Dato for udgivelse
03 May 2001 18:45
Dato for afsagt dom/kendelse/afgørelse/styresignal
16. februar 2001
SKM-nummer
SKM2001.169.ØLR
Myndighed
Østre Landsret
Sagsnummer
17. afdeling, B-2453-99
Dokument type
Dom
Overordnede emner
Skat
Overemner-emner
SKAT internt
Emneord
Arbejdsværelse i hjemmet, Fradrag nægtet
Resumé
Ikke fradrag for en professors arbejdsværelse i hjemmet.
Reference(r)
Skattestyrelsesloven § 6
Ligningsvejledningen 1999 A.F.1.12

Parter:

Professor, fil. dr. A

mod

Skatteministeriet
(Kammeradvokaten ved advokat Lars Apostoli)

Afsagt af dommerne:

Michael Dorn, Brydensholt og Taber Rasmussen

Parternes påstande

Under denne sag, der er anlagt den 27. august 1999, har sagsøgeren, professor, fil. dr. A, S-by, nedlagt påstand om, at sagsøgte, Skatteministeriet, skal anerkende, at sagsøgeren er berettiget til fradrag i indkomståret 1996 for arbejdsværelse i hjemmet i S-by.

Sagsøgte, Skatteministeriet, har nedlagt påstand om frifindelse.

Sagen angår

Ved kendelse af 4. juni 1999 traf Landsskatteretten følgende afgørelse:

"...

Klagen vedrører opgørelsen af indkomsten på følgende punkt.

Øvrige lønmodtagerudgifter
Ikke godkendt fradrag for arbejdsværelse 15.142 kr.

Sagen har været forhandlet med klageren på Landsskatterettens kontor.

Det fremgår af sagens oplysninger, at klageren er professor ved C Instituttet på K-Universitet. Klageren har i indkomståret 1996 haft følgende lønindtægter:

Statens regnskabsdirektorat
(K-Universitet) 434.794 kr.
F-universitetet i Å-by 1.409 kr.
I alt 436.203 kr.

På C Instituttet har klageren et kontor på 11 m2 til rådighed, hvor han opbevarer de bøger (ca. 16 hyldemeter) og papirer, som han anvender i forbindelse med administration af undervisning. Klageren har oplyst, at hans arbejde er fordelt med 50 % undervisning, 40 % videnskabelig forskning og 10 % administration.

Klageren og hans hustru har bopæl i en lejlighed på 250 m2 i S-by til en årlig husleje af 134.000 kr. Lejligheden indeholder stue, bibliotek, spisestue, soveværelse, gæsteværelse, hustruens arbejdsværelse og klagerens arbejdsværelse. Klageren anvender arbejdsværelset, som indeholder hans videnskabelige bibliotek, til videnskabelig forskning. Værelset, der er 17,6 m2, er indrettet med boghylder med 50 hyldemeter bøger og skabe til papirer og håndskriftsdokumenter, hvor der udelukkende bliver opbevaret orientalsk litteratur og manuskripter. I værelset er desuden placeret et skrivebord med stol, en computer med printer, en lænestol med bord til brug ved læsning af videnskabelig litteratur og et bord, hvor klageren anbringer den litteratur og de manuskripter, som han er i gang med at arbejde med. Klageren har fremlagt fotografier af arbejdsværelset og skitser af værelset og lejligheden.

Klageren har videre oplyst, at værelset er placeret bagerst i lejligheden mellem soveværelset, serveringsrummet og badeværelset. Værelset kan ikke anvendes til selskabsrum, idet der kun er adgang gennem soveværelset eller serveringsrummet, og idet indretningen ikke er egnet til selskabelige sammenkomster. Til dette formål anvendes derimod stuen og til hverdag et dertil indrettet hjørne i lejlighedens bibliotek. På grund af placeringen kan værelset heller ikke anvendes til spisestue, hertil anvendes derimod spisestuen og ved større middage biblioteket. Værelset kan ej heller anvendes til gæsteværelse, idet der ikke er plads til en seng, og idet en sådan anvendelse er forhindret af, respektiv ville forhindre, klagerens arbejde i værelset. Som gæsteværelse anvendes gæsteværelset og ved yderligere behov for sengeplads en seng i hustruens arbejdsværelse.

Klageren har videre oplyst, at der tillige er placeret skriveborde i biblioteket, i hustruens arbejdsværelse og i gæsteværelset. Der er derfor ikke behov for at anvende skrivebordet i hans arbejdsværelse til privat brug. Desuden bliver computeren i arbejdsværelset udelukkende anvendt til hans videnskabelige arbejde, idet der findes en anden computer til privat brug i lejlighedens bibliotek.

Skatteankenævnet har nægtet fradrag for arbejdsværelse, idet nævnet har lagt vægt på, at værelsets indretning og placering i lejligheden ikke udelukker privat anvendelse. Nævnet har endvidere begrundet afgørelsen med, at klageren har arbejdsværelse til rådighed på arbejdspladsen.

Klageren har overfor Landsskatteretten nedlagt påstand om godkendelse af fradrag for arbejdsværelse. Til støtte for påstanden har klageren anført, at han ikke kan udføre det videnskabelige arbejde og den undervisning, som han får løn for, udelukkende fra kontoret på K-Universitet.

Klageren har herved anført, at der bør henses til, at kontoret på arbejdspladsen kun er 11 m2, hvorfor han ikke kan have alle sine bøger og øvrige materiale på kontoret. Da han således ikke har fysisk mulighed for at opbevare det materiale, som han anvender i det videnskabelige arbejde, på arbejdspladsen, er han nødsaget til at anvende et værelse i sit hjem.

Klageren har desuden anført, at hans forskning er specialiseret og kræver anvendelse af speciallitteratur, som kun findes i hans bibliotek i hjemmet og ikke findes på C Instituttets bibliotek.

I det videnskabelige arbejde anvender klageren ud over de bøger og papirer, som findes i arbejdsværelset i hjemmet, desuden bøger fra lejlighedens bibliotek. Herudover anvender han videnskabelige tidsskrifter, som bliver opbevaret på loftet i ejendommen. Det vil således være nødvendigt at flytte alt dette materiale til kontoret på K-Universitet, hvis han skulle have det for stillingen nødvendige materiale på sit kontor. På grund af kontorets størrelse, er der ikke fysisk mulighed herfor, og det beror således ikke på et frit valg, at han udfører en del af arbejdet i sit hjem.

Klageren låner desuden en del bøger fra Det Kongelige Bibliotek, hvorved den mængde materiale, som han er nødt til at opbevare i forbindelse med forskningen, yderligere er forøget.

Klageren har endvidere anført, at han i forbindelse med sit arbejde er i besiddelse af dels fortroligt og dels værdifuldt materiale, som han ikke kan opbevare på kontoret på K-Universitet, idet der er let adgang til kontoret, og idet der i løbet af en arbejdsdag befinder sig mange personer på kontoret. Han opbevarer således i forbindelse med ansættelser fortrolige papirer med ansøgernes personlige oplysninger og eksemplarer af ansøgernes videnskabelige produktioner, bøger og artikler. Han ejer desuden en hel del værdifuldt materiale i form af håndskriftsdokumenter og ældre bøger, som det vil være ufornuftigt at opbevare på kontoret. Han har eksempelvis en eksemplar af Koranen fra 1600-tallet.

Klageren har yderligere anført, at akademisk undervisning skal være forskningsbaseret, og den videnskabelig forskning, som han på grund af pladsforholdene kun kan udføre fra sit arbejdsværelse, er derfor en nødvendig forudsætning for hans undervisning, og dermed også for den del af hans indkomst, som kan henføres til undervisningen.

Vedrørende arbejdsværelset i hjemmet har klageren anført, at værelset ikke kan anvendes til andet end arbejdsværelse, idet møblerne optager alt plads, og idet værelset er fyldt med videnskabelige bøger og andet videnskabeligt materiale. Værelset er derfor uanvendeligt til privat brug, hvilket der heller ikke er behov for. Endvidere er værelset placeret på en sådan måde i lejligheden, at det ikke kan anvendes til andre formål. Klageren har anført, at det ved de fremlagte fotografier og skitser må anses for godtgjort, at indretningen og placeringen af værelset udelukker anden brug end til arbejdsværelse. Efter klagerens opfattelse kan værelset derfor ikke anses for at høre til boligens almindelige opholdsrum.

Klageren har yderligere anført, at der i dag er tale om, at ansatte på universiteterne har mindre kontorer til rådighed end tidligere, hvilket efter hans opfattelse bør tages i betragtning i forbindelse med spørgsmålet om fradragsret for arbejdsværelse i hjemmet.

Klageren har endelig anført, at hvis kontoret på K-Universitet havde været større, og han derfor havde haft frit valg med hensyn til at placere det videnskabelige arbejde på kontoret, ville han dels have kunnet sparet udgifter til et antal rejser mellem K-by og S-by, og dels ville han have kunne udleje det i så fald overflødige arbejdsværelse i lejligheden i S-by til en studerende.

Landsskatteretten skal udtale:

Landsskatteretten bemærker, at fradrag for udgifter i forbindelse med det indtægtsgivende arbejde er reguleret af ligningslovens § 9, jf. statsskattelovens § 6 a. Det fremgår heraf, at lønmodtagere kan fradrage udgifter, som afholdes for at erhverve, sikre og vedligeholde indkomsten i det omfang, udgifterne overstiger et reguleret grundbeløb på 3.000 kr.

Efter praksis er der i almindelighed ikke fradrag for udgifter til et arbejdsværelse i lønmodtagerens hjem, selv om lønmodtageren benytter værelset i forbindelse med sit arbejde, medmindre værelset har skiftet karakter, således at det ikke er anvendeligt som et af boligens opholdsrum.

Klageren benytter værelset i hjemmet til arbejde i forbindelse med sit professorat ved K-Universitet, og værelset er indrettet med boghylder og skabe med videnskabeligt materiale, skrivebord, stol, lænestol, computer og borde. Klageren har et kontor til rådighed på K-Universitet.

Efter det oplyste om indretningen af værelset samt om karakteren og omfanget af klagerens arbejde, finder Landsskatteretten, at værelset ikke kan anses som et særskilt værelse, der ikke hører med til boligens almindelige opholdsrum. Retten har herved henset til, at værelset, på trods af at klageren i et vist omfang som følge af størrelsen af kontoret på K-Universitet og den manglende sikkerhed for opbevarede materiale, er nødsaget til at opbevare bøger og materiale i hjemmet, ikke kan anses for at have skiftet karakter på en sådan måde, at værelset er uanvendeligt som opholdsrum i boligen.

Retten finder derfor, at det er i overensstemmelse med gældende praksis, at klageren ikke er anset for berettiget til fradrag for arbejdsværelse efter ligningslovens § 9, stk. 1, jf. statsskattelovens § 6 a. Der henvises til Østre Landsrets dom af 24. april 1998, offentliggjort i Tidsskrift for Skatter og Afgifter 1998.424 og Højesterets dom af 14. december 1960, offentliggjort i Ugeskrift for Retsvæsen 1960.107. Den påklagede afgørelse stadfæstes derfor.

..."

Der er for landsretten fremlagt oplysning om i hvilket omfang, sagsøgeren har haft ophold i sin lejlighed i S-by.

Parternes argumenter

Sagsøger har i det væsentlige gentaget de anbringender, der er gjort gældende for Landsskatteretten. Det er endvidere anført, at hans sag i modsætning til andre sager drejer sig om en nødvendig anvendelse af arbejdsværelset i hovedstillingen.

Sagsøgte har under henvisning til praksis blandt andet gjort gældende, at det ikke er tilstrækkeligt for at opnår skattefradrag, at et rum faktisk alene anvendes til at arbejde i. Det kræves, for at opnå fradrag, at det er et krav i ansættelsesforholdet, at skatteyderen selv indretter og bekoster et arbejdsrum, eller at arbejdsrummet er således specielt indrettet, at det som følge af indretningen ikke vil kunne anvendes til andet formål.

Begrundelse og konklusion

Landsretten finder af de af Landsskatteretten anførte grunde og idet det for landsretten anførte ikke kan føre til andet resultat, at måtte give sagsøgte medhold.

Thi kendes for ret:

Sagsøgte, Skatteministeriet, frifindes.

Sagsøger, professor, fil. dr. A, skal i sagsomkostninger til sagsøgte, Skatteministeriet, inden 14 dage betale 5.000 kr.

skat.dk er Skatteforvaltningens digitale indgang til selvbetjening og vejledning om skatter og afgifter