Generelt er virksomheder, der er registreret for punktafgifter, omfattet af de samme kontrolbestemmelser mv., som er gældende i henhold til momsloven. Disse kontrolbestemmelser er beskrevet i Momsvejledningen.

I de enkelte punktafgiftslove er der derudover fastsat forskellige regler for ToldSkats kontrolvirksomhed, krav til virksomheder og andre om at yde myndighederne den fornødne bistand i forbindelse hermed samt regler om efteropkrævning af afgiftsbeløb mv.

I det følgende er alene beskrevet de generelle kontrolbestemmelser. Der kan være fastsat særlige kontrolbestemmelser vedrørende de enkelte afgiftslove. Sådanne særregler er omtalt i kapitlet for den enkelte afgiftslov.

OmfangTold?Skat er - hvis det skønnes nødvendigt - berettiget til at foretage eftersyn i lokaler, der benyttes af virksomhederne. Der kræves ikke retskendelse, men behørig legitimation. I den forbindelse er Told?Skat endvidere berettiget til at efterse virksomhedernes varebeholdninger, forretningsbøger, øvrige regnskabsmateriale samt korrespondance mv., uanset om disse oplysninger opbevares på papir eller på edb-medier.

PrivatboligenDer kan fx være tale om butiks-, fabriks-, kontor-, og/eller lagerlokaler. Privatboligen er beskyttet af grundlovens § 72, således at Told?Skat ikke uden retskendelse kan tiltvinge sig adgang dertil. Der kan dog være grænsetilfælde, hvor privatboligen benyttes i forbindelse med drift af afgiftspligtig virksomhed.

Bestemmelsen omfatter "virksomhederne", hvilket ikke kun vil sige registrerede virksomheder i henhold til de enkelte afgiftslove, men også virksomheder, som myndighederne har bevis for eller begrundet mistanke om, driver afgiftspligtig virksomhed, uden at være registrerede.

Bestemmelsen giver endvidere mulighed for eftersyn af varebeholdninger og regnskaber mv. hos ikke-registrerede virksomheder, der har handelsforbindelse med registrerede virksomheder, samt til at gennemse kontrakter mv. hos virksomheder, der finansierer registrerede virksomheder.

RegnskabsmaterialeEftersynsretten omfatter alt regnskabsmateriale, såsom årsregnskaber, råbalancer (afslutningsark), regnskabsbøger, journaler, løsbladebøger med tilhørende bilag, kladdebøger og andre hjælpebøger (fx ordrebøger, lagerbøger, arbejdssedler, ugesedler og lagerkontrolkort), kontokort og andre specifikationer samt korrespondance. Eftersynsretten gælder, hvad enten oplysningerne opbevares på papir eller på edb-medier.

KorrespondanceBegrebet korrespondance mv. omfatter enhver form for forretningskorrespondance, såsom modtagne breve og kopier af afsendte breve samt kontrakter og andre skriftlige aftaler. Hvis virksomhederne anvender revisionsprotokol, er denne også omfattet af eftersynsretten, jf. Skatteministeriet, Departementets afgørelse 777/81.

EdbI virksomheder, der i forbindelse med regnskabsførelsen anvender edb, omfatter eftersynsretten også systembeskrivelser mv. samt magnetbånd og andre databærende medier.

Tidspunkt for eftersynI tilfælde, hvor der ikke er mulighed for at gennemføre eftersyn mv. inden for normal åbningstid, påhviler det Told?Skat at få eftersynet gennemført på et tidspunkt, der passer virksomheden, jf. skatteministerens svar til Folketinget på S 244 af 5. august 1988, spørgsmål 1412-1414.

Det er hovedreglen, at kontroleftersyn i virksomheder mv. efter afgiftslovgivningens bestemmelse af bl.a. praktiske grunde aftales med den pågældende virksomhed mv.

Lovgivningen stiller imidlertid ikke krav om, at virksomhedseftersyn mv. skal aftales på forhånd eller varsles, hvorfor Told?Skat er berettiget til efter en konkret vurdering at foretage uanmeldt virksomhedseftersyn.

Om virksomhedernes pligt til at opbevare regnskabsmateriale henvises til A.10.1.

Virksomhedernes indehavere og ansatte skal være ToldSkat behjælpelige ved de nævnte eftersyn. Det vil sige, at indehaveren og personalet har pligt til at redegøre for indkøbs-, produktions- og afsætningsforhold samt til at oplyse, hvorledes regnskabsførelsen er tilrettelagt, hvilke bøger der føres, hvilke interne kontrolforanstaltninger der findes osv. 

Der er ligeledes pligt til at oplyse, hvem der er virksomhedens revisor samt til - på ToldSkats forlangende - at foretage opgørelse af varelagre og pengebeholdninger.

ToldSkat kan i forbindelse med et eftersyn i et interessentskab kræve oplyst navnene på samtlige interessenter.

Regnskabsmateriale skal efter anmodning udleveres eller indsendes til ToldSkat. Udleveringspligten gælder alt materiale, der er omfattet af den enkelte afgiftslovs bestemmelser, herunder revisionsprotokollen, og pligten omfatter også regnskabsmateriale mv., der befinder sig hos tredjemand, fx revisor eller en regnskabskonsulent. Det er uden betydning for udleveringspligten, at tredjemanden fx har tilbageholdsret over materialet. Hvis materialet modtages af tredjemand, skal det leveres til denne igen efter benyttelsen. 

Udleveringspligten vedrører kun virksomhedens regnskabsmateriale mv. Materiale, der er udarbejdet eller fremskaffet af tredjemand, og som ikke har været i virksomhedens besiddelse, er derfor ikke omfattet af udleveringspligten.

I de enkelte afgiftslove er der fastsat regler om bl.a. leverandørers og kunders oplysningspligt overfor ToldSkat samt om ToldSkats adgang til at foretage eftersyn mv. hos disse.

Formålet med disse bestemmelser er at give myndighederne mulighed for gennem andre kanaler end gennem virksomhedens regnskabsmateriale mv. at få indblik i en virksomheds afgiftspligtige aktiviteter.

LeverandørerEfter visse afgiftslove skal leverandører til registreringspligtige virksomheder på begæring give ToldSkat oplysninger om deres leverancer af varer og ydelser til disse virksomheder.

KunderEfter de enkelte afgiftslove skal erhvervsdrivende på begæring give ToldSkat oplysninger om deres indkøb af varer og ydelser til virksomheden.

Bestemmelsen omfatter "erhvervsdrivende", hvilket ikke kun vil sige registreringspligtige virksomheder. I praksis vil bestemmelsen dog hovedsageligt blive anvendt overfor momsregistrerede virksomheder.

EftersynToldSkat er efter bestemmelser i de enkelte afgiftslove berettiget til at foretage eftersyn af varebeholdninger og regnskaber mv. hos kunder og leverandører mv. samt til at gennemse kontrakter o.l. hos virksomheder, der finansierer registrerede virksomheder.

ToldSkat er efter bestemmelser i de enkelte afgiftslove berettiget til at foretage eftersyn af varer under transport, når disse varer erhvervsmæssigt sælges fra udlandet eller erhvervsmæssigt transporteres til andre end registrerede virksomheder.

ToldSkat er endvidere efter toldlovens § 11, stk. 1-2, berettiget til at føre kontrol med mængden af punktafgiftspligtige varer, som rejsende medfører ved indrejse fra et andet EU-land, eller som privatpersoner får tilsendt fra et andet EU-land.

Hvis der i forbindelse med indrejsen er unddraget eller søgt unddraget betaling af punktafgifter, er ToldSkat berettiget til at tage varerne i bevaring, indtil afgiften mv. er betalt, jf. toldlovens § 83, stk. 1. Tilsvarende gælder for punktafgiftspligtige varer, der sendes fra et andet EU-land til privatpersoner her i landet.

Efter toldlovens § 84, stk. 1, kan ToldSkat også tilbageholde et evt. befordringsmiddel, der har været benyttet til indførsel af varer, hvor der er unddraget eller søgt unddraget betaling af punktafgifter.

Andre offentlige myndigheder skal efter bestemmelserne i den enkelte afgiftslov på begæring give ToldSkat enhver oplysning til brug ved registrering af virksomheder og kontrollen med afgiftens betaling eller evt. tilbagebetaling.

BistandEfter den enkelte afgiftslovs bestemmelser yder politiet de statslige told- og skattemyndigheder bistand efter regler, der fastsættes efter forhandling mellem skatteministeren og justitsministeren. Der foreligger ikke sådanne regler, men bestemmelsen giver umiddelbart ToldSkat adgang til at anmode politiet om bistand ved virksomhedseftersyn mv.

Politiets bistand efter denne bestemmelse gælder alene bistand til overvindelse af fysiske hindringer for eftersynets gennemførelse, og det er den stedlige politimester, der afgør, om politiet skal bistå ToldSkat ved eftersynet.

Det må antages, at politiets bistand ikke kræver retskendelse, idet der er tale om dels en kontrolbeføjelse uden for strafferetsplejen, dels at politiets bistand er hjemlet direkte i bestemmelsen. Uanmeldt eftersyn med politiets bistand kan derfor foretages uden, at der foreligger mistanke om et strafbart forhold.

RansagningRansagning hos den registreringspligtige kan foretages af politiet efter bestemmelserne i retsplejelovens §§ 794-800.

Det er en forudsætning herfor, at den registreringspligtige mistænkes for overtrædelse af straffebestemmelserne i den konkrete afgiftslov, og at overtrædelsen kan medføre frihedsstraf.

Anmodning om ransagning fremsættes af ToldSkat med henvisning til bestemmelserne i den konkrete afgiftslov.

Ransagningen adskiller sig på følgende punkter fra det virksomhedseftersyn mv., som ToldSkat med assistance fra politiet kan foretage i medfør af kontrolbestemmelserne i afgiftslovgivningen:

• politiet leder ransagningen
• politiet yder under ransagningen en egentlig efterforskningsmæssig assistance, der går ud over bistand til overvindelse af fysiske hindringer for eftersynet
• ransagning kan kun foretages på den registreringspligtiges private bopæl, hvis dette udtrykkeligt fremgår af ransagningskendelsen. Det samme gælder, hvis ransagningen skal omfatte den registreringspligtiges advokats/revisors kontorlokaler
• ransagning er ensbetydende med en sigtelse for overtrædelse af straffebestemmelserne i den konkrete afgiftslov.

Ransagning kan kun finde sted efter retskendelse, medmindre der foreligger særlige forhold, som bevirker, at ransagningens øjemed ville forspildes, hvis kendelse skulle afventes.

Hvis det konstateres, at en virksomhed har afgivet urigtig afgiftsangivelse, så virksomheden har betalt for lidt i afgift eller fået udbetalt for meget i godtgørelse, afkræves virksomheden det skyldige beløb til betaling senest 14 dage efter påkrav.

Det korrekte afgiftstilsvar opgøres på grundlag af virksomhedens regnskaber i den udstrækning, disse kan godtages som opgørelsesgrundlag.

Hvis virksomhedens regnskaber ikke kan anses for egnede som grundlag for en nøjagtig opgørelse af afgiftstilsvaret, kan ToldSkat foretage en skønsmæssig ansættelse af afgiftstilsvaret, jf. opkrævningslovens § 5, stk. 2.

Tilsvarende gælder, hvis en virksomhed har modtaget et for stort beløb som godtgørelse og størrelsen af det beløb, som virksomheden derfor skal tilbagebetale, ikke kan opgøres på grundlag af virksomhedens regnskaber.

De regionale told- og skattemyndigheder er bemyndiget til at foretage den skønsmæssige ansættelse. Ansættelsen omfatter virksomhedens samlede afgiftstilsvar for den pågældende periode og ikke kun det for lidt angivne afgiftstilsvar. Efterbetalingskravet vil blive opgjort som forskellen mellem det skønsmæssigt opgjorte afgiftstilsvar og det allerede angivne.

Virksomheden bliver skriftligt indkaldt til et møde hos ToldSkat om den skønsmæssige ansættelse. Der foretages dog ansættelse, selv om virksomheden ikke giver møde. Ansættelsen meddeles virksomhedens ansvarlige ledelse i anbefalet brev.

Spørgsmål om skønsmæssig ansættelse kan påklages til Landsskatteretten.

Efterbetaling efter ovenstående regler forudsætter naturligvis, at kravet endnu ikke er forældet. Efter skattestyrelseslovens (SSL) § 35 B er udgangspunktet, at varsel om fastsættelse eller ændring af afgiftstilsvar ikke kan afsendes senere end 3 år efter angivelsesfristens udløb. Tilsvarende kan varsel om ændring af godtgørelse af afgift normalt ikke afsendes senere end 3 år efter, at kravet om ændring af godtgørelse tidligst kan gøres gældende. Endvidere skal fastsættelsen af afgiftstilsvaret, henholdsvis godtgørelsen, foretages senest 3 måneder efter udløbet af ovennævnte 3 års frist. Der henvises nærmere herom til Vejledningen Processuelle regler på ToldSkats område (Procesvejledningen), afsnit G.1.2.

Efter udløbet af ovennævnte 3 års frist kan fastsættelse eller ændring af afgiftstilsvar og godtgørelse alene ske i nærmere bestemte tilfælde, jf. SSL § 35 C og Procesvejledningen, G.1.2.4-1.2.11. For ændringer, der er iværksat inden den 12. marts 2003, gælder særlige overgangsregler, se Procesvejledningen, G.1.2.12.

Reglerne om afregning af afgift fremgår af Punktafgiftsvejledningen, A.11.

Hvis afgiften ikke betales rettidigt, skal der betales en månedlig rente for hver påbegyndt måned, regnet fra den 1. i den måned, hvor beløbet skal betales af virksomheden, se A.11.2.

Der skal endvidere betales et gebyr for erindringsskrivelser vedrørende betaling af afgift mv. Gebyret udgør 65 kr. pr. erindringsskrivelse.