Forord Energiafgift af naturgas og bygas fremgår af lov om afgift af naturgas og bygas, jf. lovbekendtgørelse nr. 887 af 3. oktober 1996 (naturgasafgiftsloven) med senere ændringer, se nedenstående oversigt.

Der skal også betales kuldioxidafgift af naturgas og bygas, se F.5.

Endvidere er naturgas og bygas omfattet af afgiftspligten efter lov om afgift af svovl. Svovlindholdet i naturgas og bygas er imidlertid som regel så lavt, dvs. under 0,05 pct., at der ikke bliver tale om at betale svovlafgift af naturgas og bygas. Reglerne herom fremgår af G.11.

Afgiften af naturgas og bygas blev indført pr. 1. januar 1996 som et led i den grønne afgiftspakke fra juni 1995.

Lovændringer mv. Der er inden for de senere år sket følgende lovændringer mv.:

Lov nr.DatoÆndring

419

14.06.1995Lov om afgift af naturgas og bygas

1101

20.12.1995Tilbagebetaling af afgift for spegepølseproduktion og trætørrestuer

1102

20.12.1995Afgiftstekniske ændringer mv.

887

03.10.1996Lovbekendtgørelse

443

10.06.1997Afgiftsforhøjelser mv.

444

10.06.1997Justering af rumvarmeafgiften mv.

450

10.06.1997Afgiftsændring

1098

29.12.1997Klagestrukturen

435

26.06.1998Afgiftsgodtgørelse for landbrug

437

26.06.1998Afgiftsforhøjelser mv.

1028

23.12.1998Forlængelse af den midlertidige lempelse for gasbaseret decentral kraftvarme

325

28.05.1999Afgiftsforhøjelser

380

02.06.1999Myndigheders adgang til privat ejendom uden retskendelse

390

02.06.1999Kraftvarmeværker

945

20.12.1999Forlængelse af den midlertidige lempelse for gasbaseret decentral kraftvarme og justering af reglerne for afgift af affaldsvarme

960

20.12.1999Afgiftsforhøjelse

963

20.12.1999Tilbagebetaling af afgift af rumvarme for landbrug

165

15.03.2000Opkrævningsloven

1029

22.11.2000Afskaffelse af hæftestraf

1289

20.12.2000Afvikling af skyggeafgiften på naturgas og forlængelse af overgangsordningen for bygas mv.
129720.12.2000Afgiftsforhøjelse
39306.06.2002Ændringer af kraftvarmebeskatning, lettelser til erhvervslivet mv.

964

03.12.2003Bekendtgørelse om ikrafttræden af dele af lov nr. 1289 af 20. december 2000.

§ 1Naturgas og bygas, der forbruges her i landet er omfattet af afgiftspligten.

SatserDer gælder følgende afgiftssatser:

Energiafgiften for naturgas til almindeligt privat og erhvervsmæssig brug (anden anvendelse end som motorbrændstof) er 202 øre pr. normal m3 (Nm3) gas med en nedre brændværdi på 39,6 megajoule (MJ).

For afgiftspligtig gas, der anvendes eller er bestemt til anvendelse som motorbrændstof, har afgiften dog siden 1. april 2001 udgjort 282 øre pr. Nm3 gas med en nedre brændværdi på 39,6 MJ. 

Af gas, der anvendes til varmefremstilling på stationære motorer i kraftvarmeværker, udgør afgiften dog 202 øre pr. Nm3 gas.

§ 1, stk. 4Ved en lavere eller højere brændværdi end den nævnte foretages en forholdsmæssig regulering af afgifterne.

Gasselskabet kan i stedet for regulering af afgifterne vælge at regulere/korrigere den leverede/fakturerede mængde gas til brændværdien på 39,6 MJ pr. Nm3.

Gasselskabet skal kunne redegøre for foretagne reguleringer/korrektioner.

Bygas For bygas, der udleveres fra eller forbruges i særlige bygasnet, der var etableret og i brug 1. januar 1997 og registreret, jf. § 3, fremgår afgiften, som gradvist forhøjes, af følgende skema:

Bygas20022003200420052006
Øre pr. Nm399125150175202

I praksis omfatter bestemmelsen leverancer af bygas som afsættes i København, Frederiksberg og enkelte omegnskommuner, samt bygas i Aalborg, Svendborg og Kolding, som beskrevet i bemærkningerne til L 217 forslag til Lov om ændring af lov om afgift af naturgas og bygas (afgiftsforhøjelser mv.), der blev fremsat d. 8. april 1997, og som blev udmøntet ved lov nr. 443 af 10. juni 1997.

Løbende leverancer - afgiftsforhøjelserHvis afregningsperioden starter før og slutter efter en satsændring, bruges de forhøjede satser på så stor en del af leverancen, som perioden fra datoen for satsforhøjelsen til afregningsperiodens slutning udgør i forhold til hele afregningsperioden.

ToldSkat kan tillade, at der foretages afrunding af den brøkdel af leverancen, hvorefter fordelingen skal foretages.

Tidligere afgiftsatser Tidligere afgiftssatser, se F.4 Bilag.

Virksomheder skal registreres som oplagshaver efter nedenstående regler, se i øvrigt de generelle regler om registrering i A.5. Virksomheder, der registreres efter naturgasafgiftsloven, skal også registreres efter CO2-afgiftsloven, se F.5.

Ved anmeldelse til registrering bruges blanket nr. 23.020, som kan fås hos ToldSkat. Registreringsanmeldelsen omfatter tillige registrering for CO2-afgift.

§ 3, stk. 1Virksomheder, der indvinder, fremstiller eller afsætter afgiftspligtig gas (gasselskaber), samt kraftværker og kraftvarmeværker, der er omfattet af bilaget til loven og som anvender naturgas, skal anmelde sig til registrering hos ToldSkat.

Centrale kraftværker og kraftvarmeværker omfattet af bilaget til loven er følgende:

  • H. C. Ørstedsværket
  • Svanemølleværket
  • Amagerværket
  • Avedøreværket
  • Kyndbyværket
  • Asnæsværket
  • Stigsnæsværket
  • Masnedøværket
  • Fynsværket
  • Enstedværket, inkl. Blok 3
  • Vestkraft, Esbjerg- og Herningværkerne
  • Midtkraft, Studstrup- og Ârhusværkerne
  • Randersværket
  • Nordjyllandsværket
  • Vendsysselværket
  • Skærbækværket
  • Østkraft, Rønneværket

§ 3, stk. 2Ved lov nr. 1289 af 20. december 2000 er der efter § 3, stk. 1 indsat et nyt stykke: "Ved den der afsætter afgiftspligtig gas, jf. stk. 1, forstås i denne lov distributionsselskaber og transmissionsselskaber, der har bevilling efter § 10 i lov om naturgasforsyning, samt selskaber, der driver særlige bygasnet."

Ny tekst startBestemmelsen trådte i kraft den 15. december 2003, jf. bekendtgørelse nr. 964 af 3.12.2003 om ikrafttræden af dele af lov nr. 1289 af 20. december 2000.Ny tekst slut

§ 4Registrerede virksomheder har ret til at modtage gas uden afgift fra andre registrerede virksomheder og fra udlandet.

VaremodtagereDer er ingen registreringsbestemmelse for varemodtagere.

Der er endvidere ikke krav om registrering af virksomheder i andre EU-lande, der har fjernsalg af naturgas og bygas til en privat køber i Danmark. Men ikke-registrerede modtagere af afgiftspligtig gas fra udlandet skal betale afgift ved modtagelsen af gassen, jf. § 13, stk. 1.

§§ 5 og 6
Registrerede virksomheder skal foretage opgørelse af den afgiftspligtige mængde for hver afgiftsperiode, dvs. kalendermåned.

Der gælder følgende supplerende regler for virksomheder, der er registreret efter naturgasafgiftsloven:

Den afgiftspligtige mængde skal opgøres særskilt for naturgas og bygas bestemt til motordrift og bestemt til anden anvendelse.

I den afgiftspligtige mængde fradrages naturgas og bygas, der er udleveret uden afgift efter bestemmelserne i F.4.4.

Eget forbrug § 6, stk. 1
Til den afgiftspligtige mængde skal endvidere medregnes virksomhedens eget forbrug af naturgas og bygas, herunder gas der er anvendt til de i momslovens § 42, stk. 1, nævnte formål (indehaverens privatforbrug, opvarmning af funktionærboliger mv.). Endvidere medregnes afgiftspligtige varer, der er anvendt til formål, der ikke vedrører omsætningen af varer og momspligtige ydelser.

Ved opgørelsen af den afgiftspligtige mængde kan virksomheden fradrage mængden af afgiftspligtige varer, som virksomheden har anvendt til formål, hvor der kan ske fradrag af afgiften efter lovens § 10. Det gælder fx naturgas, der er anvendt til procesformål, jf. lovens § 10, stk. 5. Se i øvrigt godtgørelsesreglerne i F.6.

Endelig skal naturgas og bygas, der er anvendt til motorbrændstof i virksomheden, medregnes i den afgiftspligtige mængde.

Virksomhedens afgiftspligtige leverancer i en måned omfatter de leverancer, for hvilke der i den pågældende måned er udstedt fakturaer, herunder acontoopkrævninger.

Dette indebærer, at alle fakturaer og acontoopkrævninger, der udstedes i en måned, skal medtages ved opgørelsen af de afgiftspligtige leverancer for den samme måned.

En eventuel forfaldsdato eller dato for sidste rettidige betaling kan ikke lægges til grund for opgørelsen af de afgiftspligtige leverancer.

Fakturadatoen skal dermed anvendes ved opgørelse af den afgiftspligtige mængde gas i relation til gasselskabets afregning af gasafgift og CO2-afgift.

I de følgende afsnit er reglerne for opgørelse af den afgiftspligtige mængde gas beskrevet på grundlag af en række af de faktureringsmetoder, som forsyningsselskaber almindeligvis anvender over for kunder. Reglerne anvendes i øvrigt også ved opgørelse af momstilsvaret; dette fremgår af Momsvejledningen.

Månedsafregnende kunderReglerne for opgørelse af den afgiftspligtige mængde ved månedsafregnende kunder, hvor der sker en slutafregning for hver måned, kan vises ved følgende eksempel:

En leverance i januar, for hvilken der udstedes en faktura i februar, skal medregnes ved opgørelse af den afgiftspligtige mængde for februar, hvor fristen for angivelse og betaling af afgifterne til ToldSkat er den 15. marts.

Acontoopkrævninger for hver enkelt acontoperiodeFor udstedte acontoopkrævninger, som sendes enkeltvis til kunder for hver acontoperiode, gælder der de samme opgørelsesregler som nævnt oven for ved månedsafregnende kunder.

Det betyder, at en acontoopkrævning, der udstedes i fx marts omfattende en 3 måneders acontoperiode (februar, marts og april), skal medregnes ved opgørelse af den afgiftspligtige mængde for marts.

Betaling via PBSVed betaling for leverancer via BetalingsService (PBS) anvender forsyningsselskaberne almindeligvis følgende 2 hovedsystemer:

  1. Kunden får tilsendt fakturaer - acontoopkrævninger for hver acontoperiode og en årsafregning (slutafregning) - fra selskabet og en betalingsoversigt fra PBS.
  2. Kunden får tilsendt en slutafregning fra selskabet og en betalingsoversigt fra PBS for slutafregningen - mens den løbende acontoopkrævning for hver acontoperiode sker via PBS.

Ad 1Hvis selskabet både udsteder acontoopkrævninger for hver acontoperiode og en slutafregning - hvoraf det fremgår, at betaling vil ske via PBS - er det fakturadatoen på de udstedte acontoopkrævninger og slutafregningen, der skal anvendes ved opgørelse af den afgiftspligtige mængde.

Datoen på betalingsoversigten fra PBS er dermed uden betydning i dette tilfælde.

Ad 2Hvis selskabet udsteder en slutafregning, er det fakturadatoen på slutafregningen, der skal anvendes ved opgørelse af den afgiftspligtige mængde. Det samme gælder i de tilfælde, hvor slutafregningen er slået sammen med første acontorate for det nye afregningsår.

For de øvrige acontorater anvendes betalingsoversigten fra PBS som faktura under forudsætning af, at betalingsoversigten indeholder de samme oplysninger, som kræves for en faktura. Det forudsætter endvidere, at hver fakturering/transaktion på en betalingsoversigt skal forsynes med en særskilt udstedelsesdato (fakturadato).

Denne dato skal også lægges til grund af momsregistrerede kunder for, hvornår acontoopkrævningen må medregnes ved opgørelse af fradragsberettiget energiafgift (og CO2-afgift).

En tidligere administrativ praksis med at bruge betalingsoversigtens datering (den 1. i måneden) som fakturadato ophørte med virkning fra den 1. december 1999.

Samlet udsendelse af acontoopkrævningerForsyningsselskaber, der udsender alle indbetalingskort samlet for alle acontoperioder i afregningsåret, skal som hovedregel medtage alle acontoopkrævningerne ved opgørelse af den afgiftspligtige mængde i den afgiftsperiode, hvori den samlede udsendelse af indbetalingskortene sker.

Hovedreglen kan dog fraviges, så selskabet kan forsyne indbetalingskortene med hver sin fakturadato, der herefter kan anvendes ved opgørelse af den afgiftspligtige mængde. Fakturadatoen skal ligge forud for en forfaldsdato og sidste rettidige indbetalingsdag. Det præciseres, at selskabet ikke må anvende en forfaldsdato eller anden dato end fakturadatoen ved opgørelsen.

Det er en betingelse, at det klart fremgår af indbetalingskortene, hvornår momsregistrerede gaskunder må medregne acontoopkrævningen ved opgørelse af fradragsberettiget energiafgift (og CO2-afgift). Der skal være fuldstændigt sammenfald mellem de to tidspunkter.

Ifølge lov nr. 443 af 10. juni 1997 har de regionale naturgasselskaber ret til et fradrag i afgiftsbetalingen.

Ordningen om bundfradraget havde første gang virkning for den afgiftsperiode, der begyndte den 1. september 1998. Ordningen gælder til den 31. december 2000.

Ifølge loven kan nedenstående selskaber for hver afgiftsperiode indtil videre fradrage 1/12 af følgende beløb i mio kr.:

 

1998

1999

2000

Hovedstadsregionens Naturgas I/S

644

648

651

Naturgas Sjælland I/S

200

201

202

Naturgas Fyn I/S 

106

106 

108 

Naturgas Syd I/S 

366

369 

372 

Naturgas Midt-Nord I/S 

372 

342 

324 

Fradraget foretages i afgiften (energiafgiften) af den afgiftspligtige mængde for hver afgiftsperiode, dvs. i energiafgiften af den gas, som naturgasselskabet skal angive og betale afgift af. Hvis bundfradraget er større end energiafgiften for den pågældende afgiftsperiode, og der dermed opstår et uudnyttet bundfradrag, kan dette udnyttes i andre afgiftsperioder indenfor samme kalenderår.

ReduktionBundfradraget reduceres forholdsmæssigt i perioden 1. september 1998 - 31. december 2000, hvis selskabets opgørelse af mængden af gas købt fra DONG Naturgas A/S (tidligere Dansk Naturgas A/S) på betingelser fastsat i aftale af 4. juni 1987 imellem DONG Naturgas og de regionale naturgasselskaber i et kalenderår er mindre end følgende i mio. Nm3:
 

Hovedstadsregionens Naturgas I/S797
Naturgas Sjælland I/S282
Naturgas Fyn I/S226
Naturgas Syd I/S646
Naturgas Midt-Nord I/S667

Med hensyn til hvilke mængder, der er omfattet af 4. juni-aftalen, bemærkes, at alene leverancer fra DONG Naturgas er omfattet af aftalen. I øjeblikket er DONG Naturgas eneste leverandør af naturgas til de regionale gasselskaber. En del af leverancerne fra DONG Naturgas er omfattet af 4. juni-aftalen og en anden del ikke. Så længe 4. juni-aftalen løber, vil de mængder, der er omfattet af aftalen, være den samlede leverance fra DONG Naturgas - dog højst de i loven anførte mængder.

Selskabet skal dermed foretage en årlig opgørelse af det faktiske køb af naturgas hos DONG Naturgas omfattet af 4. juni-aftalen.

Eksempler på beregning af den pct., hvormed bundfradraget skal reduceres, hvis det faktiske køb af gas hos DONG Naturgas omfattet af 4. juni-aftalen er mindre end den lovbestemte minimumsmængde for køb af gas hos DONG Naturgas:

Eksempel 1 (helår) 

Lovbestemt minimumsmængde200 mio. Nm3
÷ Faktisk køb af gas omfattet af 4. juni-aftalen190 mio. Nm3
  
Forskel10 mio. Nm3

Beregning af reduktion: 10 mio. Nm3/200 mio. Nm3 x 100 = 5 pct.

Bundfradraget for det pågældende kalenderår skal herefter reduceres med 5 pct.

Hvis naturgasselskabets beregning viser, at der skal foretages en reduktion af bundfradraget, skal dette ske i forbindelse med afgiftsangivelsen for december måned på følgende måde:

Eksempel 2 - helår (eksemplet illustrerer den situation, hvor reduktionen er mindre end det månedlige bundfradrag):

Årligt bundfradrag:

240 mio kr.

Månedligt bundfradrag: 240 mio. kr./12 =

20 mio kr.

Reduktion af bundfradrag:

5 pct.

  
Bundfradrag for december måned:

20 mio kr.

÷ bundfradrag: 5 pct. af 240 mio. kr. =

12 mio kr.

Reduceret bundfradrag for december:

8 mio kr.

Det beregnede bundfradrag på 8 mio. kr. fradrages herefter på sædvanlig måde i feltet "Bundfradrag i alt" på afgiftsangivelsen (blanket nr. 23.022).

Eksempel 3 - helår (Eksemplet illustrerer den situation, hvor reduktionen er større end månedligt bundfradrag):

Årligt bundfradrag:

240 mio kr.

Månedligt bundfradrag:

20 mio kr.

Reduktion af bundfradrag:

10 pct.

  
Bundfradrag for december måned:

20 mio kr.

÷ bundfradrag: 10 pct. af 240 mio. kr.

24 mio kr.

 

- 4 mio kr.

Det beregnede negative bundfradrag på 4 mio. kr. anføres i feltet "Bundfradrag i alt" i afgiftsangivelsen med plus som fortegn. Beløbet skal dermed tillægges det beregnede afgiftstilsvar i alt.

Hvis mængden af faktisk køb af gas omfattet af 4. juni-aftalen overstiger den lovbestemte minimumsmængde, skal der ikke ske nogen reduktion af bundfradraget.

§ 7Registrerede virksomheder kan ved opgørelse af den afgiftspligtige mængde foretage fradrag for:

  • naturgas og bygas, der leveres til en anden registreret virksomhed efter § 4,
  • naturgas og bygas, der leveres til udlandet,
  • naturgas og bygas, der fritages for afgift efter § 8.
Reglerne for punkterne 1 og 2 fremgår af A.7.1.2.

§ 8, stk. 1Der er fritagelse for afgift for en registreret virksomheds leverancer af

  • gas til anden teknisk brug end motorbrændstof,
  • naturgas og bygas, der leveres til diplomater og internationale institutioner.

Diplomater § 8, stk. 1, nr. 2Af praktiske hensyn administreres ordningen med fritagelse for afgift af naturgas og bygas, der leveres til diplomater og internationale institutioner, som en godtgørelsesordning. Det betyder, at bestemmelsen ikke direkte berører gasselskabernes opkrævning af afgift.

Repræsentationer mv. kan efter ansøgning til ToldSkat få godtgjort gasafgiften. Ved ansøgning bruges en særlig anmodningsblanket (23.006), der kan fås hos ToldSkat.

Fritagelsen for afgift gælder også for fjernvarme fremstillet på basis af naturgas. Diplomatiske repræsentationer, konsulater og her repræsenterede internationale organisationers kontorer kan således få godtgjort den indirekte naturgasafgiftsbelastning på den leverede fjernvarme på samme måde som leverancer af naturgas.

Godtgørelsen omfatter ikke leverancer til det til repræsentationen knyttede personales private forbrug, men kun forbrug vedr. repræsentationschefens bolig.

Elfremstilling og kraftvarme § 8, stk. 2Der ydes afgiftsfrihed for naturgas, der anvendes til fremstilling af elektricitet, når der skal betales elafgift af den fremstillede elektricitet efter elafgiftsloven.

Hvis der ikke betales elafgift af den fremstillede elektricitet, skal der i stedet betales afgift af den anvendte naturgas til elfremstilling efter motorbrændstofsatsen, som fra 1. april 2001 er 282 øre pr. Nm3.

Der gælder forskellige regler for fordeling af energiforbruget mellem elproduktion og varmeproduktion i centrale kraftvarmeværker (værker omfattet af bilaget til naturgasafgiftsloven) og i decentrale kraftvarmeværker, herunder industrielle kraftvarmeværker. De nærmere regler herom fremgår af naturgasafgiftslovens § 8, stk. 2.

Reglerne for fordeling af brændsel mellem el- og varmefremstilling i naturgasafgiftslovens § 8, stk. 2, mineralolieafgiftslovens § 9, stk. 2 og kulafgiftslovens § 7, stk. 1 er parallelle. Tilsvarende gælder for CO2-afgiften af det anvendte brændsel, jf. CO2-afgiftslovens § 7, stk. 1.

Decentrale og industrielle kraftvarmeværkerNaturgasafgiftsloven (§ 8, stk. 2), mineralolieafgiftsloven (§ 9, stk. 2) og kulafgiftslovens (§ 7, stk. 1) har fra 1. januar 1996 indeholdt 2 metoder til fordeling af brændsel mellem el- og varmefremstilling i decentrale og industrielle kraftvarmeværker.

Den ene metode omfatter en pro-rata-fordeling, hvorefter forbruget af brændsel til elfremstilling beregnes som forholdet mellem på den ene side energiindholdet i den fremstillede el og på den anden side summen af energiindholdet i den fremstillede el og den fremstillede mængde varme.

Med den anden metode har de decentrale og industrielle kraftvarmeværker kunnet beregne den andel af det samlede forbrug af brændsel, som er medgået til fremstilling af el, som forholdet mellem på den ene side energiindholdet i den fremstillede el divideret med 0,9 og på den anden side det totale energiindhold i de indfyrede brændsler.

Ved lov nr. 443 af 10. juni 1997, § 2, stk. 10, opnåede decentrale og industrielle kraftvarmeværker derudover mulighed for at fordele naturgas anvendt til el- og varmefremstilling som den tilsvarende fordeling, der følger af kontrakter indgået mellem gasleverandøren og kraftvarmeværket. Til fremstilling af el kunne der dog højst henregnes en gasmængde, der svarer til energiindholdet i den fremstillede el divideret med 0,835. Den pågældende ordning blev efterfølgende forlænget, jf. naturgasafgiftslovens § 31, stk. 5.

Reglerne for fordeling af brændsel mellem el- og varmefremstilling i decentrale og industrielle kraftvarmeværker er ændret pr. 1. juli 2002, se nedenfor LOV 393 - KRAFTVARME.

Afgiftsfri leverancer af naturgas Naturgasafgiftslovens § 8, stk. 2, giver mulighed for afgiftsfri leverancer af naturgas til elfremstilling fra et gasselskab registreret efter naturgasafgiftsloven til andre kraftvarmeværker end de, der er omfattet af bilaget til naturgasafgiftsloven. Bestemmelser indebærer, at naturgasselskabers leverancer af naturgas til decentrale og industrielle kraftvarmeværker til varmefremstilling skal ske med afgift.

Ordningen forudsætter, at der er indgået en nærmere aftale om administrationen af ordningen mellem naturgasselskabet og kraftvarmeværket.

Der skal være dokumentation for opgørelsesgrundlaget og for den foretagne opgørelse/fordeling af brændsel mellem el- og varmefremstilling hos både naturgasselskabet og hos kraftvarmeværket.

Lov 393 - KraftvarmeVed lov nr. 393 af 6. juni 2002 (ændret kraftvarmebeskatning, lettelser til erhvervslivet m.m.) er der sket en ændring af reglerne i naturgasafgiftslovens § 8, stk. 2, mineralolieafgiftslovens § 9, stk. 2 og kulafgiftslovens § 7, stk. 1 om afgiftsfritagelse for brændsel til elfremstilling i decentrale og industrielle kraftvarmeværker. Der skete endvidere en ændring af regler om tilskud til elproduktion, se F.9.

Decentrale og industrielle kraftvarmeværker kan herefter vælge at betale afgift af brændsel til varmefremstilling efter en af følgende 2 ny metoder:

1. Betale afgift af en brændselsmængde, der svarer til kraftvarmeproduktionen på værket delt med 1,25 (varmevirkningsgrad 1,25). Der kan dog højst opnås afgiftsfrihed for en brændselsmængde til elproduktion svarende til elproduktionen delt med 0,35.

2. Betale afgift af hele brændselsforbruget reduceret med en brændselsmængde, der svarer til elproduktionen delt med 0,65 (elvirkningsgrad 0,65).

De nye regler om fordeling af brændsel mellem el- og varmefremstilling er trådt i kraft den 1. juli 2002.

Varmevirkningsgrad 1,25 Værker, der anvender denne metode, skal beregne den andel, der er medgået til fremstilling af el, som det samlede forbrug af afgiftspligtige varer fratrukket en brøk, hvor tælleren består af varmen produceret på kraftvarmeanlægget, og hvor nævneren består af tallet 1,25.

Udtrykt på en anden måde skal der for hver GJ varme, der fremstilles i kraftvarmeanlægget - dvs. varme der fremstilles ved samproduktion af el og varme - betales afgift af 0,8 GJ brændsel. Denne metode kaldes også varmevirkningsgradsmetoden, v=1,25 (1/0,8=1,25).

Bestemmelsen indebærer, at der betales afgift af en brændselsmængde, der svarer til varmeproduktionen på værket delt med 1,25.

Værker, der anvender denne metode, kan dog højst opnå afgiftsfrihed for brændsel svarende til elproduktionen divideret med 0,35. Udtrykt på en anden måde kan der for hver kWh produceret el højst opnås afgiftsfrihed for en brændselsmængde på 2,857 kWh brændsel.

Elvirkningsgrad 0,65 Værker, der anvender denne metode, skal beregne fritagelsen som en brøk, hvor tælleren består af energiindholdet i den fremstillede mængde el divideret med 0,65, og hvor nævneren består af det totale energiindhold i de indfyrede brændsler. Metoden kaldes også elvirkningsgradsmetoden, e = 0,65.

Udtrykt på en anden måde, kan der for hver kWh el, der fremstilles i kraftvarmeanlægget, opnås afgiftsfrihed for en brændselsmængde på 1,538 kWh brændsel.

Bestemmelsen indebærer, at der betales afgift af hele brændselsforbruget reduceret med en brændselsmængde, der svarer til den fremstillede mængde el delt med 0,65.

Andre metoder til brændselsfordelingDe oprindelige 2 fordelingsmetoder (den såkaldte pro-rata-regel og elvirkningsgrad e = 0,90) er bibeholdt i både naturgasafgiftsloven, mineralolieafgiftsloven og kulafgiftsloven. 

Elvirkningsgradsmetoden på 0,65 har erstattet fordelingsreglen i naturgasafgiftslovens § 31, stk. 5. Fordelingsmetoden i § 31, stk. 5, er dermed bortfaldet pr. 1. juli 2002.

Valg af metode Kraftvarmeværkerne skal for hvert kalenderår vælge en af opgørelsesmetoderne, som skal anvendes ved fordeling af brændselsforbruget for et helt kalenderår.

Der er dermed kun mulighed for at skifte metode pr. 1. januar. Der kan således ikke længere skiftes mellem opgørelsesmetoderne i løbet af kalenderåret.

For perioden fra 1. juli 2002, dvs. fra det tidspunkt loven træder i kraft og til 31. december 2002 vælges en af metoderne, der skal anvendes resten af 2002.

Indførsel i brændstoftanke § 13, stk. 2Der skal ikke betales afgift af gas, der medbringes fra udlandet til brug i køretøjets og specialcontaineres normale brændstoftank som brændstof eller drivmiddel for køleanlæg o.l. under transporten.

Momsregistrerede
virksomheder
§ 11
Reglerne for godtgørelse af energiafgift af naturgas og bygas, som momsregistrerede virksomheder anvender til procesformål, fremgår af afsnittet om godtgørelse af energiafgift og CO2-afgift, se F.6.

Rutekørsel
§ 9, stk. 1
Der ydes endvidere godtgørelse af afgift (og CO2-afgift) af gas, der anvendes i personmotorkøretøjer, der med tilladelse efter lov om buskørsel anvendes til rutekørsel. Reglerne for afgiftsgodtgørelse er de samme som for svovlfattig diesel, der anvendes til rutekørsel. Disse regler er beskrevet i F.6.11.

§ 14
Foruden de regnskabs- og faktureringsregler, der fremgår af A.10, gælder følgende:

Registrerede virksomheder skal føre et regnskab, der kan danne grundlag for opgørelsen af den afgiftspligtige mængde særskilt for de forskellige afgiftssater for naturgas og bygas.

Centrale kraftvarmeværker skal derudover kunne redegøre for fordelingen af gasforbruget til henholdsvis elfremstilling og varmefremstilling.

Faktura
Fakturaer skal foruden oplysning om vareart mv. oplyse om leveringsstedet og den leverede mængde i kubikmeter.

Hvis udleveringen finder sted fra andre end registrerede virksomheder, skal leverandøren på forlangende udstede en faktura med samme indhold, som fra en registreret virksomhed, hvis modtageren er en momsregistreret virksomhed.

Oplysningspligt § 12, stk. 8
Virksomheder, der leverer naturgas og varme skal mindst en gang årligt give oplysning om afgiftens størrelse til brug for momsregistrerede virksomheder, der evt. kan få godtgjort afgiften, se F.6.

Afregning
§§ 15 og 17
Reglerne for afregning af afgift fremgår af A.11. Ved angivelse og betaling af afgift anvendes en angivelses- og indbetalingsblanket, blanket nr. 23.022.

Kontrol mv.
Reglerne for kontrol (§§ 19 - 20), efterbetalinger og skønsmæssige ansættelser, se A.12, straffebestemmelser (§§ 21 - 22), se A.13, og klagevejledning (§§ 23 - 24), se A.14.

§ 28, stk. 1
Den, der overdrager, erhverver, tilegner sig eller anvender gas, hvoraf der ikke er betalt den afgift, der skulle være betalt, fx hvis naturgas afgiftsberigtiget som "Gas til anden anvendelse" sælges eller anvendes som motorbrændstof, kan ToldSkat kræve, at virksomheden betaler den korrekte afgift.

§ 28, stk. 3
Hvis gas, der efter § 8 er fritaget for afgift, anvendes til andet formål end det, hvortil den er bestemt, kan ToldSkat foretage bevillingsinddragelse, d.v.s. inddrage virksomhedens adgang til at indkøbe afgiftsfri gas.

Tidligere afgiftssatser Afgiftssatserne har inden for de seneste år tidligere udgjort:

Til anvendelse som motorbrændstof

Periode

Sats

1.1.1996-31.5.1999

231 øre pr. Nm3

1.6.1999-31.12.1999

236 øre pr. Nm3

1.1.2000-31.3.2001

262 øre pr. Nm3

Til anden anvendelse

Periode

Sats

1.1.1996-30.6.1998

1 øre pr. Nm3

1.7.1998-31.8.1998

25 øre pr. Nm3

1.9.1998-31.12.1999

147 øre pr. Nm3

1.1.2000-31.12.2000

160 øre pr. Nm3

1.1.2001-31.12.2001

196 øre pr. Nm3

Til varmefremstilling på H.C. Ørstedsværket og Svanemølleværket

Periode

Sats

1.9.1998-31.12.1999

53 øre pr. Nm3

1.1.2000-31.12.2000 *)

66 øre pr. Nm3

*) Fra 1.1.2001 gælder samme sats som for Til anden anvendelse.

Bygas

PeriodeSats
1.9.1998-31.12.199925 øre pr. Nm3
1.1.2000-31.12.200038 øre pr. Nm3
1.1.2001-31.12.200168 øre pr. Nm3