Energiafgifter
Godtgørelsen af energiafgifter skal nedsættes med et beløb i kr. pr. gigajoule (GJ) overskudsvarme, der anvendes i virksomheden til rumopvarmning eller varmt vand. For varme, der afsættes fx til et varmeforsyningsselskab, nedsættes godtgørelsen dog højst med en procentdel af det samlede vederlag for varmeleverancen. Ved det samlede vederlag forstås såvel det vederlag, som afregnes i forhold til den leverede mængde varme, som faste bidrag.

Den daværende Told- og Skattestyrelse har i 1999 udarbejdet et notat om overskudsvarme, der afsættes, se F.6.9.5.

For overskudsvarme, der afsættes, udgjorde nedsættelsen af godtgørelsen i perioden 1. januar 1996 - 31. december 1998 højst 42,5 pct. af vederlaget.

Oversigt over satsen for overskudsvarme udtrykt i kr. pr. GJ:

01.01.1996 - 31.12.1998 42,50 kr./GJ
01.01.1999 - 31.12.199947,50 kr./GJ
01.01.2000 - 31.12.200150,00 kr./GJ
01.01.2002 og fremover52,50 kr./GJ


Ved lov nr. 393 af 6. juni 2002 skete der med virkning fra 1. juli 2002 en nedsættelse af satsen for procesoverskudsvarme fra industriel kraftvarmeproduktion, hvormed godtgørelsen skal reduceres. Nedsættelsen var 52,50 kr. pr. GJ varme til 42,00 kr. pr. GJ varme. Bemærk, nedsættelsen er betinget af, at der er tale om overskudsvarme fra en produktionsproces, hvor varmen kommer fra en virksomheds eget "industrielle" kraftvarmeværk.

Oversigt over pct.-satsen for overskudsvarme, der afsættes:

01.01.1996 - 31.12.1998 42,5 pct. af vederlaget 
01.01.1999 - 31.12.200145,0 pct. af vederlaget
01.01.2002 og fremover47,5 pct. af vederlaget

Nedsættelsen er den samme for energiafgiften af olie, LPG-gas, kul og el. Om nedsættelsen for naturgas, se "Særligt for naturgas og bygas" under F.6.9.2.

Der skal ske måling af den mængde overskudsvarme, som der skal svares afgift af efter ovennævnte regler.

Lov nr. 1416

Ny tekst startNedsættelsen skal godkendes af Europa-Kommissionen efter statsstøttereglerne. Skatteministeren sætter loven/nedsættelsen i kraft, når statsstøttegodkendelsen er modtaget. Dette var ikke sket ved redaktionens slutning.Ny tekst slut

CO2-afgift
Efter samme regler som for energiafgiften nedsættes godtgørelsen af CO2-afgift af procesenergi, når der er tale om nyttiggjort overskudsvarme fra tung proces, jf. CO2-afgiftslovens § 9, stk. 4.

Nedsættelsen udgør 7,50 kr. pr. GJ varme.

Ved lov nr. 393 af 6. juni 2002 skete der med virkning fra 1. juli 2002 en nedsættelse af satsen for procesoverskudsvarme fra industriel kraftvarmeproduktion, hvormed godtgørelsen skal reduceres. Nedsættelsen var fra 7,50 kr. pr. GJ varme til 6,00 kr. pr. GJ varme. Bemærk, at nedsættelse er betinget af, at der er tale om overskudsvarme fra en produktionsproces, hvor varmen kommer fra en virksomheds eget "industrielle" kraftvarmeværk.

For varme, der afsættes, udgør nedsættelsen dog højst 7,5 pct. af det samlede vederlag for varmeleverancen. Se endvidere F.6.9.5.

Ved udnyttelse af overskudsvarme fra let proces, skal der ikke ske nedsættelse af godtgørelsen af CO2-afgift.