Dato for udgivelse
15 Jun 2001 16:42
SKM-nummer
SKM2001.220.LR
Myndighed
Ligningsrådet
Sagsnummer
99/00-4314-01258
Dokument type
Afgørelse
Overordnede emner
Skat
Overemner-emner
SKAT internt
Emneord
Skattefri spaltning - lempelse af ejertidsvilkår
Resumé

Ligningsrådet fandt, at det ejertidsvilkår der tidligere var givet ved skattefri spaltning af A Holding ApS, ikke kunne lempes, således at anpartshaverne kunne foretage en indbyrdes anpartsoverdragelse inden udløb af ejertidsvilkåret.

Reference(r)

Fusionsskatteloven § 15 a
Ligningsvejledningen 1999 S.D.1.12.1 og S.D.2.6.2
EF-Domstolens afgørelse af 17/7 1997 i sagen Leur-Bloem, SU 1997.257


Et holdingselskab anmodede om en revurdering af det ejertidsvilkår, der blev givet ved spaltningen af holdingselskabet A ApS. Anpartshaverne ønskede, at ejertidsvilkåret blev lempet således, at de fik mulighed for at foretage en indbyrdes anpartsoverdragelse inden udløb af ejertidsvilkåret.

A og B ejer samtlige anparter i Holding A ApS. Ved spaltningen skulle Holding A ApS ophøre. Ved tilladelsen til spaltning blev der givet ejertidsvilkår, således at A og B ikke måtte ændre deres indbyrdes ejerforhold indenfor en periode af 3 år regnet fra spaltningsdatoen.

Der anmodes om, at ejertidsvilkåret stillet ved spaltningen revurderes, og der henvises i den forbindelse til "den generelle praksisændring Ligningsrådet har foretaget i konsekvens af EF-domstolens afgørelse i Leur Bloem-sagen".

Efter Told- og Skattestyrelsens opfattelse er der ikke belæg for at ændre de vilkår, der blev givet af Ligningsrådet i den oprindelige tilladelse. Ejertidsvilkåret løber fra spaltningsdatoen og 3 år frem.

Den "generelle praksisændring", som der henvises til, er en ændring, der angår vilkårsfastsættelse ved aktieombytning. Det var ved denne ændring, at anmeldelsesvilkåret i forbindelse med aktieombytninger blev indført. Ændringen var en konsekvens af EF-Domstolens afgørelse i Leur-Bloem sagen.

Som nævnt angår ændringen kun aktieombytninger - ikke spaltninger eller andre af fusionsskatteloven omfattede transaktioner.

Det er efter fusionsskattelovens § 15 a et krav, at selskabsdeltagerne i det indskydende selskab vederlægges efter en pro rata-regel. Det skal således ved behandling af anmodning om spaltning påses, at vederlaget i forbindelse med spaltningen ydes i henhold til pro rata-reglen. Der kan fastsættes vilkår for tilladelsen.

Om adgangen til at stille vilkår er i Ligningsvejledningen 1999 afsnit S.D.1.12.1 bl.a. anført følgende:

"Der kan fastsættes særlige vilkår for fusionen, spaltningen eller tilførslen af aktiver med henblik på at imødegå skatteunddragelse eller skatteundgåelse.

Det må bero på en konkret vurdering under hensyn til den til enhver tid gældende skattelovgivning, om en fusion, spaltning eller tilførsel af aktiver må antages at have skatteunddragelse eller skatteundgåelse som sit hovedformål eller som et af hovedformålene. Det må i givet fald bero på en konkret vurdering, om ansøgningen må afvises, eller om det er tilstrækkeligt at fastsætte særlige vilkår, og hvilke vilkår, der må anses for nødvendige og tilstrækkelige. Vilkårene kan tilsigte at imødegå omgåelse af anden skattelovgivning end FUL. Vilkårene kan også tilsigte at imødegå omgåelse af reglerne i FUL.

Som eksempel kan nævnes vilkår om, at selskabsdeltagerne i det indskydende selskab henholdsvis det indskydende selskab ikke må afstå de aktier i det modtagende selskab, som de modtager i forbindelse med en fusion eller spaltning henholdsvis tilførsel af aktiver, inden for et vist tidsrum, fx inden for 3 år. Et sådant vilkår kan fx tænkes stillet for at imødegå omgåelse af reglerne om størrelsen af den kontante udligningssum eller for at imødegå, at selskabsdeltagerne i forbindelse med en spaltning opdeler selskabet imellem sig. Er spaltningen alene begrundet i ønske om opdeling af selskabet mellem selskabsdeltagerne, vil der ikke kunne gives tilladelse til spaltning. Har spaltningen - ud over ønsket om opdeling af selskabet mellem selskabsdeltagerne - tillige et for selskabet erhvervsmæssigt formål, kan tilladelsen gøres betinget af vilkår, der på én gang tilgodeser det erhvervsmæssige i transaktionen og udelukker utilsigtede muligheder. At opstille vilkår er således muligheden for at regulere en transaktion, så den kommer til at opfylde lovens krav og formål."

Den gengivne tekst er hentet fra det nu ophævede cirkulære nr. 31 af 22. februar 1996, afsnit 3.1.1.(4) i forbindelse med, at cirkulæret blev indarbejdet i Ligningsvejledningen.

Når der gives tilladelse til spaltning, skal det sikres, at lovens krav er opfyldt, herunder kravet om pro rata-vederlag. Ejertidsvilkåret i nærværende sag - og i tilsvarende sager - er stillet for at sikre, at lovens krav ikke omgås ved, at der efterfølgende ændres på pro rata-ejerskabet. Den periode, hvori det indbyrdes ejerforhold ikke må ændres, er i praksis fastsat til 3 år fra spaltningsdatoen. Vilkårsfastsættelsen er i overensstemmelse med det tidligere cirkulære på området - nu afløst af Ligningsvejledningen, jf. de ovenfor refererede afsnit. Efter Ligningsvejledningen kan der stilles vilkår, der skal imødegå omgåelse af reglerne i fusionsskatteloven. Dette kan, som det også fremgår af Ligningsvejledningen, ske ved at der stilles vilkår om, at aktierne i de modtagende selskaber ikke må afstås indenfor et vist tidsrum, eksempelvis 3 år.

Leur-Bloem-dommen ændrer efter Told- og Skattestyrelsens opfattelse ikke ved den praksis, der gælder for ejertidsvilkår fastsat på baggrund af lovens krav om pro rata-vederlæggelsen. Lovkravene skal nu som før overholdes, og da dommen ikke har medført lovændringer af fusionsskatteloven, ses der ikke at være grundlag for en generel ændring af praksis på dette område.

Selv om Leur-Bloem-dommen efter Told- og Skattestyrelsens opfattelse ikke bør medføre ændringer i praksis for ejertidsvilkår, som er fastsat for at sikre pro rata-kravets overholdelse, er der ikke noget til hinder for, at der dispenseres fra et stillet ejertidsvilkår. Det kan ske ud fra en konkret vurdering bl.a. af det sagsforløb, der har udviklet sig efter spaltningens gennemførelse.

Der er dog ikke i den konkrete sag omtalt særlige forhold, som giver mulighed for at vurdere, om der ud fra en konkret betragtning er basis for at dispensere fra det stillede vilkår.

Told- og Skattestyrelsen finder således, at der hverken ud fra en generel eller konkret betragtning er basis for at dispensere fra ejertidsvilkåret.

Ligningsrådet tiltrådte Told-og Skattestyrelsens indstilling.

skat.dk er Skatteforvaltningens digitale indgang til selvbetjening og vejledning om skatter og afgifter