Forord
Afgift af cigaretter og røgtobak fremgår af lovbekendtgørelse nr. 635 af 21. august 1998 om tobaksafgifter med senere ændringer, se nedenstående oversigt. Om afgift af cigarer mv., se C.2.

Afgiften af cigaretter mv. blev indført i 1912. Den nuværende lov om afgift af tobaksvarer - lov nr. 1016 af 19. december 1992 - trådte i kraft den 1. januar 1993 og indeholder bl.a. en tilpasning til EUs bestemmelser, idet afgiften er omfattet af de harmoniserede punktafgifter, se E.A.1.8.

Der er i medfør af loven udstedt bekendtgørelse nr. 1408 af 4. december 2010 om definitioner af tobaksvarer, kredittid, administrative regler for virksomheder og varetransport til eller fra andre EU-lande efter lov om tobaksafgifter. I vejledningen omtales denne som bekendtgørelsen eller bek.

Lovændringer mv.Der er inden for de senere år sket følgende lovændringer mv.:

Lov nr. Dato Ændring

635

21.08.1998 Lovbekendtgørelse

380

02.06.1999 Myndigheders adgang til privat ejendom uden retskendelse

947

20.12.1999 Svigbekæmpende foranstaltninger mv.

165

15.03.2000 Opkrævningsloven

1029

22.11.2000 Afskaffelse af hæftestraf

1296

20.12.2000 Afgiftsforhøjelse for røgtobak
1059 17.12.2002 Regnskabsbestemmelser, skærpede bøder mv.

1063

17.12.2002 Nedsættelse af af afgiften af cigaretter mv.
962 02.12.2003 Afskaffelse af 24-timers-reglen (konsekvensændringer)
1392 20.12.2004 Afgiftsforhøjelse for cigaretter
325 18.05.2005 Indsats mod skatte- og afgiftsunddragelse
424 06.06.2005 Ændring af forfaldstidspunkt for cigaretter og røgtobak
428 06.06.2005 Konsekvensændringer som følge af kommunalreformen
408 08.05.2006 Lov om ændring af forskellige skatte- og afgiftslove (Indsats mod skatte- og afgiftsunddragelse - Fairplay II
509 07.06.2006

Lettelse af administrative byrder

524 12.06.2009 Skattereform, Forårspakke 2.0
1385 21.12.2009 Gennemførelse af EU-cirkulationsdirektiv 2008/118
626 11.06.2010 Afgiftsforhøjelse for cigaretter og røgtobak
722 25.06.2010 Nyaffattelse af fritagelsesbestemmelser
1361 08.12.2010 Nyaffattelse af EU-note, reference til almene definitioner af røgtobak
626 14.06.2011 Ændring af kredittid ved køb af stempelmærker til cigaretter og røgtobak *)
Ny tekst start1383Ny tekst slut 28.12.2011 Ny tekst startÆndring af afgiftsstrukturen og afgiftsforhøjelserNy tekst slut
Ny tekst start278Ny tekst slut 27.03.2012 Ny tekst startPakkestørrelse for cigaretpakkerNy tekst slut

*) Kredittiden ved køb af stempelmærker i lovens § 5, stk. 1, ændres med virkning fra og med den 17. oktober 2011 til 1 måned for cigaretter og til 1 måned og 25 dage for røgtobak. Se nærmere i SKATs nyhedsbrev af 20. juni 2011 om ændring af kredittider i tobaksafgiftsloven fra 17. oktober 2011

 

Afgiftspligten efter tobaksafgiftsloven omfatter cigaretter og røgtobak samt cigarer, cerutter og cigarillos. Der er udarbejdet et særskilt afsnit om afgift af cigarer, cerutter og cigarillos, se C.2.

Der er endvidere udarbejdet et afsnit om afgift af cigaretpapir, skrå og snus, som er omfattet af afgiftspligten efter lov om forskellige forbrugsafgifter, se C.3.

Som følge af implementeringen af Rådets direktiv 2010/12/EU ved lov nr. 1361 af 8. december 2010 er visse definitioner i afgiftsreglerne vedrørende cigaretter og røgtobak ændret.

Cigaretter
§ 1 og bek. §§ 1 og 4 Cigaretter er

  • tobaksruller (med omslag af tyndt papir), der kan ryges, som de er, og som ikke er cigarer, cerutter eller cigarillos
  • tobaksruller, der ved en simpel, ikke-industriel behandling skydes ind i cigaretpapirhylstre
  • tobaksruller, der ved en simpel, ikke-industriel behandling omvikles med cigaretpapirblade.

Varer, der helt eller delvis består af andre stoffer end tobak, men som i øvrigt opfylder de for cigaretter nævnte kriterier, beskattes som cigaretter, fx tobaksfri cigaretter fremstillet af kakaobønner.

Tobaks- og nikotinfri cigaretter fremstillet af coltsfoot- og mintblade til brug ved tobaksafvænning, og som udelukkende anvendes til formålet, er fritaget for afgift (TfS 1993, 113).

Cigaretter, der uden filter og mundstykke har en længde på over 8 cm, men højst  11 cm betragtes som to cigaretter. Cigaretter, der har en længde på over 11 cm, men højst 14 cm betragtes som tre cigaretter, og så fremdeles.

Røgtobak (pibetobak)
§ 1 og bek. §§ 2-4Røgtobak, der anvendes fx i piber og til fremstilling af cigaretter, defineres som:

Groftsskåret tobak

  • tobak, der er skåret, revet, spundet eller udpresset i plader, og som kan ryges uden yderligere industriel forarbejdning, eller
  • tobaksaffald, der er pakket med henblik på detailsalg, som ikke er cigaretter, cigarer, cerutter eller cigarillos, og som kan ryges. Ved tobaksaffald forstås rester af tobaksblade samt biprodukter, der hidrører fra tobaksforarbejdning eller fremstilling af tobaksvarer.

Fintskåret tobak

  • røgtobak, hvor mere end 25 pct. af vægten af tobakspartiklerne har en snitbredde på mindre end 1,5 mm, eller
  • røgtobak, hvor mere end 25 pct. af vægten af tobakspartiklerne har en snitbredde på 1,5 mm og derover, og hvis den er solgt eller bestemt til at blive solgt til rulning af cigaretter.

Tobak, der er skåret, spundet eller presset i kager, og som kan benyttes både som røgtobak og som skrå, skal beskattes som røgtobak.

Varer, der helt eller delvis består af andre stoffer end tobak, men som i øvrigt opfylder de for røgtobak nævnte kriterier, beskattes som røgtobak. Det gælder fx 

  • "cigarpapir", der er en blanding af papir og tobak, og som bruges til fremstilling/rulning af cigarer, jf. SKM2004.254.lsr
  • "vandpibetobak", der er en blanding af tobak, sirup og aromastoffer mv.

Råtobak
§ 30, stk. 1 Import af og handel med råtobak må kun foretages af virksomheder, der er autoriseret hos SKAT for fremstilling af afgiftspligtige varer (tobaksvarer), se C.1.3

Cigaretter § 1, stk. 1

Afgiftsværdi § 28, stk. 1-3

Afgiftsværdien for cigaretter - den værdi, som afgiften skal beregnes af - er varens højeste detailpris inkl. tobaksafgiften og moms.

Detailprisen er varens pris ved salg til forbruger, inkl. prisen for pakninger, gaveæsker og sortimentsæsker, hvori varen sælges.

Detailprisen fastsættes af fremstillingsvirksomheden i EU eller dennes repræsentant for hvert enkelt EU-land. For varer fra tredjelande fastsættes detailprisen af importøren. Foreligger der ikke en almindelig detailpris, beskattes varen på grundlag af en af SKAT skønnet detailpris.

Restaurationer

Cigaretter, der udleveres i restaurationer mv., hvor serveringspersonalet aflønnes efter reglerne om betjeningsafgift, kan dog sælges til en højere pris end den, der er anført på stempelmærket, og som svarer til tillæg af betjeningsafgift, ferietillæg af betjeningsafgiften og moms af disse beløb.

Fastpris

Virksomheder, der er autoriseret eller registreret for fremstilling eller modtagelse af cigaretter og røgtobak, skal håndhæve, at disse varer i detailhandlen ikke sælges til en anden pris end stempelmærkeprisen. Det følger af lov nr. 938 af 27. december 1991 om faste priser på tobaksvarer.

Røgtobak § 1, stk. 1-2

Afgiften er:

RøgtobakFra 1. april 2012 til 31. december 2013Fra 1. januar 2014
Groftskåret røgtobak
Finskåret røgtobak

Tidligere afgiftssatser

Afgiften af cigaretter og røgtobak har tidligere udgjort:

Cigaretter
01.04.1986-30.09.2003: 60,68 øre pr. stk. + 21,22 pct.
01.10.2003-08.01.2005: 48,92 øre pr. stk. + 21,22 pct.
09.01.2005-31.12.2009: 63,66 øre pr. stk. + 13,61 pct.
01.01.2010-01.07.2010: 62,98 øre pr. stk. + 20,80 pct.

Røgtobak
01.01.1996-31.12.2000: Pladetobak mv. 350 kr. pr. kg - Anden røgtobak 400 kr. pr. kg.
01.01.2001-31.12.2009: Pladetobak mv. 402,50 kr. pr. kg - Anden røgtobak 452,50 kr. pr. kg.
01.01.2010-01.07.2010: Pladetobak mv. 522,50 kr. pr. kg - Anden røgtobak 572,50 kr. pr. kg.

Virksomheder autoriseres som oplagshaver efter nedenstående regler. De generelle regler om autorisation og registrering, se E.A.1.4.1. Ved anmeldelse til registrering bruges blanket nr.22.046. Blanketten kan hentes på http://www.webreg-portal.dk/home.asp eller fås ved henvendelse til Erhvervs- og Selskabsstyrelsen.

Virksomheder, der fremstiller cigaretter og røgtobak her i landet, og virksomheder, der modtager cigaretter og røgtobak mv. fra udlandet, herunder fra EU-lande, skal autoriseres som oplagshaver ved anmeldelse hos Erhvervs- og Selskabsstyrelsen.

Registreringspligtig fremstillingsvirksomhed omfatter både fremstillingen i alle dens forskellige led og blot færdiggørelsen af varerne, herunder pakning af varerne i detailsalgspakning.

Virksomheder, der er autoriseret for fremstilling af cigaretter og røgtobak, kan få tilladelse til fra udlandet, herunder EU-lande, eller fra andre fremstillingsvirksomheder at modtage upakkede varer.

Virksomheder, der er autoriseret  for at modtage cigaretter og røgtobak fra udlandet, kan kun modtage færdigpakkede varer fra udlandet i ubeskattet stand.

Lokaler
§ 20 og bek. § 9
Inden autorisation kan finde sted, skal virksomhedens lokaler godkendes af SKAT, se E.A.1.4.1

Råtobak og ubeskattede varer må ikke opbevares uden for de godkendte lokaler. Evt. detailsalg af afgiftspligtige varer skal ske fra et særskilt lokale.

Sikkerhedsstillelse
§ 9, stk 5, og bek. §§ 14 - 15
Hvis virksomheden leverer ubeskattede varer til virksomheder her i landet eller i andre EU-lande eller udfører varer til tredjelande via et andet EU-land, skal virksomheden stille sikkerhed for betaling af afgiften, se E.A.1.5.

Oplagshavere, der er autoriseret i et andet EU-land, og som leverer varer her til landet, kan udnævne en fiskal repræsentant til at forestå afgiftsbetalingen. Repræsentanten, som skal være en person, der er bosiddende her i landet, eller en virksomhed, der har forretningssted her i landet, skal autoriseres eller registreres hos Erhvervs- og Selskabsstyrelsen og stille sikkerhed for skyldige afgifter.

Virksomheder, der driver postordresalg e.l. fra andre EU-lande til kunder i Danmark, skal hos Erhvervs- og Selskabsstyrelsen autoriseres som oplagshaver eller registreres som varemodtager og stille sikkerhed, se E.A.1.4.1.

En virksomhed, institution eller person, der som led i udøvelsen af sit erhverv kun lejlighedsvist modtager varer fra udlandet, skal inden vareafsendelsen fra udlandet registreres som midlertidigt registreret varemodtager hos SKAT, anmelde varetransporten og indbetale afgiften til SKAT.

SKAT kan fastsætte, at registreringen alene skal gælde for en nærmere bestemt mængde varer, eventuelt en enkelt transport, en enkelt leverandør eller en nærmere bestemt periode. Se lovens § 10, stk. 1, og bek. § 10.

Pakninger § 3, stk. 1

Cigaretter og røgtobak er underkastet pakningstvang, dvs. at varerne ved udleveringen fra fremstillingsvirksomhedens godkendte lokaler eller ved modtagelsen fra udlandet skal være pakket i fuldstændigt lukkede pakninger. Der kan dog ske overførsel mellem fremstillingsvirksomheder af upakkede varer. Fremstillingsvirksomheder kan endvidere modtage upakkede varer fra udlandet.

For at en pakning kan anses for fuldstændig lukket, skal den omslutte indholdet helt. En cigaretpakning, der foroven er lukket alene med ikke-tilklistret stanniol, anses for fuldstændig lukket, hvis stempelmærket anbringes hen over åbningen i stanniolpapiret.

Mærkning § 3, stk. 2

Pakningerne skal ved udlevering fra virksomheden på tydelig og letlæselig måde - enten ved påtryk på selve emballagen eller på stempelmærket - indeholde oplysning om virksomhedens eller fremstillerens navn og hjemsted, vareart og mængde samt varens detailpris inkl. tobaksafgift og moms.

Oplysning om vareart og mængde (for cigaretter: stykantallet, for røgtobak: vægten) vil være påtrykt stempelmærket ved udleveringen fra SKAT. Herudover er der for cigaretter oplysningen om varens detailpris.

Disse påtryk betyder, at lovens krav om vareart, mængde og detailpris vil være opfyldt ved påsætningen af stempelmærket. Kravene til mærkning på emballagen er derfor i praksis begrænset til at omfatte virksomhedens eller fremstillerens navn og hjemsted.

SKAT kan tillade, at der i stedet for oplysningen om virksomhedens eller fremstillerens navn og hjemsted anvendes navn og hjemsted for en forhandler eller et anonymitetsmærke.

Pakkestørrelse for cigaretter § 3, stk. 3

Fra den 1. april 2012 skal pakker med cigaretter som minimum indeholde 20 styk cigaretter. Se lov nr. 278 af 27. marts 2012 om ændring af tobaksafgiftsloven (Fastsættelse af minimumsantal af cigaretter i cigaretpakker) og nyhedsbrev af 23. marts 2012.

Pibetobak

Ved markedsføring af groftskåret røgtobak (pibetobak) må der ikke under nogen form - hverken på selve pakningen eller i reklamer for tobakken - gives indtryk af, at tobakken kan anvendes til fremstilling af cigaretter. Det skal således utvetydigt fremgå af markedsføringen, at der er tale om røgtobak (pibetobak).

Sundhedsadvarsel

Til orientering kan oplyses at tobaksvarepakker skal være forsynet med sundhedsadvarsel, jf. lov fra Ministeriet for Sundhed og Forebyggelse, lovbekendtgørelse nr. 1022 af 21. oktober 2008 om fremstilling, præsentation og salg af tobaksvarer. Det fremgår bl.a. af loven, at alle tobaksvarepakninger skal være forsynet med følgende generelle advarsler: "Rygning kan dræbe" eller "Rygning er yderst skadelig for dig og dine omgivelser".

Stempelmærker
§ 2, stk. 1, og § 6, stk. 1
Som led i beskatningen af cigaretter og røgtobak skal pakningen forsynes med et stempelmærke, som leveres af SKAT.

Se nærmere i SKAT's nyhedsbrev af 25. november 2009 om "Bestilling af stempelmærker, banderoler og prismærker før julen 2009"

Pakninger til cigaretter skal ved fremstillingen eller senest ved modtagelsen fra udlandet forsynes med et stempelmærke, medmindre varerne skal udføres eller overføres ubeskattet til en anden autoriseret fremstillingsvirksomhed.

Pakninger til røgtobak skal forsynes med stempelmærke senest en måned efter varens modtagelse eller pakning. 

Ikke-autoriserede virksomheder § 4
Handlende må i deres virksomhed kun modtage eller opbevare varerne, når de er pakket i forskriftsmæssigt lukkede pakninger, som er forsynet med stempelmærke. Enkeltsalg og salg i løs vægt af de pågældende varer er forbudt.

Stempelmærkets udformning
Stempelmærkerne leveres i format 25 x 44 mm/ark á 60 stk. og i format 19 x 45 mm/ark á 80 stk. Stempelmærker til 10 stk. cigaretter i hardboks og til røgtobak kan leveres i format 22,65 x 40 mm/ark á 60 stk.

Aflange stempelmærker
Røgtobak kan som noget nyt forsynes med aflange selvklæbende stempelmærker med størrelsen 13x85 mm. Se nærmere i SKAT's nyhedsbrev af 3. november 2009 om "Tobaksafgift - cigaretter og røgtobak - afgiftsforhøjelse fra 1. januar 2010"

Mærkerne er ved udleveringen påtrykt "Danmark" og "Tobaksafgift betalt" samt følgende individuelle påtryk:

Cigaretter: Betegnelsen "Cigaretter" samt antal, detailpris og afgiftskode

Røgtobak: Betegnelsen "Pibetobak" eller "Finskåren røgtobak" og vægten i gram samt afgiftskode.

Det er tilladt virksomheden at forsyne mærkerne med bl.a. datomærkning.

Se flere oplysninger om stempelmærkernes udseende i SKATs nyhedsbrev af september 2007, Tobaksafgift - stempelmærkerne ændrer udseende.

Anskaffelse
Efter oplysninger fra Tobaksindustrien og enkeltvirksomheder udarbejder SKAT én gang i kvartalet en prognose over det forventede forbrug af stempelmærker. På dette grundlag fremstilles mærkerne for et kvartal ad gangen.

Ved bestilling af mærker bruges for

  • cigaretter bestillingsseddel nr. 29.022 (format 25 x 44 mm) og nr. 29.048 (format 19 x 45).
  • røgtobak bestillingsseddel nr. 29.003 (mærkets format skal angives).
  • aflange selvklæbende stempelmærker cigaretter/røgtobak (format 13 x 85 mm), bestillingsseddel nr. 29.061.

Bestillingssedlerne fås elektronisk eller ved henvendelse til SKAT. Leveringstiden for mærkerne er ca. 3 dage, dog 10 dage for de aflange selvklæbende stempelmærker. Følgende e-mailadresse kan anvendes ved elektronisk bestilling: tobakogspiritus.banderolebestilling@skat.dk

Mærkerne sendes til virksomheden pr. post. Der kan træffes aftale med SKAT om anden leveringsmåde.

Påsætning
Stempelmærkerne skal påsættes pakningerne på en sådan måde, at de ikke kan løsnes uden at blive ødelagt.

På pakninger, der er forsynet med et omslag af cellofan e.l. uden om den egentlige emballage, skal mærket anbringes under dette omslag. På varer, der modtages fra udlandet med cellofanomslag, kan mærket dog anbringes på det ydre omslag.

Cigaretmærker skal som hovedregel anbringes på pakningerne over det sted, hvor pakningen sædvanligvis åbnes. På pakninger af hard box-typen, dvs. papæsker med låg, kan mærket dog anbringes på pakningens bagside.

Mærker til røgtobak kan valgfrit anbringes på pakningens bund, låg eller side.

SKAT kan efter ansøgning tillade, at tobaksvarer, der er bestemt til gratis udlevering som smagsprøver, pakkes i engrospakninger e.l., som derefter forsynes med mærker svarende til det samlede indhold af tobak. Det er en betingelse, at smagsprøverne er pakket i mindre pakninger, der i størrelse adskiller sig væsentligt fra den normale salgsemballage. Tilladelsen er i øvrigt betinget af, at mærket anbringes således, at engrospakningen kun kan åbnes samtidig med, at mærket brydes.

Kassering
Før udleveringen fra virksomheden skal der ske en kassering af stempelmærkerne. Kasseringen foretages ved påtrykning (påstempling) af virksomhedens navn eller anonymitetsmærke i et af de ledige felter på mærket. Virksomhedens anonymitetsmærke skal forud godkendes af SKAT.

SKAT kan efter ansøgning tillade, at påtrykning af kassationskode sker hos producenten af mærkerne.

Stempling i udlandet
Virksomheden kan efter ansøgning til SKAT få tilladelse til stempling på produktionsstedet i udlandet, herunder i Københavns Frihavn.

Tilladelsen vil bl.a. være betinget af

  • at virksomheden i stempelmærkeregnskabet gør rede for indkøb og anvendelse af mærkerne
  • at der ved hver forsendelse til udlandet udfærdiges en skriftlig anmeldelse i 2 eksemplarer med oplysninger om antallet af udførte mærker for hver vareart (påtryk) samt navn og hjemsted på den udenlandske modtager af mærkerne. Det ene eksemplar afgives til told- og skatteforvaltningen, medens det andet vedlægges stempelmærkeregnskabet.
  • at kasseringen af mærker skal ske efter de almindelige regler og være foretaget før indførslen.
  • at ledsagedokument/fortoldningsangivelse indeholder oplysning om, at varerne er forsynet med dansk stempelmærke.

Makulering
§ 6, stk. 2
 I forbindelse med godtgørelse af betalingen for stempelmærker (herunder ved efterstempling) skal mærkerne makuleres eller på anden måde annulleres. Ikke-anvendte mærker afleveres dog til SKAT.

Virksomheden skal sende SKAT en fortegnelse med specificerede oplysninger om mærkerne og det ønskede tidspunkt for makuleringen/annulleringen. Makuleringen kan foregå som en tilintetgørelse af pakningen med påsiddende mærke. Annulleringen kan foregå ved, at mærket på tydelig måde overstemples "Ugyldig".

Når virksomheden anmoder om godtgørelse for ikke-anvendte mærker, skal den sammen med mærkerne afgive en specificeret fortegnelse over mærkerne til SKAT.

Afgiften af cigaretter og røgtobak, der udleveres til forbrug, betales via køb af stempelmærker, se C.1.5 om stempelmærker og C.1.8 om afregning af afgift. 

Skatterådet kunne i et bindende svar af 18. maj 2011, SKM2011.341.SR, ikke bekræfte, at cigaretter og røgtobak anses som overgået til forbrug på det tidspunkt, hvor pakker påsat stempelmærker (banderoleret) oplagres på virksomhedens beskattede lager, selv om cigaretterne og røgtobakken fortsat er virksomhedens ejendom, og det beskattede lager befinder sig på samme adresse som, men fysisk adskilt fra, selskabets ubeskattede lager.

§ 29
Virksomheden kan levere varer ubeskattet efter de generelle regler i E.A.1.7 

Herudover gælder bl.a.:

Til virksomhed i
Danmark
§ 29, stk. 1, nr. 1
Cigaretter og røgtobak kan i upakket stand overføres ubeskattet til andre autoriserede fremstillingsvirksomheder i Danmark. Fremstillingsvirksomheder kan efter ansøgning få tilladelse til ubeskattet at overføre færdigpakkede varer, som er bestemt til eksport, til en anden autoriseret fremstillingsvirksomhed.

Til virksomheder i
andre EU-lande
§ 29, stk. 1, nr. 2
Cigaretter og røgtobak kan leveres i upakket og pakket stand til virksomheder i andre EU-lande, der er berettiget til at modtage disse uden afgift.

Prøver
Fremstillingsvirksomheder kan ubeskattet udtage cigaretter og røgtobak, hvis det alene er i den hensigt at prøve varens beskaffenhed. Prøverne skal opføres på en særlig fortegnelse med en specifikation af varerne. Varer, der udleveres som handelsprøver (smagsprøver mv.), skal beskattes.

Tyveri o.l.
§ 29, stk. 1, nr. 4
Der kan ikke gives afgiftsfritagelse for cigaretter og røgtobak, der er gået tabt (forsvundet) ved tyveri, herunder indbrudstyveri/røveri, jf. SKM2002.149.HR.

Stempelmærker
§ 6, stk. 2
Den autoriserede virksomhed kan efter ansøgning få godtgjort værdien af stempelmærker i følgende tilfælde:

Ikke-anvendte stempelmærker
1. Ikke-anvendte stempelmærker, der er beskadigede, eller på anden måde er blevet uanvendelige for virksomheden, fx ved omlægning af produktionen, kan godtgøres virksomheden.

Godtgørelsen af beskadigede stempelmærker er betinget af, at mærkerne trods beskadigelsen uden tvivl kan identificeres.

Virksomheden må indlevere stempelmærkerne til SKAT sammen med en ansøgning, som skal indeholde en specificeret angivelse af de mærker, der ønskes godtgjort, samt oplysning om grunden til, at der ønskes godtgørelse.

Se i øvrig SKAT's nyhedsbrev om "Tobaksafgift - cigaretter og røgtobak - afgiftsforhøjelse fra 1. januar 2010" vedrørende godtgørelse, som følge af, at der fra 1. januar 2010 skal benyttes nye stempelmærker, som følge af afgiftsforhøjelsen.

Anvendte stempelmærker
2. Anvendte stempelmærker for varer, som findes på virksomhedens lager. Det gælder også varer, der er returneret til virksomheden.

Virksomheden skal sende en ansøgning til SKAT med specificerede oplysninger om varerne og de anvendte stempelmærker.

Godtgørelsen er betinget af, at pakningernes indhold af tobaksvarer tilintetgøres eller tilføres virksomhedens lager, og at stempelmærkerne tilintetgøres eller på tydelig måde annulleres.

Der kan også gives godtgørelse af anvendte stempelmærker i tilfælde, hvor mærkerne, som er påsat pakningerne, er brudt eller på anden måde ødelagt ved SKATs undersøgelse af mærker eller pakningernes indhold.

Se i øvrig SKAT's nyhedsbrev om "Tobaksafgift - cigaretter og røgtobak - afgiftsforhøjelse fra 1. januar 2010" vedrørende godtgørelse, som følge af, at der fra 1. januar 2010 skal benyttes nye stempelmærker, som følge af afgiftsforhøjelsen.

Brand, skibs- og flyforlis
3. Anvendte stempelmærker for varer, der er gået tabt ved brand o.l. hos den autoriserede virksomhed eller under transport til og fra den autoriserede virksomhed, fx ved skibs- eller flyforlis, se E.A.1.7.

Der kan ikke gives godtgørelse for varer, der er gået tabt (forsvundet) ved tyveri, herunder indbrudstyveri/røveri, hverken hos den autoriserede virksomhed, under transporten eller hos detailhandleren.

Efter lov nr. 424 af 6. juni 2005, der trådte i kraft den 8. juni 2005, jf. nyhedsbrev af juni 2005, kan virksomheden dog få godtgørelse for anvendte stempelmærker for varer, der som følge af tyveri er beskattet i et andet EU-land, jf. EU-reglerne, se E.A.1.8

Afgiftsgodtgørelse ved udførsel af varer
§ 10 a, stk. 7
Der ydes godtgørelse af afgiften af beskattede varer, der leveres til et andet EU-land, se E.A.1.7. Afgiftsbeløb på under 50 kr. udbetales ikke.

En evt. afgiftsgodtgørelse vil kræve, at stempelmærkerne annulleres, se i øvrigt C.1.4 om sundhedsadvarsel og C.1.5. om makulering.

§ 18
Fremstillingsvirksomheder skal føre regnskab over tilgangen af varer, som anvendes til varefremstilling, og over udlevering, forbrug og svind i virksomheden af de fremstillede varer.

Virksomheder skal endvidere føre regnskab over tilgang, forbrug og udlevering af varer, som ikke er fremstillet af virksomheden.

Regnskabet føres i virksomhedens almindelige forretningsregnskab efter nedenanførte retningslinjer. Der henvises endvidere til bestemmelserne i A.10.

Ved lov nr. 1059 af 17. december 2002 (L66) er der fra 1. januar 2003 indført øgede krav til regnskaber og fakturaer i bl.a. tobaksafgiftsloven, se A.10.1.3.

Lagerregnskab over råtobak
Lagerregnskabet skal omfatte hele virksomhedens til- og afgang af råtobak. Tilgang af råtobak skal posteres i regnskabet, selv om varerne ikke passerer råtobakslageret, men går direkte ind i fremstillingslokalet for straks at blive anvendt i fremstillingen.

Virksomheden skal i det førte regnskab mindst kunne gøre rede for følgende til- og afgange:

Tilgang

  • indførsel og indkøb, opdelt i hele blade, stilke og andet
  • færdige tobaksvarer til omarbejdning
  • affald fra fabrikation samt skåren tobak, opdelt i stilke og andet
Afgang
  • anvendt til tobaksfremstilling, opdelt i hele blade, stilke og andet
  • anden afgang, opdelt i hele blade, stilke og andet.

Posteringerne i regnskabet foretages på grundlag af ledsagedokumentet/fortoldningsangivelsen (enhedsdokumentets eksemplar 8), faktura, intern fabrikationsseddel eller fortegnelse over uanvendelig affald og råtobak, og føres i kilo eller gram.

Regnskabsafslutning
Lagerregnskabet afsluttes én gang årlig, fx i forbindelse med status. Samtidig med årsafslutningen foretages en optælling af råtobakslageret. Den regnskabsmæssige og den optalte beholdning afstemmes, og regnskabet føres videre med den faktiske beholdning.

En manko i råtobakslageret skal anmeldes af virksomheden og beskattes på grundlag af det antal varer, der skønsmæssigt kunne fremstilles af det manglende kvantum råtobak og en gennemsnitlig detailpris beregnet på grundlag af detailprisen for de varer, som virksomheden har udleveret i årets løb.

Produktionsregnskab
Regnskabet skal tilrettelægges på en sådan måde, at det er muligt at følge råtobakkens oparbejdelse til færdigvarer, dvs. at regnskabet alt efter virksomhedens karakter mindst skal indeholde

  • udtagning af råtobak til fugtning og evt. skæring mv.
  • skæring af råtobak
  • fremstilling, dvs. rulning og sortering mv.
  • pakningsregnskab
  • regnskab over bobiner (spoler til cigaretpapir).

Regnskabet føres på grundlag af interne arbejds- og fabrikationssedler e.l.

Lagerregnskab over færdigvarer
Lagerregnskabet skal omfatte virksomhedens til- og afgange af færdigvarer. I regnskabet skal der kunne gøres rede for følgende:

Tilgang

  • egen fremstilling
  • overført fra anden autoriseret virksomhed
  • modtaget fra udlandet (også EU-lande)
  • returvarer.
Afgang
  • beskattet
  • overført til anden autoriseret virksomhed (evt. eget hovedoplag)
  • leveringer til udlandet (også EU-lande)
  • kvalitetsprøver, beskadigede varer og andre afgiftsfritagne varer.

Regnskabet skal dokumentere enhver bevægelse i lagerbeholdningen af ubeskattede varer. Posteringerne for beskattet afgang føres dog kun en gang om måneden (for cigarmagere: kvartalsvis) på grundlag af salgsregnskabet.

Posteringerne foretages på grundlag af det interne produktionsregnskab, fakturaer, fortoldningsangivelse, ledsagedokument, udførselsangivelse mv. Posteringerne af kvalitetsprøver og beskadigede varer foretages på grundlag af specificerede fortegnelser over varerne. Posteringerne af varer, der går tabt, foretages på grundlag af SKATs skrivelse om afgiftsfritagelse. Regnskabet føres i stk./kg.

Regnskabsafslutning
Lagerregnskabet afsluttes en gang årlig, fx i forbindelsen med status. Samtidig hermed foretages en optælling af færdigvarelageret.

Den regnskabsmæssige og den optalte beholdning afstemmes og evt. differencer noteres i opgørelsen. Der skal gøres rede for afstemningen, og regnskabet føres videre med den faktiske beholdning.

En evt. lagermanko for cigaretter og røgtobak skal anmeldes til SKAT, der herefter beregner og opkræver afgiften ved særlig skrivelse.

Stempelmærkeregnskab
Virksomheden skal føre regnskab over indkøb og forbrug af stempelmærker. Regnskabet skal føres specificeret for hver enkelt afgiftsklasse samt pakningstørrelse eller detailpris.

Posteringerne føres på grundlag af virksomhedens eksemplar af bestillingssedler 29.022 og 29.003 og interne fabrikationssedler, pakkesedler e.l.

Regnskabsafslutning
Stempelmærkeregnskabet skal afsluttes ved udgangen af hvert kvartal. Den regnskabsmæssige beholdning opgøres og afstemmes med den faktiske beholdning. Evt. differencer noteres, hvorefter regnskabet videreføres med den faktiske beholdning.

Regnskab over ubeskattet spiritus
Fremstillingsvirksomheder, der anvender ubeskattet spiritus og vin, skal føre et regnskab over til- og afgange samt beholdning af spiritus og vin. Regnskabet føres i fabrikationsbog 22.034, som fås elektronisk eller hos SKAT.

Regnskabet kan dog føres i det almindelige forretningsregnskab på betingelse af, at det indeholder mindst samme oplysninger som fabrikationsbogen, der er indrettet med kolonner for tilgang, forbrug, beholdning og fremstillede varer. Posteringerne i regnskabet foretages på grundlag af interne fabrikationssedler e.l.

Virksomheden skal med passende mellemrum, dog mindst en gang i kvartalet, foretage afstemning mellem den regnskabsmæssige og den faktiske beholdning. Der skal gøres rede for afstemningen, og regnskabet føres derefter videre med den faktiske beholdning.

Regnskabsafslutning
Der skal kun foretages regnskabsafslutning, når regnskabet føres i fabrikationsbog 22.034. Afslutningen foretages på samme måde som den periodevise afstemning mellem den regnskabsmæssige og den faktiske beholdning. Efter afslutningen overføres den faktiske beholdning til den nye regnskabsbog.

Ledsagedokument
§ 19, stk. 5, og bek. kap. 4-7
For tobaksvarer, der sendes mellem EU-landene eller gennem EU-lande til ikke-EU-lande, skal afsenderen udstede et elektronisk ledsagedokument, se E.A.1.8.1

Afregning af afgift
§ 2, stk. 1
Ved SKATs udlevering af stempelmærker til cigaretter og røgtobak skal virksomheden betale et beløb, der svarer til afgiften af mærket, som skal påsættes varerne ved fremstilling her i landet eller ved modtagelse fra udlandet, se C.1.5.

Kredit
§ 5, stk. 1
SKAT kan mod fuld sikkerhed for beløbet give virksomheden en kredit ved køb af mærker til cigaretter på 1 måned og 20 dage og til røgtobak 2 måneder og 15 dage.

Bek. § 6
Hvis stemplingen efter tilladelse fra SKAT sker på produktionsstedet i et andet EU-land, kan virksomheden få en yderligere kredit på 8 arbejdsdage.

Ansøgningen om kredit sendes til SKAT med oplysning om størrelsen af det beløb, der ønskes henstand med, og den sikkerhed, som virksomheden kan stille.

Hvis virksomheden opnår kredit, løber kreditten fra og med den dag, hvor mærkerne udleveres fra SKAT, respektive - for mærker som virksomheden henter direkte på trykkeriet - udleveringen fra trykkeriet.

Forlængelse af kredittiden
§ 5, stk. 2
Efter lov nr. 424 af 6. juni 2005 kan virksomheden i enkeltstående tilfælde få forlænget kredittiden, jf. nyhedsbrev af juni 2005.

Det gælder i tilfælde, hvor virksomheden har en unormal lang lagertid for varerne, fx ved større produktion til lager som følge af udskiftning af produktionsudstyr. Det er en betingelse for forlængelse af kredittiden, at virksomhedens samlede gennemsnitlige lageromsætningshastighed for varerne overstiger kredittiden på henholdsvis 1 måned 20 dage og 2 måneder 15 dage.

Ansøgning om forlængelse af kredittiden skal sendes til SKAT inden køb af stempelmærker med oplysning om varens art og type og beløb samt en specificeret opgørelse over den gennemsnitlige lageromsætningshastigheden for cigaretter respektive røgtobak for den seneste 12 måneders periode.

Kontrol mv.

Reglerne for kontrol (§§ 21-23), er nærmere beskrevet i Den juridiske vejledning, se afsnit A.C.2.4. Straffebestemmelserne (§§ 25-26, og bek. kap. 8) er nærmere beskrevet i Den juridiske vejledning, se afsnit A.C.3.2.1.1 og afsnit A.C.3.2.1.7.1.

Ved lov nr. 1344 af 19. december 2008 er der fra 1. januar 2009 skabt mulighed for at give et påbud om overholdelse af nærmere anførte regler, samt at pålægge daglige bøder indtil påbuddet efterleves (§§ 18 og 21 b).

Statistik
Virksomheden skal kvartalsvis give oplysning om mængden af fremstillede varer, færdigvarer, der er modtaget fra udlandet, samt udførte varer og beskattede varer.

Indberetningerne afgives på blanketterne nr. 29.001 (stempelafgiftspligtige varer) og nr. 29.023 (cigarer mv.), som SKAT sender til virksomheden den sidste måned i hvert kvartal. Senest den 15. i den efterfølgende måned skal virksomheden tilbagesende indberetningen i udfyldt stand.

Auktionssalg
§ 28, stk. 4
Auktionssalg af tobaksvarer er forbudt. Forbuddet omfatter dog ikke tvangsauktioner og auktioner, som er foreskrevet ved lov. De nærmere regler om afholdelse af auktion kan fås ved henvendelse til SKAT.

Funktionærvarer
§ 29, stk. 3
For funktionærvarer, dvs. varer, der sædvanemæssigt udleveres gratis til det personale, der er beskæftiget ved selve fremstillingen, udgør afgiften:

Cigaretter

6,71 øre pr. stk.

Groftskåret røgtobak 11,325 kr. pr. kg
Finskåret røgtobak23,575 kr. pr. kg

Beskatningen af cigaretter og røgtobak sker med stempelmærker, der er påtrykt oplysning om pakningsstørrelsen og om, at indholdet er funktionærvarer, som ikke må omsættes, se C.1.5.

Funktionærvarer skal i øvrigt være forsynet med oplysning om, at varerne er udleveret gratis til modtagerens eget brug, og at al omsætning af varerne er forbudt.

Fremstillingsvirksomheder skal hvert år i januar udarbejde en oversigt over de kvanta tobaksvarer, der sædvanemæssigt og uden vederlag udleveres til virksomhedens medarbejdere. Oversigterne skal opbevares i virksomheden sammen med det øvrige regnskabsmateriale.