§ 1Der skal betales afgift af svovlindholdet i følgende varer, hvis varerne indeholder over 0,05 pct. svovl:

Kul-, olie- og gasprodukter
§ 1, nr. 1-13

  1. Gas- og dieselolie
  2. Fuelolie, bitumen samt tallolie, trætjære, trætjæreolie, vegetabilsk beg og andre varer udvundet af saften fra træ, som bruges eller er bestemt til at bruges til fremstilling af varme.
  3. Fyringstjære
  4. Petroleum
  5. Stenkul, stenkulsbriketter, koks, cinders og koksgrus
  6. Jordoliekoks
  7. Brunkulsbriketter og brunkul
  8. Blyholdig benzin
  9. Blyfri benzin
  10. Autogas (LPG)
  11. Anden flaskegas (LPG)
  12. Gas (bortset fra LPG), der fremkommer ved raffinering af mineralsk olie (raffinaderigas), og som biprodukt i raffineringsprocesser
  13. Naturgas.

Biobrændsler og affald
§ 1, nr. 14
Halm, træpiller med svovlholdigt bindemiddel, affald og andre svovlholdige brændsler, der indfyres i produktionsanlæg med en indfyret effekt på over 1.000 kW (1 MW). Efter bemærkningerne til lovforslaget er det som udgangspunkt forudsat, at svovlindholdet i biobrændsler, affald mv. er over de ovenanførte 0,05 pct.

Ny tekst startIndtil 1. juli 2002 var træ, træflis og skovflis samt træpiller uden svovlholdigt bindemiddel også omfattet af afgiftspligten efter § 1, nr. 14. Ved lov nr. 393 af 6. juni 2002 (L 190) blev disse varer, der måtte anses for rent træ, undtaget fra afgiftspligten. Varer, der ikke kan anses for rent træ, fx spånpladeaffald, der foruden træ også indeholder limrester mv., er fortsat omfattet af afgiftspligten.Ny tekst slut

Landsskatteretten har, jf. TFS 2000, 143, truffet afgørelse om, at der ikke er grundlag for at antage, at svovlindholdet i brændsler, der er omfattet af loven § 1, nr. 14 (biobrændsler mv.) skal bestemmes på grundlag af af tørstofindholdet.

Ved bestemmelse af, hvorvidt biobrændslet er over de anførte 0,05% svovlindhold, kan virksomhederne derfor valgfrit lade svovlindholdet bestemme ud fra brændslets tørstofindholdet (ekskl. vand) eller på brændselsbasis (inkl. vand).

El-fremstilling
§ 34
Varer, der er brugt til fremstilling af elektricitet i kraftværker og kraftvarmeværker, og hvor der betaltes el-afgift, var i perioden 1.1.1996 - 31.12.1999 ikke omfattet af afgiftspligten. Elektriciteten blev i stedet pålagt en særlig svovlafgift pr. kWh fremstillet elektricitet, der opkrævedes og afregnedes af el-selskaberne.

Fra 1. januar 2000 er svovlafgiftspligtige varer til fremstilling af elektricitet omfattet af lovens almindelige regler.