Forord Energiafgift af el fremgår af lov om afgift af elektricitet, jf. lovbekendtgørelse nr. 689 af 17. september 1998 (elafgiftsloven) med senere ændringer, se nedenstående oversigt. Der skal også betales CO2-afgift af elektricitet, se F.5.

Lovændring - lov nr. 389Ved lov nr. 389 af 2. juni 1999 er der som led i elreformen sket visse ændringer af elafgiftsloven. Ved loven blev der indført et bidrag til distribution af elektricitet (eldistributionsbidrag), som trådte i kraft den 1. juli 1999.

Derudover skete der som følge af elliberaliseringen bl.a. ændring af elafgiftslovens definering af afgiftspligtige virksomheder (§ 3), jf. F.3.4, og regler for opgørelse af den afgiftspligtige mængde (§ 7), jf. F.3.5. Nedenfor er gengivet de nævnte nye lovbestemmelser:

"§ 3. Afgiften svares af

  1. den, der leverer elektrictitet til forbrug her i landet, og
  2. den, der til eget forbrug fremstiller elektricitet.

Stk. 2. Ved den, der leverer elektricitet til forbrug her i landet, jf. stk. 1, nr. 1, forstås i denne lov:
1) Netvirksomheder med bevilling efter § 19 i lov om elforsyning.
2) Transmissionsvirksomheder med bevilling efter § 19 i lov om elforsyning, der afsætter afgiftspligtig elektricitet til en endelig forbruger direkte fra virksomhedens transmissionsnet.

§ 7.Netvirksomheder og transmissionsvirksomheder omfattet af § 3, stk. 1, nr. 1, skal måle forbruget af elektricitet hos de forbrugere, der er tilsluttet virksomhedens net, samt eget forbrug af elektricitet. Virksomheden skal føre et regnskab over det nævnte forbrug samt over mængden af elektricitet, der leveres og distribueres for andre registrerede virksomheder, som kan danne grundlag for opgørelsen af de afgiftspligtige elmængder, det i hver afgiftsperiode opkrævede afgiftsbeløb og for kontrollen af afgiftsbetalingen.

Stk. 2. Afgiftspligtige omfattet af § 3, stk.1, nr. 2, skal måle og føre regnskab over fremstillingen, afsætningen og eget forbrug af elektricitet, der kan danne grundlag for opgørelsen af det i hver afgiftsperiode opkrævede afgiftsbeløb og for kontrollen af afgiftsbetalingen.

Stk. 3. De afgiftspligtige skal opbevare regnskabsmateriale i 5 år efter regnskabsårets udløb.

Stk. 4. De statslige told- og skattemyndigheder fastsætter de nærmere regler for de afgiftspligtiges regnskabsførelse og for indretning af teknisk måleudtyr og montering af dette hos afgiftspligtige omfattet af § 3, stk. 1, nr. 2.

Stk. 5. Skatteministeren fastsætter de nærmere regler for opkrævning og afregning af afgifter af elektricitet."

Lovændringen indebærer endvidere, at lovens § 9a, der omfatter den såkaldte varemodtagerbestemmelse for virksomheder, der har indgået aftale om køb af elektricitet i udlandet, jf. F.3.4.2, ophæves. Denne ændring er trådt i kraft ved bekendtgørelse nr. 673 af 23. juni 2004 om ikrafttræden af dele af lov nr. 389 af 2. juni 1999. 

Derudover er der sket visse konsekvensændringer som følge af de nævnte ændringer.

Ovennævnte ændringer var ikke trådt i kraft ved redaktionens ophør. De ændrede regler herom er derfor ikke omtalt under de enkelte delafsnit i vejledningen.

Lovændring - lov nr. 462 Ved lov nr. 462 af 9. juni 2004 er der sket enkelte ændringer af elafgiftslovens registreringsbestemmelser. Det gælder bl.a. elafgiftslovens § 3, stk. 2 og § 4, stk. 2, der er trådt i kraft den 1. juli 2004. 

ElvarmeafgiftReglerne om elvarmeafgift findes i bekendtgørelse nr. 456 af 10. juli 1986 om afgiftsberigtigelse af elektricitet til opvarmning af helårsboliger.

Særlig svovlafgift af elFor leverancer og forbrug af el indtil 31. december 1999 skulle der endvidere betales en særlig svovlafgift af el. Reglerne herom fremgår af lovbekendtgørelse nr. 688 af 17. september 1998 om afgift af svovl. Fra 1. januar 2000 er varer, der er brugt til fremstilling af el i kraftværker og kraftvarmeværker, omfattet af svovlafgiftslovens almindelige regler. Disse fremgår af G.11.

Lovændringer mv.Der er de senere år sket følgende lovændringer mv.:

Lov nr.DatoÆndring

885

03.10.1996Lovbekendtgørelse

1211

27.12.1996Elsparebidrag

444

10.06.1997Justering af rumvarmeafgiften

445

10.06.1997Afgiftspligtige mængder kan fortsat opgøres efter forfaldsdatoen

1098

29.12.1997Klagestrukturen

437

26.06.1998Solcelleanlæg undtaget fra afgiftspligten og afgiftsforhøjelser

689

17.09.1998Lovbekendtgørelse

380

02.06.1999Myndigheders adgang til privat ejendom uden retskendelse

389

02.09.1999Indførelse af eldistributionsbidrag mv. (§ 1, nr. 5,7 og 12 og § 3 er trådt i kraft ved bek. 807 af 12.7.2004)

963

20.12.1999Afgiftsgodtgørelse vedrørende landbrug

165

15.03.2000Opkrævningsloven
102922.11.2000Afskaffelse af hæftestraf
46209.06.2004Gennemførelse af Rådets direktiv 2003/96/EF af 27. oktober 2003 og forenklinger af energiafgifterne (§ 1, nr. 19 og 21, § 2, nr. 2,3,4,5,6 og 21, § 3, nr. 2,3,5,19, § 4, 3,4 17 og § 5, nr. 2,3,4, og 14 er trådt i kraft ved bek. 807 af 12.7.2004), (§ 1, nr. 21 - proceslistens pkt. 37 - er trådt i kraft ved bek. nr. 372 af 25.5.2005, jf. endvidere bek. nr. 709 af 5. juli 2005), (§ 3, nr. 4 er trådt i kraft ved bek. nr. 708 af 5. juli 2005)
139120.12.2004§ 3, ændring af elvarmesats (trådt i kraft ved bek. nr. 941 af 12.10.2005)  
32518.05.2005Indsats mod skatte- og afgiftsunddragelse 
42806.06.2005 Kommunalreformen konsekvensændringer 
1416 21.12.2005 Ny tekst startAfgiftsnedsættelse på overskudsvarmeNy tekst slut 
141721.12.2005 Ny tekst startAfgiftslempelser på fjernvarme mv., mikrokraftvarme og justeringer af forbrugsregistrering Ny tekst slut

 

 

§ 1Afgiftspligten omfatter el, der forbruges her i landet.

Undtagelser
§ 2, stk. 1
Undtaget fra afgiftspligten er el, som

  • Fremstilles på produktionsanlæg, hvis kapacitet er mindre end 150 kW.
  • Fremstilles og forbruges i tog, skibe, luftfartøjer eller andre transportmidler.
  • Fremstilles ved vindkraft, vandkraft, biogas eller anden vedvarende energi, og som forbruges af producenten.
  • Fremstilles på nødstrømsanlæg i tilfælde, hvor den normale elforsyning svigter.
  • Fremstilles på solcelleanlæg med en installeret effekt på højst 6 kW pr. husstand, og som er tilsluttet elinstallationen i boliger eller i anden ikke-erhvervsmæssig benyttet bebyggelse.

Solcelle-elVed anden ikke-erhvervsmæssig benyttet bebyggelse forstås i det foreliggende tilfælde børneinstitutioner, skoler o.l. For så vidt angår institutioner, skoler o.l. sidestilles 100 m2 bebygget institutionsareal med 1 husstand.

Det er en forudsætning for afgiftsfriheden, at elselskabet afregner solcelleproduceret el fra elproducenten og leveret el til elproducenten til samme pris pr. kWh, og at der ikke er tilsluttet elinstallationen anden form for elproduktionsanlæg.

 

Anlæg lig med eller
over 150 kW
El, som fremstilles på produktionsanlæg med en kapacitet på 150 kW eller derover, er omfattet af afgiftspligten, selv om hele anlæggets kapacitet kun udnyttes lejlighedsvis.

Ved et produktionsanlægs kapacitet forstås det antal kW, som anlægget maksimalt kan yde vedvarende til drift af installationer, hvortil der kræves det omhandlede antal kW.

Anlæg mindre end 150 kW
§ 2, stk. 2
Told- og skatteforvaltningen kan efter anmodning bestemme, at el, der fremstilles på anlæg med en kapacitet på mellem 50 kW og 150 kW, og som har en årlig produktion på mere end 50.000 kWh, eller på stationære anlæg med en kontinuerlig fremstilling af el, er afgiftspligtig. Afgiftspligten er betinget af, at den fremstillede el er helt eller delvis godtgørelsesberettiget efter reglerne for godtgørelse af elafgift, se F.6.

Bestemmelsen tager sigte på momsregistrerede virksomheder med anlæg til at fremstille el udelukkende til eget brug, fx grusgrave med eget elproduktionsanlæg.

Endvidere tager bestemmelsen sigte på virksomheder med et kraftvarmeanlæg med en kontinuerlig produktion af el - uden at der stilles krav til anlæggets kapacitet. I begge tilfælde er det som anført ovenfor en betingelse, at den producerede el er helt eller delvis godtgørelsesberettiget efter reglerne for godtgørelse af elafgift.

Ny tekst startDen afgiftsmæssige behandling af landbrugsdiesel, der anvendes til produktion af el og varme i minikraftvarmeanlæg er præciseret i SKM2005.475.SKAT.Ny tekst slut

Stationære anlæg og kontinuerlig fremstillingLandsskatteretten har den 21. marts 2001 afsagt kendelse i en sag vedrørende et grusværk med 3 dieselmotordrevne el-generatorer med en elproduktionskapacitet på henholdsvis 64, 38 og 80 kW, som ikke er forbundne, jf. SKM2001.598.LSR.

Sagen drejede sig bl.a. om, hvorvidt den fremstillede elektricitet på de pågældende elproduktionsanlæg opfylder betingelserne i elafgiftslovens § 2, stk. 2, for at blive omfattet af afgiftspligten - og dermed hvorvidt grusværket kan opnå afgiftsgodtgørelse for den forbrugte olie til elproduktion.

Der er tale om anlæg monteret i trailere på hjul. Virksomheden har bl.a. overfor Landsskatteretten anført, at anlæggene aldrig er flyttet og heller ikke er opbygget med henblik herpå. At anlæggene står på hjul skyldes alene, at de er monteret i billigt indkøbte containere.

Kendelse: Retten fandt, at virksomheden er berettiget til at være registreret efter elafgiftsloven - og som følge deraf også efter CO2-afgiftsloven - som elproducent.

Retten har herved fundet, at anlæggene må anses for stationære, samt at der foreligger en kontinuerlig fremstilling af el. Det er tillagt vægt, at de pågældende anlæg ikke uden afholdelse af væsentlige omkostninger kan flyttes, samt at disse udgør den eneste tilgængelige energikilde og således anvendes i et omfang, der produktionsmæssigt er behov herfor.

Det fremgår endvidere af kendelsen, at retten finder, at elafgiftsloven ikke indeholder hjemmel til at opgøre elproduktionskapaciteten på grundlag af den samlede kapacitet af virksomhedens enkelte anlæg (lovens § 2, stk. 1, litra a).

AfgiftssatserVed lov nr. 462 af 9. juni 2004 er der sket visse forenklinger samt justeringer af afgiftssatserne i energiafgiftslovene og CO2-afgiftsloven.

Der er tale om følgende satsændringer mv.:

  • CO2-afgiftssatserne nedsættes med 10 pct.
  • Den hidtidige afgiftsgodtgørelse for momsregistrerede virksomheder på 10 pct. af CO2-afgiften af energi til let proces ophæves.
  • Energiafgiftssatserne hæves med et beløb, som svarer til det, som CO2-afgiften nedsættes med.

Der gælder følgende energiafgiftssatser for elektricitet

Forbrug af elektricitet, der overstiger 4.000 kWh årligt i

helårsboliger, der opvarmes ved elektricitet51,1 øre pr. kWh

Afgiften består af

  1. en energiafgift på 46,5 øre pr. kWh, 
  2. et elsparebidrag på 0,6 øre pr. kWh og
  3. et eldistributionsbidrag på 4 øre pr. kWh.

Forbrug af anden elektricitet57,6 øre pr. kWh

Afgiften består af

  1. en energiafgift på 53 øre pr. kWh, 
  2. et elsparebidrag på 0,6 øre pr. kWh og
  3. et eldistributionsbidrag på 4 øre pr. kWh.

Der betales derudover CO2-afgift af elektricitet med 9 øre pr. kWh, jf. F.5.

Lov nr. 1417Ny tekst startVed lov nr. 1417 af 21. december 2005 er der sket en justering af afgiftssatserne for elektricitet. Energiafgiften forhøjes med 0,1 øre pr. kWh, medens CO2-afgiften sættes ned med 0,4 øre pr. kWh.Ny tekst slut

Ny tekst startSamtidig ophæves nedenstående bestemmelser om nedsat afgift af elektricitet, der anvendes til at fremstille varme i varmepumper. Værkerne vil i stedet kunne anvende de nye bestemmelser om afgiftslempelse på fjernvarme, jf. elafgiftslovens § 11, stk. 17 og 18, se F.3.8.1Ny tekst slut.

Ny tekst startSkatteministeren sætter loven/ændringerne i kraft, når der foreligger en godkendelse fra Europa-Kommissionen, dog tidligst den 1. juli 2006.Ny tekst slut

Ny tekst startSKATs hovedcenter vil udarbejde nærmere information om ændringerne af afgiftssatserne mv.Ny tekst slut 

Fremstilling af varme i varmepumperVed lov nr. 462 af 9. juni 2004 er der sket en nedsættelse af afgiften af el, der anvendes til at fremstille  varme i varmepumper. De pågældende bestemmelser i lov nr. 462 (elafgiftslovens 6, stk. 3 og elafgiftslovens § 6, stk. 4) er gengivet nedenfor.  

Elafgiftslovens § 6, stk. 3: "Af elektricitet fremstillet af varmeværket selv, der anvendes til fremstilling af varme i varmepumper i varmeværker, som leverer varme til de kollektive fjernvarmenet, betales afgift efter stk. 1." Dvs., at der skal betales afgift efter elvarmesatsen.

Elafgiftslovens § 6, stk. 4: "Af elektricitet fremstillet af varmeværket selv, der anvendes til fremstilling af varme i varmepumper i varmeværker, som leverer varme til de kollektive fjernvarmenet, betales i perioden fra 1. juli 2004 til 1. januar 2005 i alt en afgift på 43,1 øre pr. kWh, som består af   

  1. en energiafgift på 38,5 øre pr. kWh, 
  2. et elsparebidrag på 0,6 øre pr. kWh og
  3. et eldistributionsbidrag på 4 øre pr. kWh.   

Bestemmelserne i § 6, stk. 3 og stk. 4 trådte i kraft den 1. august 2005 med virkning fra den 1. juli 2004, jf. bekendtgørelse nr. 708 af 5. juli 2005.

Ved § 3 i lov nr. 1391 af 20. december 2004 skete en nedsættelse af afgiftssatserne i elafgiftslovens § 6, stk. 4 med en øre i forhold til de satser, som blev vedtaget ved lov nr. 462. Denne ændring trådte i kraft den 15. oktober 2005 med virkning fra den 1. juli 2004, jf. bekendtgørelse 941 af 12. oktober 2005.    

Elafgiftslovens § 6, stk. 4 er gengivet nedenfor med de endeligt gældende afgiftssatser:

"Elafgiftslovens § 6, stk. 4: "Af elektricitet fremstillet af varmeværket selv, der anvendes til fremstilling af varme i varmepumper i varmeværker, som leverer varme til de kollektive fjernvarmenet, betales i perioden fra 1. juli 2004 til 1. januar 2005 i alt en afgift på 42,1 øre pr. kWh, som består af   

  1. en energiafgift på 37,5 øre pr. kWh, 
  2. et elsparebidrag på 0,6 øre pr. kWh og
  3. et eldistributionsbidrag på 4 øre pr. kWh."   

Tidligere afgiftssatser Tidligere afgiftssatser, se F.3 Bilag.

Løbende leverancer - afgiftsforhøjelserFor løbende leverancer, for hvilke afregningsperioden starter før og slutter efter en satsændring, anvendes de forhøjede satser på så stor en del af leverancen, som perioden fra datoen for satsforhøjelsen til afregningsperiodens slutning udgør i forhold til hele afregningsperioden.

Told- og skatteforvaltningen kan tillade, at der foretages afrunding af den brøkdel af leverancen, hvorefter fordelingen skal foretages.

Afgiften svares af

§ 3, stk. 1, nr. 1Den, der leverer elektricitet til forbrug her i landet.

Ved den, der leverer elektricitet til forbrug her i landet, forstås den, der driver bevillingspligtig virksomhed omfattet af § 19, § 20, stk. 2, eller § 21 a i elforsyningsloven, jf. elafgiftslovens § 3, stk. 2. 

Grundlæggende er der tale om de virksomheder, der driver elforsyningsnettet og varetager "transporten" af elektricitet til forbrugeren, og som er ansvarlig for måling af aftag fra elforsyningsnettet. Disse virksomheder er ofte benævnt "netvirksomheder".

§ 3, stk. 1, nr. 2 Den, der til eget brug fremstiller elektricitet, fx industrivirksomheder, grusgrave og omrejsende tivolier med et elproduktionsanlæg, der fremstiller elektricitet til eget forbrug, når der skal betales afgift af den fremstillede elektricitet. Sådanne virksomheder er efterfølgende benævnt Elproducenter.

§ 4, stk. 2Den, der uden at være omfattet af § 3, stk. 1, nr. 1 (elselskaber), leverer elektricitet til forbrug her i landet, dvs. elproducerende anlæg, som leverer el direkte til forbrug uden om transmissions- og distributionsnettet.

Landsretten har den 1. april 1998 afsagt dom i en sag vedrørende spørgsmålet om den afgiftsmæssige stilling efter elafgiftsloven for et mobilt nedknusningsanlæg, der er forsynet med en dieselgenerator.
 
Om anlægget er nærmere oplyst, at det har en bredde, højde og længde på henholdsvis 3 m, 4 m og 13,98 m og er forsynet med larvebånd. Anlægget, der anvendes til knusning af beton til grus, består af et knuseri og et transportbånd, der fører det knuste materiale fra knuseren. Knuseriet og transportbåndet drives af elmotorer, der forsynes med strøm fra en dieselgenerator. Denne har en kapacitet på 330 kW og er placeret i en kasse på 3 m x 1,5 m x 2,1 m, der er monteret på nedknusningsanlægget. Anlægget er forsynet med 380 V og 220 V eludtag. Nedknusningsanlægget kan flyttes ved hjælp af larvebånd eller ved hjælp af en blokvogn. Anlæggets elproduktion er på årsbasis opgjort til ca. 250.000 kWh.
 
Sagsøgeren gjorde under sagens behandling bl.a. gældende, at der er tale om et industrielt kraftværk - og ikke i afgiftsmæssig henseende en entreprenørmaskine, og at den olie, der medgår til fremstilling af elektricitet, ikke kan sidestilles med motorbrændstof. Elstikkene benyttes bl.a. til et svejseværk, når anlæget repareres, og til belysningen i forbindelse med anlæggets drift. Endvidere blev det oplyst, at der ikke findes andre maskiner end den omhandlede med sådanne eludtag, og at en almindelig gravemaskine ikke har eludtag med en spænding på over 24 V. 
 
DomLandsretten fandt, at der efter ordlyden af elafgiftslovens § 3, stk. 2, sammenholdt med lovens §§ 1 og 2a, skal svares afgift af den producerede elektricitet. Dette indebærer, at der er tale om et registreringspligtigt elproduktionsanlæg, jf. elafgiftslovens § 4.
 
Told- og Skattestyrelsens bemærkningerStyrelsen finder, at dommen fastslår, at andre virksomheder med lignende mobile elproduktionsanlæg, vil være omfattet af afgiftspligten efter elafgiftslovens § 3, nr. 2, under forudsætning af, at elproduktionsanlægget har en selvstændig opbygning og funktion, og dermed kan sidestilles med et almindeligt stationært dieseldrevet elproduktionsanlæg. Udover, at elproduktionsanlægget uden væsentlige problemer kan afmonteres og fungere som et stationært anlæg, skal anlægget have udtag til 220/380 volt.

Skatteministeriets departement har den 9. februar 1998 bl.a. skrevet således i relation til den afgiftsmæssige stilling for virksomheder, fx en supermarkedskæde, der har etableret et internt forsyningsselskab:

"Efter elafgiftsloven påhviler afgiftspligten den, der leverer elektricitet til forbrug her i landet. Afgiftspligtige skal registreres hos de statslige told- og skattemyndigheder.

Det er Departementets opfattelse, at det forhold, at et selskab eller en virksomhed indgår aftale med f.eks. butikker i samme koncern om levering af elektricitet, og at selskabet tager sig af fakturaer fra elforsyningsselskaberne vedrørende leverancer til butikkerne, ikke gør selskabet til en elleverandør efter elafgiftsloven. Der er reelt tale om, at en storforbruger har besluttet at koordinere forhold vedrørende fakturaer og betaling i et særligt selskab."

§ 4 Virksomheder nævnt i F.3.3, skal anmelde sig til registrering, se i øvrigt de generelle regler for registrering i A.5.

Virksomheder, der registreres efter elafgiftsloven, skal også registreres efter CO2-afgiftsloven.
Ved anmeldelse til registrering anvendes blanket nr. 23.013, som kan fås hos Erhvervs- og Selskabsstyrelsen.
Blanketten omfatter tillige registrering for CO2-afgift af elektricitet.

Forbrugsregistrering for elektricitet og varme og registrering for mellemhandel af varme Ved lov nr. 462 af 9. juni 2004 er der sket en ændring af registreringsbestemmelserne, som gør det muligt for større energiforbrugere - på visse betingelser - at blive registreret for forbrug af gas, el og varme. Endvidere kan varmeleverandører - på visse betingelser - blive registreret for mellemhandel af varme.

Betingelser for forbrugsregistrering for elektricitet:

Som en betingelse for forbrugsregistrering skal virksomhedens årlige forbrug af el målt pr. afregningsmåler være over 100.000 kWh og godtgørelsen af energi- og CO2-afgift af el skal samlet set udgøre mindst 90 pct. af afgiften efter elafgiftsloven og CO2-afgiftsloven.

 

Endvidere skal elektriciteten leveres direkte af en virksomhed, der er registreret efter elafgiftsloven hos told- og skatteforvaltningen som leverandør af el. Ved en leverandør af el forstås en distributionsvirksomhed eller transmissionsvirksomhed, som "transporterer" elektriciteten frem til forbrugeren, og som er ansvarlig for aflæsning af afregningsmåleren hos forbrugeren.

 

Betingelser for forbrugsregistrering af varme: Se F.4.2.

 

Betingelser for registrering for mellemhandel af varme: Se F.4.2

 

Ikrafttræden mv.: 

Bestemmelserne er trådt i kraft den 1. september 2004, jf. bekendtgørelse nr. 807 af 12. juli 2004.

Ordningerne om forbrugsregistrering for varme og mellemhandel af varme er nærmere beskrevet i følgende 2 nyhedsbreve:

1) Nyhedsbrev af juli 2004 (Energiafgifter - Forbrugsregistrering for gas, el og varme (nettoafregning af afgift) og mellemhandlerregistrering for varme).

2) Nyhedsbrev af september 2004 (Energiafgifter - Forbrugsregistrering - Opgørelse af nettoafgift af gas, el og varme og opgørelse af afgiftsindholdet i varme).  

Der vil ved en senere ajourføring ske den fornødne tilretning af Punktafgiftsvejledningen.

 

Forbrugsregistrering - Justeringer mv. pr. 1 januar 2006Ny tekst startVed lov nr. 1417 af 21. december 2005 er der pr. 1 januar 2006 sket enkelte justeringer og en udvidelse af ordningen om forbrugsregistrering for gas, el og varme.Ny tekst slut

Ny tekst startEfter de hidtil gældende regler er det det årlige forbrug pr. afregningsmåler (El: 100.000 kWh) og (Varme: 4.000 GJ) og godtgørelsens størrelse på 90 pct. af den samlede energi- og CO2-afgiftsbelastning, der er afgørende for, om en virksomhed kan forbrugsregistreres.Ny tekst slut

Ny tekst start"Afregningsmålerprincippet" er blevet ændret til et "virksomhedsprincip", dvs. at de hidtidige krav til forbrugets størrelse og godtgørelsens størrelse for at blive forbrugsregistreret er ændret fra at gælde for hver afregningsmåler til at gælde inden for samme lokalitet. Det betyder bl.a., at en virksomhed, der indenfor samme lokalitet har 2 eller flere afregningsmålere, kan få alle målere omfattet af én forbrugsregistrering, hvormed det er det samlede forbrug inden for lokaliteten og ikke hver enkelt måler, der er afgørende for registreringen. Der er samtidig tale om en administrativ forenkling.Ny tekst slut  

Ny tekst startVed lokalitet forstås virksomhedens geografiske forretningssted. Har virksomheden flere forretningssteder (flere geografiske lokaliteter) - er det forbruget ved de enkelte lokaliteter, der er afgørende for, om den enkelte lokalitet kan blive omfattet af en forbrugsregistrering.Ny tekst slut

-----

Ny tekst startJusteringerne mv. er nærmere beskrevet i Nyhedsbrev af december 2005 (Forbrugsregistrering for gas, el og varme - justeringer mv. af afgiftsreglerne).Ny tekst slut

Ny tekst startNyhedsbrevet indeholder endvidere et afsnit, hvori der er redegjort nærmere om identifikation af afregningsmålere herunder brug af målestedsidentifikation/aftagenummer (EAN-nummer) for afregningsmålere, der er omfattet af en forbrugsregistrering.Ny tekst slut

Ny tekst startDer vil ved en senere ajourføring ske den fornødne tilretning af Punktafgiftsvejledningen.Ny tekst slut

§ 8, stk. 1
Registrerede oplagshavere skal opgøre den afgiftspligtige mængde for hver afgiftsperiode (kalendermåned) , dvs. den mængde, som virksomheden skal betale elafgift (og CO2-afgift) af.

Den afgiftspligtige mængde skal opgøres særskilt for leverancer af el til opvarmning af helårsboliger og anden el.

Forbrugsregistrerede virksomheder og registrerede mellemhandlere af varmeOrdningen om forbrugsregistrering for elektricitet og varme og mellemhandel af varme trådte i kraft den 1. september 2004, jf. bekendtgørelse nr. 807 af 12. juli 2004.

Regler om opgørelse af den afgiftspligtige mængde (nettoafgift) for forbrugsregistrerede virksomheder og den afgiftspligtige mængde for mellemhandlere af varme er beskrevet i nyhedsbrev af september 2004 (Energiafgifter - Forbrugsregistrering - Opgørelse af nettoafgift af gas, el og varme og opgørelse af afgiftsindholdet i varme).  

Der vil ved en senere ajourføring ske den fornødne tilretning af Punktafgiftsvejledningen.

Fradrag
I den afgiftspligtige mængde fradrages el, der er leveret uden afgift, se F.3.7.

Eget forbrug
Ved opgørelsen skal medregnes el, der er anvendt til de i momslovens § 42, stk. 1, nævnte formål (el til funktionærboliger, indehaverens privatforbrug mv.), samt til afsætning af ydelser, der ikke giver adgang til godtgørelse af elafgift efter elafgiftslovens § 11, fx forlystelser. Endvidere medregnes el, der ikke vedrører omsætningen af varer og momspligtige ydelser.

Ved opgørelsen af den afgiftspligtige mængde kan virksomheden fradrage mængden af afgiftspligtige varer, som virksomheden har anvendt til formål, hvor der kan ske fradrag af afgiften efter lovens § 11. Det gælder fx el, der er anvendt til procesformål, jf. lovens § 11, stk. 1 og 4. Der kan dog ikke ske fradrag for el, der anvendes til formål omfattet af bilaget til elafgiftsloven, jf. lovens § 11, stk. 2. Se i øvrigt godtgørelsesreglerne i F.6.

§ 8, stk. 2Virksomhedens afgiftspligtige leverancer i en måned omfatter de leverancer, for hvilke der i den pågældende måned er udstedt fakturaer, herunder acontoopkrævninger.

Dette indebærer, at alle fakturaer og acontoopkrævninger, der udstedes i en måned, skal medtages ved opgørelsen af de afgiftspligtige leverancer for den samme måned.

En eventuel forfaldsdato eller dato for sidste rettidige betaling kan ikke lægges til grund for opgørelsen af de afgiftspligtige leverancer.

Fakturadatoen skal dermed anvendes både ved opgørelse af momstilsvaret og den afgiftspligtige mængde el i relation til elselskabets afregning af elafgift og CO2-afgift.

I de følgende afsnit er reglerne for opgørelse af den afgiftspligtige mængde el beskrevet på grundlag af en række af de faktureringsmetoder, som elselskaberne almindeligvis anvender over for elkunder. Reglerne anvendes i øvrigt også ved opgørelse af momstilsvaret.

Månedsafregnende elkunderReglerne for opgørelse af den afgiftspligtige mængde el ved månedsafregnende elkunder, hvor der sker en slutafregning for hver måned, kan vises ved følgende eksempel:

En leverance i januar, for hvilken der udstedes en faktura i februar, skal medregnes ved opgørelse af den afgiftspligtige mængde el for februar - hvor fristen for angivelse og betaling af afgifterne til told- og skatteforvaltningen er den 15. marts.

Acontoopkrævninger for hver enkelt acontoperiodeFor udstedte acontoopkrævninger, som sendes enkeltvis til elkunder for hver acontoperiode, gælder der de samme opgørelsesregler som nævnt oven for ved månedsafregnende elkunder.

Det betyder, at en acontoopkrævning, der udstedes i fx marts omfattende en 3 måneders acontoperiode (februar, marts og april), skal medregnes ved opgørelse af den afgiftspligtige mængde el for marts.

Betaling via PBSVed betaling for leverancer af el via BetalingsService (PBS) anvender elselskaberne almindeligvis følgende 2 hovedsystemer:

  1. Elkunden får tilsendt fakturaer - acontoopkrævninger for hver acontoperiode og en årsafregning (slutafregning) - fra elselskabet og en betalingsoversigt fra PBS.
  2. Elkunden får tilsendt en slutafregning fra elselskabet og en betalingsoversigt fra PBS for slutafregningen - mens den løbende acontoopkrævning for hver acontoperiode sker via PBS.

Ad 1Hvis elselskabet både udsteder acontoopkrævninger for hver acontoperiode og en slutafregning - hvoraf det fremgår, at betaling vil ske via PBS - er det fakturadatoen på de udstedte acontoopkrævninger og slutafregningen, der skal anvendes ved opgørelse af den afgiftspligtige mængde el.

Datoen på betalingsoversigten fra PBS er dermed uden betydning i dette tilfælde.

Ad 2Hvis elselskabet udsteder en slutafregning, er det fakturadatoen på slutafregningen, der skal anvendes ved opgørelse af den afgiftspligtige mængde el. Det samme gælder i de tilfælde, hvor slutafregningen er slået sammen med første acontorate for det nye afregningsår.

For de øvrige acontorater anvendes betalingsoversigten fra PBS som faktura under forudsætning af, at betalingsoversigten indeholder de samme oplysninger, som kræves for en faktura. Det forudsættes endvidere, at hver fakturering/transaktion på en betalingsoversigt skal forsynes med en udstedelsesdato (fakturadato).

Denne dato skal også lægges til grund af momsregistrerede elkunder for, hvornår acontoopkrævningen må medregnes ved opgørelse af fradragsberettiget elafgift (og CO2-afgift).

En tidligere administrativ praksis med at bruge betalingsoversigtens datering (den 1. i måneden) som fakturadato ophørte med virkning fra den 1. december 1999.

Samlet udsendelse af acontoopkrævningerElselskaber, der udsender alle indbetalingskort samlet for alle acontoperioder i afregningsåret skal som hovedregel medtage alle acontoopkrævningerne ved opgørelse af den afgiftspligtige mængde el i den afgiftsperiode, hvori den samlede udsendelse af indbetalingskortene sker.

Hovedreglen kan dog fraviges, således at elselskabet kan forsyne indbetalingskortene med hver sin fakturadato, der herefter kan anvendes ved opgørelse af den afgiftspligtige mængde el. Fakturadatoen skal ligge forud for en forfaldsdato og sidste rettidige indbetalingsdag. Det præciseres, at elselskabet ikke må anvende en forfaldsdato eller anden dato end fakturadatoen ved opgørelsen.

Det er en betingelse, at det klart fremgår af indbetalingskortene, hvornår momsregistrerede elkunder må medregne acontoopkrævningen ved opgørelse af fradragsberettiget elafgift (og CO2-afgift). Der skal være fuldstændigt sammenfald mellem de to tidspunkter.

§ 8, stk. 3Elselskaber, der årligt afsætter mindre end 100 GWh, kan efter ansøgning til told- og skatteforvaltningen få tilladelse til at opgøre de afgiftspligtige leverancer på grundlag af de fakturerede leverancer af el fra kraftværker mv.

Virksomheder, der opgør de afgiftspligtige leverancer på grundlag af de tilfakturerede leverancer fra kraftværker mv., kan foretage et fradrag i disse leverancer på 4  pct. for ledningstab.

Tilladelsen gives på betingelse af, at endelig afregning af elafgiften over for told- og skatteforvaltningen finder sted mindst én gang om året ved opgørelse og afregning af de faktiske leverancer på grundlag af en aflæsning af forbruget hos samtlige forbrugere.

Elproducenter skal opgøre den afgiftspligtige mængde på grundlag af et produktionsregnskab over den mængde el, som virksomheden har produceret til forbrug i månedens løb.

I den afgiftspligtige mængde fradrages eget forbrug af el, der er godtgørelsesberettiget efter lovens § 11, se F.3.5 og F.6.

Elafgiftsloven indeholder i § 6, stk. 1, nr. 1 en nedsat afgiftssats, som finder anvendelse ved forbrug af elektricitet, der overstiger 4.000 kWh årligt i helårsboliger, der opvarmes ved elektricitet. De nærmere regler om anvendelse af den særlige lavere afgiftssats for elvarme findes i bek. nr. 456 af 10. juli 1986 om afgiftsberigtigelse af elektricitet til opvarmning af helårsboliger udstedt i medfør af lovens § 6, stk. 2.

Bek. §1Den særlige elvarmesats kan anvendes for el, der leveres til boligenheder, som er registreret i Bygnings- og Boligregistret (BBR) som elopvarmet helårsbolig.

Den særlige elvarmesats kan kun anvendes over for boligenheder og ikke for fx fjernvarmeværker, der installerer en eldrevet varmepumpe, selv om varmepumpen producerer varme til boligopvarmning i konkurrence med andre opvarmningssystemer, herunder eldrevne parcelhusvarmepumper.

Sommerhuse Elvarmesatsen kan også anvendes for leverancer til sommerhuse (registreret i BBR som sommerhus), som ejeren lovligt kan anvende til helårsbeboelse efter de almindelige regler herom i Planlovens § 40 og 41. Den fremsendte BBR-instruks fra Kort- og Matrikelstyrelsen foreskriver, at der skal ske ændring af anvendelseskoden for sommerhuse, hvor ejeren får dispensation til helårsbeboelse, uanset hvilken dispensation kommunen anvender. Hvis et sommerhus ændrer status i BBR-registret til at være en helårsbolig, kan den særlige sats for elvarme anvendes.

Registrering af elinstallationerBoligens elinstallation skal være registreret hos elselskabet som anvendt til opvarmning.

Bek. § 2Elselskabet registrerer elvarmeinstallationen efter anmodning fra den, der hæfter for betaling af leverancen. Kommunen skal attestere, at installationen er i en bolig, der er registreret i BBR som elopvarmet helårsbolig, eller i et sommerhus,som ejeren lovligt anvender til helårsbeboelse, jf. ovenfor.

Der anmodes om registrering i et skema, der er optrykt som bilag til bekendtgørelsen, eller i en skrivelse, der indeholder samme oplysninger som skemaet. Skemaet er udformet sådan, at der anmodes både om registrering hos elselskabet og i BBR.

Bek. § 3, stk. 2Elselskabet skal over for kommunen entydigt identificere den eller de boliger, der ønskes registreret. Elselskabet skal samtidig oplyse, hvor meget el, der er leveret til installationen i de seneste 12 måneder.

Elvarmesatsens anvendelseElvarmesatsen anvendes for forbrug af el, der overstiger 4.000 kWh årligt pr. boligenhed. Satsen anvendes også for el, som bruges i erhvervslokaler, der har installation (elmåler) fælles med en elopvarmet helårsbolig. Dette gælder fx en helårsbolig, hvorfra der også drives et erhverv.

Satsen kan anvendes fra det tidspunkt, hvor elselskabet har registreret installationen, jf. bek. § 5.

Elselskabet kan dog afregne efter elvarmesatsen fra det tidspunkt, hvor anmodning om registrering modtages, eller fra det tidspunkt, hvor elinstallatøren oplyser selskabet om, at der i boligen er installeret elvarme. Det er herved en betingelse, at boligen registreres som elopvarmet bolig i BBR inden 2 måneder.

Opgørelse af elvarmeleverancerKun den del af elforbruget i registrerede boliger, som overstiger 4.000 kWh årligt, kan afgiftsberigtiges efter elvarmesatsen, jf. bek. § 1, stk. 2.

Hvis afregningsperioden er en anden end året, reguleres forbrugsgrænsen på 4.000 kWh forholdsmæssigt så meget, som afregningsperioden udgør af året, jf. bek. § 6.

Den del af leverancen, der i disse tilfælde kan afgiftsberigtiges efter den særlige elvarmesats, opgøres ved fra den samlede leverance at fradrage et antal kWh, der pr. dag udgør 4.000 kWh : 365 eller pr. måned 4.000 kWh : 12.

Opgørelsesmetoden skal også anvendes for løbende leverancer til en boligenhed, hvis elinstallation registreres eller slettes fra registrering hos elselskabet, eller når der inden udgangen af en ordinær årsafregningsperiode endeligt afregnes med en elvarmeforbruger, fx ved ejerskifte.

Underretning af elvarmeforbrugereIfølge bek. § 8, stk. 2, skal elselskaberne mindst en gang årligt gøre elvarmeforbrugerne opmærksom på

  • at de straks skal underrette elselskabet, hvis betingelsen for registreringen i BBR som elopvarmet helårsbolig ikke længere er til stede, og
  • at de kan pådrage sig strafansvar, hvis de undlader at underrette elselskabet herom.

Oplagshavere kan ved opgørelse af den afgiftspligtige mængdefradrage følgende:

  1. el, der leveres til virksomheder, der erhvervsmæssigt afsætter elektricitet, og som er registreret efter § 4, jf. § 5, pkt. a,
  2. el, der leveres til virksomheder, der er registreret efter § 4, stk. 3-5  
  3. el, der leveres til udlandet, jf. § 5, pkt. c,
  4. el, der leveres til diplomater og internationale institutioner, jf. § 11b, stk 1.

Punkt 2 er indsat ved lov nr. 462 af 9. juni 2004. Bestemmelsen er trådt i kraft den 1. september 2004, jf. bekendtgørelse nr. 807 af 12. juli 2004.  

Reglerne vedrørende punkt 1, 2 og 3 fremgår af A.7.1.2.

Diplomater § 11 b, stk. 1Af praktiske hensyn administreres ordningen med fritagelse for el, der leveres til diplomater mv., som en godtgørelsesordning. Det betyder, at bestemmelsen ikke direkte berører elselskabernes opkrævning af elafgift mv.

Repræsentationer mv. kan efter ansøgning til told- og skatteforvaltningen få godtgjort elafgift (og CO2-afgift). Ved ansøgning bruges en særlig anmodningsblanket (23.006), der kan fås hos SKAT.

§ 11
Reglerne for godtgørelse af elafgift, som momsregistrerede virksomheder anvender til procesformål, fremgår af afsnittet om godtgørelse af energiafgifter og CO2-afgift. F.6.

Der kan dog ikke opnås godtgørelse af elafgift til visse aktiviteter, selv om forbruget vedrører virksomhedens omsætning af momspligtige ydelser. Disse aktiviteter fremgår af bilaget til elafgiftsloven. Det er fx advokater, arkitekter og forlystelsesvirksomheder, se nærmere herom i F.6.

Særlig svovlafgift af el
El var indtil udgangen af 1999 pålagt en særlig svovlafgift af el. Momsregistrerede virksomheder har ikke haft adgang til fradrag af denne afgift.

§ 11, stk. 14 Virksomheder, som producerer elektricitet, og som er berettiget til at tilbagebetaling af afgift af elektricitet, kan foruden tilbagebetaling efter § 11, stk. 1, få tilbagebetalt 1 øre pr. kWh af den del af virksomhedens forbrug af elektricitet, der medgår direkte til fremstilling af elektricitet sam til at opretholde muligheden for produktion af elektricitet.

Afgiftslempelse på fjernvarme 

Ny tekst start"Stk. 17. Momsregistrerede varmeproducenter, der leverer varme uden samtidig produktion af elektricitet til de kollektive fjernvarmenet, og som har kraftvarmekapacitet efter stk. 18, eller som den 1. oktober 2005 havde kraftvarmekapacitet efter stk. 18, samt værker omfattet af bilaget til lov om afgift af mineralolieprodukter m.v. kan få tilbagebetalt en del af afgiften af forbrug af afgiftspligtige varer anvendt til fremstilling af varme leveret til de samme kollektive fjernvarmenet, som kraftvarmekapaciteten vedrører. Den del af afgiften, der overstiger 45 kr. pr. GJ fjernvarme ab værk eller 16,2 øre pr. kWh fjernvarme ab værk, tilbagebetales. Såfremt der ved fremstillingen af fjernvarme anvendes både afgiftspligtig elektricitet efter denne lov og andre brændsler eller energikilder, nedsættes de 45 kr. pr. GJ fjernvarme eller 16,2 øre pr. kWh fjernvarme forholdsmæssigt. Hvis virksomheden producerer både el og varme samtidig, er perioden for opgørelse af afgiften efter 1. og 2. pkt. døgnet. Ved samtidig produktion af elektricitet og varme kan reglerne i 1.-3. pkt. kun anvendes, hvis opgørelsesproceduren er godkendt af told- og skatteforvaltningen."Ny tekst slut

Ny tekst start"Stk. 18. Virksomheden har kraftvarmekapacitet, hvis 100 pct. af varmeleverancen i mindst 75 pct. af året kan dækkes af kraftvarmeenheden. Mindst 25 pct. af produktionen af elektricitet og varme i kraftvarmeenheden skal udgøres af elektricitet. Dette skal kunne dokumenteres på forlangende over for told- og skatteforvaltningen."Ny tekst slut

Ny tekst startBestemmelserne (afgiftslempelsen) skal godkendes af Europa-Kommissionen efter statsstøttereglerne. Skatteministeren sætter loven/lempelsen i kraft, når statsstøttegodkendelsen er modtaget, dog tidligst den 1. juli 2006. Der vil være sammenfald mellem ikrafttrædelsestidspunktet og virkningstidspunktet for lempelsen.Ny tekst slut   

Ny tekst start

SKATs Hovedcenter vil udarbejde nærmere information mv. om lempelsen. Der vil endvidere blive udarbejdet nærmere regler om opgørelsesprocedurer, jf. stk. 17, sidste pkt.

Ny tekst slut

§ 11 b, stk. 2
Virksomheder kan opnå godtgørelse af energiafgift (og CO2-afgift) af el mv., der anvendes til kørestrøm, der anvendes af rutebiler og eltog til personbefordring.

Med hensyn til rutebiler omfatter godtgørelsen kun afgift af elektricitet, der direkte er anvendt i forbindelse med driften af trafikmidlet, men ikke afgift af energi forbrugt til opvarmning, fx forvarmning af busser vha. el. Reglerne herom er beskrevet i F.6.11.

Godtgørelse af afgift af elektricitet, der anvendes af eltog til godstransport er omfattet af godtgørelsesreglerne for momsregistrerede virksomheder i lovens § 11, se F.6.4.1 og F.6.7.

Godtgørelse af CO2-afgift af elektricitet til drift af eltog er beskrevet i F.5.5.

§ 7Foruden de regnskabs- og faktureringsregler, der fremgår af A.10, gælder følgende:

Elafgiften skal kunne opgøres særskilt for leverancer til opvarmning af helårsboliger og anden el.

FakturaFakturaer behøver ikke at være nummereret fortløbende, hvis de i stedet er forsynet med et forbrugsnummer.

Som fakturadato vil kunne antages den dato, da forbrugerens måler er aflæst.

Fakturaen skal indeholde oplysning om, at eldistributionsbidraget udgør 4 øre pr. kWh.

Endvidere skal fakturaen oplyse om leveringsperiodens længde og leverancens omfang i kWh.

§ 11 a, stk. 8Elselskaber skal mindst én gang om året give momsregistrerede elkunder oplysning om afgiftens størrelse, særskilt for elafgift og CO2-afgift.

Reglerne om fakturering mv. gælder også for virksomheder, der er frivilligt registreret efter momsloven for levering af el i forbindelse med udlejning af fast ejendom, hvis disse virksomheder viderefakturerer elforbruget til de enkelte lejere mv.

Afregning mv.
§ 8
Reglerne for afregning af afgift fremgår af A.11. Ved angivelse og betaling af afgift anvendes en angivelses- og indbetalingsblanket, blanket nr. 23.011 for både oplagshavere og varemodtagere.

Kontrol mv.Reglerne for kontrol (§§ 12 og 13), efterbetalinger og skønsmæssige ansættelser, se A.12, straffebestemmelser (§§ 15 og 16), se A.13, og klagevejledning se A.14.

ElvarmeIfølge § 10 i bek. om afgiftsberigtigelse af elektricitet til opvarmning af helårsboliger straffes med bøde endvidere den, der forsætligt eller groft uagtsomt afgiver urigtige eller vildledende oplysninger eller fortier oplysninger til brug for beregning af den særlige elvarmeafgift, jf. bek. § 10, stk. 1, punkt a.

Elforsyningsselskaber kan også straffes, jf. § 10, stk. 1, punkt b, hvis de forsætligt eller groft uagtsomt

  • undlader at registrere boliger, der opfylder betingelserne for at få leveret el til den særlige elvarmeafgift, jf. bek. § 2, stk. 1.
  • undlader på fakturaen at give oplysning om, hvor stor en del af leverancen der er afgiftsberigtiget efter henholdsvis den særlige elvarmesats og satsen for anden el, jf. bek. § 8, stk. 1.
  • undlader at gøre elvarmeforbrugeren opmærksom på bestemmelsen om at give besked til forsyningsselskabet, hvis betingelserne for at anvende elvarmesatsen ikke længere er til stede, jf. bek. § 8, stk. 2.
Endvidere kan elvarmeforbrugere straffes, jf. § 10, stk. 1, punkt c, hvis de undlader at give elforsyningsselskabet meddelelse, hvis betingelsen for registreringen i BBR som elopvarmet helårsbolig ikke længere er til stede, jf. § 4.

Tidligere afgiftssatserAfgiftssatserne har inden for de seneste år tidligere udgjort:

Periode

Forbrug af el, der
overstiger 4.000 kWh
årligt i helårsboliger, 
der opvarmes ved el. 

Anden el              

01.01.1996-31.12.1996  

32,5 øre pr. kWh

36,0 øre pr. kWh

01.01.1997-31.12.1997

36,5 øre pr. kWh

40,0 øre pr. kWh

01.01.1998-31.12.1998

40,1 øre pr. kWh

46,6 øre pr. kWh

01.01.1999-30.06.1999

41,6 øre pr. kWh

48,1 øre pr. kWh

01.07.1999-31.12.1999

45,6 øre pr. kWh

52,1 øre pr. kWh

01.01.2000-31.12.2000

47,1 øre pr. kWh

53,6 øre pr. kWh

01.01.2001-31.12.200148,6 øre pr. kWh55,1 øre pr. kWh
1.1.2002-31.12.200450,1 øre pr. kWh56,6 øre pr. kWh

Særlig svovlafgift Særlig svovlafgift af elektricitet, jf. svovlafgiftslovens § 34, stk. 4, har tidligere udgjort:


Periode

Sats
01.01.1996-31.12.19960,9 øre pr. kWh
01.01.1997-31.12.19970,9 øre pr. kWh
01.01.1998-31.12.19980,9 øre pr. kWh
01.01.1999-31.12.1999 *)1,3 øre pr. kWh

*) Fra 1. januar 2000 er varer til fremstilling af elektricitet omfattet af svovlafgiftslovens almindelige regler, se G.11.1.