I nedenstående oversigt er nævnt de love, hvor der er sket ændringer i godtgørelsesreglerne efter 1. januar 1996:

  • Lov nr. 1220 af 27. december 1996 (Lempelse af raffinaderiers betaling af afgift, lempelse for vækstlys mv.)
  • Lov nr. 444 af 10. juni 1997 (Justering af rumvarmeafgiften)
  • Lov nr. 389 af 2. juni 1999 (eldistributionsbidrag mv.)
  • Lov nr. 963 af 20. december 1999 (Ændring af proceslisten og afgift af rumvarme)
  • Lov nr. 393 af 6. juni 2002 (Ændret kraftvarmebeskatning, lettelser til erhvervslivet m.m.)
  • Lov nr. 462 af 9. juni 2004 (Gennemførelse af Rådets direktiv 2003/96/EF af 27. oktober 2003 og forenklinger af energiafgifterne)
  • Lov nr. 464 af 9. juni 2004 (Tilpasninger af CO2-afgiften for det CO2-kvoteomfattede energiforbrug)
  • Lov nr. 1391 af 20. december 2004 (Nedsættelse af visse afgifter på virksomheders ressourceforbrug m.v.)
  • Ny tekst startLov nr. 1416 af 21. december 2005 (Lavere partikeludslip fra nye dieselbiler, afgiftsnedsættelse på overskudsvarme ....)Ny tekst slut
  • Ny tekst startLov nr. 1417 af 21. december 2005 (Afgiftslempelser på fjernvarme m.v. som led i udmøntning af finanslovsaftalen 2006, afgiftslempelse ...)Ny tekst slut 

Lov nr. 462Ved lov nr. 462 af 9. juni 2004 er der bl.a. sket en forenkling af administrationen for momsregistrerede virksomheder, der bruger energi til lette procesformål. Ændringerne trådte i kraft den 1. januar 2005.

Der er i hovedræk tale om følgende ændringer:

  • CO2-afgiftssatserne nedsættes med 10 pct.
  • Den hidtidige afgiftsgodtgørelse for momsregistrerede virksomheder på 10 pct. af CO2-afgiften af energi til lette procesformål ophæves.
  • Energiafgiftssatserne hæves med et beløb, som svarer til det, som CO2-afgiften nedsættes med.

Adgangen til godtgørelse af energiafgifter til procesformål er ikke ændret.

Godtgørelse af CO2-afgift for energi til tung proces nedsættes fra 75 pct. af CO2-afgiften til 13/18, svarende til 72,22 pct. af CO2-afgiften. Denne ændring har kun betydning for virksomheder med energiforbrug til tung proces.

Selv om godtgørelsesandelen nedsættes, så er virksomhedernes betaling af CO2-afgift den samme.

Oversigt over godtgørelsesprocenter for CO2-afgift:

CO2-afgift - procesformålGodtgørelse indtil 1. januar 2005 Godtgørelse pr. 1. januar 2005   
Let proces10 pct.0 pct.
Tung proces75 pct.13/18

For virksomheder, der har en procesaftale eller promsaftale om energieffektivisering med Energistyrelsen, ændres satsen for tilskud til CO2-afgift fra 22 pct. af CO2-afgiften til 11/45 af CO2-afgiften.

Tilskuddet for energiforbrug, der er omfattet af rumvarmeaftaler, er uændret 22 pct. af energi- og CO2-afgiften.

Lov nr. 464 Der er ved lov nr. 464 af 9. juni 2004 sket en tilpasning af CO2-afgiftsloven - som følge af indførelse af en CO2-kvoteordning, der omfatter visse, almindeligvis større momsregistrerede virksomheder, jf. lov nr. 493 af 9. juni 2004 om CO2-kvoter.

Ændringerne i CO2-afgiftsloven for de kvoteomfattede virksomheder er indsat som ny § 9a i CO2-afgiftsloven.

Ændringerne skal godkendes af Europa-Kommissionen. Skatteministeren udsteder en ikrafttrædelsesbekendtgørelse, når der foreligger en godkendelse. Dette var ikke sket ved redaktionens slutning. Ændringerne har virkning fra 1. januar 2005.

Ændringerne er nærmere beskrevet i følgende nyhedsbrev:

Nyhedsbrev af november 2004 (CO2-afgift - tilpasning af CO2-afgiftsloven til CO2-kvoteordningen).

Ændringerne vil blive indarbejdet i F.6.5.10 i forbindelse med en senere ajourføring af Punktafgiftsvejledningen, når ændringerne er trådt i kraft. 

lov nr. 1391Der er ved lov nr. 1391 af 20. december 2004 bl.a. sket en justering af CO2-afgiftslovens § 9a, stk. 1, der blev indsat ved lov nr. 464 af 9. juni 2004 (se ovenfor), således at virksomheder med et kraftvarmeværk/kedelcentral, der er udlagt som en selvstændig juridisk person/enhed, på visse betingelser kan opnå fuld godtgørelse af CO2-afgiften af forbruget af damp/varme, der leveres direkte fra den CO2-kvoteomfattede produktionsenhed (kraftvarmeværket/kedelcentralen).

Ændringen skal godkendes af Europa-Kommissionen. Skatteministeren udsteder en ikrafttrædelsesbekendtgørelse, når der foreligger en godkendelse. Dette var ikke sket ved redaktionens slutning. Ændringen har virkning fra 1. januar 2005.

Ændringen er nærmere beskrevet i følgende nyhedsbrev:

Nyhedsbrev af december 2004 (CO2-afgift - ændring i relation til CO2-kvoteordningen).    

Ændringerne vil blive indarbejdet i F.6.5.10 i forbindelse med en senere ajourføring af Punktafgiftsvejledningen, når ændringerne er trådt i kraft. 

Lov nr. 1417

  • Ny tekst startEnergiafgiften af elektricitet forhøjes med 0,1 øre pr. kWhNy tekst slut  
  • Ny tekst startCO2-afgiften af elektricitet nedsættes med 0,4 øre pr. kWhNy tekst slut
  • Ny tekst startGodtgørelse af CO2-afgift af elektricitet til tung proces ændres fra 13/18 til 61/86Ny tekst slut
  • Ny tekst startGodtgørelse af CO2-afgift af elektricitet til vækstlys ændres fra 75 pct. til 61/86Ny tekst slut
  • Ny tekst startTilskud til CO2-afgift af elektricitet omfattet af en procesaftale og promsaftale ændres fra 11/45 til 11/43Ny tekst slut.

Ny tekst startSkatteministeren sætter loven/ændringerne i kraft, når der foreligger en godkendelse fra Europa-Kommissionen, dog tidligst den 1. juli 2006. Der vil være sammenfald mellem ikrafttrædelsestidspunktet og virkningstidspunktet for ændringerne.Ny tekst slut