Virksomheder, der er registreret for hhv. import og eksport kan få adgang til toldsystemerne. 

Ansøg om adgang til toldsystemer (blanket 49.027)

Følgende kriterier skal være opfyldt for at kunne tilslutte sig systemet:

  • Din arbejdsstation skal køre Windows 7 eller nyere med relevante opdateringer.
  • Du skal bruge Internet Explorer eller anden browser, der kan afvikle Java.
  • Ved brug af proxy må der ikke anvendes separat proxy authentication, da dette ikke understøttes af Java-miljøet.

Der er mulighed for at blive tilknyttet et testsystem, inden du overgår til produktionssystemet. Her kan du f.eks. øve dig i at lave en toldangivelse.

Du kan høre mere og få teknisk hjælp ved at kontakte Servicedesk på tlf. 70 15 73 01.

Du kan også kontakte Toldvejledningen for faglig hjælp på tlf. 72 22 12 12.

  • Windows 7, 8.1 og 10. 

Toldsystemernes indbyggede funktioner har kompatibilitet med følgende browsere:

  • Chrome
  • Internet Explorer 11

    Toldsystemerne kan hentes via disse adresser:

    Følgende protokoller skal være tilladt til IMPORT.SKAT.DK.

    Protokolnavn

    Protokol

    Source port

    Destination port

    https

    TCP

    1024 - 65535

    80

    https

    TCP

    1024 - 65535

    443

    FTP (EDI)

    TCP

    1024 - 65535

    20-21

    SFTP

     

     

    port 22

    Hvis der ikke kan opnås forbindelse, bør du kontrollere følgende. Afgør hvilken metode klienten bruger for at kommunikere med internettet. Følgende scenarier er typiske:

    Der kommunikeres gennem en firewall

    • Kontroller regler og politikker i firewall

    • Gennemgå LOG filer fra firewallen.

    • Tjek, at der er åbnet for ovennævnte domæne/IP-adresser
    • Kontroller om der er opdateringer til firewall. (Bør gøres i samarbejde med leverandøren af firewallen)

    Der kommunikeres gennem en proxyserver

    • Kontroller regler og politikker i Proxy serveren

    • Gennemgå LOG filer på Proxy serveren

    • Tjek, at der er åbnet for ovennævnte domæne/IP-adresser

    • Test kommunikation på følgende metoder: http, https, winsock, socks

    • Kontroller om der er opdateringer til Proxy serveren

    Der kommunikeres gennem en proxyserver og derefter gennem en firewall

    • Kontroller regler og politikker i firewall

    • Gennemgå LOG filer fra firewallen

    • Tjek, at der er åbnet for ovennævnte domæne/IP-adresser

    • Kontroller regler og politikker i proxyserveren

    • Gennemgå LOG filer på proxyserveren

    • Test kommunikation på følgende metoder: http, https, winsock, socks

    • Test kommunikationen UDEN proxyserveren

    • Kontroller om der er opdateringer til Firewall. (Bør gøres i samarbejde med leverandøren af firewallen)

    Lokal firewallkonfiguration

    Følgende porte skal åbnes, da de bruges af Toldsystemet:

    Port 80

    https/http

    Port 443

    https/http

    Port 20-21

    FTP (EDI, filoverførsel)

    IP-adresser

    Domæne

    IP-adresse

    https://import.skat.dk

    217.150.168.148

    https://export.skat.dk

    217.150.168.149

    https://sso.skat.dk

    217.150.168.150

    http://vita.toldskat.dk

    http://vita.skat.dk

    217.150.168.151

    http://tarif.skat.dk

    217.150.168.152

    Du kan finde en vejledning til at anvende SecureFTP (SFTP) til filoverførsel på toldsystemerne, import, eksport og NCTS.

    Du finder en guide til at installere og bruge klienter til toldsystemet her.

    Brugernavnet tildeles ved oprettelse af systemadgang. Brugernavnet er knyttet til virksomhedens CVR-nummer. Brugernavnet er fast.

    Adgangskoden skal ændres hver 3. måned. Der er disse krav:

    • Min. 6 karakterer

    • Max 8 karakterer

    • Ingen mellemrum

    • Æ, æ Ø, ø,  Å, å og specialkarakterer kan ikke benyttes

    • Skal indeholde min. 4 bogstaver og 2 tal, max 3 ens tal/bogstaver.

    • Bemærk ved tvungent adgangskodeskift, skal der skiftes mindst 3 karakterer. Der skelnes mellem små og store bogstaver (a er ikke lig med A).

    Følgende konfiguration er konstateret som værende uden for support:

    Benyttes Checkpoint Firewall-1 må den regel, der giver adgang til IMPORT.SKAT.DK, hhv. EXPORT.SKAT.DK ikke benyttes sammen med Checkpoint http security server. Problemet er særdeles udpræget på version 4.0 og tidligere. På version 4.1 forringes hastigheden med en faktor 8-10, med risiko for time-out problemer.

    Login-boksen fremkommer ikke:

    Login-boksen kan gemme sig bag andre programmer. Tryk Windows M (WIN+M) for at minimere alle programmer. Så dukker login-boksen op.

    Toldsystemets hovedmenu:

    Ved login til e-Export via hovedmenuen skal du være opmærksom på, at e-Export starter separat og indlæses via browseren. I praksis betyder det, at indlæsning af e-Export kan fejle på grund af firewall-restriktioner eller lignende. Hvis du ikke kan starte e-Export fra hovedmenuen, skal du bruge genvejen til e-Export, der blev installeret på dit skrivebord.

    Udskriv virker ikke i import:

    Udskriv-funktionen består af en html-side, der åbner i et separat vindue. Undersøg derfor, hvilket program der åbner .htm og .html-filer. (Det bør være en browser: Hvis fx Google Chrome står som standardprogram, prøv at rette til Internet Explorer). Undersøg evt. også, om popup-vinduer blokeres.

    Udskriv virker ikke i e-Export:

    Udskriv-funktionen åbner i et separat vindue i e-Export. Funktionen virker ikke med Java 6 og tidligere versioner. I visse tilfælde fejler funktionen på grund af ugyldigt valg af standardprinter. Hvis Java og standardprinter er OK, må man slette e-Export og genindlæse applikationen.

    Hvis start af toldsystemerne fejler

    Hvis du benytter både Import og e-Export og dermed forventer Single Sign-On, virker dette ikke, hvis virksomhedens it-afdeling har lukket for skrivning i PC'ens "TEMP"-bibliotek. Snak med egen it-afdeling om dette.

    Hvis du afvikler systemet via en proxy-server, vil en proxy-authentificering få systemet til at fejle. Denne authentificering skal slås fra. Alternativt skal firmaets it-afdeling tillade, at toldsystemerne kører uden om proxy-serveren.

    Adgang til systemerne

    Kun EORI-registrerede virksomheder har adgang til disse systemer. (Virksomheder der er registreret for import og/eller eksport er automatisk registreret i EORI-systemet).

    Onlineadgang til ICS og Manifest sker med digital signatur (medarbejdersignatur). Der skal anvendes signatur med nøglefil. (Signatur med nøglekort kan ikke anvendes). Systemerne tilgås via en internetbrowser. Javascript skal være slået til.

    FTP-adgang til ICS og Manifest sker ligeledes med digital signatur (medarbejdersignatur eller virksomhedssignatur). Vejledning findes på ICS' hjemmeside, se link under Hjælp til systemerne.

    Generelt om digital signatur

    Signatur bestilles af virksomheden selv hos NemID på siden https://medarbejdersignatur.dk.

    Signaturen skal oprettes og tildeles rettigheder (roller) i TastSelv Erhverv. Dette gøres af virksomhedens Administrator. Told Servicedesk er gerne behjælpelig i tvivlstilfælde.

    Udenlandske virksomheder kan bestille en signatur hos Told Servicedesk.

    Indberetning af filer (FTPS-Gateway)

    Den nye FTPS-løsning er implementeret i testmiljøet (TFE) i juni 2020. Den bliver implementeret i produktionsmiljøet primo oktober 2020.

    Teknisk beskrivelse, ny FTPS-Gateway (dansk)

    Technical notes, new FTPS-Gateway (english)

    Kendte problemstillinger

    Loginboks dukker op hele tiden
    I Windows 7 og tidligere kræver ICS og Manifest hele tiden fornyet login. Told Servicedesk kan levere et lille script, der ændrer time-out i Windows registreringsdatabasen, så dette undgås.

    Rettelse eller sletning i Manifest fejler
    Bemærkningsfeltet må ikke være udfyldt, hvis angivelsens status er 11 eller derunder (selv om feltet er markeret som obligatorisk).

    Hjælp til systemerne

    Import Control System (ICS) hjemmeside

    Manifestsystemets hjemmeside

    Virksomheder kan kun tilgå NCTS (New Computerized Transit System) via filoverførsel. Der ansøges via blanket 49.027. Spørg gerne Told Servicedesk i tvivlstilfælde, tlf. 70 15 73 01.

    Hjælp til systemet

    NCTS - Transitsystemet

    Kendte problemstillinger

    Vita kan afvikles i de fleste browsere, men på grund af en fejl i XML-opbygningen vises den i visse tilfælde som XML-kode fordelt på tre vinduer. Sker dette, anbefaler vi følgende fremgangsmåde:

    • Tilgå siden http://vita.toldskat.dk med Internet Explorer

    • Hvis siden ikke vises korrekt, tryk på Funktioner (Tools) og tilføj siden til Kompatibilitetsvisning.

    Du kan kontakte Toldstyrelsens Servicedesk på tlf. 70157301 (hverdage ml. kl. 8-17)

    Email: servicedesk@toldst.dk (hverdage kl. 7-20, weekend- og helligdage læses mails kl. 10 og 14).

    Driftsmeddelelser - planlagte servicevinduer, driftsproblemer og anden information