Efter lønsumsafgiftslovens § 1, stk. 1, skal der betales en afgift til statskassen af de afgiftspligtige virksomheder.

Afgiftspligtig virksomhedSom afgiftspligtig virksomhed anses virksomheder, der mod vederlag leverer en række varer og ydelser, der er momsfrie efter momslovens § 13. Virksomheder med anden økonomisk virksomhed er også omfattet af loven i det omfang, de mod vederlag leverer ydelser, der ikke er afgiftspligtige efter momsloven. Som afgiftspligtige virksomheder anses tillige virksomheder, der udgiver eller importerer aviser.

Ny tekst startOffentlige virksomheder og virksomheder som overvejende finansieres af offentlige midler er indtil 31. december 2008 undtaget fra registreringspligten, jf. lovens §§ 2, stk. 3 og 2a, stk. 1, nr. 2. Fra den 1. januar 2009, er afgiftsfritagelsen for offentlige virksomheder og virksomheder som overvejende er offentligt finansierede ophævet og disse er herefter ikke undtaget fra registreringspligten.  Ny tekst slut

Det er ikke alle virksomheder, der mod vederlag leverer momsfrie varer og ydelser efter momslovens § 13, der er lønsumsafgiftspligtige.

Afgiftspligten omfatter kun virksomheder, der mod vederlag leverer varer og ydelser, som er fritaget efter momslovens

  • § 13, stk. 1, nr. 1 (sundhedspleje),
  • § 13, stk. 1, nr. 3 (undervisning),
  • § 13, stk. 1, nr. 5 (sport, dog ikke amatørsport),
  • § 13, stk. 1, nr. 6 (kulturelle aktiviteter),
  • § 13, stk. 1, nr. 8 (dog kun administration af fast ejendom),
  • § 13, stk. 1, nr. 10 (forsikringsvirksomhed),
  • § 13, stk. 1, nr. 11 (finansielle aktiviteter),
  • § 13, stk. 1, nr. 12 (lotterier og spil),
  • § 13, stk. 1, nr. 15 (personbefordring, dog undtaget persontransport direkte til og fra udlandet),
  • § 13, stk. 1, nr. 16 (rejsebureauvirksomhed),
  • § 13, stk. 1, nr. 17 (bedemandsvirksomhed) og
  • § 13, stk. 1, nr. 20 (selvstændige grupper).  
Uden for lønsums- afgiftsloven De aktiviteter, som kan henføres til momslovens
  • § 13, stk. 1, nr. 2 (social forsorg og bistand),
  • § 13, stk. 1, nr. 7 (kunstnerisk virksomhed),
  • § 13, stk. 1, nr. 9 (salg af fast ejendom),
  • § 13, stk. 1, nr. 13 (Post Danmarks omdeling af breve),
  • § 13, stk. 1, nr. 14 (salg af frimærker),
  • § 13, stk. 1, nr. 18 (afholdelse af velgørende arrangementer),
  • § 13, stk. 1, nr. 19 (genbrugsbutikker),
  • § 13, stk. 1, nr. 21 (investeringsguld) og
  • § 13, stk. 1, nr. 22 (almenvelgørende foreninger)
er ikke lønsumsafgiftspligtige, idet de falder uden for lovens anvendelsesområde.

Organisationers og foreningers aktiviteter i henhold til momslovens § 13, stk. 1, nr. 4, falder også uden for lovens anvendelsesområde, men mange af disse foreninger m.v. bliver opfanget af lønsumsafgiftslovens bestemmelse om anden økonomisk virksomhed, jf. afsnit B.1.2.

Afgiftspligten påhviler alle virksomheder, der leverer varer og ydelser i forbindelse med sundhedspleje, som er momsfrie efter momslovens § 13, stk. 1, nr. 1. Dette gælder dog ikke offentlige virksomheder, der i henhold til lovens § 2, stk. 3, er undtaget fra registreringspligten.

Ny tekst startLovens § 2, stk. 3 bliver ophævet den 1. januar 2009. jf. lov nr. 526 af 17. juni 2008. Som følge heraf, bliver offentlige virksomheders aktiviteter, som er fritaget efter momslovens § 13, stk. 1, nr. 1, afgiftspligtige fra den 1. januar 2009.Ny tekst slut

Ny tekst startAfgiftssaten for offentlige virksomheder, som ikke er omfattet af hovedreglen i lovens § 4, stk. 1, udgør herefter 3,08 pct. af virksomhedens lønsum, med tillæg af 2,50 pct. af 90 pct. af lønsummen jf. lovens § 5, stk. 5. Se afsnit C.3 og E.1.5.Ny tekst slut

Lønsumsafgiftspligtig sundhedspleje er hospitalsbehandling og lægevirksomhed, herunder kiropraktik, fysioterapi og anden egentlig sundhedspleje samt tandlæge- og anden dentalvirksomhed. Som en generel definition kan de ydelser, som er omfattet af bestemmelsen, karakteriseres ved, at de leveres i nær tilknytning til behandling af personer.

Ved hospitalsbehandling forstås alle ydelser præsteret af hospitaler i forbindelse med behandlinger. 

Landsskatteretten har i SKM2002.163.LSR fastholdt den hidtidige praksis, hvorefter Statens Serum Instituts salg af laboratorieundersøgelser (human diagnostik) er momsfri efter momslovens § 13, stk. 1, nr. 1. Analyseydelserne blev anset som en integreret del af hospitals- og lægeydelser.

Lægeerklæringer, der afgives vedrørende en patient, som lægen har undersøgt og/eller behandlet som led i et læge-patientforhold, er fritaget for momspligten. Lægeerklæringer eller udtalelser afgivet af en læge eller tandlæge, der virker som konsulent for f.eks et forsikringsselskab, er derimod momspligtige ydelser, medmindre der rent faktisk er tale om, at den pågældende læge m.v. deltager i eller har ansvaret for en patientbehandling.

Det forhold, at en læge m.v. har set patienten f.eks. for at vurdere, om forsikringsselskabet bør dække en skade, medfører ikke, at der er tale om et læge-patientforhold, jf. TfS 2000, 361.

Lønsumsafgiftspligten påhviler tandlæger, dentallaboratorier og praktiserende tandteknikere, der fremstiller aftagelige og faste tanderstatninger.

Lægeklinikker mv. skal vurderes som en helhed. Det betyder, at også den administrative del af klinikkens virksomhed anses som omfattet af lønsumsafgiftsloven, jf. TfS 1994, 81 og TfS 1995, 319. 

Klinikfællesskaber Mange læger, tandlæger mv. indgår i et klinikfællesskab. Aftalen om klinikfællesskabet kan have forskellig udformning og indhold.

Som eksempel på et sådant klinikfællesskab kan nævnes et klinikfællesskab, hvor den enkelte læge, der indgår i klinikfællesskabet, er registreret i henhold til lønsumsafgiftsloven. Der er ingen indtægter i klinikfællesskabet, hvilket betyder, at fællesskabet konstant kører med underskud. Klinikfællesskabet er således ikke lønsumsafgiftsregistreret, idet afgiftsgrundlaget ikke overstiger 80.000 kr. årligt.

Klinikfællesskabet forestår det administrative, såsom telefonpasning, rengøring og andre fælles administrationsopgaver. Endvidere udgiftsføres alle fællesomkostninger i klinikken, så som husleje, kontorartikler samt aflønning af evt. fælles personale.

Omkostningsdækningen sker ved, at hver læge indskyder et beløb. I deres egen skatteopgørelse fratrækker lægerne deres respektive indskud. De lønudgifter, der afholdes i klinikfællesskabet, skal medgå i afgiftsgrundlaget for den enkelte læge, med den respektive andel lægen har dækket via sit indskud i fællesskabet.  

I en anden form for klinikfællesskab er det alene klinikfællesskabet, der er registreret, og ikke den enkelte læge. Er klinikfællesskabet et interessentskab, har Told- og Skattestyrelsen afgjort, at interessentskabet kan opgøre afgiftsgrundlaget efter reglerne i lovens § 4, stk. 1.

Det vil sige, at interessentskabet kan opgøre overskuddet efter principperne om skattepligtig indkomst, selv om et interessentskab ikke efter de skattemæssige regler er at anse som en juridisk enhed. Interessentskaberne kan opgøre overskuddet uden medregning af skattemæssige afskrivninger, dog således at der ikke ved afgiftsgrundlagets beregning medgår afskrivninger ud over de skattemæssige maksimale afskrivninger, jf. TfS 1992, 480.

Anden egentlig sundhedspleje Momslovens § 13, stk. 1, nr. 1 omfatter også anden egentlig sundhedspleje. Dette begreb dækker over kiropraktorer, fysioterapeuter, psykologer og under visse forudsætninger også alternative behandlere. Se Momsvejledningen, afsnit D.11.1 for en nærmere afgrænsning af anden egentlig sundhedspleje.

Børnepsykologisk bistandMomsnævnet har i 1989 truffet afgørelse om, at børnepsykologisk bistand er momsfritaget som anden egentlig sundhedspleje, hvilket betyder, at børnepsykologisk bistand er lønsumsafgiftspligtig.

ZoneterapeutZoneterapeutisk behandling, som udføres af zoneterapeuter, der opfylder bestemte uddannelseskriterier, anses med virkning fra 1. juli 1999 som momsfri efter momslovens § 13, stk. 1, nr. 1. De pågældende zoneterapeuter er fra samme tidspunkt omfattet af afgiftspligten efter lønsumsafgiftslovens § 1, stk. 1, jf. TfS 1999, 477.

Alternative behandlingerBehandlinger, som udføres af alternative behandlere, der opfylder bestemte uddannelseskrav, kan anses som anden egentlig sundhedspleje, det vil sige behandlingen er omfattet af momslovens § 13, stk. 1, nr. 1 og dermed omfattet af lønsumsafgiftspligten efter lovens § 1, stk. 1, jf. TfS 1999, 736.

HeilpraktikereBehandlinger, som udføres af heilpraktikere, der opfylder bestemte uddannelseskrav, kan anses som momsfri efter momslovens § 13, stk. 1, nr. 1 og virksomheden er dermed omfattet af lønsumsafgiftspligten efter lovens § 1, stk. 1, jf. TfS 1999, 833.

PsykoterapeutBehandlinger inden for det psykoterapeutiske område, som udføres af alternative behandlere, der opfylder bestemte uddannelseskrav, kan anses som anden egentlig sundhedspleje. Det vil sige, at behandlingen er omfattet af momslovens § 13, stk. 1, nr. 1 og dermed omfattet af lønsumsafgiftspligten efter lovens § 1, stk. 1 , jf. TfS 1999, 889.

Plejeydelser Der er truffet afgørelse om, at plejeydelser, der leveres af sygeplejevikarbureauer til borgere i private hjem, er momsfritaget efter momslovens § 13, stk. 1, nr. 1. Ydelserne udføres af autoriserede medicinalpersoner, især sygeplejersker. Arbejdsområderne omfatter lægeordinerede sygeplejeopgaver og almindelig sygepleje. Der kan enten være tale om, at en kommune bevilliger ydelserne til aflastning i private hjem, eller at den private borger selv betaler for ydelserne, jf. TfS 2000, 258. Ydelserne er dermed omfattet af lønsumsafgiftslovens § 1, stk. 1.

Behandlingshjem De behandliger, som udføres på behandlingshjem for misbrugere, anses som udgangspunkt af Sundhedsstyrelsen for at høre under det sundhedsmæssige område, og er derfor momsfri efter momslovens § 13, stk. 1, nr. 1.

Landsskatteretten har i en række kendelser afgjort, at en række institutioner der behandler nakotika-, alkohol-, og medicinmisbrug er momsfritaget social forsorg og bistand efter momslovnes § 13, stk. 1, nr. 2. Se nærmere herom i Momsvejledningens afsnit om social forsorg og bistand, D.11.2.

Social forsorg og bistand Social forsorg og bistand, som er fritaget efter momslovens § 13, stk. 1, nr. 2, er ikke omfattet af lønsumsafgiftspligten. I praksis sondres mellem social forsorg og bistand på den ene side og sundhedspleje på den anden side.  

Momsnævnet har i en afgørelse, offentliggjort i TfS 1996, 230, fastslået, at levering af ydelser i tilknytning til behandling af en psykisk lidelse - i den konkrete sag autisme -  ikke falder ind under bestemmelsen om anden egentlig sundhedspleje, men derimod under momslovens fritagelsesbestemmelse i § 13, stk. 1, nr. 2 om social forsorg og bistand.

Derved er leverancerne ikke omfattet af afgiftspligten efter lønsumsafgiftsloven. De omhandlede ydelser bestod i undersøgelser med henblik på vejledning til etablering af undervisning/behandling, rådgivning/vejledning og kursusvirksomhed for pårørende og fagfolk samt forskning.

I TfS 2000, 905 fandt Landsskatteretten ud fra en konkret vurdering, at en ergoterapeuts aktiviteter med undersøgelser og behandlinger af børn var momsfritagt i henhold til § 13, stk. 1, nr. 2.

I SKM2001.213.LSR blev en virksomhed, der ydede rådgivningsvirksomhed mv. til unge i henhold til lov om social service, og som var udpeget hertil af kommunen, anset berettiget til afgiftsfritagelse, jf. momslovens § 13, stk. 1, nr. 2. 

I SKM2002.43.LSR fandt Landsskatteretten, at en efterskoles hovedydelse var undervisning omfattet af momslovens § 13, stk. 1, nr. 3. Efterskolen tog sig af børn og unge med særlige vanskeligheder. Selve undervisningen til de kommunalt anbragte elever kunne ikke karakteriseres som social forsorg og bistand, og det socialpædagogiske element kunne ikke anses for en særskilt ydelse i forhold til undervisningsydelsen. Vestre Landsret har i en dom i SKM2003.279.VLR stadfæstet Landsskatterettens kendelse.

I SKM2002.64.LSR blev en forening, der leverede socialrådgiverydelser, anset for lønsumsafgiftspligtig. Foreningen bestod af 6 lokale fagforeninger, og formålet var gennem ansættelse af socialrådgivere at yde socialrådgiverfaglig bistand/vejledning til fagforeningernes medlemmer. Retten fandt ikke, at den leverede rådgivning vedrørende spørgsmål inden for sociallovgivningen kunne karakteriseres som social forsorg og bistand omfattet af momslovens § 13, stk. 1, nr. 2, og foreningens leverancer blev anset for omfattet af lønsumsafgiftslovens § 1, stk. 1, 1. pkt., 2. led om anden økonomisk virksomhed.

I SKM2007.335.SR fandt Skatterådet, at visse ydelser i form af tilbud efter den sociale servicelov om beskyttet beskæftigelse til borgere med betydelig funktionsnedsættelse mv., var momsfritaget social forsorg og bistand. Ydelserne var dermed også fritaget fra lønsumsafgift. Ydelserne blev udført for en kommune af en selvejende institution, og blev leveret til kommunens borgere.

Der henvises i øvrigt til Momsvejledningens afsnit om social forsorg og bistand, se Momsvejledningen D.11.2.

Plejefunktioner Plejefunktioner på døgninstitutioner er omfattet af momslovens bestemmelse om social forsorg og bistand og er dermed ikke omfattet af lønsumsafgiftspligten. Derimod er rengøringen momspligtig, jf. TfS 1995, 94, som vedrørte moms på plejehjemsydelser m.v.  

Arbejdsløshedskasser Begrebet social forsorg og bistand i momslovens § 13, stk. 1, nr. 2, omfatter også arbejdsløshedskassers virke i form af at sikre medlemmerne økonomisk bistand i tilfælde af ledighed. Denne aktivitet er derfor fritaget for lønsumsafgift, jf. TfS 1991, 439. Varetages a-kassernes virksomhed af en fagforening, kan den del af lønsummen, som vedrører a-kasssen, holdes uden for afgiftspligten.

Om fagforeninger, se afsnit B.1.2.

Lønsumsafgiftspligten omfatter virksomheders levering af de varer og ydelser, der er momsfrie efter momslovens § 13, stk. 1, nr. 3 (undervisning).

Ved lov nr. 392 af 6. juni 2002 blev lønsumsafgiftslovens § 1, stk. 2, ændret, således at afgiftspligten fra 1. juli 2002 ikke omfatter virksomheders aktiviteter vedrørende:

  • folkeoplysende voksenundervisning og frivilligt folkeoplysende foreningsarbejde, daghøjskoleundervisning og folkeuniversitetsvirksomhed, jf. afsnittene I, II a og III i folkeoplysningsloven,
  • undervisning ved folkehøjskoler, efterskoler, husholdningsskoler og håndarbejdsskoler, når der hertil modtages statstilskud og
  • undervisning i børnehaveklasse og 1.-10. klasse, når der hertil modtages statslige tilskud.

I henhold til lovens § 2, stk. 3 er offentlige virksomheder undtaget fra registreringspligten, se afsnit B.2.6.2.

Endvidere er virksomheder som overvejende finansieres af offentlige midler fritaget for at betale lønsumsafgift, jf. lovens § 2a, nr. 2, se afsnit B.3.2.

Ny tekst startVed lov nr. 526 af 17. juni 2008 blev lønsumsafgiftslovens § 1, stk. 3 ændret. Som følge heraf er afgiftsfritagelserne for offentlige virksomheder og virksomheder som overvejende finansieres af offentlige midler ophævet pr. 1. januar 2009 og disse er herefter ikke undtaget fra registreringspligten, se også afsnit B.2.6.2 og B.3.2Ny tekst slut

Ny tekst startVed samme lov er lønsumsafgiftslovens § 1, stk. 2 ændret, således at afgiftspligten fra 1. januar 2009 ikke omfatter virksomheders aktiviteter vedrørende:Ny tekst slutNy tekst start

  • specialundervisning i et dagbehandlingstilbud eller et anbringelsessted i henhold til folkeskolelovens § 22, stk. 5,
  • formidlingsvirksomhed ved Videnspædagogisk Aktivitetscentre, der er omfattet af Undervisningsministeriets tilskudsordning for Videnspædagogiske Aktivitetscentre,
  • Ny tekst startgymnasial undervisning,
  • undervisning på musikskoler omfattet af musikloven,
  • almen voksenuddannelse omfattet af lov om almen voksenuddannelse og
  • arbejdsmarkedsuddannelser og enkeltfag optaget i en fælles kompetencebeskrivelse omfattet af lov om arbejdsmarkedsuddannelser m.v., danskuddannelse omfattet af lov om danskuddannelse til voksne udlændinge m.fl., særlige kompetencegivende voksenuddannelser omfattet af lov om erhvervsrettet grunduddannelse og videregående uddannelse (videreuddannelsessystemet) for voksne, erhvervsrettet uddannelse omfattet af lov om åben uddannelse (erhvervsrettet voksenuddannelse) m.v., deltidsuddannelser omfattet af universitetsloven, åben uddanelse omfattet af lov om videregående kunstneriske uddannelsesinstitutioner under Kulturministeriet og maritime uddannelser omfattet af lov om maritime uddannelser.
  • Ny tekst slut
Ny tekst slut

Ny tekst startVidere er der ved ændringen indsat et nyt stk. 3 i § 1, hvor af følger, at lønsumsafgiftslovens § 1, stk. 1, 1. pkt., pr. 1. januar 2009, ikke omfatter hovedorganisationer inden for folkeoplysende voksenundervisning og frivilligt folkeoplysende foreningsarbejde, daghøjskoleundervisning og folkeuniversitetsvirksomhed, jf. afsnittene I, II a og III i folkeoplysningsloven, for så vidt angår aktiviteter i relation til stk. 2, nr. 1. Ny tekst slut

Lønsumsafgiftspligten omfatter ikke kursusvirksomhed, der drives med gevinst for øje, og som primært retter sig mod virksomheder og institutioner mv., idet sådan kursusvirksomhed er momspligtig.

Om afgrænsning af momsfritagelsen henvises til Momsvejledningen, se MV D.11.3.

Lønsumsafgiftspligten omfatter som udgangspunkt virksomheder, der mod vederlag leverer ydelser, der er momsfrie efter momslovens § 13, stk. 1, nr. 5. Efter denne bestemmelse er ydelser i nær tilknytning til udøvelsen af sport eller fysisk træning, der præsteres af virksomheder, der ikke drives med gevinst for øje, til fordel for sports- og idrætsudøvere samt opkrævning af entré ved sportsarrangementer momsfri.

Lønsumsafgiftspligten omfatter dog ikke motorløb og arrangementer, hvor der deltager professionelle sports- og idrætsudøvere. Hvis der er tale om fodboldkampe, er det en betingelse for ikke at være omfattet af lønsumsafgiftspligten, at der deltager professionelle på begge hold. Aktiviteterne er derimod momspligtige. 

Ren amatørsport, der hovedsaglig finansieres ved medlemskontingenter, er fritaget for lønsumsafgift, jf. § 1 stk. 2, nr. 1. Se nærmere afsnit B.1.4.1.

Ny tekst startFra 1. januar 2009 er lønsumsafgiftslovens § 1 ændret, jf. lov nr. 526 af 17. juni 2008. Det følger af lovens § 1, stk. 3, at hovedorganisationer inden for visse undervisningsområder, for så vidt angår aktiviteter i relation til lovens § 1, stk. 2, nr. 1,  er fritaget for afgiftspligten. Dette gælder dog ikke amatørsport i øvrigt.Ny tekst slut

For så vidt angår den nærmere afgrænsning af fritagelsesbestemmelsen i momslovens § 13, stk. 1, nr. 5, henvises til Momsvejledningen, se MV D.11.5.

Afgiftspligten påhviler virksomheder med kulturelle aktiviteter, der er momsfrie efter momslovens § 13, stk. 1, nr. 6. Dette gælder dog ikke offentlige virksomheder, der i henhold til lovens § 2, stk. 3, er fritaget for registreringspligt, se afsnit B.2.6.2.

Endvidere er virksomheder som overvejende finansieres af offentlige midler fritaget for at betale lønsumsafgift, jf. lovens § 2a, nr. 2, se afsnit B.3.2.

Ny tekst startVed lov nr. 526 af 17. juni 2008 blev lønsumsafgiftslovens § 1, stk. 3 ændret. Som følge heraf er afgiftsfritagelserne for offentlige virksomheder og virksomheder som overvejende finansieres af offentlige midler ophævet pr. 1. januar 2009 og disse er herefter ikke undtaget fra registreringspligten, se også afsnit B.2.6.2 og B.3.2Ny tekst slut

Ny tekst startVed samme lov er lønsumsafgiftslovens § 1, stk. 2 ændret, således at afgiftspligten fra 1. januar 2009 ikke omfatter virksomheders aktiviteter i form af museumsvirksomhed, som er omfattet af museumsloven eller virksomhed som udøves i tilknytning til universitetsloven, jf. bestemmelsens nr. 8.Ny tekst slut

Afgiftspligten omfatter virksomheder, der har kulturelle aktiviteter så som biblioteker, museer, zoologiske haver og lign. Herved omfattes store dele af det kulturelle område af afgiftspligten, bortset fra den mere forlystelsesbetonede del af kulturlivet. Denne del er momspligtig, og er således ikke omfattet af afgiftspligten efter lønsumsafgiftsloven.

For så vidt angår den nærmere afgrænsning af fritagelsesbestemmelsen i momslovens § 13, stk. 1, nr. 6, henvises til Momsvejledningen, se MV D.11.6.

Lønsumsafgiftspligten påhviler virksomheder med udlejning, bortforpagtning og administration af fast ejendom, der er fritaget for moms efter momslovens § 13, stk. 1, nr. 8.

Afgiftspligten omfatter dog ikke virksomheder, der har aktiviteter vedrørende udlejning eller bortforpagtning af fast ejendom, jf. lønsumsafgiftslovens § 1, stk. 2, nr. 4. Se afsnit B.1.4.5.

Det er således kun virksomheder, der administrerer fast ejendom, der i realiteten er lønsumsafgiftspligtige. Administration af fast ejendom bygger på en aftale mellem udlejer og administrator om administration af den faste ejendom. Administrators vederlag er typisk aftalt som en procentdel af lejeindtægten eller - navnlig for ejendomme med et større antal lejemål - som et bestemt beløb pr. lejemål. For så vidt angår den nærmere afgrænsning af administrators opgaver henvises til Momsvejledningen, se MV D.11.8.

Almene boligorganisationer

I SKM2008.542.HR fandt Højesteret, at en afdeling i en boligorganisation ikke var en selvstændig juridisk enhed, men måtte anses for en del af boligorganisationen. Videre udtalte Højesteret, at lønsumsafgiftspligt forudsatte, at der var tale om levering af varer og ydelser til en tredjepart, dvs. en fra leverandøren adskilt selvstændig juridisk enhed. Dette var ikke tilfældet, hvor den almene boligorganisation udfører boligadministration for organisationens egne afdelinger.

Dommen ændrer således praksis om almene boligorganisationers pligt til at betale lønsumsafgift, jf. lønsumsafgiftslovens § 1, stk. 1, i forbindelse med afsætning til egne afdelinger af administrationsydelser, der er momsfritaget i henhold til momslovens § 13, stk. 1, nr. 8.

SKAT har i SKM2008.574.SKAT meddelt, at der snarest muligt udsendes en meddelelse med nærmere retningslinier om muligheden for at fremsætte krav på tilbagebetaling af indbetalt lønsumsafgift.

Lønsumsafgiftspligten omfatter virksomheder med momsfrie leverancer efter momslovens § 13, stk. 1, nr. 10 (forsikringsvirksomhed). Afgiftspligten omfatter dermed forsikrings- og genforsikringsvirksomhed, herunder ydelser i forbindelse med sådan virksomhed, når disse udføres af forsikringsmæglere og -formidlere.

En forsikringsmægler er omfattet af afgiftspligten for den del af dennes virksomhed, som er omfattet af momslovens fritagelsesbestemmelse, jf. TfS 1996, 751.

Vurderings- og taksationsydelser m.v., der udføres for forsikringsselskaber og andre, er momspligtige og derfor ikke omfattet af lønsumsafgiftspligten.

Momsnævnet har i en afgørelse, der er offentliggjort i TfS 1995, 868, fastslået, at forsikringsselskabers hjemtransport af syge for egen regning er fritaget for moms som forsikringsvirksomhed. Denne virksomhed er derfor afgiftspligtig efter lønsumsafgiftsloven.

Se i øvrigt afsnit B.1.4.6 om forsikringsselskabers hjemtransport af syge for fremmed regning.

I SKM2008.410.LSR blev en fond oprettet ved lov til sikring af forbrugerne ved køb af rejsearrangementer ikke anset for omfattet af pligten til at svare lønsumsafgift. Fonden anses ikke for at levere tjenesteydelser mod vederlag iden forstand, hvori dette begreb anvendes i momslovens § 4, stk. 1, og lønsumsafgiftslovens § 1, stk. 1, 2. led.

For så vidt angår afgrænsningen af fritagelsesbestemmelsen i momslovens § 13, stk. 1, nr. 10 henvises til Momsvejledningen, se MV D.11.10.

Forsikringsmægler/formidlerBetegnelsen forsikringsmægler/formidler er meget bred. Den kan derfor godt omfatte f.eks. rejsebureauer og ejendomsmæglere, se MV D.11.10.

Afgiftspligten omfatter virksomheder med levering af momsfrie finansielle ydelser efter momslovens § 13, stk. 1, nr. 11. Afgiftspligten påhviler dermed virksomheder med:

  1. Långivning og formidling af lån samt långivers forvaltning af egne udlån.
  2. Sikkerheds- og garantistillelse, herunder forhandlinger herom, samt forvaltning af kreditgarantier ved den, der har ydet kreditten.
  3. Transaktioner, herunder forhandlinger, vedrørende anbringelse af midler, kontokurantkonti, betalinger, overførsler, fordringer, checks og andre handelsdokumenter, dog ikke inddrivelse af fordringer.
  4. Transaktioner, herunder forhandlinger, vedrørende valuta, pengesedler og mønter, der anvendes som lovligt betalingsmiddel, bortset fra samlerobjekter.
  5. Transaktioner, herunder forhandlinger, med undtagelse af forvaring og forvaltning, i forbindelse med værdipapirer, bortset fra varerepræsentativer og dokumenter, der giver bestemte rettigheder, herunder brugsrettigheder, over fast ejendom, samt andele og aktier, når besiddelsen heraf retligt eller faktisk sikrer rettigheder som ejer eller bruger over en fast ejendom eller en del af en fast ejendom.
  6. Forvaltning af investeringsforeninger.

For en nærmere beskrivelse af de ydelser, der henhører under punkterne a-f henvises til Momsvejledningen, se MV D.11.11.

Låneforening En låneforening, der havde til formål gennem afdelinger, finansieret af forskellige institutioner, at yde lån til dens medlemmer, blev anset som lønsumsafgiftspligtig. Medlemmerne betalte et månedligt kontingent som bidrag til foreningens administration. Momsnævnet traf, jf. TfS 1991, 200, afgørelse om, at låneforeningen var lønsumsafgiftspligtig, med henvisning til, at alle virksomheder, uanset organisationsform, inden for den finansielle sektor er omfattet af pligten til at betale lønsumsafgift.

Opkøb af pantebreve Et selskab opkøbte pantebreve med henblik på at opnå fortjeneste ved forrentning heraf. Vestre Landsret fandt, at den virksomhed, som selskabet drev, ikke kunne anses som levering af ydelser mod vederlag. Selskabet var derfor ikke afgiftspligtig efter lønsumsafgiftsloven. Vestre Landsrets dom, er offentliggjort i TfS 1999, 956.

Det er Told- og Skattestyrelsens opfattelse, at dommen som er offentliggjort i TfS 1999, 956 angiver retstilstanden på området og at TfS 1998, 245 ikke længere kan anses for at være gældende ret, jf. SKM2001.265.TSS.

Investeringsvirksomhed Et selskab, der drev investeringsvirksomhed med investering i aktier, obligationer og finansielle instrumenter, ansås ikke for lønsumsafgiftspligtig, jf SKM2001.238.LSR.

Fond I SKM2007.133.SR har Skatterådet bekræftet, at en fond, der oppebærer afkast fra investeringer i værdipapirer mv., ikke leverer finansielle ydelser mod vederlag, og at fonden derfor ikke er afgiftspligtig efter lønsumsafgiftslovens bestemmelser. Fondens formål er at virke for almennyttige og velgørende formål samt at udøve anden finansiel virksomhed gennem investeringer i aktier eller andre kapitalandele og konvertible obligationer i erhvervsvirksomheder af enhver art.

I SKM2008.426.SR har Skatterådet bekræftet, at en fond, der oppebærer afkast fra investeringer i værdipapirer mv., ikke leverer momsfri finansielle ydelser mod vederlag, idet investeringerne må anses for passiv kapitalanbringelse. Fonden kunne herefter ikke anses for afgiftspligtig efter lønsumsafgiftslovens bestemmelser.

UdviklingsselskabEt udviklingsselskab, der investerer i porteføljevirksomheder, er ikke omfattet af lønsumsafgiftspligten, eftersom selskabet ikke leverer ydelser mod vederlag, jf. SKM2001.266.TSS.

Selskabets indtægter i form af udbytte fra investeret aktie- og anpartskapital i porteføljevirksomheder, renteindtægter fra ansvarlig lånekapital i porteføljevirksomheder og renteindtægter fra overskudslikviditet, som er placeret i obligationer mv., anses ikke oppebåret som resultatet af økonomisk virksomhed med finansielle transaktioner, jf. momslovens § 13, stk. 1, nr. 11.

Afvikling af virksomhedLandsskatteretten har fastslået, at virksomheder, som afvikler hidtidig finansiel virksomhed, også er lønsumsafgiftspligtige i afviklingsperioden, jf. TfS 1998, 717. Det er uden betydning, om virksomheden forinden har fået inddraget licensen til at drive finansiel virksomhed, og at virksomheden er under konkursbehandling.

Formidling af lånFormidling af lån er momsfri og dermed omfattet af lønsumsafgiftspligtigen, uanset hvem der foretager formidlingen. Momsfritagelsen for formidling omfatter kun egentligt mellemmandsvirksomhed, se nærmere MV D.11.11.3 og D.11.11.4.2.

Aftagere uden for EUSKM2008.30.HR fandt Højesteret det bedst overensstemmende med lovens ordlyd, forarbejder og forhistorie at fortolke lønsumsafgiftslovens § 1, stk. 1, første punktum, således, at virksomheder, der leverer finansielle tjenesteydelser, der efter deres karakter er fritaget for moms efter momslovens § 13, anses for afgiftspligtige virksomheder, selv om de finansielle tjenesteydelser leveres til aftagere uden for EU, således at ydelserne ikke i momsmæssig henseende har leveringssted her i landet. 

Afgiftspligten omfatter virksomheder, der forestår lotterier og lign. samt spil om penge, herunder spil på totalisator eller anden lignende måde, som er momsfrie efter momslovens § 13, stk. 1, nr. 12.

Lotteri og lignendeSom lotterier og lign. anses

  • salg af lodsedler,
  • tombola,
  • amerikansk lotteri,
  • bankospil,
  • tipning,
  • lotto,
  • skrabespil,
  • forskellige former for oddsspil mv.
  • totalisatorspil

Opremsningen er ikke udtømmende.

Spil om pengeSpil om penge omfatter kun de spil, hvor gevinsten udbetales i form af penge, som for eksempel

  • roulette,
  • baccarat,
  • black jack
  • visse spillemaskiner.

Andre spil, hvor gevinsten udbetales i form af gaver, spillemærker og lign., samt morskabsspil som f.eks. computerspil, er momspligtige.

UndtagelserAfgiftspligten omfatter ikke virksomheders omsætning på basarer, byfester, loppemarkeder og lign., herunder lykkehjul, fiskedamme, skydeboder, roulettespil, spilleautomater og salgsboder, jf. UfR 1970.463 H.

Momsnævnet har i en afgørelse, der er offentliggjort i TfS 1996, 516, fastslået, at afholder en idrætsforenings støttekreds bankospil er det afgiftspligtig efter lønsumsafgiftslovens § 1, stk. 1, idet bankospil må henføres til momsfritagelsesbestemmelsen i § 13, stk. 1, nr. 12.

Gevinstgivende spilleautomater Den 1. januar 2001 trådte lov om gevinstgivende spilleautomater (spilleloven) i kraft. Loven (lovbekendtgørelse nr. 631 af 25. juli 2002) omfatter alle gevinstgivende spilleautomater, der i dag er opstillet i spillehaller, private spilleklubber, på forlystelsessteder og i restauranter mv. Dog er spilleautomater opstillet i kasinoer ikke omfattet af spilleloven.

De virksomheder, der ønsker at opstille gevinstgivende spilleautomater, skal have en tilladelse fra Spillemyndigheden. Tilladelsen kan gives til restauranter med alkoholbevilling, private spillehaller samt spillehaller med offentlig adgang, herunder spillehaller i omrejsende tivolier, byfester mv. 

Af bemærkningerne til lovforslaget følger det, at spilleautomatmarkedet bliver lønsumsafgiftspligtigt. Det skønnes, at de fleste restauratører ikke vil skulle betale lønsumsafgift som følge af bagatelgrænsen på 80.000 kr. i afgiftsgrundlag. Spillevirksomheder med ansatte vil derimod typisk skulle betale lønsumsafgift.

AutomatoperatørTold- og Skattestyrelsen har i SKM2001.267.TSS besvaret en henvendelse fra en brancheforening om den momsmæssige behandling af det beløb, som en automatoperatør oppebærer fra en kontantspilsautomat. Det fremgår heraf, at såfremt automatoperatøren har tilladelse til drift af gevinstgivende spilleautomater, er han omfattet af momslovens § 13, stk. 1, nr. 12, for de spilleautomater, der er omfattet af tilladelsen.

Operatøren er således afgiftspligtig efter lønsumsafgiftsloven. Den andel af overskuddet, som tilfalder den virksomhed, hvor spilleautomaterne fysisk er opstillet (restauration/spillehal), anses som betaling for ydelser (servicering af spillerne mv.), der er en integreret del af det momsfri spil, jf. momslovens § 13, stk. 1, nr. 12. Restauranten/spillehallen er derfor afgiftspligtig efter lønsumsafgiftsloven.

Når det er restaurationen/spillehallen, der har tilladelse til drift af gevinstgivende spilleautomater, er denne omfattet af momslovens § 13, stk. 1, nr. 12 og er dermed afgiftspligtig efter lønsumsafgiftsloven.

Automatoperatøren skal derimod betale moms af det vederlag, han modtager fra tilladelsesindehaveren for udlejning af automaterne.

De virksomheder, der som følge af den nye spillelov bliver omfattet af lønsumsafgiftspligten, skal opgøre afgiftsgrundlaget efter lovens § 4, stk. 2, nr. 2, dvs. på grundlag af lønsummen med tillæg af 90 pct., se C.1.2.

For så vidt angår den nærmere afgrænsning af fritagelsesbestemmelsen i momslovens § 13, stk. 1, nr. 12, henvises til Momsvejledningen, se MV D.11.12.

Afgiftspligten omfatter som udgangspunkt virksomhed med leverancer af personbefordring, der er omfattet af fritagelsesbestemmelsen i momslovens § 13, stk. 1, nr. 15. 

Afgiftspligten omfatter dermed transport af personer med alle former for transportmidler, bortset fra turistbuskørsel, som er momspligtig.

Afgiftspligten omfatter dog ikke persontransport, når transporten sker direkte til eller fra udlandet, jf. lønsumsafgiftslovens § 1, stk. 2, nr. 5. Se nærmere afsnit B.1.4.6Ny tekst startFra 1. januar 2009 findes hjemlen til fritagelse af persontransport, som sker til eller fra udlandet, i lønsumsagiftslovens § 1, stk. 2, nr. 7 jf. lov nr. 526 af 17. juni 2008. Ny tekst slut

For så vidt angår den nærmere afgrænsning af fritagelsesbestemmelsen i momslovens § 13, stk. 1, nr. 15, henvises til Momsvejledningen, se MV D.11.15.

Lønsumsafgiftspligten omfatter rejsebureauvirksomhed, turistkontorers oplysnings- og informationsvirksomhed og lign., der er omfattet af fritagelsesbestemmelsen i momslovens § 13, stk. 1, nr. 16.

Der gælder dog en undtagelse for den del, som vedrører formidling af udlejning af fast ejendom. Se nærmere afsnit B.1.4.5. Formidling af persontransport kan fra 31. august 2005 henholdsvis 1. januar 2007 ikke anses for omfattet af momsfritagelsen for persontransport, se SKM2006.395.SKAT, der er omtalt i Momsvejledningens afsnit D.11.15 og D.11.16. Gebyrer, fees mv. opkrævet af et rejsebureau i forbindelse med formidling af rejser inden for EU vil dog stadig være momsfri efter momslovens § 13, stk. 1, nr. 16, som en rejsebureauydelse.

Ved SKM2007.455.SKAT har SKAT ændret virkningstidspunktet for praksisændringen i SKM2006.395.SKAT til 1. juli 2007 for andre formidlere end rejsebureauer for så vidt angår formidling af salg af billetter og kort for kollektive trafikselskaber til bus og tog.

Kør-selv-ferie Et bureau, der arrangerede kør-selv-ferier mv., blev af Landsskatteretten anset for at drive momsfritaget rejsebureauvirksomhed, jf. TfS 2000, 155. Bureauet var dermed omfattet af lønsumsafgiftspligten.

For så vidt angår den nærmere afgrænsning af fritagelsesbestemmelsen i momslovens § 13, stk. 1, nr. 16, henvises til Momsvejledningen, se MV D.11.16.

Lønsumsafgiftspligten omfatter virksomheder med ydelser i nær tilknytning til bisættelser, som er omfattet af fritagelsesbestemmelsen i momslovens § 13, stk. 1, nr. 17.

Landsskatteretten har fastslået, at alle ydelser, som leveres af begravelsesforretninger i forbindelse med bisættelser og begravelser, er omfattet af afgiftspligten, jf. TfS 1998, 694.

Afgiftspligten omfatter således virksomheder, der leverer ydelser i form af f.eks. udlejning af gravsted og kapel, erhvervelse og fornyelse af retten til et gravsted, ligbrænding, gravning og tilkastning af grav, nedsætning af urne, flytning af kister og urner, ligbæring, ligvognskørsel, klokkeringning samt orgelspil og anden musik og sang i kapellet. Afgiftspligten omfatter endvidere ordning af papirer og assistance i forbindelse med bisættelser.

For så vidt angår den nærmere afgrænsning af fritagelsesbestemmelsen i momslovens § 13, stk. 1, nr. 17, henvises til Momsvejledningen, se MV D.11.17.

Afgiftspligten omfatter virksomheder, der har leverancer, der er omfattet af fritagelsesbestemmelsen i momslovens § 13, stk. 1, nr. 20 (selvstændige grupper).

Afgiftspligten påhviler således ydelser præsteret af selvstændige grupper af personer, som udøver en virksomhed, der er fritaget for afgift, eller for hvilken de ikke er afgiftspligtige. Ydelserne skal være præsteret med henblik på, at yde gruppernes medlemmer de for udøvelsen af deres virksomhed direkte nødvendige tjenester. Det er en forudsætning, at det enkelte medlems betaling for disse ydelser nøjagtigt svarer til medlemmets andel i de fælles udgifter, og at afgiftsfritagelsen ikke vil kunne fremkalde konkurrencefordrejning.

For så vidt angår den nærmere afgrænsning af fritagelsesbestemmelsen i momslovens § 13, stk. 1, nr. 20, henvises til Momsvejledningen, se MV D.11.20.

Der skal i henhold til lønsumsafgiftslovens § 1, stk. 1, 1. pkt., 2. led betales lønsumsafgift af virksomheder med anden økonomisk virksomhed, der mod vederlag leverer ydelser, der ikke er afgiftspligtige efter momsloven.

2-ledet bestemmelseBestemmelsen indeholder to elementer. Der skal dels være tale om anden økonomisk virksomhed, dels tale om en levering af ydelser mod vederlag, som ikke er momspligtige. Der vil typisk være tale om virksomheder, der ikke forestår salg af ydelser i almindelig forstand.

Ved anden økonomisk virksomhed forstås f.eks. organisationer, foreninger, fonde, selskaber m.fl., der mod kontingent eller lignende vederlag varetager administrative opgaver eller fælles økonomiske, herunder faglige, formål for medlemmerne. Det er uden betydning, om der arbejdes med gevinst for øje.

Fonde og foreninger Fritagelsesbestemmelsen i momslovens § 13, stk. 1, nr. 4, om foreningers og organisationers levering af ydelser og varer i nær tilknytning hertil, er ikke omfattet af lønsumsafgiftslovens § 1, stk. 1, 1. pkt. Visse fonde, foreninger m.fl. omfattes dog af bestemmelsen om anden økonomisk virksomhed, således at disse alligevel er omfattet af lønsumsafgiftspligten, jf. § 1, stk. 1, 1. pkt.

Anden økonomisk virksomhed omfatter ikke alle de foreninger mv., der er omfattet af fritagelsesbestemmelsen i momslovens § 13, stk. 1, nr. 4.

Fonde og foreninger, som kun yder støtte til forskning og forsøg inden for de sundhedsmæssige, sociale, videnskabelige og andre almennyttige områder, er således ikke omfattet af lønsumsafgiften.

Leverer fonden mv. ydelser mod vederlag til indskyderne (medlemmerne), skal den registreres for denne del af virksomheden. 

Fagforeninger Kontingentbetaling til en faglig sammenslutning betragtes som vederlag for ydelser, jf. TfS 1998, 529 ØLD og TfS 1998, 530 ØLD. I disse to domme fandt Østre Landsret, at to faglige foreninger, som begge var partipolitisk neutrale fagforeninger, var omfattet af begrebet anden økonomisk virksomhed og dermed pligtig til at betale lønsumsafgift af den del af foreningernes virksomhed, der ikke var arbejdsløshedskasse.

Arbejdsløshedskasser er ikke omfattet af lønsumsafgiftspligten, jf. afsnit B.1.1.1.

I SKM2002.64.LSR blev en forening, der leverede socialrådgiverydelser, anset for lønsumsafgiftspligtig. Foreningen bestod af 6 lokale fagforeninger, og formålet var gennem ansættelse af socialrådgivere at yde socialrådgiver-faglig bistand/vejledning til medlemmerne. Foreningens leverancer blev anset for omfattet af lønsumsafgiftslovens § 1, stk. 1, 1. pkt., 2. led om anden økonomisk virksomhed.

Arbejdsgiver-foreninger

I SKM2007.385.SKAT er momsfritagelsen for arbejdsgiverforeninger nærmere beskrevet. Det fremgår, at denne type foreninger som udgangspunkt er fritaget efter momslovens i § 13, stk. 1, nr. 4, men kan være momspligtige for en del af kontingentet, i det omfang foreningerne leverer erhvervsmæssige serviceydelser til medlemmerne, se nærmere Momsvejledningens afsnit D.11.4. Hvis arbejdsgiverforeningernes leverancer er momspligtige, er disse aktiviteter ikke omfattet af lønsumsafgiftspligten i § 1, stk. 1, 1. pkt., 2. led.

Politiske foreninger Afgiftspligten efter lønsumsafgiftslovens § 1, stk. 1, 2. led omfatter også organisationer, der ikke har afsætning af ydelser i dette ords egentlige betydning.

Politiske foreninger og partier er omfattet af lønsumsafgiftspligten som anden økonomisk virksomhed, idet kontingentbetalingen betragtes som vederlag for en ydelse. Se endvidere afsnit B.3.2.

Støttemedlems-kontingenter

Det fremgår af kendelsen SKM2008.139.LSR om en fond, der arbejdede for at bevare naturen, at støttemedlemmers betaling af kontingent til fonden, ikke udgjorde et vederlag for en modydelse i henhold til momslovens § 4, stk. 1. Begrundelsen var, at fondens virke for almene samfundsmæssige interesse ikke primært kom støttemedlemmernes specifikke interesser, men en bredere kreds til gode. Støttemedlemmerne kunne derfor ikke anses for at have modtaget en konkret modydelse for deres betaling af støttekontingentet. Modtagelse af støttekontingenterne var derfor ikke omfattet af momslovens anvendelsesområde. Tilsvarende vil aktiviteten heller ikke være omfattet af lønsumsafgiftsloven.

Danmarks Jægerforbund Danmarks Jægerforbund skal betale lønsumsafgift, som anden økonomisk virksomhed, af de aktiviteter, der er nævnt i forbundets vedtægter, jf. TfS 1999, 662.

Vicevært Viceværtydelser til medlemmer af grundejer-, ejerlejligheds- og andelsboligforeninger er omfattet af lønsumsafgiftspligten som anden økonomisk virksomhed, jf. TfS 1994, 554, SKM2001.302.LSR og SKM2006.556.LSR. Se endvidere afsnit B.1.4.5.1

Holdingselskaber Holdingselskaber, der varetager ledelsesopgaver for og plejer kapitalinteresser i datterselskaber med finansiel virksomhed er lønsumsafgiftspligtige, idet sådanne selskaber driver anden økonomisk virksomhed, jf. TfS 1995, 867. Der er ikke afgørende, om der er aftalt et egentligt vederlag mellem selskaberne.

Uddannelses-sekretariatEt uddannelsessekretariat blev ikke anset for omfattet af afgiftspligten som anden økonomisk virksomhed, der mod vederlag leverer ydelser, jf. SKM2001.262.LSR. Landsskatteretten fandt, at der ikke er fornødent grundlag for at antage, at begrebet levering mod vederlag skal fortolkes forskelligt i momsloven og lønumsafgiftsloven, når Styrelsen i TfS 1999, 275 havde fundet, at de aktiviteter, som klageren udøvede ikke kunne karakteriseres som levering af ydelser mod vederlag, jf. momslovens § 4, stk. 1, og derfor faldt udenfor momslovens anvendelsesområde.

Administrations-fællesskabLandsskatteretten har i kendelsen SKM2007.899.LSR anset et administrationsfællesskab for at foretage levering mod vederlag. Fællesskabet var dannet af en række fagforeninger. De betalinger, som fagforeningerne foretog til fællesskabet, ansås for at udgøre vederlag for ydelser, som administrationsfællesskabet ansås for at levere til de deltagende foreninger. Ydelserne bestod i varetagelse af postfunktion, kantinedrift, rengøring, bogholderi mv. Betalingerne dækkede de omkostninger, som fællesskabet havde ved administrationen. Fællesskabet hvilede på en samarbejdsaftale mellem de deltagende fagforeninger. Ydelserne blev anset for momspligtige, der var således ikke tale om lønsumsafgiftspligt. SKAT vurderer ved redaktionens slutning kendelsens konsekvenser for praksis på andre områder. Kendelsen er også omtalt i Momsvejledningen afsnit C.1.2 og C.1.4.2.

OrdenEn sammenslutning (orden) blev anset for lønsumsafgiftspligtig, da der var en direkte sammenhæng mellem kontingenterne og de varer og ydelser ordenen leverede til deres medlemmer. Ordenens medlemmer betaler et kontingent pr. kvatal pr. loge. Herudover betales der et gebyr ved oprykning til højere grader, ligesom der ved optagelsen i ordenen betales et gebyr for hvilket man får skråbånd og diverse bøger. Ordenens medlemmer har adgang til at deltage i medlemsmøder overalt i landet under forudsætning af, at det enkelte medlem har opnået den grad, i hvilket mødet afholdes. Videre modtager medlemmet fire gange årligt et medlemsblad. Herudover afholdes der en række aktiviteter i form af musikarrangementer, festaftener med ledsager mv. For alle arrangementer, udover de almindelige logeaftener, opkræves der særskilt betaling. Det fremgår af ordenens årsregnskab, at kontingenterne alene anvendes til administration og drift af logerne samt drift og vedligeholdelse af logebygningerne mv.

Efter lønsumsafgiftslovens § 1, stk. 1, sidste pkt., er virksomheder, der udgiver eller importerer aviser til videresalg tillige omfattet af afgiftspligten.

Ved afgørelse af om en publikation skal anses for en avis i lønsumsafgiftslovens forstand, lægges der vægt på om avisen er momsfritaget efter momslovens § 34, stk. 1, nr. 14, se MV I.1.8.

Ved import af aviser forstås i denne forbindelse køb af aviser i udlandet, herunder EU-lande, Færøerne og Grønland.

Detailhandlere, som kiosker og lign., der kun sælger aviser købt af danske bladhuse eller danske underleverandører, er ikke omfattet af afgiftspligten.

Efter lønsumsafgiftslovens § 1, stk. 2, omfatter afgiftspligten ikke virksomheder, der udøver aktiviteter vedrørende:

  • folkeoplysende voksenundervisning og frivilligt folkeoplysende foreningsarbejde, daghøjskoleundervisning og folkeuniversitetsvirksomhed, jf. afsnittene I, II a og III i folkeoplysningsloven, samt amatørsport i øvrigt, jf. § 1, stk. 2, nr. 1.
  • undervisning ved folkehøjskoler, efterskoler, husholdningsskoler og håndarbejdsskoler, når der hertil modtages statstilskud, jf. § 1, stk. 2, nr. 2.
  • undervisning i børnehaveklasse og 1.-10. klasse, når der hertil modtages statslige tilskud, jf. § 1, stk. 2, nr. 3.
  • udlejning og bortforpagtning af fast ejendom, jf. § 1, stk. 2, nr. 4.
  • persontransport, når transporten sker direkte til eller fra udlandet, jf. § 1, stk. 2, nr. 5.

Før 1. juli 2002Bestemmelsen er ændret ved lov nr. 392 af 6. juni 2002, der trådte i kraft den 1. juli 2002. Før denne dato omfattede afgiftspligten ikke virksomheder, der udøvede aktiviteter vedrørende:

  • amatørsport
  • udlejning og bortforpagtning af fast ejendom
  • persontransport, når transporten sker direkte til eller fra udlandet.

Undtagelsen for amatørsport omfatter alene den rene amatøridræt, som hovedsagelig finansieres ved medlemskontingenter, og som er fritaget for moms efter momslovens § 13, stk. 1, nr. 5.  Det er ikke nødvendigt, at sporten er organiseret under et forbund, men der lægges vægt på, om aktiviteten vil kunne optages i et forbund.

Momsnævnet har fastslået, at en idrætsunions aktiviteter i form af rådgivning, vejledning, oplysnings- og uddannelsesvirksomhed, koordinering og varetagelse af medlemsforeningernes interesser, kan anses som en integreret del af amatørsportbegrebet, jf. TfS 1994, 479.

Amatørsportbegrebet dækker dermed over alle aktiviteter, der har nær tilknytning til amatørsport, uanset om aktiviteterne finder sted i de enkelte klubber eller i specialforbundene.

Amatørsport er en del af den frie folkeoplysende virksomhed, og var også i den gældende lovgivning før 1. juli 2002 undtaget fra afgiftspligten. Den del af aktiviteterne, som efter ovenstående praksis anses for at være en integreret del af amatørsportsbegrebet, er imidlertid ikke omfattet af folkeoplysningsloven. Ved lov nr. 392 af 6. juni 2002 er aktiviteterne blevet omfattet af lovens § 1, stk. 2, nr. 1 (amatørsport i øvrigt).

Ny tekst startFra 1. januar 2009 er lønsumsafgiftslovens § 1 ændret, jf. lov nr. 526 af 17. juni 2008. Det følger af lovens § 1, stk. 3, at hovedorganisationer inden for visse undervisningsområder, for så vidt angår aktiviteter i relation til lovens § 1, stk. 2, nr. 1,  er frítaget for afgiftspligten. Dette gælder dog ikke amatørsport i øvrigtNy tekst slut.

Landsskatteretten har anset et selskab for lønsumsafgiftspligtig ved udlejning af bowlingbaner, jf. SKM2003.572.LSR. Retten lagde til grund, at selskabets aktiviteter med udlejning af bowlingbaner var fritaget for moms efter den dagældende momslovs § 13, stk. 1, nr. 5, og derfor som udgangspunkt var lønsumsafgiftspligtig efter hovedreglen i lønsumsafgifstlovens § 1, stk. 1. For så vidt angår undtagelsesbestemmelsen i lovens § 1, stk. 2 fandt retten, at bestemmelsen alene vedrører ren amatøridræt, som hovedsagligt finansieres ved medlemskontingenter og således må fortolkes indskrænkende. Undtagelsesbestemmelsen kan derfor kun omfatte sportsklubber, -foreninger og lignende, hvis aktiviteter alene har dyrkelse af amatøridræt til formål, og hvis indtægter fuldt ud anvendes til aktiviteter med amatørsport.

Danmarks Jægerforbund Danmarks Jægerforbund skal betale lønsumsafgift af de aktiviteter, der er nævnt i forbundets vedtægter. De aktiviteter, som fremgår af Jægerforbundets vedtægter, kan ikke anses for omfattet af momslovens fritagelsesbestemmelse i § 13, stk. 1, nr. 5 og dermed kan forbundets aktiviteter heller ikke henføres til begrebet amatørsport i lønsumsafgiftslovens § 1, stk. 2, nr. 1, idet jagt på levende dyr ikke anses for en sportsgren. Aktiviteterne bliver herved lønsumsafgiftspligtige som anden økonomisk virksomhed, jf. TfS 1999, 662.

Støttekredse Momsnævnet har fastslået, at afholder en idrætsforenings støttekreds bankospil, kan det ikke anses som en integreret del af amatørsport, jf. TfS 1996, 516.

Sådanne aktiviteter er i stedet momsfrie efter momslovens § 13, stk. 1, nr. 12 (lotterier og spil), se afsnit B.1.1.8, og virksomheder med disse aktiviteter er dermed lønsumsafgiftspligtige. Momsnævnet lagde vægt på, at en støttekreds afholdelse af bankospil ikke har anden forbindelse med sportsudøvelsen end den økonomiske støtte.

Fra 1. juli 2002 omfatter afgiftspligten ikke virksomheders aktiviteter vedrørende folkeoplysende voksenundervisning og frivilligt folkeoplysende foreningsarbejde, daghøjskoleundervisning og folkeuniversitetsvirksomhed, jf. afsnittene I, II a og III i folkeoplysningsloven.

Med undtagelsen i lovens § 1, stk. 2, nr. 1, fritages den frie folkeoplysende virksomhed for at betale lønsumsafgift uanset størrelsen af de offentlige tilskud.

Fra 1. juli 2002 omfatter afgiftspligten ikke virksomheders aktiviteter vedrørende undervisning ved folkehøjskoler, efterskoler, husholdningsskoler og håndarbejdsskoler, når der hertil modtages statstilskud.

Der skal herefter ikke betales lønsumsafgift af skolernes undervisning i henhold til lov om frie kostskoler, hvortil der ydes statstilskud.

Fra 1. juli 2002 omfatter afgiftspligten ikke virksomheders aktiviteter vedrørende undervisning i børnehaveklasse og 1.-10. klasse, når der hertil modtages statslige tilskud.

Skoler, hvis virksomhed består i undervisning svarende til folkeskolens, og som får statslige tilskud hertil i henhold til lovgivningen om frie grundskoler og frie kostskoler, ligestilles herefter med offentlige skoler på dette område.

I momslovens § 13, stk. 1, nr. 8, fritages udlejning, bortforpagtning og administration af fast ejendom fra momspligten. Med undtagelsen i lønsumsafgiftslovens § 1, stk. 2, nr. 4, for udlejning og bortforpagtning af fast ejendom, er det således kun administration af fast ejendom, der er lønsumsafgiftspligtig. Se også afsnit B.1.1.5.

Formidling af udlejning og bortforpagtning af fast ejendom, herunder feriehuse, er ligeledes undtaget fra afgiftspligten, jf. TfS 1996, 752 og TfS 1998, 285.

Grundejer-, ejerlejligheds- og andelsboligforeninger er lønsumsafgiftspligtige som anden økonomisk virksomhed, da de fungerer som administrationsselskaber, der afsætter ydelser mod vederlag til medlemmerne, jf. SKM2006.556.LSR.

Ved afgrænsning af, om en viceværtydelse knytter sig til lønsumsafgiftsfri udlejning eller lønsumsafgiftspligtig administration af fast ejendom, skelnes der mellem

  • udlejningsejendomme
  • andre ejendomme.

Udlejningsejendomme Løn til viceværter (ejendomsfunktionærer) i boligselskaber, ejendomsaktieselskaber og hos andre udlejere kan holdes uden for afgiftspligten, idet arbejdsydelsen anses som en integreret del af den fritagne udlejning af den faste ejendom.

Andre ejendomme Viceværtydelser, som anvendes i grundejer-, ejerlejligheds- og andelsboligforeninger, er en del af administrationen af den faste ejendom, hvorfor sådanne ydelser er omfattet af lønsumsafgiftspligten som anden økonomisk virksomhed, jf. TfS 1994, 554, SKM2001.302.LSR og SKM2006.556.LSR, se afsnit B.1.2.

Efter lønsumsafgiftslovens § 1, stk. 1, skal der betales lønsumsafgift af momsfri persontransport, jf. momslovens § 13, stk. 1, nr. 15. Som udgangspunkt er f.eks. rutekørsel med bus, taxakørsel og transport med tog og fly dermed omfattet af lønsumsafgiftspligten.

Efter § 1, stk. 2, nr. 5, er den del af persontransporten, som sker direkte til eller fra udlandet imidlertid fritaget for afgiftspligten. Udlandet i denne sammenhæng er både EU-lande og tredielande, herunder Færøerne og Grønland. Ny tekst startFra 1. januar 2009 findes hjemlen til fritagelse af persontransport, som sker til eller fra udlandet, i lønsumsagiftslovens § 1, stk. 2, nr. 7 jf. lov nr. 526 af 17. juni 2008. Ny tekst slut

Som persontransport til og fra udlandet anses også forsikringsselskabers hjemtransport af syge for fremmed regning, jf. TfS 1995, 868.

Persontransport til og fra udlandet omfatter også kørsel med rustvogn, når kørslen er grænseoverskridende, jf. TfS 1988, 593.

Persontransport til og fra en boreplatform, som står uden for 12-sømilegrænsen, anses også for transport til og fra udlandet, jf.SKM2003.201.TSS.

Fritagelsen har efter fast praksis også gjaldt for formidling af sådanne ydelser. Rejsebureauers aktiviteter vedrørende formidling af persontransport til og fra udlandet ansås derved for omfattet af fritagelsen, jf. TfS 1990, 519. Det samme gjaldt rejsebureauagenter.

Imidlertil er momsfritagelsen for formidling af persontransport ophævet fra 31. august 2005 henholdsvis 1. januar 2007. Se SKM2006.395.SKAT, der er omtalt i Momsvejledningens afsnit D.11.15 og D.11.16. Dog vil gebyrer, fees mv. opkrævet af et rejsebureau i forbindelse med formidling af rejser inden for EU dog stadig være momsfri efter momslovens § 13, stk. 1, nr. 16, som en rejsebureauydelse.

Ved SKM2007.455.SKAT har SKAT ændret virkningstidspunktet for praksisændringen i SKM2006.395.SKAT til 1. juli 2007 for andre formidlere end rejsebureauer for så vidt angår formidling af salg af billetter og kort for kollektive trafikselskaber til bus og tog.

Ved opgørelsen af afgiftsgrundlaget henvises der til afsnit C.4.1.2.