Dato for udgivelse
12 Jul 2001 09:09
Dato for afsagt dom/kendelse/afgørelse/styresignal
30. maj 2001
SKM-nummer
SKM2001.275.LSR
Myndighed
Landsskatteretten
Sagsnummer
2-6-1696-0004
Dokument type
Kendelse
Overordnede emner
Told
Overemner-emner
SKAT internt
Emneord
Godtgørelse og fritagelse af told og afgifter
Resumé

En importør foretog reklamation over for leverandøren af et parti varer, der ikke svarede til bestillingen. Der blev efter en konkret vurdering indrømmet toldgodtgørelse i henhold til toldkodeksen art. 238.

Reference(r)

Toldkodeks 238


Klagen vedrører toldcentrets afgørelse af 2. februar 2000, hvorved A A/S nægtedes særlig toldgodtgørelse for varer, der var taget retur fra importøren som ikke-bestillingssvarende.

Det fremgår af sagen, at A A/S (herefter benævnt selskabet), der er repræsentant for udenlandske virksomheder, indleverede fortoldningsangivelse af 17. april 1999, med referencenummer 180417 0466, og med angivelse af toldbeløb på 2308,60 kr. vedrørende varer med varebeskrivelsen: "140 CLL Filet af atlanterhavslaks andre laksefisk (salmo salar) frosset", som var solgt af en norsk eksportør til en tysk importør.

Den 13. august 1999 ansøgte selskabet toldcentret om tilladelse til at genudføre nogle af de således fortoldede varer til eksportøren i Norge, og toldcentret gav samme dato tilladelse til udførsel af varerne.

Ved toldcentrets skrivelse af 20. august 1999 meddeltes selskabet følgende:

"…

Vedr.: Tilladelse til tilbagesendelse af ikke bestillingssvarende varer

De har ved telefax af 13. august 1999 bedt om tilladelse til at genudføre nogle fiskeprodukter. De har telefonisk den 13. august 1999 oplyst, at varerne ikke var bestillingssvarende. Vi gav samme dato tilladelse til, at varerne udføres på følgende betingelser:

  • varer skal udføres med toldmæssig status T1,
  • i udførselsangivelsens rubrik 37 skal angives procedurekode 3153 0, og
  • i udførelsesangivelsens rubrik 44 skal anføres, at varen udføres mod
  • toldgodtgørelse efter Rfo. 2913/92, artikel 238.

    Varerne skal være genudført inden 2 måneder regnet fra den 13. august 1999.

    Såfremt De ønsker at søge om toldgodtgørelse i henhold til artikel 238 i Rfo.

    nr 2913/92 om EF’s Toldkodeks skal De indsende følgende:

  • fortoldningsangivelsernes nummer og dato (ref. nr.)
  • de ansøgte toldbeløbs størrelse – under forudsætning af at hele partiet
  • genudføres, ellers en beregning for den mængde der udføres,

  • erklæring fra modtageren om, at varerne ikke har været benyttet, efter at deres ikke bestillingssvarende karakter er konstateret,
  • erklæring fra modtageren om, at varerne ikke har været forsøgt afsat, efter at deres ikke bestillingssvarende karakter er konstateret,
  • erklæring fra modtageren om, at varerne ikke har været forsøgt afsat, efter at deres ikke bestillingssvarende karakter er konstateret, og
  • erklæring fra modtageren om, at varerne er identiske med de varer, der blev indfortoldet i de anførte fortoldningsangivelser.
  • De skal desuden fremsende dokumentation for, at varerne ikke var bestillingssvarende – f.eks. en kreditnota fra leverandøren samt en skriftlig erklæring fra leverandøren hvoraf det fremgår, hvilke fejl eller mangler der var ved varen.

    Endelig skal De indsende udførselsangivelserne med udpassagetoldstedets attest for at varernes udførsel.

    Vi skal gøre opmærksom på, at der ved nærværende skrivelse ikke er taget endelig stilling til, om der kan ydes toldgodtgørelse. Ovenstående dokumentation skal være os i hænde senest den 20. september 1999.

    …"

    Selskabet indleverede i den anledning udførselsangivelse af 13. august 1999, med rubrik 37 og 44 udfyldt som anvist af regionen, og med samme varebeskrivelse som i fortoldningsangivelsen. Selskabet indleverede også rettelsesangivelse med rettelse af toldbeløbet fra det tidligere angivne toldbeløb på 2308,60 kr. til 1773,50 kr. Rettelsesangivelsen var af selskabet påført følgende bemærkninger:

    "Da lakseportionernes længde, bredde og højde ikke svarede til det bestilte for 31 kss. vedkommende, blev de sendt retur til Norge.

    Køberen har fået kreditnota.

    Udført efter tilladelse fra T&S og anmodet om toldgodtgørelse i.h.t. RFO 2913/92 art. 182, stk. 3.

    Udført som T1-varer jf. RFO 2913 art. 238, stk. 2b.

    Kun søgt om toldgodtgørelse for de varer, som er returneret til Norge jf. art. 897, 2454/93.

    Fortoldning, faktura, kreditnota, T1-dok., erklæring fra den norske eksportør."

    Som dokumentation for varernes ikke-bestillingssvarende karakter er fremlagt:

  • kopi af faktura af 15. april 1999 udstedt af den norske eksportør til den tyske importør, lydende bl.a. på 77 kartons, 1155 Kg, "Lachsfilet portionen-stucke (min 95 G)" til en samlet pris på 18.018,00 DM,
  • kopi af kreditnota af 13. august 1999 udstedt ligeledes af den norske eksportør til den tyske importør lydende 31 kartoner af samme vare med angivelse af kredit på 7.234 DM.
  • kopi af telefax af 19. august 1999 fra den norske eksportør til selskabet, hvori det er oplyst, at de nævnte 31 kartoner er taget retur, og at reklamationsårsagen var at portionernes længde, bredde og højde ikke stemte overens med det af kunden ønskede format, og
  • kopi af en erklæring af 19. august 1999 fra den norske eksportør og den tyske importør om, at varerne, efter at den ikke-acceptable karakter blev konstateret, ikke har været anvendt eller forsøgt afsat, og at returvarerne er identiske med de oprindeligt fortoldede varer,
  • kopi af telefax af 19. oktober 1999 fra den norske eksportør til selskabet, hvori er anført: "Kunden mente at spesifikasjonene ikke stemte overens med ønsket format. Produktspesifikasjonene er som følger: Laksefiletportion, 95 g, Dybskinnet, PBO. Kunden synes ikke at varen stemmer overens med vareprøven og påpeker at vi har benyttet større fisk til produktsjonen og at dette har medført at målene ikke stemmer overens med forventning".
  • Der er yderligere fremlagt kopi af den tyske importørs reklamationsskrivelse af 10. maj 1999. I reklamationsskrivelsen er der udførligt redegjort for, at varerne ikke svarede til vareprøverne, idet de omhandlede varer var 20 cm lange, 2 cm, brede og 1-4 cm tykke, mens vareprøverne havde været henholdsvist 12, 10 og 9 cm lange, 4, 5 og 7 cm brede, og 2,5 og 2 cm tykke. Dernæst anførtes i skrivelsen:

    "…

    Wie soeben telefonisch besprochen, klären Sie bitte diesen Sachverhalt mit Ihrem Produktionsleiter. Wir können nicht ein sehr gutes Muster schicken, end wenn dann die Bestellung kommt, wird gans anders produziert. Der Kunde benötigt nächste Woche wieder Ware, und zwar: TK Lachsfilet-Portionen (Salmo Salar), ohne Haut (tiefenhautet), ohne Gräten, moglichst nur Mittelstücke, frisch tiefgefroren (IQF), 1A-Spitzenqualitat, Format: max. 12 cm lang, max 7 cm breit und ca. 2,5 cm dick. (also wie bemustert am 15.03).

    Wie hören gern noch heute von Ihnen, ob Sie davon am kommenden Freitag, den 14.05 1 Palette davon schicken können.

    Von den urspünglich 70 Kartons haben wir 31 Kartons vom Kunden zurückerhalten. Die Ware ist jetzt

    hier in Hamburg bei HKG im Kuhlhaus und steht zu Inrer Verfügung, hierüber senden Sie bitte umgehend Ihre entsprechende Gutschrift. Ausserdem bitten wir um Mittelung, wann die Ware abgeholt wird.

    ..."

    Endvidere er fremlagt kopi af "T-1 dokument" vedrørende de omhandlede varer attesteret af afgangstoldstedet med stempel dateret 14. august 1999.

    For selskabet er oplyst, at selskabet på grund af dets status som repræsentant for eksportøren i forbindelse med fortoldningen, ikke har kunnet fremskaffe en skriftlig ordrekopi eller ordrebekræftelse vedrørende de omhandlede varer.

    På selskabets vegne er endelig oplyst, at selskabet har fået toldgodtgørelse i to tilsvarende sager med returvarer.

    Toldcentret har ved den påklagede afgørelse afslået selskabets ansøgning om særlig toldgodtgørelse for de omhandlede varer. Som begrundelse herfor har toldcentret henvist til, at selskabet som dokumentation for at varerne ikke var bestillingssvarende har fremlagt erklæringerne af 19. august og 19. oktober 1999 fra den norske eksportør og reklamationsskrivelsen af 10. maj 1999 fraden tyske importør, og det er herefter anført, at selskabet ikke har fremskaffet dokumentation, hvoraf det fremgår, at importøren afviste varerne fordi de ikke svarede til betingelserne i de aftaler, der lå til grund for varernes indførsel, jf. artikel 238 i Rådets forordning nr. 2913/92 om indførelse af en EF-toldkodeks med senere ændringer. Det er også anført, at godtgørelse i henhold til denne bestemmelse forudsætter, at der fremlægges dokumentation, hvoraf det utvivlsomt fremgår, at de leverede varer ikke har svaret til bestillingen, og at det ikke berettiger til toldgodtgørelse, hvis leverandører tager varer retur af kulancemæssige årsager.

    Selskabet har over for Landsskatteretten nedlagt påstand om, at selskabet anses berettiget til toldgodtgørelse for de omhandlede varer. Til støtte herfor er anført, at selskabet har opfyldt alle betingelser i toldkodeksens artikel 238. Således er artikel 238, stk. 1, overholdt, da varerne ikke var bestillingssvarende; artikel 238, stk. 2a overholdt, da der er tale om fødevarer , som det i sagens natur ikke er muligt at returnere efter anvendelse, hvorfor også artikel 892 i gennemførelsesbestemmelserne er overholdt; artikel 238, stk. 2 b, overholdt, da toldcentret gav selskabet tilladelse til at udføre varerne og varerne blev udført med T1-status; artikel 238, stk. 3, overholdt, da der ikke har været tale om midlertidig indførsel til afprøvning; artikel 238, stk. 4 overholdt, da dennes tolv måneders frist er overholdt.

    Toldkodeksens artikel 182, stk. 3 er også overholdt i kraft af toldcentrets forudgående tilladelse til udførsel. Endvidere er anført, at sagen ikke skal afgøres efter toldkodeksens artikel 238 men i stedet efter dennes artikel 236, stk. 1.

    Vedrørende toldcentrets tilladelse af 20. august 1999 til tilbagesendelse af varerne er på selskabets vegne anført, at selskabet har opfyldt alle de i denne tilladelse anførte betingelser. Således er varerne udført med T1-status, udførselsangivelsens rubrikker udfyldt som foreskrevet og varerne udført inden 2 måneder.

    Særlig for så vidt angår de dokumentationskrav som er stillet i toldcentrets tilladelse af 20. august 1999, er henvist til, at selskabet den 23. august 1999 indsendte rettelsesangivelse til toldcentret, hvoraf fortoldningsangivelsens nummer og dato samt toldbeløbets størrelse fremgik. For så vidt angår kravet om fremlæggelse af erklæringer fra varemodtager om at varerne ikke har været forsøgt afsat, og at varerne er identiske med de varer der blev indfortoldet, er anført, at der i toldkodeksen og gennemførelsesbestemmelserne hertil, ikke findes nogen artikler, hvoraf det fremgår, at der kan kræves fremlæggelse af sådanne erklæringer. Derudover er det ikke rimeligt at anvende "gummiparagrafferne" i kodeksens artikel 6, stk. 1, og gennemførelsesbestemmelsernes artikel 879, stk. 1, på en sådan måde, at toldmyndighederne derved kan kræve al den dokumentation der passer dem, og dermed afskære firmaer fra toldgodtgørelse. Uanset selskabet har fundet disse dokumentationskrav urimelige, er de dog opfyldt alligevel. Der er herved henvist til de to fremlagte erklæringer af 19. august 1999 fra leverandøren, hvoraf den ene er underskrevet af varemodtageren, til den fremlagte reklamationsskrivelse af 10. maj 1999 fra varemodtageren, samt leverandørens oversættelse heraf i skrivelse af 19. oktober 1999, samt til den fremlagte kopi af fakturaen af 15. april 1999 og den tilhørende kreditnota af 13. august 1999. Der er endelig henvist, at toldcentret i to andre tilsvarende sager har givet selskabet toldgodtgørelse.

    Toldcentret har under sagens behandling for Landsskatteretten udtalt, at det fremgik af toldcentrets tilladelse til udførsel af 20. august 1999, at det var en betingelse for efterfølgende at opnå toldgodtgørelse, at selskabet indsendte en erklæring fra modtageren af varerne om, at varerne ikke havde været benyttet, at varerne ikke havde være forsøgt afsat og at varerne var identiske med de varer der blev indfortoldet, hvilken erklæring skal anvendes som dokumentation for varernes ikke-bestillingssvarende karakter. Når sådan erklæring ikke fremlægges, er det ikke dokumenteret, at betingelserne for toldgodtgørelse efter kodeksens artikel 238 er opfyldt, ligesom betingelserne for at få tilladelse til forudgående udførsel ikke er overholdt.

    Told- og Skattestyrelsen har under sagens behandling for Landsskatteretten indstillet, at den påklagede afgørelse stadfæstes. Til støtte herfor er anført, at sagen vedrører stillingtagen til anmodninger om toldgodtgørelse, og at bevisbyrden for at betingelserne for godtgørelse er opfyldt dermed påhviler selskabet. I sager som den omhandlede stiller toldcentrene i praksis meget strenge dokumentationskrav, fordi det ofte ses, at varer tages retur af rent kulancemæssige årsager. Normalt kræver toldcentrene tre typer dokumentation, nemlig for det første fremlæggelse af kreditnota, for det andet fremlæggelse af en erklæring fra leverandøren af hvilken det præcist fremgår, hvori givne varers mangler består og for det tredje fremlæggelse af ordrekopi ordrebekræftelse eller lignende. Sidstnævnte kræves under henvisning til, at kodeksens art. 238 efter ordlyden vedrører varer der afvises fordi de "er defekte eller ikke svarer til betingelserne i den kontrakt, på grundlag af hvilken varerne er blevet indført", men også fordi denne type dokumentation er den mest objektive i sin karakter, og den eneste slags dokumentation der foreligger inden der påbegyndes overvejelser om, hvorvidt der ønskes godtgørelse. Styrelsen fandt ikke at der i den konkrete sag var fremlagt tilstrækkelig dokumentation for varernes ikke-bestillingssvarende karakter, og bemærkede særligt vedrørende den fremlagte reklamationsskrivelsen af 10. maj 1999, at det heller ikke af denne fremgik, hvilke varer der var bestilt. Endelig bemærkedes, at det er vigtigt at være opmærksom på, at medlemsstater kan risikere at blive kritiseret af EU-myndigheder og endog blive gjort finansielt ansvarlige, såfremt konkrete regler fraviges, men at afgørelsen af den konkrete sag dog i en vist omfang beroede på et konkret skøn.

    Landsskatteretten udtaler:

    Rådets forordning (EØF) nr. 2913/92 om indførelse af en EF-toldkodeks, artikel 238, bestemmer:

    "1. Godtgørelse af eller fritagelse for importafgifter ydes, hvis det godtgøres, at det bogførte beløb for disse afgifter vedrører varer, der er henført under den pågældende toldprocedure, og som afvises af importøren, fordi de på et tidspunkt, der er omhandlet i artikel 67, er defekte eller ikke svarer til betingelserne i den kontrakt, på grundlag af hvilken varerne er blevet indført.

    2. Godtgørelse af eller fritagelse for importafgifter er betinget af, at

  • varerne ikke er blevet taget i anvendelse, bortset fra den anvendelse, der var nødvendig for at konstatere, at de var defekte eller ikke-bestillingssvarende
  • varerne udføres fra Fællesskabets toldområde.
  • …"

    Artikel 892 i Kommissionens forordning (EØF) nr. 2454/93 af 2. juni 1993 om visse gennemførelsesbestemmelser til EF-toldkodeks bestemmer yderligere:

    "Godtgørelse af eller fritagelse for importafgifter efter kodeksens artikel 238 indrømmes ikke for varer:

    - der er blevet solgt af importøren, efter at det er blevet konstateret, at de var defekte eller ikke-bestillingssvarende."

     

    Som sagen foreligger oplyst lægger Landsskatteretten til grund, at de omhandlede varer for hvilke selskabet søgte om toldgodtgørelse er identiske med de varer, der blev angivet til fortoldning ved selskabets fortoldningsangivelse af 17. april 1999, at varerne ikke blev anvendt eller forsøgt afsat af importøren, efter at dette selskab konstaterede, at varerne ikke var bestillingssvarende, samt at varerne blev udført til Norge i overensstemmelse med selskabet udførselsangivelse der blev indleveret og stemplet inden to måneder efter toldcentrets tilladelse til udførsel af varerne.

    På grundlag af den af selskabet fremlagte dokumentation, herunder særlig reklamationsskrivelsen af 10. maj 1999 fra importøren, eksportørens skrivelser af 19. august og 19. oktober 1999 til selskabet, samt kreditnota af 13. august 1999, finder retten det derudover godtgjort, at varerne afvistes af importøren fordi de på grund af varernes længde, bredde og tykkelse afveg væsentligt fra vareprøver, som bestillingen var afgivet på baggrund af, og at eksportøren tog varerne retur af denne grund, og i den sammenhæng krediterede importøren den oprindeligt kontraherede pris for varerne. Herefter og efter de foreliggende oplysninger om varernes karakter finder retten det tilstrækkeligt godtgjort, at varerne har været afvist fordi de ikke svarede til bestillingen, jf. toldkodeksens artikel 238, stk. 1, idet det herved også bemærkes, at det i det konkrete tilfælde efter omfanget og indholdet af den fremlagte dokumentation ikke kan være afgørende, at der ikke er fremlagt ordrekopi eller i øvrigt under de foreliggende omstændigheder om de krav til varernes kvalitet som har dannet grundlag for afvisningen ikke eksplicit har fremgået af bestillingen.

    Som følge af det anførte finder retten, at selskabet må anses berettiget til ydelse af særlig toldgodtgørelse i henhold til toldkodeksens artikel 238 for de omhandlede varer, og den af selskabet nedlagte påstand herom tages derfor til følge.