Forbrug af elektricitet kan almindeligvis anses for procesenergi, medmindre der er tale om forbrug af elektricitet i vandvarmere og varmepumper til opvarmning af brugsvand, elektriske radiatorer, strålevarmeanlæg, varmeblæsere, konvektionsovne, varmepumper og lignende anlæg, der anvendes til fremstilling af rumvarme, herunder varme, som leveres fra virksomheden, jf. elafgiftslovens § 11, stk. 3.

 Måling af elforbrug 
 Momsregistrerede producenter af varme, varmt vand og kulde, der leveres fra virksomheden, skal måle forbruget af elektricitet til nævnte formål.

For øvrige momsregistrerede virksomheder er hovedreglen, at elforbrug, omfattet af retten til delvis afgiftsgodtgørelse (produktion af rumvarme, varmt brugsvand og komfortkøling), skal opgøres ved måling.

Opgørelsen kan enten baseres på en måling af elforbrug omfattet af den delvise elafgiftsgodtgørelse, eller en måling af elforbrug til andre formål i virksomheden. 

Opgørelse af elforbrug efter andre metoder end måling 
Virksomheder, der ikke måler, kan i stedet vælge at opgøre forbruget omfattet af retten til delvis afgiftsgodtgørelse, ved at anvende en af følgende metoder:

  1. Den fremstillede mængde varme opgjort efter varmemåler, ganget med 1,1, og omregnet til kWh.
  2. Den installerede effekt ganget med 350 timer pr. måned.
  3. Den installerede effekt ganget med den faktisk målte driftstid.

Det er dog en betingelse, at virksomheden kan godtgøre overfor SKAT, at den herved ikke får en større godtgørelse af elafgift end ved direkte måling af elforbruget.

Denne betingelse indebærer bl.a., at virksomheder omfattet af elafgiftslovens bilag 1 (advokater, revisorer, forlystelsesvirksomheder mv.) som udgangspunkt skal opgøre den delvise afgiftsgodtgørelse på basis af en måling af elforbruget.

Se i øvrigt F.6.3.2F.6.4.1 og F.6.6.

Der er den 25. november 2011 offentliggjort et nyhedsbrev om ændringerne på SKATs hjemmeside med titlen Energiafgifter - ændrede regler for godtgørelse af energiafgifter fra 2012. 

Eksempel
Anvendelse af metode 2 kan illustreres ved følgende eksempel:

For en radiator med en effekt på fx 800 Watt beregnes forbruget ved at gange effekten med 350 timer således: 800 W x 350 timer = 280.000 Watt-timer = 280 kWh pr. måned.

Afgiften af 280 kWh skal opgøres for hver måned i året og herefter fradrages den elafgift, som virksomheden kan opnå godtgørelse for.

Virksomheden kan i stedet for at anvende en af ovennævnte metoder til opgørelse af elforbrug i vandvarmere, elradiatorer mv. vælge at måle forbruget af elektricitet til andre formål i virksomheden.

Fordeling af elforbrug mellem let proces og tung proces skal ligeledes baseres på en måling.

Reversible varmepumper
Reglerne for måling og fordeling af elforbrug i såkaldte reversible varmepumper er beskrevet nedenfor.

Reversible varmepumper er udformet således, at de kan køle om sommeren (let proces) og varme om vinteren (rumvarme). Det er de samme enheder, der bruges i begge tilfælde, man foretager blot en omkobling af rørforbindelserne, således at energistrømmen vendes. Fordelingsmæssigt opstår der et problem ved, at den energi, der anvendes til køling skal betragtes som anvendt til proces, hvorimod den energi, der tilføres en varmepumpe skal henregnes til rumvarme. Hvis varme/kølefladen tilmed sidder i et ventilationsanlæg, der tager friskluft ind vil der i mange tilfælde findes en supplerende varmekilde, der kan være en elpatron, eller en vandbaseret varmeflade.

Et anlæg kan typisk se ud som vist på vedhæftede skitse:

 

Visning af billede: test 1 laha

 

Fordeling af energiforbruget mellem rumvarme og proces kan foretages således:

Ventilatoren er proces.

Den supplerende varmeflade er rumvarme, og skal måles særskilt. Hvis det er en elpatron kan målingen foretages med en timetæller gange varmefladens kapacitet/effekt.

Kompressorens energiforbrug, som både er anvendt til køling og til opvarmning fordeles ved direkte måling af energiforbruget i de to driftsformer.

Fordelingen kan foretages ved at anvende en flertarifmåler med mindst to forskellige tariftællere. Ved hjælp af et styresignal kan man styre de to tariftællere, således at den ene tæller, når varmepumpen kører som køl, og den anden tæller, når varmepumpen kører som varme.

Der findes målere med op til fire uafhængige tælleværker. Det er det samme forbrug, der måles hele tiden, men forbruget bliver registreret på forskellige tællere afhængig af hvilken kombination, der er på indgangssignalerne.

Målerne anvendes hos alle forbrugere, der har flertarif afregning, og er derfor ikke en speciel enhed, men en normal lagervare hos forhandlerne. Når metoden anvendes skal man imidlertid sikre, at en simpel fejl (ledning der falder af) ikke medfører, at et forbrug der skulle registreres som rumvarme nu bliver registreret som proces. Dette kan sikres ved, at vælge fordelingen efter det der kaldes failing safe. Det vil sige, at en fejl bliver registreret enten som en fejl, eller ved at energiforbruget bliver registreret til den høje afgiftssats.

Eksempel
Eksempel på tilslutning af 4-tarif måler :

Aktiv tarifIndgang 1Indgang 2Anvendelse
Tarif 100Fejlmelding
Tarif 210Varme incl. varmepatron
Tarif 301Varme
Tarif 411Køl

Eksempel
Eksempel på tilslutning af 2-tarif måler:

 

Aktiv tarifIndgangAnvendelse
Tarif 10Varme
Tarif 21Køl

Der må kun anvendes målere, hvor tælleværkerne ikke kan nulstilles. Styringen af omkoblingen skal monteres/indbygges på en sådan måde, at den ikke uden særlige tekniske indgreb kan ændres eller gøres uvirksom.

Campingpladser og lystbådehavne
Elektricitet, der videresælges til anvendelse i campingvogne og lystbåde mv., der ikke ejes af campingpladsen eller lystbådehavnen, er ikke godtgørelsesberettiget, se F.6.2.3.

Videresalget af elektricitet skal som udgangspunkt dokumenteres ved direkte måling. I mange tilfælde vil måling af den samlede videresolgte mængde elektricitet kunne ske ved opsætning af bimåler på den eller de relevante grupper på campingpladsen eller lystbådehavnens eltavle. I nogle tilfælde vil disse eltavle-grupper dog også omfatte andre mindre forbrug på pladsen eller i havnen, eksempelvis belysning. Såfremt elnettets opbygning umuliggør en direkte måling af den videresolgte elektricitet, kan et sådant mindre godtgørelsesberettiget forbrug ansættes skønsmæssigt. Det forudsættes dog, at virksomheden kan sandsynliggøre størrelsen af det godtgørelsesberettigede elforbrug.

Landsskatteretten har i 2 kendelser (SKM2005.91.LSR) og (SKM2005.544.LSR) taget stilling til rækkevidden af, hvornår et elforbrug kan fastsættes skønsmæssigt.

Se SKM2007.562.VLR, om afgiftspligt af elforbrug i velfærdsbygninger og af pladsbelysning på campingplads, når det ikke godtgøres, hvilken del af det samlede elforbrug, der er forbrugt til godtgørelsesberettigede formål.

skat.dk er Skatteforvaltningens digitale indgang til selvbetjening og vejledning om skatter og afgifter