§ 8, stk. 1Der er fritagelse for afgift for en registreret virksomheds leverancer af

  • gas til anden teknisk brug end motorbrændstof,
  • naturgas og bygas, der leveres til diplomater og internationale institutioner,
  • gas til brug om bord på skibe i udenrigsfart og fiskerfartøjer med en bruttotonnage på 5 t og derover eller en bruttoregistertonnage på 5 t og derover, dog bortset fra lystfartøjer.

Diplomater § 8, stk. 1, nr. 2Af praktiske hensyn administreres ordningen med fritagelse for afgift af naturgas og bygas, der leveres til diplomater og internationale institutioner, som en godtgørelsesordning. Det betyder, at bestemmelsen ikke direkte berører gasselskabernes opkrævning af afgift.

Repræsentationer mv. kan efter ansøgning til told- og skatteforvaltningen få godtgjort gasafgiften. Ved ansøgning bruges en særlig anmodningsblanket (23.006), der kan fås hos told- og skatteforvaltningen.

Fritagelsen for afgift gælder også for fjernvarme fremstillet på basis af naturgas. Diplomatiske repræsentationer, konsulater og her repræsenterede internationale organisationers kontorer kan således få godtgjort den indirekte naturgasafgiftsbelastning på den leverede fjernvarme på samme måde som leverancer af naturgas.

Godtgørelsen omfatter ikke leverancer til det til repræsentationen knyttede personales private forbrug, men kun forbrug vedr. repræsentationschefens bolig.

Elfremstilling og kraftvarme § 8, stk. 2Der ydes afgiftsfrihed for naturgas, der anvendes til fremstilling af elektricitet, når der skal betales elafgift af den fremstillede elektricitet efter elafgiftsloven.

Hvis der ikke betales elafgift af den fremstillede elektricitet, skal der i stedet betales afgift af den anvendte naturgas til elfremstilling efter motorbrændstofsatsen, som fra 1. januar 2005 er 284,2 øre pr. Nm3.

Der gælder forskellige regler for fordeling af energiforbruget mellem elproduktion og varmeproduktion i centrale kraftvarmeværker (værker omfattet af bilaget til naturgasafgiftsloven) og i decentrale kraftvarmeværker, herunder industrielle kraftvarmeværker. De nærmere regler herom fremgår af naturgasafgiftslovens § 8, stk. 2.

Reglerne for fordeling af brændsel mellem el- og varmefremstilling i naturgasafgiftslovens § 8, stk. 2, mineralolieafgiftslovens § 9, stk. 2 og kulafgiftslovens § 7, stk. 1 er parallelle. Tilsvarende gælder for CO2-afgiften af det anvendte brændsel, jf. CO2-afgiftslovens § 7, stk. 1.

Centrale kraftvarmeværker Reglerne for centrale kraftvarmeværker er senest ændret ved lov nr. 390 af 2. juni 1999, der trådte i kraft den 1. juli 1999. Ændringerne ved lov nr. 390 blev gennemført for at sikre hjemmel til fritagelse af brændsel til elproduktion efter elliberaliseringen.

Den 20. august 1998 blev der - på baggrund af den dagældende lovgivning - udstedt et TSS cirkulære 1998-20 (Cirkulære nr. 148 af 20. august 1998) om centrale kraftvarmeværkers opgørelse og fordeling af brændselsforbrug. I cirkulæret skete bl.a. en præcisering af placeringen af kraftvarmefordelen i afgiftsmæssig henseende. Endvidere blev der i cirkulæret angivet en udfyldende fortolkning om afgiftsbetalingen i en situation, hvor den producerede elektricitet blev afsat til udefra givne priser, - bl.a. om muligheden for at anvende et referenceværk.

Cirkulærets ordlyd er gengivet i F.2.5.

Landsretten - centrale kraftvarmeværker - kraftvarmefordelen Vestre Landsret afsagde den 7. marts 2002, jf. SKM2002.335.VLR, dom i en sag vedrørende den afgiftsmæssige betydning af de centrale kraftvarmeværkers deling af kraftvarmefordelen mellem el- og varmesiden og lovligheden af cirkulære nr. 148 af 20. august 1998, der præciserer fortolkningen af afgiftsreglerne i relation til spørgsmålet om kraftvarmefordelen. Landsretsdommen blev indbragt for Højesteret. Der henvises i øvrigt til F.2.5

Højesteret - centrale kraftvarmeværker - kraftvarmefordelen Højesteret afsagde den 19. februar 2004, jf. SKM2004.144.HR, dom i ovennævnte sag vedrørende de centrale kraftvarmeværkers deling af kraftvarmefordelen. Der henvises i øvrigt til F.2.5.

Decentrale og industrielle kraftvarmeværkerNaturgasafgiftsloven (§ 8, stk. 2), mineralolieafgiftsloven (§ 9, stk. 2) og kulafgiftslovens (§ 7, stk. 1) har fra 1. januar 1996 indeholdt 2 metoder til fordeling af brændsel mellem el- og varmefremstilling i decentrale og industrielle kraftvarmeværker.

Den ene metode omfatter en pro-rata-fordeling, hvorefter forbruget af brændsel til elfremstilling beregnes som forholdet mellem på den ene side energiindholdet i den fremstillede el og på den anden side summen af energiindholdet i den fremstillede el og den fremstillede mængde varme.

Med den anden metode har de decentrale og industrielle kraftvarmeværker kunnet beregne den andel af det samlede forbrug af brændsel, som er medgået til fremstilling af el, som forholdet mellem på den ene side energiindholdet i den fremstillede el divideret med 0,9 og på den anden side det totale energiindhold i de indfyrede brændsler.

Ved lov nr. 443 af 10. juni 1997, § 2, stk. 10, opnåede decentrale og industrielle kraftvarmeværker derudover mulighed for at fordele naturgas anvendt til el- og varmefremstilling som den tilsvarende fordeling, der følger af kontrakter indgået mellem gasleverandøren og kraftvarmeværket. Til fremstilling af el kunne der dog højst henregnes en gasmængde, der svarer til energiindholdet i den fremstillede el divideret med 0,835. Den pågældende ordning blev efterfølgende forlænget, jf. naturgasafgiftslovens § 31, stk. 5.

Reglerne for fordeling af brændsel mellem el- og varmefremstilling i decentrale og industrielle kraftvarmeværker er ændret pr. 1. juli 2002, se nedenfor LOV 393 - KRAFTVARME.

Afgiftsfri leverancer af naturgas Naturgasafgiftslovens § 8, stk. 2, giver mulighed for afgiftsfri leverancer af naturgas til elfremstilling fra et gasselskab registreret efter naturgasafgiftsloven til andre kraftvarmeværker end de, der er omfattet af bilaget til naturgasafgiftsloven. Bestemmelser indebærer, at naturgasselskabers leverancer af naturgas til decentrale og industrielle kraftvarmeværker til varmefremstilling skal ske med afgift.

Ordningen forudsætter, at der er indgået en nærmere aftale om administrationen af ordningen mellem naturgasselskabet og kraftvarmeværket.

Der skal være dokumentation for opgørelsesgrundlaget og for den foretagne opgørelse/fordeling af brændsel mellem el- og varmefremstilling hos både naturgasselskabet og hos kraftvarmeværket.

Lov 393 - KraftvarmeVed lov nr. 393 af 6. juni 2002 (ændret kraftvarmebeskatning, lettelser til erhvervslivet m.m.) er der sket en ændring af reglerne i naturgasafgiftslovens § 8, stk. 2, mineralolieafgiftslovens § 9, stk. 2 og kulafgiftslovens § 7, stk. 1 om afgiftsfritagelse for brændsel til elfremstilling i decentrale og industrielle kraftvarmeværker. Der skete endvidere en ændring af regler om tilskud til elproduktion, se F.9.

Decentrale og industrielle kraftvarmeværker kan herefter vælge at betale afgift af brændsel til varmefremstilling efter en af følgende 2 ny metoder:

1. Betale afgift af en brændselsmængde, der svarer til kraftvarmeproduktionen på værket delt med 1,25 (varmevirkningsgrad 1,25). Der kan dog højst opnås afgiftsfrihed for en brændselsmængde til elproduktion svarende til elproduktionen delt med 0,35.

2. Betale afgift af hele brændselsforbruget reduceret med en brændselsmængde, der svarer til elproduktionen delt med 0,65 (elvirkningsgrad 0,65).

De nye regler om fordeling af brændsel mellem el- og varmefremstilling er trådt i kraft den 1. juli 2002.

Varmevirkningsgrad 1,25 Værker, der anvender denne metode, skal beregne den andel, der er medgået til fremstilling af el, som det samlede forbrug af afgiftspligtige varer fratrukket en brøk, hvor tælleren består af varmen produceret på kraftvarmeanlægget, og hvor nævneren består af tallet 1,25.

Udtrykt på en anden måde skal der for hver GJ varme, der fremstilles i kraftvarmeanlægget - dvs. varme der fremstilles ved samproduktion af el og varme - betales afgift af 0,8 GJ brændsel. Denne metode kaldes også varmevirkningsgradsmetoden, v=1,25 (1/0,8=1,25).

Bestemmelsen indebærer, at der betales afgift af en brændselsmængde, der svarer til varmeproduktionen på værket delt med 1,25.

Værker, der anvender denne metode, kan dog højst opnå afgiftsfrihed for brændsel svarende til elproduktionen divideret med 0,35. Udtrykt på en anden måde kan der for hver kWh produceret el højst opnås afgiftsfrihed for en brændselsmængde på 2,857 kWh brændsel.

Elvirkningsgrad 0,65 Værker, der anvender denne metode, skal beregne fritagelsen som en brøk, hvor tælleren består af energiindholdet i den fremstillede mængde el divideret med 0,65, og hvor nævneren består af det totale energiindhold i de indfyrede brændsler. Metoden kaldes også elvirkningsgradsmetoden, e = 0,65.

Udtrykt på en anden måde, kan der for hver kWh el, der fremstilles i kraftvarmeanlægget, opnås afgiftsfrihed for en brændselsmængde på 1,538 kWh brændsel.

Bestemmelsen indebærer, at der betales afgift af hele brændselsforbruget reduceret med en brændselsmængde, der svarer til den fremstillede mængde el delt med 0,65.

Andre metoder til brændselsfordelingDe oprindelige 2 fordelingsmetoder (den såkaldte pro-rata-regel og elvirkningsgrad e = 0,90) er bibeholdt i både naturgasafgiftsloven, mineralolieafgiftsloven og kulafgiftsloven. 

Elvirkningsgradsmetoden på 0,65 har erstattet fordelingsreglen i naturgasafgiftslovens § 31, stk. 5. Fordelingsmetoden i § 31, stk. 5, er dermed bortfaldet pr. 1. juli 2002.

Valg af metode Kraftvarmeværkerne skal for hvert kalenderår vælge en af opgørelsesmetoderne, som skal anvendes ved fordeling af brændselsforbruget for et helt kalenderår.

Der er dermed kun mulighed for at skifte metode pr. 1. januar. Der kan således ikke længere skiftes mellem opgørelsesmetoderne i løbet af kalenderåret.

For perioden fra 1. juli 2002, dvs. fra det tidspunkt loven træder i kraft og til 31. december 2002 vælges en af metoderne, der skal anvendes resten af 2002.

Afgiftslempelse på fjernvarme 

Ny tekst start"Stk. 4. Momsregistrerede varmeproducenter, der leverer varme uden samtidig produktion af elektricitet til de kollektive fjernvarmenet, og som har kraftvarmekapacitet efter stk. 5, eller som den 1. oktober 2005 havde kraftvarmekapacitet efter stk. 5, samt værker omfattet af bilaget til lov om afgift af mineraloliepodukter m.v. kan få tilbagebetalt en del af afgiften af forbrug af afgiftspligtige varer anvendt til fremstilling af varme leveret til de samme kollektive fjernvarmenet, som kraftvarmekapaciteten vedrører. Den del af afgiften, der overstiger 45 kr. pr. GJ fjernvarme ab værk, tilbagebetales. Såfremt der ved fremstillingen af fjernvarme anvendes både afgiftspligtige varer efter denne lov og andre brændsler eller energikilder, nedsættes de 45 kr. pr. GJ fjernvarme forholdsmæssigt. Hvis virksomheden producerer både el og varme samtidig, er perioden for opgørelse af afgiften efter 1. og 2. pkt. døgnet. Ved samtidig produktion af elektricitet og varme kan reglerne i 1.-3. pkt. kun anvendes, hvis opgørelsesproceduren er godkendt af told- og skatteforvaltningen. Tilbagebetaling sker efter reglerne i stk. 3."Ny tekst slut

Ny tekst start"Stk. 5. Virksomheden har kraftvarmekapacitet, hvis 100 pct. af varmeleverancen i mindst 75 pct. af året kan dækkes af kraftvarmeenheden. Mindst 25 pct. af produktionen af elektricitet og varme i kraftvarmeenheden skal udgøres af elektricitet. Dette skal kunne dokumenteres på forlangende over for told- og skatteforvaltningen."Ny tekst slut

Ny tekst startBestemmelserne (afgiftslempelsen) skal godkendes af Europa-Kommissionen efter statsstøttereglerne. Skatteministeren sætter loven/lempelsen i kraft, når statsstøttegodkendelsen er modtaget, dog tidligst den 1. juli 2006. Der vil være sammenfald mellem ikrafttrædelsestidspunktet og virkningstidspunktet for lempelsen.Ny tekst slut   

Ny tekst startSKATs Hovedcenter vil udarbejde nærmere information mv. om lempelsen. Der vil endvidere blive udarbejdet nærmere regler om opgørelsesprocedurer, jf. stk. 4, næstsidste pkt.Ny tekst slut 

Godtgørelse § 8, stk. 4 Afgiften godtgøres af

  • varer, der anvendes til jernbane- og færgedrift og til erhvervsmæssig sejlads med andre fartøjer end de i stk. 1, nr. 3, nævnte bortset fra lystfartøjer, og
  • varer, der anvendes som motorbrændstof ved afprøvning af motorer til skibe i forbindelse med fremstilling af disse motorer.

Indførsel i brændstoftanke § 13, stk. 2Der skal ikke betales afgift af gas, der medbringes fra udlandet til brug i køretøjets og specialcontaineres normale brændstoftank som brændstof eller drivmiddel for køleanlæg o.l. under transporten.