.

For hver gang der er tilført lageret varer af samme varekategori, skal der ske en ny opgørelse af det samlede lager og samlede indhold af svovl i varelageret. Det beregnes herefter, hvor meget svovlindholdet er i varerne i pct. af varernes tørstofvægt.

Svovlindhold i varer tilført lagerbeholdningen i perioden udtrykkes som

q x Y/100, hvor Y = kg af varen tilført lageret og q = pct. svovl i varen.

Fraført lager For varer, der fraføres lageret, beregnes svovlindholdet ved at gange den opgjorte aktuelle svovlprocent med mængden af varer, der fraføres lageret.

Det beregnede svovlindhold af lageret reduceres med de svovlmængder, der fraføres lageret enten opgjort efter lagerbalancesystemet eller efter måling.

Virksomheder, der ikke gennemfører målinger af varer fraført lageret, beregner svovlindholdet i perioden som

r x Z/100, hvor Z = kg af varen fraført lageret og r = pct. svovl i varen beregnet som (p x X + q x Y)/(X + Y).

For fraførsler, hvor der gennemføres målinger, beregnes svovlmængden i perioden som

s x Æ/100, hvor Æ = kg af varen og s = pct. svovl målt i varen.

Lagerbeholdning ultimo Lagerbeholdningen ultimo opgøres som

primo lagerbeholdning (p x X)
+ varer tilført (q x Y)
÷ varer fraført (r x Z) eller (s x Æ)
= lagerbeholdning ultimo.

Eksempel
En forbrugsvirksomhed har 1. januar et lager på 1.000 ton fuelolie med et svovlindhold på 1 pct.. Virksomheden får tilført 400 ton fuelolie med et svovlindhold på 0,5 pct. og bruger herefter 200 ton fuelolie.

Lager primo1.000.000 kg x 1 pct. =10.000 kg svovl
Tilført lager400.000 kg x 0,5 pct. =2.000 kg svovl
   
Ny opgørelse  
Samlede lager1.000 ton + 400 ton =1.400 ton olie
Indhold af svovl10.000 kg + 2.000 kg =12.000 kg svovl
Svovlindhold i pct.12.000 kg /1.400 ton =0,86 pct.
   
Fraført lager200 ton x 0,86 pct. =1.720 kg svovl

Virksomheden skal betale svovlafgift af den forbrugte mængde svovl, dvs.
 

Afgift1.720 kg x 20 kr. =34.400 kr.

Hver gang virksomheden får tilført et parti fuelolie, skal der foretages en ny opgørelse, og det gennemsnitlige svovlindhold i pct. beregnes. Denne svovlprocent benyttes til beregning af svovlmængden i den brugte mængde olie, indtil virksomheden får tilført et nyt parti osv. 

Lager ultimo10.000 kg + 2.000 kg ÷ 1.720 kg=10.280 kg svovl.

OphørVed ophør med brug af lagerbalancesystemet, skal virksomheden betale afgift af det aktuelle opgjorte svovlindhold i varerne på lageret.

§ 6, stk. 5 og § 18
Virksomheder, der er registreret som varemodtager, skal efter udløbet af hver måned og senest den 15. i følgende måned angive den samlede mængde af svovl, der er indeholdt i de fra udlandet modtagne varer, se A.7.2.

Virksomheder, der forbruger kulprodukter og fuelolie til energitunge processer, kan få et bundfradrag - særligt bundfradrag.

Kulprodukter
§ 33, stk. 1
Det særlige bundfradrag er for

  • stenkul, stenkulsbriketter, koks, cinders og koksgrus: 0,28 pct.,
  • jordoliekoks: 0,32 pct. og
  • brunkul og brunkulsbrikketter: 0,20 pct..
BetingelserBundfradraget er betinget af,
  • at kulprodukterne bruges til formål, der er nævnt i proceslisten i bilaget til CO2-afgiftsloven, se F.6,
  • at der er indgået aftaler om energieffektivisering med Energistyrelsen, se F.8, og
  • at kedlen/ovnen er bygget eller renoveret for mindst 10 mio. kr. i perioden 1.1.1976 - 1.4.1995.

§ 33, stk. 6Bundfradraget ydes i fuldt omfang, selv om forbruget af kulprodukter sker til andre formål end dem, der er nævnt i proceslisten, hvis disse andre formål udgør under 20 pct. af de fremstillede energimængder.

Ophør
§ 33, stk. 2
Bundfradraget for kulprodukter ophører for ovn- eller kedelanlæg bygget eller renoveret

  • 1.1.1976 - 31.12.1985 med udgangen af 2005 og
  • 1.1.1986 - 1.4.1995 i det 20. år efter bygningen eller renoveringen.

Fuelolie
§ 33, stk. 3
Det særlige bundfradrag for fuelolie er på 0,55 pct.

Bundfradraget, der gælder fra 1. oktober 1997, og er betinget af,

  • at fuelolien bruges til formål, der er nævnt i bilaget til CO2-afgiftsloven, dog bortset fra formål i nr. 1 (gartnerier) og nr. 28 (raffinaderier o.l.), se F.6, og
  • at der er indgået aftale om energieffektivisering med Energistyrelsen vedr. fuelolieforbruget, se F.8.

Bundfradraget for fuelolie ophører med udgangen af 2005.

OversigtReglerne for opgørelse af særligt bundfradrag mv. er nedenstående skematisk anført. Der er efterfølgende nærmere redegjort for opgørelse af den afgiftspligtige mængde mv.

Svovlafgiftslovens § 33Kul o.l.Fuelolie 
Fradragsprocent0,28 pct. for stenkul/stenkulsbriketter, koks, cinders og koksgrus
0,32 pct. for jordoliekoks
0,20 pct. brunkul og brunkulsbrikketter
0,55 pct.
OpgørelseFor hvert brændsel og for hvert ovnanlægFor fuelolie og for hvert ovnanlæg
Forbrugsvirksomheder  
FradragFradrag i den afgiftspligtige mængde efter fradrag af godtgørelse eller af uudnyttet godtgørelse for binding af svovl.Fradrag i den afgiftspligtige mængde

Uudnyttet fradrag kan overføres til

- andre ovnanlæg

NejJa, men kun til ovnanlæg inden for samme geografiske område
- andre brændslerJa, men kun til andre berettigede kulprodukter, der benyttes samtidig i samme ovnanlægNej
- andre afgiftsperioderNejNej
Udledningsvirksomheder (SO2)  
FradragFradrag i den afgiftspligtige mængdeFradrag i den afgiftspligtige mængde

Uudnyttet fradrag kan overføres til

- andre ovnanlæg

Ja, men kun til samme brændsel og ovnanlæg inden for samme geografiske område, der opfylder betingelserne for særligt bundfradrag.Ja, men kun til ovnanlæg inden for samme geografiske område
- andre brændslerJa, der benyttes i samme ovnanlægNej
- andre afgiftsperioder inden for kalenderåretJaJa

§ 33, stk. 4Forbrugsvirksomheden skal opgøre det særlige bundfradrag for hvert brændsel og for hvert ovn- eller kedelanlæg.

Bundfradraget fratrækkes herefter den afgiftspligtige svovlmængde efter evt. godtgørelse og efter fordeling af uudnyttet godtgørelse for binding af svovl, se G.11.5.2.

KulprodukterHvis det særlige bundfradrag for kulprodukter i en afgiftsperiode overstiger den afgiftspligtige svovlmængde, kan der ske overførsel af uudnyttet bundfradrag til andre berettigede kulprodukter, der benyttes samtidig i samme ovn- eller kedelanlæg. Bundfradrag kan således ikke overføres til andre brændsler, fx fuelolie, andre ovn- eller kedelanlæg eller til andre afgiftsperioder.

FuelolieHvis det særlige bundfradrag for fuelolie i en afgiftsperiode overstiger den afgiftspligtige svovlmængde, kan der ske overførsel af uudnyttet bundfradrag til andre ovn- eller kedelanlæg inden for samme geografiske område, men ikke til andre brændsler eller til andre afgiftsperioder.

Eksempel
Virksomheden opfylder betingelserne for særligt bundfradrag og har i januar måned forbrugt i alt 354 t fuelolie, heraf er 83 pct. anvendt til tung proces. Svovlindholdet i fuelolien er 0,75 pct. 

Totalt forbrug af fuelolie=354.000 kg
Anvendt til tung proces83 pct. af 354.000 kg =293.820 kg
 
Svovlindhold i alt
 
0,75 pct. af 354.000 kg =
 
2.655 kg
 
Afgiftspligtig mængde før særligt bundfradrag2.655 kg
Særlig bundfradrag0,55 pct. af 293.820 kg =1.616 kg
Afgiftspligtig mængde=1.039 kg
 
Afgift at betale
 
1.039 x 20 kr. =
 
20.780 kr.

Udledningsvirksomheden skal opgøre det særlige bundfradrag for hvert brændsel og for hvert ovn- eller kedelanlæg.

Energiindhold
§ 34, stk. 3
Andelen af den målte svovludledning for hvert brændsel opgøres i forhold til den indfyrede energimængde ud fra energiindholdet i brændslerne. Energiindholdet i de enkelte brændsler fremgår af F.2.4.4.

KulprodukterHvis det særlige bundfradrag for kulprodukter i en afgiftsperiode overstiger den afgiftspligtige svovlmængde, kan der ske overførsel af uudnyttet bundfradrag til andre brændsler i samme ovn- eller kedelanlæg og til samme brændsel i andre ovn- eller kedelanlæg på samme geografiske sted. Disse andre ovn- og kedelanlæg skal opfylde betingelserne for bundfradrag for kulprodukter.

Bundfradraget for kulprodukter kan ikke overføres til andre brændsler i andre ovn- eller kedelanlæg.

FuelolieHvis det særlige bundfradrag for fuelolie i en afgiftsperiode overstiger den afgiftspligtige svovlmængde, kan der ske overførsel af uudnyttet bundfradrag til andre ovn- eller kedelanlæg inden for samme geografiske område, men ikke til andre brændsler.

Uudnyttet bundfradragVirksomheden kan overføre uudnyttede særlige bundfradrag for kulprodukter og fuelolie til andre afgiftsperioder i kalenderåret. For hver afgiftsperiode skal virksomheden foretage en acontoopgørelse af udledning af svovl, særlig bundfradrag og evt. uudnyttede særlige bundfradrag overført fra andre afgiftsperioder.

Ved kalenderårets udløb foretages en endelig opgørelse af den samlede svovludledning fratrukket de akkumulerede særlige bundfradrag. Reguleringen af afgiften medtages på afgiftsangivelsen for december.

Eksempel
Virksomheden betaler afgift af den udledte SO2. Virksomheden opfylder betingelserne for særligt bundfradrag og har i januar måned forbrugt 100 ton stenkul med 10 pct. vand og 100.000 liter gasolie i sine kedler. Kedlerne fører til samme skorsten. Opmålt udledt mængde SO2: 611 kg. Energiindhold i stenkul: 25,2 GJ/t - gasolie: 35,9 MJ/l.

Samlet energiindhold

i stenkul100 ton x 25,2 GJ =2.520 GJ
i gasolie100.000 l x 35,9 MJ x 1 GJ/1.000 MJ =3.590 GJ
Energiindhold i alt 6.110 GJ

Fordeling af målt mængde SO2
Stenkul611 kg SO2 x 2.520 GJ/6.110 GJ =252 kg SO2
Gasolie611 kg SO2 x 3.590 GJ/6.110 GJ =359 kg SO2
I alt 611 kg SO2
 
Beregning af afgiftens størrelse
Stenkul: Tørvægt 90 ton  
Afgift252 kg SO2 x 10 kr. =2.520 kr.
÷ særligt bundfradrag90.000 kg x 0,28 pct. x 20 kr. =5.040 kr.
Afgift af stenkul=0 kr.
Uudnyttet bundfradrag=÷2.520 kr.
 
Gasolie:
Afgift359 kg SO2 x 10 kr. =3.590 kr.
÷ ej berettiget til særligt bundfradrag=0 kr.
÷ uudnyttet bundfradrag for stenkul=2.250 kr.
Afgift af gasolie 1.340 kr.
 
Samlet afgiftStenkul0 kr.
 Gasolie1.340 kr.
 Afgift i alt1.340 kr.

§ 33, stk. 6Ved en lovændring pr. 1. juli 2002 er adgangen til særligt bundfradrag for virksomheder, der er omfattet af CO2-afgiftslovens regler for tung proces, udvidet til også at omfatte virksomheder, der ikke kan registreres efter svovlafgiftsloven.

Det gælder virksomheder, der ikke selv producerer kraftvarme, men som i stedet modtager procesvarmen fra et kraftvarmeanlæg eller hertil knyttede blokvarme centraler, der er registreret efter svovlafgiftsloven.

Det er en betingelse for bundfradraget (godtgørelsen),

  • at varmen er fremstillet af brændsler som fuelolie o.l. eller faste brændsler som stenkul, koks o.l.
  • at varmen bruges til formål, der er nævnt i bilaget til CO2-afgiftsloven (tung proces)
  • at virksomheden har indgået aftale om energieffektivisering med Energistyrelsen
  • at svovlafgiften af den mængde brændsel, der er medgået til at fremstille leverancen af varme, kan dokumenteres af leverandøren og overstiger 250.000 kr. årligt. Leveres varmen kun en del af året, nedsættes grænsen på 250.000 kr. forholdsmæssigt.

Ansøgninger om afgiftsgodtgørelse skal sendes til ToldSkat. Af praktiske grunde bør virksomheder, der mener sig omfattet af adgangen til afgiftsgodtgørelse straks kontakte ToldSkat med henblik på at få fastlagt den praktiske procedure, herunder krav til dokumentation mv. for opnåelse af godtgørelse.

Adgangen til godtgørelse har virkning fra 1. juli 2002. Der er således ikke mulighed for godtgørelse for leverancer, der ligger forud for denne dato.

Afgiftsfritagelse
§ 7 og § 8, stk. 1-2
Afgiftsfritagelse for varer, der udleveres fra en registreret oplagshaver (udleveringsvirksomhed), se G.11.4.2 og A.7.1.2.

Benzin
§ 8, stk. 3, 1. pkt.
Oplagshavere kan levere afgiftspligtig benzin uden svovlafgift til anden teknisk brug end motordrift, se F.1.4.

Privat indførsel
§ 8, stk. 3, 2. pkt.
Ved privates indførsel af olieprodukter er der afgiftsfrihed for olieprodukter, der medbringes fra udlandet til brug i køretøjets normale brændstoftank eller reservedunk, se F.1.5.6.

§ 18, stk. 3Der skal heller ikke betales afgift af op til 200 l brændstof i erhvervskøretøjer og specialcontaineres normale tanke, se F.1.5.6.

Momsregistrerede
virksomheder
I modsætning til energiafgifterne og C02-afgiften ydes der ikke godtgørelse af svovlafgiften på energiprodukter, der forbruges i momsregistrerede virksomheder, bortset fra nedenstående tilfælde.

§ 9, stk. 5 Virksomheder, der anvender varer til færgedrift og til anden erhvervsmæssig sejlads, fx med fiskerfartøjer under 5 BT/BRT, bortset fra lystfartøjer, kan få afgiften godtgjort eller evt. få tilladelse til, at varerne leveres uden afgift, se F.1.5.3.

§ 9, stk. 7-8Virksomheder, der ikke er registreret efter svovlafgiftsloven, kan af ToldSkat meddeles bevilling til afgiftsgodtgørelse for leverancer af varer i samme omfang, som registrerede udleveringsvirksomheder kan udlevere varer uden afgift, dvs. for varer

  • tilført en svovlafgiftsregistreret virksomhed,
  • leveret til udlandet og diplomater o.l.,
  • leveret til brug om bord på skibe i udenrigsfart og fiskerfartøjer på 5 BT/BRT og derover, og
  • leveret til brug i luftfartøjer.

Afgiftsgodtgørelser under 500 kr. udbetales ikke.

Der kan ikke gives bevilling til en virksomhed, når den pågældende virksomhed, og den registrerede virksomhed, som virksomheden direkte eller indirekte får leveret afgiftspligtige varer fra, er indbyrdes forbundne virksomheder., se F.1.6.1.

§ 9, stk. 1Virksomheder, der betaler afgift af svovlindholdet i forbrugte varer, og som begrænser udledningen af SO2 til luften ved røgrensning eller binder svovl i andre materialer mv., kan få godtgjort afgiften af den mængde svovl, der i afgiftsperioden bortrenses eller bindes i andre materialer.

Godtgørelsen omfatter svovl, der fx

  • bindes i et rensningsanlæg ved en egentlig svovlproduktion,
  • ved en proces går i forbindelse med kalkholdige vanddråber, hvorved der fremkommer gips,
  • går i forbindelse med kalkstøv eller
  • bindes i slagger og aske.

§ 9, stk. 2Godtgørelsen beregnes for hvert brændsel og for hvert ovn- eller kedelanlæg for sig. Bruger virksomheden flere brændsler i samme ovn- eller kedelanlæg samtidig, fordeles den bortrensede eller bundne mængde svovl for hvert brændsel i hvert ovn- eller kedelanlæg for sig i forhold til mængden af svovl i de indfyrede brændsler.

§ 9, stk. 3Mængden af svovl, der ydes godtgørelse for, kan ikke overstige mængden af svovl i de indfyrede brændsler efter almindelig bundfradrag.

Afgiftsgodtgørelse kan ske efter måling, standardsats eller minimumssats, se G.11.5.2.1, G.11.5.2.2 og G.11.5.2.3.

§ 9, stk. 10De nærmere regler for måling mv. fremgår af Skatteministeriets bekendtgørelse nr. 1163 af 21. december 1995. (Henvisninger til bekendtgørelsen er i nedenstående markeret med "bek." foran paragraftegnet.)

bek. § 9, stk. 1-2Virksomheden skal opgøre mængden af det materiale, som svovlet bindes i, og foretage stikprøvemålinger af svovlindholdet i et omfang og med en hyppighed, der gør stikprøven repræsentativ. Omfang og hyppighed afhænger derfor af ensartethed og stabilitet i virksomhedens brændselssammensætning, produktionsforhold og brændselsudnyttelse mv.

ToldSkat fastsætter antallet af prøver og hyppighed af prøvetagningen for virksomheden. Der skal dog mindst foretages 8 prøver årligt.

bek. § 11Hvis svovlen bindes i andre materialer end aske, skal materialets oprindelige svovlindhold bestemmes og fradrages svovlindholdet i materialet efter binding. Virksomheden får dermed ikke godtgørelse af det oprindelige svovlindhold.

Ved bestemmelse af svovlindholdet i det oprindelige materiale skal virksomheden følge samme procedure som beskrevet i G.11.5.2.2.

Opgørelse
bek § 12, stk. 1-2
Virksomheden skal for hver afgiftsperiode foretage en samlet opgørelse af den mængde svovl, der er bortrenset, bundet eller produceret, samt af svovlindholdet i de brændsler, der er forbrugt i perioden.

Regnskab
bek § 12, stk. 3
Virksomheden skal indrette regnskabet således, at den for hvert brændsel og for hvert ovn- og kedelanlæg kan dokumentere, hvilke mængder svovlholdige brændsler der er forbrugt. Regnskabet skal ligeledes være indrettet således, at den for hvert brændsel og hvert ovn- eller kedelanlæg kan dokumentere mængden af svovl, der er bortrenset, bundet eller produceret, samt afgiften heraf. Endelig skal regnskabet tilrettelægges på en sådan måde, at der kan føres kontrol med den korrekte godtgørelse af afgiften.

Erklæring
bek. § 12, stk. 4
Virksomheden skal vedlægge en erklæring udfærdiget af et akkrediteret laboratorium om, at den anvendte målemetode kan danne grundlag for opgørelsen af afgiften.

Eksempel 1
Virksomheden har i januar måned forbrugt 100 ton stenkul med 10 pct. vand i en kedel. Svovlindhold i tørstof 0,78 pct. I asken er der målt et svovlindhold, der svarer til 234 kg.

Mængde kul uden vand 100 ton ÷ 10 pct. =

90 ton

Afgift 90.000 kg x 0,78 pct. x 20 kr. =

14.040 kr.

÷ godtgørelse 234 kg x 20 kr =

4.680 kr.

Afgift efter godtgørelse

9.360 kr.

Eksempel 2
Virksomheden har januar måned brugt 46 ton jordoliekoks og 90 ton stenkul (tørstofmængder) i samme kedel. I asken er der målt et svovlindhold, der svarer til 445 kg. Svovlindhold i jordoliekoks: 1,0 pct. og i stenkul: 0,78 pct.

Svovl i jordoliekoks 46.000 kg x 1,0 =

460 kg svovl

Svovl i stenkul 90.000 kg x 0,78 pct. =

702 kg svovl

I alt svovl =

1.162 kg svovl

Fordeling af askesvovlen

- jordoliekoks 445 kg x 460/1162=

176 kg

- stenkul 445 kg x 702/1162=

269 kg

 

 

Afgift af jordoliekoks 460 kg x 20 kr. =

9.200 kr.

÷ godtgørelse 176 kg x 20 kr. =

3.520 kr.

Afgift efter godtgørelse

5.680 kr.

  
Afgift af stenkul 702 kg x 20 kr. =

14.040 kr.

÷ godtgørelse 269 kg x 20 kr. =

5.380 kr.

Afgift efter godtgørelse

8.660 kr.


Eksempel 3
Virksomheden fører røgen fra afbrænding gennem kalkstøv. Der er brugt 100 ton kalk, hvor svovlindholdet før afbrændingen var 10 kg og efter afbrændingen 150 kg.

Godtgørelsen er(150 kg ÷ 10 kg) x 20 kr. =

2.800 kr.

§ 9, stk. 4 og
bek. § 10, stk. 1-2
Virksomheden kan vælge at beregne godtgørelsen efter det minimum af svovl, der bindes i de enkelte materialer. Minimumsindholdet skal anmeldes og dokumenteres over for ToldSkat og for en periode på mindst 6 måneder ad gangen.

bek. § 10, stk. 3Det er en betingelse for at bruge denne metode, at virksomheden har indgået aftale med et akkrediteret laboratorium, der uanmeldt skal udtage stikprøver af det materiale, som svovlen er bundet i.

Antallet af målinger, som laboratoriet skal foretage, fastsættes ved, at den (forventede) årlige godtgørelse divideres med 50.000, idet der dog skal foretages mindst 4 målinger pr. år.

Antallet af prøver skal stå i rimeligt forhold til mængden af materialet og skal foretages af en repræsentativ del af materialet.

bek. § 10, stk. 4Viser en måling et lavere svovlindhold end det anmeldte minimum lægges den til grund for afgiftsberegningen i de seneste 12 måneder, ligesom hyppigheden af målingerne fordobles de næste 12 måneder.

Opgørelse mv.Om opgørelse, regnskab og erklæring, se G.11.5.2.1

Eksempel (flere brændsler)
Virksomheden har i januar måned forbrugt 100 ton gas og 100 ton stenkul med 10 pct. vand (90 ton tørstof) i samme kedel. En del af svovlen bindes til roepiller. Virksomheden har til ToldSkat anmeldt, at der i roepiller bindes mindst 0,1 pct. svovl.

Svovlindhold i roepiller (100 + 90 ton) x 0,1 pct. =

190 kg svovl

Afgift

14.040 kr.

÷ godtgørelse190 kg x 20 kr. =

3.800 kr.

Afgift efter godtgørelse

6.460 kr.

Udbetaling af
godtgørelse
§ 9, stk. 8
Godtgørelsen udbetales ved, at virksomheden fratrækker beløbet på afgiftsangivelsen for den pågældende afgiftsperiode.

§ 9, stk. 6Virksomheder, der forbruger kulprodukter, halm og træpiller, og som begrænser udledningen af SO2 til luften, kan i stedet for målinger af den bortrensede mængde svovl vælge at beregne godtgørelsen efter en standardsats.

KulprodukterStandardsatsen for indfyrede kulprodukter, der omfatter stenkul, stenkulsbriketter, koks, cinders, koksgrus, jordoliekoks, brunkul og brunkulsbriketter, er i

  • risteanlæg eller "fluid bed"-anlæg: 20 kr. pr. ton
  • andre anlæg: 5 kr. pr. ton.

I et risteanlæg lægges kullene til forbrænding på en vandret rist, medens granuleret eller pulveriseret kul i et "fluid bed"-anlæg blæses ind og bæres oppe af indstrømmende luft.

Halm/træpillerStandardsatsen for halm og træpiller (med svovlholdigt bindemiddel) er 8 kr. pr. ton. Standardgodtgørelsen gælder for svovlbinding fra 1 juli 2002.

Eksempel
Virksomheden har i januar måned forbrugt 100 ton stenkul med 10 pct. vand i samme kedel. Svovlindhold: 0,78 pct. Kedlen er et risteanlæg.

Mængde kul uden vand 100 ton ÷ 10 pct. =90 ton
Afgift 90.000 kg x 0,78 pct. x 20 kr.14.040 kr.
÷ godtgørelse 90 ton x 20 kr. =1.800 kr.
Afgift efter godtgørelse12.240 kr.

§ 10Regnskabet kan føres i virksomhedens almindelige forretningsregnskab eller i tilslutning til dette, se A.10.1.

§ 10, stk. 3Registrerede virksomheder skal på forlangende kunne dokumentere svovlindholdet i de afgiftspligtige varer.

LagerbalancesystemetUdleverings- og forbrugsvirksomheder, der ved opgørelse af den afgiftspligtige mængde bruger lagerbalancesystemet, se G.11.4.6, skal føre regnskab over indkøb og forbrug af varer for hver brændselskatagori og på dette grundlag beregne mængden af svovl i brændsler, der er udleveret eller forbrugt i virksomheden.

FakturaUdleveringsvirksomheden skal ved enhver udlevering af varer udstede faktura, se se A.10.1.

Afregning
§ 11-14
Reglerne for afregning af afgift, se A.11. Ved angivelse anvendes en særlig angivelses- og indbetalingsblanket, blanket nr. 23.019 for oplagshavere og blanket nr. Y-922A for varemodtagere.

Kontrol mv.
Reglerne for kontrol (§§ 19-21) og efterbetalinger og skønsmæssige ansættelser, se A.12, straffebestemmelser (§§ 29-30), se A.13, og klagevejledning (§ 22), se A.14.

Afgiftsfritagne varer
§ 24, stk. 1
Hvis varer, der efter § 8 er fritaget for afgift, anvendes til andre formål end det, hvortil de er bestemt, kan ToldSkat inddrage virksomhedens adgang til at indkøbe afgiftsfri varer.