Forord Energiafgift af naturgas og bygas fremgår af lov om afgift af naturgas og bygas, jf. lovbekendtgørelse nr. 887 af 3. oktober 1996 (naturgasafgiftsloven) med senere ændringer, se nedenstående oversigt.

Der skal også betales kuldioxidafgift af naturgas og bygas, se F.5.

Endvidere er naturgas og bygas omfattet af afgiftspligten efter lov om afgift af svovl. Svovlindholdet i naturgas og bygas er imidlertid som regel så lavt, dvs. under 0,05 pct., at der ikke bliver tale om at betale svovlafgift af naturgas og bygas. Reglerne herom fremgår af G.11.

Afgiften af naturgas og bygas blev indført pr. 1. januar 1996 som et led i den grønne afgiftspakke fra juni 1995.

Lovændringer mv. Der er inden for de senere år sket følgende lovændringer mv. I parantes for de senere love er angivet eventuelle ikrafttrædelsesbekendtgørelser, der er knyttet til den enkelte ændringslov:

Lov nr.DatoÆndring

419

14.06.1995Lov om afgift af naturgas og bygas

1101

20.12.1995Tilbagebetaling af afgift for spegepølseproduktion og trætørrestuer

1102

20.12.1995Afgiftstekniske ændringer mv.

887

03.10.1996Lovbekendtgørelse

443

10.06.1997Afgiftsforhøjelser mv.

444

10.06.1997Justering af rumvarmeafgiften mv.

450

10.06.1997Afgiftsændring

1098

29.12.1997Klagestrukturen

435

26.06.1998Afgiftsgodtgørelse for landbrug

437

26.06.1998Afgiftsforhøjelser mv.

1028

23.12.1998Forlængelse af den midlertidige lempelse for gasbaseret decentral kraftvarme

325

28.05.1999Afgiftsforhøjelser

380

02.06.1999Myndigheders adgang til privat ejendom uden retskendelse

390

02.06.1999Kraftvarmeværker

945

20.12.1999Forlængelse af den midlertidige lempelse for gasbaseret decentral kraftvarme og justering af reglerne for afgift af affaldsvarme

960

20.12.1999Afgiftsforhøjelse

963

20.12.1999Tilbagebetaling af afgift af rumvarme for landbrug

165

15.03.2000Opkrævningsloven

1029

22.11.2000Afskaffelse af hæftestraf

1289

20.12.2000Afvikling af skyggeafgiften på naturgas og forlængelse af overgangsordningen for bygas mv.
129720.12.2000Afgiftsforhøjelse
39306.06.2002Ændringer af kraftvarmebeskatning, lettelser til erhvervslivet mv.
96403.12.3003Bekendtgørelse om ikrafttræden af dele af lov nr. 1289 af 20. december 2000
46209.06.2004Gennemførelse af energibeskatningsdirektiv 2003/96/EF af 27. oktober 2003 og forenklinger af energiafgifterne (§ 1, nr. 19 og 21, § 2, nr. 2,3,4,5,6 og 21, § 3, nr. 2,3,5,19, § 4, 3,4 17 og § 5, nr. 2,3,4, og 14 er trådt i kraft ved bek. 807 af 12.7.2004), (§ 1, nr. 21 - proceslistens pkt. 37 - er trådt i kraft ved bek. 372 af 25.5.2005, jf. endvidere bek. nr. 709 af 5. juli 2005), (§ 3, nr. 4 er trådt i kraft ved bek. nr. 708 af 5. juli 2005)
325 18.05.2005 Indsats mod skatte- og afgiftsunddragelse 
42806.06.2005 Kommunalreformen konsekvensændringer
1416 21.12.2005 Ny tekst startAfgiftsnedsættelse på overskudsvarme Ny tekst slut
1417 21.12.2005 Ny tekst startAfgiftslempelser på fjernvarme mv., mikrokraftvarme og justeringer af forbrugsregistrering mv. Ny tekst slut

§ 1Naturgas og bygas, der forbruges her i landet er omfattet af afgiftspligten.

Satser

Ved lov nr. 462 af 9. juni 2004 skete der visse forenklinger samt justeringer af afgiftssatserne i CO2-afgiftsloven og energiafgiftslovene. Der var i hovedtræk tale om følgende satsændringer mv.:

  • CO2-afgiftssatserne nedsættes med 10 pct.
  • Den hidtidige afgiftsgodtgørelse for momsregistrerede virksomheder på 10 pct. af CO2-afgiften af energi til let proces ophæves.
  • Energiafgiftssatserne hæves med et beløb, som svarer til det, som CO2-afgiften nedsættes med.

Der er samtidig sket den ændring, at satserne i loven nu er anført med 1 decimal.

Satserne fremgår af skemaerne nedenfor. Satserne er angivet pr. normal m3 (Nm3) med en nedre brændværdi på 39,6 megajoule (MJ).  

Afgift af naturgas:

VareSats
Naturgas, der anvendes til andet
end som motorbrændstof
204,2 øre/normal m3 (Nm3)
Naturgas, der anvendes
eller er bestemt til anvendelse som motorbrændstof
284,2 øre/normal m3 (Nm3)

Afgift af bygas, der udleveres fra eller forbruges i særlige bygasnet, der var etableret og i brug 1. januar 1997 og registreret, jf. lovens § 3:

VareSats
Bygas, der udleveres fra eller
forbruges i særlige bygasnet
204,2 øre/normal m3 (Nm3)

I praksis omfatter bestemmelsen om bygas leverancer af bygas, som afsættes i København, Frederiksberg og enkelte omegnskommuner, samt bygas i Aalborg, Svendborg og Kolding, som beskrevet i bemærkningerne til L 217 (forslag til lov om ændring af lov om afgift af naturgas og bygas (afgiftsforhøjelser mv.), der blev fremsat den 8. april 1997, og som blev gennemført ved lov nr. 443 af 10. juni 1997. 

§ 1, stk. 3, 2. pkt.

Indtil 1. januar 2006:

Af gas, der anvendes til varmefremstilling på stationære motorer i kraftvarmeværker, udgør afgiften 204,2 øre pr. Nm3 gas. Af gas, der anvendes til at fremstille elektricitet, hvoraf der ikke betales afgift efter elafgiftsloven, skal der betales afgift efter satsen for motorbrændstof (284,4 øre pr. Nm3). 

Ny tekst startFra 1. januar 2006:Ny tekst slut

Ny tekst startNy tekst slut§ 1, stk. 4Ved en lavere eller højere brændværdi end den nævnte foretages en forholdsmæssig regulering af afgifterne.

Gasselskabet kan i stedet for regulering af afgifterne vælge at regulere/korrigere den leverede/fakturerede mængde gas til brændværdien på 39,6 MJ pr. Nm3.

Gasselskabet skal kunne redegøre for foretagne reguleringer/korrektioner.

Omregning fra øvre til nedre brændværdi

Ny tekst startNy tekst slutNy tekst startBaggrunden for ændringen er, at EU-landene i forbindelse med markedsåbningen for gas har besluttet at anvende en fælles enhed, der er fastsat til 1 kWh baseret på øvre brændværdi. Ifølge gasbranchen er gasforbrug siden den fulde markedsåbning i Danmark den 1. januar 2004 blevet opgjort og meddelt markedets gasaktører (gasselskaber mv.) i kWh på grundlag af gassens øvre brændværdi. Ny tekst slut

Ny tekst startI gasafgiftsloven (og CO2-afgiftsloven) anvendes nedre brændværdi (39,6 MJ pr. normal m3) som grundlag for beregning af afgiften. Gasselskaberne anvender også nedre brændværdi ved fakturering af gasleverancen til slutbrugerne, men i alle andre sammenhænge anvender gasselskaberne øvre brændværdi.Ny tekst slut  

Ny tekst startFaktoren på 12,157 er den øvre brændværdi på naturgas udtrykt i kWh/m3n - på samme måde som 39,6 er den nedre brændværdi på naturgas udtrykt i MJ/m3n. Den nedre brændværdi kan også udtrykkes som 11 kWh/m3n.Ny tekst slut

Ny tekst startEksempel på gasselskabernes anvendelse af faktoren til bestemmelse af afregningskubikmeter:Ny tekst slut

Ny tekst start

Korrigeret forbrug aflæst på måler: 3.219 m3

Brændværdi for gasleverancer i den pågældende måned er: 12,181 kWhø /m3n.

Antallet af afregningskubikmeter beregnes således til: 3.219 m3 * (12,181/12,157) = 3.225 m3

Ny tekst slut

Ny tekst startDet er det beregnede og fakturerede antal afregningskubikmeter (3.225 m3ifølge eksemplet), der skal anvendes ved opgørelse/beregning af afgift efter gasafgiftsloven (og CO2-afgiftsloven). Dette gælder for alle gasafgiftsregistrerede virksomheder.Ny tekst slut

Løbende leverancer - afgiftsforhøjelserHvis afregningsperioden starter før og slutter efter en satsændring, bruges de forhøjede satser på så stor en del af leverancen, som perioden fra datoen for satsforhøjelsen til afregningsperiodens slutning udgør i forhold til hele afregningsperioden.

Told- og skatteforvaltningen kan tillade, at der foretages afrunding af den brøkdel af leverancen, hvorefter fordelingen skal foretages.

Tidligere afgiftsatser Tidligere afgiftssatser, se F.4 Bilag.

Virksomheder skal registreres som oplagshaver efter nedenstående regler, se i øvrigt de generelle regler om registrering i A.5. Virksomheder, der registreres efter naturgasafgiftsloven, skal også registreres efter CO2-afgiftsloven, se F.5.

Ved anmeldelse til registrering bruges blanket nr. 23.020, som kan fås hos Erhvervs- og Selskabsstyrelsen. Registreringsanmeldelsen omfatter tillige registrering for CO2-afgift.

§ 3, stk. 1Virksomheder, der indvinder, fremstiller eller leverer afgiftspligtig gas, samt kraftværker og kraftvarmeværker, der er omfattet af bilaget til loven og som anvender naturgas, skal anmelde sig til registrering hos told- og skatteforvaltningen.

Centrale kraftværker og kraftvarmeværker omfattet af bilaget til loven er følgende:

  • H. C. Ørstedsværket
  • Svanemølleværket
  • Amagerværket
  • Avedøreværket
  • Kyndbyværket
  • Asnæsværket
  • Stigsnæsværket
  • Masnedøværket
  • Fynsværket
  • Enstedværket, inkl. Blok 3
  • Vestkraft, Esbjerg- og Herningværkerne
  • Midtkraft, Studstrup- og Ârhusværkerne
  • Randersværket
  • Nordjyllandsværket
  • Vendsysselværket
  • Skærbækværket
  • Østkraft, Rønneværket

§ 3, stk. 2Ved virksomheder, der leverer afgiftspligtig gas, jf. § 3, stk. 1, forstås distributionsselskaber og transmissionsselskaber, der driver bevillingspligtig virksomhed omfattet af § 10 i lov om naturgasforsyning, samt selskaber, der driver særlige bygasnet.

§ 4Registrerede virksomheder har ret til at modtage gas uden afgift fra andre registrerede virksomheder og fra udlandet.

VaremodtagereDer er ingen registreringsbestemmelse for varemodtagere.

Der er endvidere ikke krav om registrering af virksomheder i andre EU-lande, der har fjernsalg af naturgas og bygas til en privat køber i Danmark. Men ikke-registrerede modtagere af afgiftspligtig gas fra udlandet skal betale afgift ved modtagelsen af gassen, jf. § 13, stk. 1.

Forbrugsregistrering for gas og varme og registrering for mellemhandel af varmeVed lov nr. 462 af 9. juni 2004 er der sket en ændring af registreringsbestemmelserne, som gør det muligt for større energiforbrugere - på visse betingelser - at blive registreret for forbrug af gas, el og varme. Endvidere kan varmeleverandører - på visse betingelser - blive registreret for mellemhandel af varme.

Betingelser for forbrugsregistrering for gas:

1. Forbrugs- og godtgørelsesgrænser

Som en betingelse for forbrugsregistrering skal virksomhedens årlige forbrug af gas målt pr. afregningsmåler være over 75.000 m3 og godtgørelsen af energi- og CO2-afgift af gas skal samlet set udgøre mindst 90 pct. af afgiften efter gasafgiftsloven og CO2-afgiftsloven.

Endvidere skal gassen leveres direkte af en virksomhed, der er registreret efter gasafgiftsloven hos told- og skatteforvaltningen som leverandør af gas. Ved en leverandør af gas forstås en distributionsvirksomhed eller transmissionsvirksomhed, som transporterer gassen frem til forbrugeren, og som er ansvarlig for aflæsning af afregningsmåleren hos forbrugeren.

2. Restancer:

Virksomheden må ikke være i restance med skatter og afgifter på tidspunktet for ansøgning om registrering.

Betingelser for forbrugsregistrering for varme:

1. Forbrugs- og godtgørelsesgrænser

Som en betingelse for forbrugsregistrering skal virksomhedens årlige forbrug af varme målt pr. afregningsmåler være over 4.000 GJ og godtgørelsen af energi- og CO2-afgift skal samlet set udgøre mindst 90 pct. af energiafgiften og CO2-afgiften, der er indeholdt i varmeleverancen.

Endvidere skal varmen leveres direkte af et afgiftsregistreret centralt kraftvarmeværk eller af en varmeleverandør, der er registreret hos told- og skatteforvaltningen for mellemhandel af varme.

Ved et centralt kraftvarmeværk forstås de værker, der er omfattet af bilaget til bl.a. mineralolieafgiftsloven, fx Fynsværket og Nordjyllandsværket.

Ved en mellemhandler af varme forstås en virksomhed, der transporterer varme fra et centralt kraftvarmeværk til en forbrugsregistreret virksomhed.

2. Restancer:

Virksomheden må ikke være i restance med skatter og afgifter på tidspunktet for ansøgning om registrering.

 

Betingelser for registrering for mellemhandel af varme: 

1. Leveringsgrænser:

Det er en betingelse for at blive registreret som mellemhandler af varme, at virksomheden transporterer varme leveret direkte fra et afgiftsregistreret centralt kraftvarmeværk, og at mindst 50 pct. af varmen transporteres til virksomheder, der er forbrugsregistreret for varme.

Mellemhandleren skal ved anmeldelse til registrering kunne dokumentere overfor SKAT, at mindst 50 pct. af varmen i de seneste 12 måneder er transporteret til virksomheder, der er forbrugsregistreret for varme - eller kunne sandsynliggøre, at den indenfor de kommende 12 måneder leverer mindst 50 pct. af varmen til virksomheder, der er forbrugsregistreret for varme. Ved opgørelsen anvendes mellemhandlerens egne målinger af varme leveret til virksomhederne. 

2. Sikkerhedsstillelse:

Mellemhandlere af varme skal stille sikkerhed overfor told- og skatteforvaltningen for afgiften af den varme, som transporteres til andre forbrugere end virksomheder, der er forbrugsregistret for varme. Sikkerhedens størrelse fastsættes efter reglerne i lov om opkrævning af skatter og afgifter (opkrævningsloven).

3. Restancer:

Virksomheden må ikke være i restance med skatter og afgifter på tidspunktet for ansøgning om registrering.

Ikrafttræden mv.: 

Bestemmelserne er trådt i kraft den 1. september 2004, jf. bekendtgørelse nr. 807 af 12. juli 2004.

Ordningerne om forbrugsregistrering for varme og mellemhandel af varme er nærmere beskrevet i følgende 2 nyhedsbreve:

1) Nyhedsbrev af juli 2004 (Energiafgifter - Forbrugsregistrering for gas, el og varme (nettoafregning af afgift) og mellemhandlerregistrering for varme).

2) Nyhedsbrev af september 2004 (Energiafgifter - Forbrugsregistrering - Opgørelse af nettoafgift af gas, el og varme og opgørelse af afgiftsindholdet i varme).  

Der vil ved en senere ajourføring ske den fornødne tilretning af Punktafgiftsvejledningen.

Forbrugsregistrering - Justeringer mv. pr. 1. januar 2006 

Ny tekst startNy tekst slutNy tekst startDer er i hovedtræk tale om følgendende justeringer mv. af ordningen:Ny tekst slut

Ny tekst start1. "Afregningsmålerprincippet" er ændret til et "virksomhedsprincip":Ny tekst slut

Ny tekst startEfter de hidtil gældende regler er det det årlige forbrug pr. afregningsmåler (Gas: 75.000 m3) og (Varme: 4.000 GJ), og godtgørelsens størrelse på 90 pct. af den samlede energi- og CO2-afgiftsbelastning, der er afgørende for, om en virksomhed kan forbrugsregistreres.Ny tekst slut

Ny tekst start"Afregningsmålerprincippet" er blevet ændret til et "virksomhedsprincip", dvs. at de hidtidige krav til forbrugets størrelse og godtgørelsens størrelse for at blive forbrugsregistreret er ændret fra at gælde for hver afregningsmåler til at gælde inden for samme lokalitet. Det betyder bl.a., at en virksomhed, der indenfor samme lokalitet har 2 eller flere afregningsmålere, kan få alle målere omfattet af én forbrugsregistrering, hvormed det er det samlede forbrug inden for lokaliteten og ikke hver enkelt måler, der er afgørende for registreringen. Der er samtidig tale om en administrativ forenkling.Ny tekst slut  

Ny tekst startVed lokalitet forstås virksomhedens geografiske forretningssted. Har virksomheden flere forretningssteder (flere geografiske lokaliteter) - er det forbruget ved de enkelte lokaliteter, der er afgørende for, om den enkelte lokalitet kan blive omfattet af en forbrugsregistrering.Ny tekst slut

   

Ny tekst start2. Adgangen til forbrugsregistrering for varme er udvidet til også at omfatte virksomheder, der aftager varme fra et decentralt/industrielt gasfyret kraftvarmeværk, der registreres efter gasafgiftsloven, jf. punkt 3 nedenfor:Ny tekst slut

Ny tekst startBetingelserne mv. for forbrugsregistrering for varme fra decentrale og industrielle kraftvarmeværker er de samme som for øvrige forbrugsreregistrerede virksomheder.Ny tekst slut

 

Ny tekst start3. Decentrale/industrielle gasfyrede kraftvarmeværker, der overvejende leverer varme til virksomheder, som er omfattet af punkt 2 ovenfor, kan registreres efter gasafgiftsloven:Ny tekst slut

Ny tekst start1. Leveringsgrænser:Ny tekst slut

Ny tekst startDet er en betingelse for at blive registreret efter gasafgiftsloven, at mindst 50 pct. af varmen leveres til virksomheder, der er forbrugsregistreret for varme.Ny tekst slut

Ny tekst startVærket skal ved anmeldelse til registrering kunne dokumentere over for SKAT, at mindst 50 pct. af varmen i de seneste 12 måneder er transporteret til virksomheder, der er forbrugsregistreret for varme, eller kunne sandsynliggøre, at det inden for de kommende 12 måneder leverer mindst 50 pct. af varmen til virksomheder, der er forbrugsregistreret for varme.Ny tekst slut  

Ny tekst start2. Sikkerhedsstillelse:Ny tekst slut

Ny tekst startVærket skal stille sikkerhed over for SKAT for afgiften indeholdt i den varme, som leveres til andre forbrugere end virksomheder, der er forbrugsregistret for varme. Sikkerhedens størrelse fastsættes efter reglerne i lov om opkrævning af skatter og afgifter (opkrævningsloven).Ny tekst slut

Ny tekst start3. Restancer:Ny tekst slut

Ny tekst startVærket må ikke være i restance med skatter og afgifter, når den ansøger om registrering.Ny tekst slut

------

Ny tekst startJusteringerne og udvidelsen er nærmere beskrevet i Ny tekst slutNy tekst startNyhedsbrev af december 2005 (Forbrugsregistrering for gas, el og varme - justeringer mv. af afgiftsreglerne).Ny tekst slut

Ny tekst startNyhedsbrevet indeholder endvidere et afsnit, hvori der er redegjort nærmere om identifikation af afregningsmålere herunder brug af målestedsidentifikation/aftagenummer (EAN-nummer) for afregningsmålere, der er omfattet af en forbrugsregistrering.Ny tekst slut

Ny tekst startDer vil ved en senere ajourføring ske den fornødne tilretning af Punktafgiftsvejledningen.Ny tekst slut

 

§§ 5 og 6
Registrerede virksomheder skal foretage opgørelse af den afgiftspligtige mængde for hver afgiftsperiode, dvs. kalendermåned.

Der gælder følgende supplerende regler for virksomheder, der er registreret efter naturgasafgiftsloven:

Den afgiftspligtige mængde skal opgøres særskilt for naturgas og bygas bestemt til motordrift og bestemt til anden anvendelse.

I den afgiftspligtige mængde fradrages naturgas og bygas, der er udleveret uden afgift efter bestemmelserne i F.4.4.

Forbrugsregistrerede virksomheder og registrerede mellemhandlere af varme Ordningen om forbrugsregistrering for gas og varme og mellemhandel af varme trådte i kraft den 1. september 2004, jf. bekendtgørelse nr. 807 af 12. juli 2004.

Regler om opgørelse af den afgiftspligtige mængde (nettoafgift) for forbrugsregistrerede virksomheder og den afgiftspligtige mængde for mellemhandlere af varme er beskrevet i nyhedsbrev af september 2004 (Energiafgifter - Forbrugsregistrering - Opgørelse af nettoafgift af gas, el og varme og opgørelse af afgiftsindholdet i varme).  

Der vil ved en senere ajourføring ske den fornødne tilretning af Punktafgiftsvejledningen.

Eget forbrug § 6, stk. 1
Til den afgiftspligtige mængde skal endvidere medregnes virksomhedens eget forbrug af naturgas og bygas, herunder gas der er anvendt til de i momslovens § 42, stk. 1, nævnte formål (indehaverens privatforbrug, opvarmning af funktionærboliger mv.). Endvidere medregnes afgiftspligtige varer, der er anvendt til formål, der ikke vedrører omsætningen af varer og momspligtige ydelser.

Ved opgørelsen af den afgiftspligtige mængde kan virksomheden fradrage mængden af afgiftspligtige varer, som virksomheden har anvendt til formål, hvor der kan ske fradrag af afgiften efter lovens § 10. Det gælder fx naturgas, der er anvendt til procesformål, jf. lovens § 10, stk. 5. Se i øvrigt godtgørelsesreglerne i F.6.

Endelig skal naturgas og bygas, der er anvendt til motorbrændstof i virksomheden, medregnes i den afgiftspligtige mængde.

Virksomhedens afgiftspligtige leverancer i en måned omfatter de leverancer, for hvilke der i den pågældende måned er udstedt fakturaer, herunder acontoopkrævninger.

Dette indebærer, at alle fakturaer og acontoopkrævninger, der udstedes i en måned, skal medtages ved opgørelsen af de afgiftspligtige leverancer for den samme måned.

En eventuel forfaldsdato eller dato for sidste rettidige betaling kan ikke lægges til grund for opgørelsen af de afgiftspligtige leverancer.

Fakturadatoen skal dermed anvendes ved opgørelse af den afgiftspligtige mængde gas i relation til gasselskabets afregning af gasafgift og CO2-afgift.

I de følgende afsnit er reglerne for opgørelse af den afgiftspligtige mængde gas beskrevet på grundlag af en række af de faktureringsmetoder, som forsyningsselskaber almindeligvis anvender over for kunder. Reglerne anvendes i øvrigt også ved opgørelse af momstilsvaret; dette fremgår af Momsvejledningen.

Månedsafregnende kunderReglerne for opgørelse af den afgiftspligtige mængde ved månedsafregnende kunder, hvor der sker en slutafregning for hver måned, kan vises ved følgende eksempel:

En leverance i januar, for hvilken der udstedes en faktura i februar, skal medregnes ved opgørelse af den afgiftspligtige mængde for februar, hvor fristen for angivelse og betaling af afgifterne til told- og skatteforvaltningen er den 15. marts.

Acontoopkrævninger for hver enkelt acontoperiodeFor udstedte acontoopkrævninger, som sendes enkeltvis til kunder for hver acontoperiode, gælder der de samme opgørelsesregler som nævnt oven for ved månedsafregnende kunder.

Det betyder, at en acontoopkrævning, der udstedes i fx marts omfattende en 3 måneders acontoperiode (februar, marts og april), skal medregnes ved opgørelse af den afgiftspligtige mængde for marts.

Betaling via PBSVed betaling for leverancer via BetalingsService (PBS) anvender forsyningsselskaberne almindeligvis følgende 2 hovedsystemer:

  1. Kunden får tilsendt fakturaer - acontoopkrævninger for hver acontoperiode og en årsafregning (slutafregning) - fra selskabet og en betalingsoversigt fra PBS.
  2. Kunden får tilsendt en slutafregning fra selskabet og en betalingsoversigt fra PBS for slutafregningen - mens den løbende acontoopkrævning for hver acontoperiode sker via PBS.

Ad 1Hvis selskabet både udsteder acontoopkrævninger for hver acontoperiode og en slutafregning - hvoraf det fremgår, at betaling vil ske via PBS - er det fakturadatoen på de udstedte acontoopkrævninger og slutafregningen, der skal anvendes ved opgørelse af den afgiftspligtige mængde.

Datoen på betalingsoversigten fra PBS er dermed uden betydning i dette tilfælde.

Ad 2Hvis selskabet udsteder en slutafregning, er det fakturadatoen på slutafregningen, der skal anvendes ved opgørelse af den afgiftspligtige mængde. Det samme gælder i de tilfælde, hvor slutafregningen er slået sammen med første acontorate for det nye afregningsår.

For de øvrige acontorater anvendes betalingsoversigten fra PBS som faktura under forudsætning af, at betalingsoversigten indeholder de samme oplysninger, som kræves for en faktura. Det forudsætter endvidere, at hver fakturering/transaktion på en betalingsoversigt skal forsynes med en særskilt udstedelsesdato (fakturadato).

Denne dato skal også lægges til grund af momsregistrerede kunder for, hvornår acontoopkrævningen må medregnes ved opgørelse af fradragsberettiget energiafgift (og CO2-afgift).

En tidligere administrativ praksis med at bruge betalingsoversigtens datering (den 1. i måneden) som fakturadato ophørte med virkning fra den 1. december 1999.

Samlet udsendelse af acontoopkrævningerForsyningsselskaber, der udsender alle indbetalingskort samlet for alle acontoperioder i afregningsåret, skal som hovedregel medtage alle acontoopkrævningerne ved opgørelse af den afgiftspligtige mængde i den afgiftsperiode, hvori den samlede udsendelse af indbetalingskortene sker.

Hovedreglen kan dog fraviges, så selskabet kan forsyne indbetalingskortene med hver sin fakturadato, der herefter kan anvendes ved opgørelse af den afgiftspligtige mængde. Fakturadatoen skal ligge forud for en forfaldsdato og sidste rettidige indbetalingsdag. Det præciseres, at selskabet ikke må anvende en forfaldsdato eller anden dato end fakturadatoen ved opgørelsen.

Det er en betingelse, at det klart fremgår af indbetalingskortene, hvornår momsregistrerede gaskunder må medregne acontoopkrævningen ved opgørelse af fradragsberettiget energiafgift (og CO2-afgift). Der skal være fuldstændigt sammenfald mellem de to tidspunkter.

Ifølge lov nr. 443 af 10. juni 1997 har de regionale naturgasselskaber ret til et fradrag i afgiftsbetalingen.

Ordningen om bundfradraget havde første gang virkning for den afgiftsperiode, der begyndte den 1. september 1998. Ordningen gælder til den 31. december 2000.

Ifølge loven kan nedenstående selskaber for hver afgiftsperiode indtil videre fradrage 1/12 af følgende beløb i mio kr.:

 

1998

1999

2000

Hovedstadsregionens Naturgas I/S

644

648

651

Naturgas Sjælland I/S

200

201

202

Naturgas Fyn I/S 

106

106 

108 

Naturgas Syd I/S 

366

369 

372 

Naturgas Midt-Nord I/S 

372 

342 

324 

Fradraget foretages i afgiften (energiafgiften) af den afgiftspligtige mængde for hver afgiftsperiode, dvs. i energiafgiften af den gas, som naturgasselskabet skal angive og betale afgift af. Hvis bundfradraget er større end energiafgiften for den pågældende afgiftsperiode, og der dermed opstår et uudnyttet bundfradrag, kan dette udnyttes i andre afgiftsperioder indenfor samme kalenderår.

ReduktionBundfradraget reduceres forholdsmæssigt i perioden 1. september 1998 - 31. december 2000, hvis selskabets opgørelse af mængden af gas købt fra DONG Naturgas A/S (tidligere Dansk Naturgas A/S) på betingelser fastsat i aftale af 4. juni 1987 imellem DONG Naturgas og de regionale naturgasselskaber i et kalenderår er mindre end følgende i mio. Nm3:
 

Hovedstadsregionens Naturgas I/S797
Naturgas Sjælland I/S282
Naturgas Fyn I/S226
Naturgas Syd I/S646
Naturgas Midt-Nord I/S667

Med hensyn til hvilke mængder, der er omfattet af 4. juni-aftalen, bemærkes, at alene leverancer fra DONG Naturgas er omfattet af aftalen. I øjeblikket er DONG Naturgas eneste leverandør af naturgas til de regionale gasselskaber. En del af leverancerne fra DONG Naturgas er omfattet af 4. juni-aftalen og en anden del ikke. Så længe 4. juni-aftalen løber, vil de mængder, der er omfattet af aftalen, være den samlede leverance fra DONG Naturgas - dog højst de i loven anførte mængder.

Selskabet skal dermed foretage en årlig opgørelse af det faktiske køb af naturgas hos DONG Naturgas omfattet af 4. juni-aftalen.

Eksempler på beregning af den pct., hvormed bundfradraget skal reduceres, hvis det faktiske køb af gas hos DONG Naturgas omfattet af 4. juni-aftalen er mindre end den lovbestemte minimumsmængde for køb af gas hos DONG Naturgas:

Eksempel 1 (helår) 

Lovbestemt minimumsmængde200 mio. Nm3
÷ Faktisk køb af gas omfattet af 4. juni-aftalen190 mio. Nm3
  
Forskel10 mio. Nm3

Beregning af reduktion: 10 mio. Nm3/200 mio. Nm3 x 100 = 5 pct.

Bundfradraget for det pågældende kalenderår skal herefter reduceres med 5 pct.

Hvis naturgasselskabets beregning viser, at der skal foretages en reduktion af bundfradraget, skal dette ske i forbindelse med afgiftsangivelsen for december måned på følgende måde:

Eksempel 2 - helår (eksemplet illustrerer den situation, hvor reduktionen er mindre end det månedlige bundfradrag):

Årligt bundfradrag:

240 mio kr.

Månedligt bundfradrag: 240 mio. kr./12 =

20 mio kr.

Reduktion af bundfradrag:

5 pct.

  
Bundfradrag for december måned:

20 mio kr.

÷ bundfradrag: 5 pct. af 240 mio. kr. =

12 mio kr.

Reduceret bundfradrag for december:

8 mio kr.

Det beregnede bundfradrag på 8 mio. kr. fradrages herefter på sædvanlig måde i feltet "Bundfradrag i alt" på afgiftsangivelsen (blanket nr. 23.022).

Eksempel 3 - helår (Eksemplet illustrerer den situation, hvor reduktionen er større end månedligt bundfradrag):

Årligt bundfradrag:

240 mio kr.

Månedligt bundfradrag:

20 mio kr.

Reduktion af bundfradrag:

10 pct.

  
Bundfradrag for december måned:

20 mio kr.

÷ bundfradrag: 10 pct. af 240 mio. kr.

24 mio kr.

 

- 4 mio kr.

Det beregnede negative bundfradrag på 4 mio. kr. anføres i feltet "Bundfradrag i alt" i afgiftsangivelsen med plus som fortegn. Beløbet skal dermed tillægges det beregnede afgiftstilsvar i alt.

Hvis mængden af faktisk køb af gas omfattet af 4. juni-aftalen overstiger den lovbestemte minimumsmængde, skal der ikke ske nogen reduktion af bundfradraget.

§ 7 Stk. 1: Registrerede virksomheder kan ved opgørelse af den afgiftspligtige mængde foretage fradrag for:

  • naturgas og bygas eller varme fremstillet af gas, der leveres til en anden registreret virksomhed efter § 4,
  • naturgas og bygas, der leveres til udlandet,
  • naturgas og bygas, der fritages for afgift efter § 8.

Reglerne for punkterne 1 og 2 fremgår af A.7.1.2.

Stk. 2: Den mængde gas, der er anvendt til fremstilling af varme leveret til en anden registreret virksomhed, beregnes forholdsmæssigt.

--

Bestemmelsen "eller varme fremstillet af gas" og "stk. 2" er indsat ved lov nr. 462 af 9. juni 2004. Bestemmelserne er trådt i kraft den 1. september 2004, jf. bekendtgørelse nr. 807 af 12. juli 2004.   

§ 8, stk. 1Der er fritagelse for afgift for en registreret virksomheds leverancer af

  • gas til anden teknisk brug end motorbrændstof,
  • naturgas og bygas, der leveres til diplomater og internationale institutioner,
  • gas til brug om bord på skibe i udenrigsfart og fiskerfartøjer med en bruttotonnage på 5 t og derover eller en bruttoregistertonnage på 5 t og derover, dog bortset fra lystfartøjer.

Diplomater § 8, stk. 1, nr. 2Af praktiske hensyn administreres ordningen med fritagelse for afgift af naturgas og bygas, der leveres til diplomater og internationale institutioner, som en godtgørelsesordning. Det betyder, at bestemmelsen ikke direkte berører gasselskabernes opkrævning af afgift.

Repræsentationer mv. kan efter ansøgning til told- og skatteforvaltningen få godtgjort gasafgiften. Ved ansøgning bruges en særlig anmodningsblanket (23.006), der kan fås hos told- og skatteforvaltningen.

Fritagelsen for afgift gælder også for fjernvarme fremstillet på basis af naturgas. Diplomatiske repræsentationer, konsulater og her repræsenterede internationale organisationers kontorer kan således få godtgjort den indirekte naturgasafgiftsbelastning på den leverede fjernvarme på samme måde som leverancer af naturgas.

Godtgørelsen omfatter ikke leverancer til det til repræsentationen knyttede personales private forbrug, men kun forbrug vedr. repræsentationschefens bolig.

Elfremstilling og kraftvarme § 8, stk. 2Der ydes afgiftsfrihed for naturgas, der anvendes til fremstilling af elektricitet, når der skal betales elafgift af den fremstillede elektricitet efter elafgiftsloven.

Hvis der ikke betales elafgift af den fremstillede elektricitet, skal der i stedet betales afgift af den anvendte naturgas til elfremstilling efter motorbrændstofsatsen, som fra 1. januar 2005 er 284,2 øre pr. Nm3.

Der gælder forskellige regler for fordeling af energiforbruget mellem elproduktion og varmeproduktion i centrale kraftvarmeværker (værker omfattet af bilaget til naturgasafgiftsloven) og i decentrale kraftvarmeværker, herunder industrielle kraftvarmeværker. De nærmere regler herom fremgår af naturgasafgiftslovens § 8, stk. 2.

Reglerne for fordeling af brændsel mellem el- og varmefremstilling i naturgasafgiftslovens § 8, stk. 2, mineralolieafgiftslovens § 9, stk. 2 og kulafgiftslovens § 7, stk. 1 er parallelle. Tilsvarende gælder for CO2-afgiften af det anvendte brændsel, jf. CO2-afgiftslovens § 7, stk. 1.

Centrale kraftvarmeværker Reglerne for centrale kraftvarmeværker er senest ændret ved lov nr. 390 af 2. juni 1999, der trådte i kraft den 1. juli 1999. Ændringerne ved lov nr. 390 blev gennemført for at sikre hjemmel til fritagelse af brændsel til elproduktion efter elliberaliseringen.

Den 20. august 1998 blev der - på baggrund af den dagældende lovgivning - udstedt et TSS cirkulære 1998-20 (Cirkulære nr. 148 af 20. august 1998) om centrale kraftvarmeværkers opgørelse og fordeling af brændselsforbrug. I cirkulæret skete bl.a. en præcisering af placeringen af kraftvarmefordelen i afgiftsmæssig henseende. Endvidere blev der i cirkulæret angivet en udfyldende fortolkning om afgiftsbetalingen i en situation, hvor den producerede elektricitet blev afsat til udefra givne priser, - bl.a. om muligheden for at anvende et referenceværk.

Cirkulærets ordlyd er gengivet i F.2.5.

Landsretten - centrale kraftvarmeværker - kraftvarmefordelen Vestre Landsret afsagde den 7. marts 2002, jf. SKM2002.335.VLR, dom i en sag vedrørende den afgiftsmæssige betydning af de centrale kraftvarmeværkers deling af kraftvarmefordelen mellem el- og varmesiden og lovligheden af cirkulære nr. 148 af 20. august 1998, der præciserer fortolkningen af afgiftsreglerne i relation til spørgsmålet om kraftvarmefordelen. Landsretsdommen blev indbragt for Højesteret. Der henvises i øvrigt til F.2.5

Højesteret - centrale kraftvarmeværker - kraftvarmefordelen Højesteret afsagde den 19. februar 2004, jf. SKM2004.144.HR, dom i ovennævnte sag vedrørende de centrale kraftvarmeværkers deling af kraftvarmefordelen. Der henvises i øvrigt til F.2.5.

Decentrale og industrielle kraftvarmeværkerNaturgasafgiftsloven (§ 8, stk. 2), mineralolieafgiftsloven (§ 9, stk. 2) og kulafgiftslovens (§ 7, stk. 1) har fra 1. januar 1996 indeholdt 2 metoder til fordeling af brændsel mellem el- og varmefremstilling i decentrale og industrielle kraftvarmeværker.

Den ene metode omfatter en pro-rata-fordeling, hvorefter forbruget af brændsel til elfremstilling beregnes som forholdet mellem på den ene side energiindholdet i den fremstillede el og på den anden side summen af energiindholdet i den fremstillede el og den fremstillede mængde varme.

Med den anden metode har de decentrale og industrielle kraftvarmeværker kunnet beregne den andel af det samlede forbrug af brændsel, som er medgået til fremstilling af el, som forholdet mellem på den ene side energiindholdet i den fremstillede el divideret med 0,9 og på den anden side det totale energiindhold i de indfyrede brændsler.

Ved lov nr. 443 af 10. juni 1997, § 2, stk. 10, opnåede decentrale og industrielle kraftvarmeværker derudover mulighed for at fordele naturgas anvendt til el- og varmefremstilling som den tilsvarende fordeling, der følger af kontrakter indgået mellem gasleverandøren og kraftvarmeværket. Til fremstilling af el kunne der dog højst henregnes en gasmængde, der svarer til energiindholdet i den fremstillede el divideret med 0,835. Den pågældende ordning blev efterfølgende forlænget, jf. naturgasafgiftslovens § 31, stk. 5.

Reglerne for fordeling af brændsel mellem el- og varmefremstilling i decentrale og industrielle kraftvarmeværker er ændret pr. 1. juli 2002, se nedenfor LOV 393 - KRAFTVARME.

Afgiftsfri leverancer af naturgas Naturgasafgiftslovens § 8, stk. 2, giver mulighed for afgiftsfri leverancer af naturgas til elfremstilling fra et gasselskab registreret efter naturgasafgiftsloven til andre kraftvarmeværker end de, der er omfattet af bilaget til naturgasafgiftsloven. Bestemmelser indebærer, at naturgasselskabers leverancer af naturgas til decentrale og industrielle kraftvarmeværker til varmefremstilling skal ske med afgift.

Ordningen forudsætter, at der er indgået en nærmere aftale om administrationen af ordningen mellem naturgasselskabet og kraftvarmeværket.

Der skal være dokumentation for opgørelsesgrundlaget og for den foretagne opgørelse/fordeling af brændsel mellem el- og varmefremstilling hos både naturgasselskabet og hos kraftvarmeværket.

Lov 393 - KraftvarmeVed lov nr. 393 af 6. juni 2002 (ændret kraftvarmebeskatning, lettelser til erhvervslivet m.m.) er der sket en ændring af reglerne i naturgasafgiftslovens § 8, stk. 2, mineralolieafgiftslovens § 9, stk. 2 og kulafgiftslovens § 7, stk. 1 om afgiftsfritagelse for brændsel til elfremstilling i decentrale og industrielle kraftvarmeværker. Der skete endvidere en ændring af regler om tilskud til elproduktion, se F.9.

Decentrale og industrielle kraftvarmeværker kan herefter vælge at betale afgift af brændsel til varmefremstilling efter en af følgende 2 ny metoder:

1. Betale afgift af en brændselsmængde, der svarer til kraftvarmeproduktionen på værket delt med 1,25 (varmevirkningsgrad 1,25). Der kan dog højst opnås afgiftsfrihed for en brændselsmængde til elproduktion svarende til elproduktionen delt med 0,35.

2. Betale afgift af hele brændselsforbruget reduceret med en brændselsmængde, der svarer til elproduktionen delt med 0,65 (elvirkningsgrad 0,65).

De nye regler om fordeling af brændsel mellem el- og varmefremstilling er trådt i kraft den 1. juli 2002.

Varmevirkningsgrad 1,25 Værker, der anvender denne metode, skal beregne den andel, der er medgået til fremstilling af el, som det samlede forbrug af afgiftspligtige varer fratrukket en brøk, hvor tælleren består af varmen produceret på kraftvarmeanlægget, og hvor nævneren består af tallet 1,25.

Udtrykt på en anden måde skal der for hver GJ varme, der fremstilles i kraftvarmeanlægget - dvs. varme der fremstilles ved samproduktion af el og varme - betales afgift af 0,8 GJ brændsel. Denne metode kaldes også varmevirkningsgradsmetoden, v=1,25 (1/0,8=1,25).

Bestemmelsen indebærer, at der betales afgift af en brændselsmængde, der svarer til varmeproduktionen på værket delt med 1,25.

Værker, der anvender denne metode, kan dog højst opnå afgiftsfrihed for brændsel svarende til elproduktionen divideret med 0,35. Udtrykt på en anden måde kan der for hver kWh produceret el højst opnås afgiftsfrihed for en brændselsmængde på 2,857 kWh brændsel.

Elvirkningsgrad 0,65 Værker, der anvender denne metode, skal beregne fritagelsen som en brøk, hvor tælleren består af energiindholdet i den fremstillede mængde el divideret med 0,65, og hvor nævneren består af det totale energiindhold i de indfyrede brændsler. Metoden kaldes også elvirkningsgradsmetoden, e = 0,65.

Udtrykt på en anden måde, kan der for hver kWh el, der fremstilles i kraftvarmeanlægget, opnås afgiftsfrihed for en brændselsmængde på 1,538 kWh brændsel.

Bestemmelsen indebærer, at der betales afgift af hele brændselsforbruget reduceret med en brændselsmængde, der svarer til den fremstillede mængde el delt med 0,65.

Andre metoder til brændselsfordelingDe oprindelige 2 fordelingsmetoder (den såkaldte pro-rata-regel og elvirkningsgrad e = 0,90) er bibeholdt i både naturgasafgiftsloven, mineralolieafgiftsloven og kulafgiftsloven. 

Elvirkningsgradsmetoden på 0,65 har erstattet fordelingsreglen i naturgasafgiftslovens § 31, stk. 5. Fordelingsmetoden i § 31, stk. 5, er dermed bortfaldet pr. 1. juli 2002.

Valg af metode Kraftvarmeværkerne skal for hvert kalenderår vælge en af opgørelsesmetoderne, som skal anvendes ved fordeling af brændselsforbruget for et helt kalenderår.

Der er dermed kun mulighed for at skifte metode pr. 1. januar. Der kan således ikke længere skiftes mellem opgørelsesmetoderne i løbet af kalenderåret.

For perioden fra 1. juli 2002, dvs. fra det tidspunkt loven træder i kraft og til 31. december 2002 vælges en af metoderne, der skal anvendes resten af 2002.

Afgiftslempelse på fjernvarme 

Ny tekst start"Stk. 4. Momsregistrerede varmeproducenter, der leverer varme uden samtidig produktion af elektricitet til de kollektive fjernvarmenet, og som har kraftvarmekapacitet efter stk. 5, eller som den 1. oktober 2005 havde kraftvarmekapacitet efter stk. 5, samt værker omfattet af bilaget til lov om afgift af mineraloliepodukter m.v. kan få tilbagebetalt en del af afgiften af forbrug af afgiftspligtige varer anvendt til fremstilling af varme leveret til de samme kollektive fjernvarmenet, som kraftvarmekapaciteten vedrører. Den del af afgiften, der overstiger 45 kr. pr. GJ fjernvarme ab værk, tilbagebetales. Såfremt der ved fremstillingen af fjernvarme anvendes både afgiftspligtige varer efter denne lov og andre brændsler eller energikilder, nedsættes de 45 kr. pr. GJ fjernvarme forholdsmæssigt. Hvis virksomheden producerer både el og varme samtidig, er perioden for opgørelse af afgiften efter 1. og 2. pkt. døgnet. Ved samtidig produktion af elektricitet og varme kan reglerne i 1.-3. pkt. kun anvendes, hvis opgørelsesproceduren er godkendt af told- og skatteforvaltningen. Tilbagebetaling sker efter reglerne i stk. 3."Ny tekst slut

Ny tekst start"Stk. 5. Virksomheden har kraftvarmekapacitet, hvis 100 pct. af varmeleverancen i mindst 75 pct. af året kan dækkes af kraftvarmeenheden. Mindst 25 pct. af produktionen af elektricitet og varme i kraftvarmeenheden skal udgøres af elektricitet. Dette skal kunne dokumenteres på forlangende over for told- og skatteforvaltningen."Ny tekst slut

Ny tekst startBestemmelserne (afgiftslempelsen) skal godkendes af Europa-Kommissionen efter statsstøttereglerne. Skatteministeren sætter loven/lempelsen i kraft, når statsstøttegodkendelsen er modtaget, dog tidligst den 1. juli 2006. Der vil være sammenfald mellem ikrafttrædelsestidspunktet og virkningstidspunktet for lempelsen.Ny tekst slut   

Ny tekst startSKATs Hovedcenter vil udarbejde nærmere information mv. om lempelsen. Der vil endvidere blive udarbejdet nærmere regler om opgørelsesprocedurer, jf. stk. 4, næstsidste pkt.Ny tekst slut 

Godtgørelse § 8, stk. 4 Afgiften godtgøres af

  • varer, der anvendes til jernbane- og færgedrift og til erhvervsmæssig sejlads med andre fartøjer end de i stk. 1, nr. 3, nævnte bortset fra lystfartøjer, og
  • varer, der anvendes som motorbrændstof ved afprøvning af motorer til skibe i forbindelse med fremstilling af disse motorer.

Indførsel i brændstoftanke § 13, stk. 2Der skal ikke betales afgift af gas, der medbringes fra udlandet til brug i køretøjets og specialcontaineres normale brændstoftank som brændstof eller drivmiddel for køleanlæg o.l. under transporten.

Momsregistrerede
virksomheder
§ 11
Reglerne for godtgørelse af energiafgift af naturgas og bygas, som momsregistrerede virksomheder anvender til procesformål, fremgår af afsnittet om godtgørelse af energiafgift og CO2-afgift, se F.6.

Rutekørsel
§ 9, stk. 1
Der ydes endvidere godtgørelse af afgift (og CO2-afgift) af gas, der anvendes i personmotorkøretøjer, der med tilladelse efter lov om buskørsel anvendes til rutekørsel. Reglerne for afgiftsgodtgørelse er de samme som for svovlfattig diesel, der anvendes til rutekørsel. Disse regler er beskrevet i F.6.11.

§ 14
Foruden de regnskabs- og faktureringsregler, der fremgår af A.10, gælder følgende:

Registrerede virksomheder skal føre et regnskab, der kan danne grundlag for opgørelsen af den afgiftspligtige mængde særskilt for de forskellige afgiftssater for naturgas og bygas.

Centrale kraftvarmeværker skal derudover kunne redegøre for fordelingen af gasforbruget til henholdsvis elfremstilling og varmefremstilling.

Faktura
Fakturaer skal foruden oplysning om vareart mv. oplyse om leveringsstedet og den leverede mængde i kubikmeter.

Hvis udleveringen finder sted fra andre end registrerede virksomheder, skal leverandøren på forlangende udstede en faktura med samme indhold, som fra en registreret virksomhed, hvis modtageren er en momsregistreret virksomhed.

Oplysningspligt § 12, stk. 8
Virksomheder, der leverer naturgas og varme skal mindst en gang årligt give oplysning om afgiftens størrelse til brug for momsregistrerede virksomheder, der evt. kan få godtgjort afgiften, se F.6.

Afregning
§§ 15 og 17
Reglerne for afregning af afgift fremgår af A.11. Ved angivelse og betaling af afgift anvendes en angivelses- og indbetalingsblanket, blanket nr. 23.022.

Kontrol mv.
Reglerne for kontrol (§§ 19 - 20), efterbetalinger og skønsmæssige ansættelser, se A.12, straffebestemmelser (§§ 21 - 22), se A.13, og klagevejledning se A.14.

§ 28, stk. 1
Den, der overdrager, erhverver, tilegner sig eller anvender gas, hvoraf der ikke er betalt den afgift, der skulle være betalt, fx hvis naturgas afgiftsberigtiget som "Gas til anden anvendelse" sælges eller anvendes som motorbrændstof, kan told- og skatteforvaltningen kræve, at virksomheden betaler den korrekte afgift.

§ 28, stk. 3
Hvis gas, der efter § 8 er fritaget for afgift, anvendes til andet formål end det, hvortil den er bestemt, kan told- og skatteforvaltningen foretage bevillingsinddragelse, d.v.s. inddrage virksomhedens adgang til at indkøbe afgiftsfri gas.

Tidligere afgiftssatser Afgiftssatserne har inden for de seneste år tidligere udgjort:

Til anvendelse som motorbrændstof

Periode

Sats

1.1.1996-31.5.1999

231 øre pr. Nm3

1.6.1999-31.12.1999

236 øre pr. Nm3

1.1.2000-31.3.2001                     262 øre pr. Nm3
1.4.2002-31.12.2004

282 øre pr. Nm3

Til anden anvendelse

Periode

Sats

1.1.1996-30.6.1998

1 øre pr. Nm3

1.7.1998-31.8.1998

25 øre pr. Nm3

1.9.1998-31.12.1999

147 øre pr. Nm3

1.1.2000-31.12.2000

160 øre pr. Nm3

1.1.2001-31.12.2001                      196 øre pr. Nm3
1.1.2002-31.12.2004

202 øre pr. Nm3

Til varmefremstilling på H.C. Ørstedsværket og Svanemølleværket

Periode

Sats

1.9.1998-31.12.1999

53 øre pr. Nm3

1.1.2000-31.12.2000 *)

66 øre pr. Nm3

*) Fra 1.1.2001 gælder samme sats som for Til anden anvendelse.

Bygas

PeriodeSats
1.9.1998-31.12.199925 øre pr. Nm3
1.1.2000-31.12.200038 øre pr. Nm3
1.1.2001-31.12.200168 øre pr. Nm3
1.1.2002-31.12.200299 øre pr. Nm3
1.1.2003-31.12.2003125 øre pr. Nm3
1.1.2004-31.12.2004150 øre pr. Nm
1.1.2005-31.12.2005177,2 øre pr. Nm3