Afgiftspligten påhviler alle virksomheder, der leverer varer og ydelser i forbindelse med sundhedspleje, som er momsfrie efter momslovens § 13, stk. 1, nr. 1. Dette gælder dog ikke offentlige virksomheder, der i henhold til lovens § 2, stk. 3, er undtaget fra registreringspligten.

Ny tekst startLovens § 2, stk. 3 bliver ophævet den 1. januar 2009. jf. lov nr. 526 af 17. juni 2008. Som følge heraf, bliver offentlige virksomheders aktiviteter, som er fritaget efter momslovens § 13, stk. 1, nr. 1, afgiftspligtige fra den 1. januar 2009.Ny tekst slut

Ny tekst startAfgiftssaten for offentlige virksomheder, som ikke er omfattet af hovedreglen i lovens § 4, stk. 1, udgør herefter 3,08 pct. af virksomhedens lønsum, med tillæg af 2,50 pct. af 90 pct. af lønsummen jf. lovens § 5, stk. 5. Se afsnit C.3 og E.1.5.Ny tekst slut

Lønsumsafgiftspligtig sundhedspleje er hospitalsbehandling og lægevirksomhed, herunder kiropraktik, fysioterapi og anden egentlig sundhedspleje samt tandlæge- og anden dentalvirksomhed. Som en generel definition kan de ydelser, som er omfattet af bestemmelsen, karakteriseres ved, at de leveres i nær tilknytning til behandling af personer.

Ved hospitalsbehandling forstås alle ydelser præsteret af hospitaler i forbindelse med behandlinger. 

Landsskatteretten har i SKM2002.163.LSR fastholdt den hidtidige praksis, hvorefter Statens Serum Instituts salg af laboratorieundersøgelser (human diagnostik) er momsfri efter momslovens § 13, stk. 1, nr. 1. Analyseydelserne blev anset som en integreret del af hospitals- og lægeydelser.

Lægeerklæringer, der afgives vedrørende en patient, som lægen har undersøgt og/eller behandlet som led i et læge-patientforhold, er fritaget for momspligten. Lægeerklæringer eller udtalelser afgivet af en læge eller tandlæge, der virker som konsulent for f.eks et forsikringsselskab, er derimod momspligtige ydelser, medmindre der rent faktisk er tale om, at den pågældende læge m.v. deltager i eller har ansvaret for en patientbehandling.

Det forhold, at en læge m.v. har set patienten f.eks. for at vurdere, om forsikringsselskabet bør dække en skade, medfører ikke, at der er tale om et læge-patientforhold, jf. TfS 2000, 361.

Lønsumsafgiftspligten påhviler tandlæger, dentallaboratorier og praktiserende tandteknikere, der fremstiller aftagelige og faste tanderstatninger.

Lægeklinikker mv. skal vurderes som en helhed. Det betyder, at også den administrative del af klinikkens virksomhed anses som omfattet af lønsumsafgiftsloven, jf. TfS 1994, 81 og TfS 1995, 319. 

Klinikfællesskaber Mange læger, tandlæger mv. indgår i et klinikfællesskab. Aftalen om klinikfællesskabet kan have forskellig udformning og indhold.

Som eksempel på et sådant klinikfællesskab kan nævnes et klinikfællesskab, hvor den enkelte læge, der indgår i klinikfællesskabet, er registreret i henhold til lønsumsafgiftsloven. Der er ingen indtægter i klinikfællesskabet, hvilket betyder, at fællesskabet konstant kører med underskud. Klinikfællesskabet er således ikke lønsumsafgiftsregistreret, idet afgiftsgrundlaget ikke overstiger 80.000 kr. årligt.

Klinikfællesskabet forestår det administrative, såsom telefonpasning, rengøring og andre fælles administrationsopgaver. Endvidere udgiftsføres alle fællesomkostninger i klinikken, så som husleje, kontorartikler samt aflønning af evt. fælles personale.

Omkostningsdækningen sker ved, at hver læge indskyder et beløb. I deres egen skatteopgørelse fratrækker lægerne deres respektive indskud. De lønudgifter, der afholdes i klinikfællesskabet, skal medgå i afgiftsgrundlaget for den enkelte læge, med den respektive andel lægen har dækket via sit indskud i fællesskabet.  

I en anden form for klinikfællesskab er det alene klinikfællesskabet, der er registreret, og ikke den enkelte læge. Er klinikfællesskabet et interessentskab, har Told- og Skattestyrelsen afgjort, at interessentskabet kan opgøre afgiftsgrundlaget efter reglerne i lovens § 4, stk. 1.

Det vil sige, at interessentskabet kan opgøre overskuddet efter principperne om skattepligtig indkomst, selv om et interessentskab ikke efter de skattemæssige regler er at anse som en juridisk enhed. Interessentskaberne kan opgøre overskuddet uden medregning af skattemæssige afskrivninger, dog således at der ikke ved afgiftsgrundlagets beregning medgår afskrivninger ud over de skattemæssige maksimale afskrivninger, jf. TfS 1992, 480.

Anden egentlig sundhedspleje Momslovens § 13, stk. 1, nr. 1 omfatter også anden egentlig sundhedspleje. Dette begreb dækker over kiropraktorer, fysioterapeuter, psykologer og under visse forudsætninger også alternative behandlere. Se Momsvejledningen, afsnit D.11.1 for en nærmere afgrænsning af anden egentlig sundhedspleje.

Børnepsykologisk bistandMomsnævnet har i 1989 truffet afgørelse om, at børnepsykologisk bistand er momsfritaget som anden egentlig sundhedspleje, hvilket betyder, at børnepsykologisk bistand er lønsumsafgiftspligtig.

ZoneterapeutZoneterapeutisk behandling, som udføres af zoneterapeuter, der opfylder bestemte uddannelseskriterier, anses med virkning fra 1. juli 1999 som momsfri efter momslovens § 13, stk. 1, nr. 1. De pågældende zoneterapeuter er fra samme tidspunkt omfattet af afgiftspligten efter lønsumsafgiftslovens § 1, stk. 1, jf. TfS 1999, 477.

Alternative behandlingerBehandlinger, som udføres af alternative behandlere, der opfylder bestemte uddannelseskrav, kan anses som anden egentlig sundhedspleje, det vil sige behandlingen er omfattet af momslovens § 13, stk. 1, nr. 1 og dermed omfattet af lønsumsafgiftspligten efter lovens § 1, stk. 1, jf. TfS 1999, 736.

HeilpraktikereBehandlinger, som udføres af heilpraktikere, der opfylder bestemte uddannelseskrav, kan anses som momsfri efter momslovens § 13, stk. 1, nr. 1 og virksomheden er dermed omfattet af lønsumsafgiftspligten efter lovens § 1, stk. 1, jf. TfS 1999, 833.

PsykoterapeutBehandlinger inden for det psykoterapeutiske område, som udføres af alternative behandlere, der opfylder bestemte uddannelseskrav, kan anses som anden egentlig sundhedspleje. Det vil sige, at behandlingen er omfattet af momslovens § 13, stk. 1, nr. 1 og dermed omfattet af lønsumsafgiftspligten efter lovens § 1, stk. 1 , jf. TfS 1999, 889.

Plejeydelser Der er truffet afgørelse om, at plejeydelser, der leveres af sygeplejevikarbureauer til borgere i private hjem, er momsfritaget efter momslovens § 13, stk. 1, nr. 1. Ydelserne udføres af autoriserede medicinalpersoner, især sygeplejersker. Arbejdsområderne omfatter lægeordinerede sygeplejeopgaver og almindelig sygepleje. Der kan enten være tale om, at en kommune bevilliger ydelserne til aflastning i private hjem, eller at den private borger selv betaler for ydelserne, jf. TfS 2000, 258. Ydelserne er dermed omfattet af lønsumsafgiftslovens § 1, stk. 1.

Behandlingshjem De behandliger, som udføres på behandlingshjem for misbrugere, anses som udgangspunkt af Sundhedsstyrelsen for at høre under det sundhedsmæssige område, og er derfor momsfri efter momslovens § 13, stk. 1, nr. 1.

Landsskatteretten har i en række kendelser afgjort, at en række institutioner der behandler nakotika-, alkohol-, og medicinmisbrug er momsfritaget social forsorg og bistand efter momslovnes § 13, stk. 1, nr. 2. Se nærmere herom i Momsvejledningens afsnit om social forsorg og bistand, D.11.2.

Social forsorg og bistand Social forsorg og bistand, som er fritaget efter momslovens § 13, stk. 1, nr. 2, er ikke omfattet af lønsumsafgiftspligten. I praksis sondres mellem social forsorg og bistand på den ene side og sundhedspleje på den anden side.  

Momsnævnet har i en afgørelse, offentliggjort i TfS 1996, 230, fastslået, at levering af ydelser i tilknytning til behandling af en psykisk lidelse - i den konkrete sag autisme -  ikke falder ind under bestemmelsen om anden egentlig sundhedspleje, men derimod under momslovens fritagelsesbestemmelse i § 13, stk. 1, nr. 2 om social forsorg og bistand.

Derved er leverancerne ikke omfattet af afgiftspligten efter lønsumsafgiftsloven. De omhandlede ydelser bestod i undersøgelser med henblik på vejledning til etablering af undervisning/behandling, rådgivning/vejledning og kursusvirksomhed for pårørende og fagfolk samt forskning.

I TfS 2000, 905 fandt Landsskatteretten ud fra en konkret vurdering, at en ergoterapeuts aktiviteter med undersøgelser og behandlinger af børn var momsfritagt i henhold til § 13, stk. 1, nr. 2.

I SKM2001.213.LSR blev en virksomhed, der ydede rådgivningsvirksomhed mv. til unge i henhold til lov om social service, og som var udpeget hertil af kommunen, anset berettiget til afgiftsfritagelse, jf. momslovens § 13, stk. 1, nr. 2. 

I SKM2002.43.LSR fandt Landsskatteretten, at en efterskoles hovedydelse var undervisning omfattet af momslovens § 13, stk. 1, nr. 3. Efterskolen tog sig af børn og unge med særlige vanskeligheder. Selve undervisningen til de kommunalt anbragte elever kunne ikke karakteriseres som social forsorg og bistand, og det socialpædagogiske element kunne ikke anses for en særskilt ydelse i forhold til undervisningsydelsen. Vestre Landsret har i en dom i SKM2003.279.VLR stadfæstet Landsskatterettens kendelse.

I SKM2002.64.LSR blev en forening, der leverede socialrådgiverydelser, anset for lønsumsafgiftspligtig. Foreningen bestod af 6 lokale fagforeninger, og formålet var gennem ansættelse af socialrådgivere at yde socialrådgiverfaglig bistand/vejledning til fagforeningernes medlemmer. Retten fandt ikke, at den leverede rådgivning vedrørende spørgsmål inden for sociallovgivningen kunne karakteriseres som social forsorg og bistand omfattet af momslovens § 13, stk. 1, nr. 2, og foreningens leverancer blev anset for omfattet af lønsumsafgiftslovens § 1, stk. 1, 1. pkt., 2. led om anden økonomisk virksomhed.

I SKM2007.335.SR fandt Skatterådet, at visse ydelser i form af tilbud efter den sociale servicelov om beskyttet beskæftigelse til borgere med betydelig funktionsnedsættelse mv., var momsfritaget social forsorg og bistand. Ydelserne var dermed også fritaget fra lønsumsafgift. Ydelserne blev udført for en kommune af en selvejende institution, og blev leveret til kommunens borgere.

Der henvises i øvrigt til Momsvejledningens afsnit om social forsorg og bistand, se Momsvejledningen D.11.2.

Plejefunktioner Plejefunktioner på døgninstitutioner er omfattet af momslovens bestemmelse om social forsorg og bistand og er dermed ikke omfattet af lønsumsafgiftspligten. Derimod er rengøringen momspligtig, jf. TfS 1995, 94, som vedrørte moms på plejehjemsydelser m.v.  

Arbejdsløshedskasser Begrebet social forsorg og bistand i momslovens § 13, stk. 1, nr. 2, omfatter også arbejdsløshedskassers virke i form af at sikre medlemmerne økonomisk bistand i tilfælde af ledighed. Denne aktivitet er derfor fritaget for lønsumsafgift, jf. TfS 1991, 439. Varetages a-kassernes virksomhed af en fagforening, kan den del af lønsummen, som vedrører a-kasssen, holdes uden for afgiftspligten.

Om fagforeninger, se afsnit B.1.2.